Hurtigere adgang end browser!
10 relationer: Abc-formodningen, Bevis (matematik), Collatz-formodningen, Fermats sidste sætning, Goldbachs formodning, Matematik, P versus NP, Poincaréformodningen, Riemann-hypotesen, Sætning (matematik).
Abc-formodningen
abc-formodningen (også kaldet Oesterlé-Masser formodningen) er en vigtig formodning indenfor talteori.
Ny!!: Formodning (matematik) og Abc-formodningen · Se mere »
Bevis (matematik)
Et matematisk bevis er en udledning af en formel, sætning eller et udtryk.
Ny!!: Formodning (matematik) og Bevis (matematik) · Se mere »
Collatz-formodningen
Collatz-formodningen (efter tyske Lothar Collatz), også kendt som (3n+1)-formodningen, er et berømt uløst problem inden for talteori.
Ny!!: Formodning (matematik) og Collatz-formodningen · Se mere »
Fermats sidste sætning
Pierre de Fermat Fermats sidste sætning (også kaldet Fermat-Wiles-sætningen) er et af de mest berømte teoremer i matematikkens historie.
Ny!!: Formodning (matematik) og Fermats sidste sætning · Se mere »
Goldbachs formodning
Goldbachs formodning er et af de ældste uløste problemer i matematikken.
Ny!!: Formodning (matematik) og Goldbachs formodning · Se mere »
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Ny!!: Formodning (matematik) og Matematik · Se mere »
P versus NP
P versus NP (også kaldet P.
Ny!!: Formodning (matematik) og P versus NP · Se mere »
Poincaréformodningen
På 2-sfæren kan enhver løkke kontinuert trækkes sammen til et punkt på fladen. Spørgsmålet er, om denne betingelse karakteriserer 2-sfæren blandt de lukkede 2-mangfoldigheder som f.eks. torussen, der ikke har samme egenskab, da der findes løkker, som den der løber på indersiden, som ikke kan trækkes sammen. Svaret er ja og har været kendt i længere tid. Poincaréformodningen omhandler det samme spørgsmål på 3-sfæren, der er sværere at visualisere.I matematik er Poincaréformodningen, som er opkaldt efter Henri Poincaré, en sætning om karakterisationen af den tredimensionale sfære blandt tredimensionale mangfoldigheder.
Ny!!: Formodning (matematik) og Poincaréformodningen · Se mere »
Riemann-hypotesen
Den reelle (rød) og imaginære del (blå) af Riemanns zetafunktion langs den kritiske linje Re(''s'').
Ny!!: Formodning (matematik) og Riemann-hypotesen · Se mere »
Sætning (matematik)
En matematisk sætning (synonym: teorem, bruges sjældent i ren matematik) er en sandhed inden for et formelt system.
Ny!!: Formodning (matematik) og Sætning (matematik) · Se mere »
