Hurtigere adgang end browser!
16 relationer: Binomialkoefficient, Bohr-Mollerups sætning, Definitionsmængde, Fakultetsprimtal, Funktion (matematik), Harald Bohr, Heltal, Johannes Mollerup, Matematik, Multiplikation, Række (matematik), Rekursion, Udråbstegn, Uegentligt integral, 1 (tal), 18. århundrede.
Binomialkoefficient
Inden for den matematiske gren kombinatorik angiver binomialkoefficienten antallet af måder hvorpå man kan udtage k forskellige elementer taget fra en pulje med n forskellige elementer.
Ny!!: Fakultet (matematik) og Binomialkoefficient · Se mere »
Bohr-Mollerups sætning
I matematisk analyse er Bohr-Mollerups sætning, opkaldt efter de danske matematikere, Harald Bohr og Johannes Mollerup, som viste den, en sætning, der karakteriserer Gammafunktionen.
Ny!!: Fakultet (matematik) og Bohr-Mollerups sætning · Se mere »
Definitionsmængde
En funktions definitionsmængde er den mængde af gyldige værdier, som man kan sætte ind i funktionen.
Ny!!: Fakultet (matematik) og Definitionsmængde · Se mere »
Fakultetsprimtal
Fakultetsprimtal er primtal der er én større eller mindre end et fakultetstal.
Ny!!: Fakultet (matematik) og Fakultetsprimtal · Se mere »
Funktion (matematik)
En funktion eller afbildning er i matematisk forstand et redskab, der beskriver sammenhængen mellem en såkaldt uafhængig variabel og en anden, såkaldt afhængig variabel.
Ny!!: Fakultet (matematik) og Funktion (matematik) · Se mere »
Harald Bohr
Harald August Bohr (født 22. april 1887 i København, Død 22. januar 1951 i Hellerup) var en fremtrædende dansk matematiker og professor ved Københavns Universitet.
Ny!!: Fakultet (matematik) og Harald Bohr · Se mere »
Heltal
Heltal er tal der kan skrives uden brug af brøker eller decimaler.
Ny!!: Fakultet (matematik) og Heltal · Se mere »
Johannes Mollerup
Peter Johannes Mollerup (3. december 1872 i Nyborg – 27. juni 1937 i København) var en dansk matematiker og professor ved Polyteknisk Læreanstalt.
Ny!!: Fakultet (matematik) og Johannes Mollerup · Se mere »
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Ny!!: Fakultet (matematik) og Matematik · Se mere »
Multiplikation
Multiplikation (at gange) er en af de fire grundlæggende regnearter (addition, subtraktion, division og multiplikation).
Ny!!: Fakultet (matematik) og Multiplikation · Se mere »
Række (matematik)
En række repræsenterer i matematikken en sum af et endeligt eller uendeligt antal led.
Ny!!: Fakultet (matematik) og Række (matematik) · Se mere »
Rekursion
En rekursion betegner noget, der refererer til sig selv.
Ny!!: Fakultet (matematik) og Rekursion · Se mere »
Udråbstegn
Udråbstegn er tegnet !, der anvendes til angivelse af bl.a. udråb, forundring, ordrer, ønsker, opfordringer og kraftudtryk.
Ny!!: Fakultet (matematik) og Udråbstegn · Se mere »
Uegentligt integral
Et uegentligt integral er indenfor matematikken en bestemt type af integraler, som kort sagt beskæftiger sig med uendeligheder.
Ny!!: Fakultet (matematik) og Uegentligt integral · Se mere »
1 (tal)
1 (en eller et) er.
Ny!!: Fakultet (matematik) og 1 (tal) · Se mere »
18. århundrede
17. århundrede – 18.
