Hurtigere adgang end browser!
49 relationer: Abe, Bæltedyr, Camouflage, Cystein, Disulfidbinding, Får, Fimrehår, Fjer, Forår, Fugle, Guld, Havpattedyr, Hår, Hårsæk, Hud, Humlebier, Hvaler, Insekter, Isbjørn, Keratin, Kiwier, Knurhår, Krop, Løve, Lysleder, Melanin, Menneske, Menneskehår, Næb, Næsehorn, Pattedyr, Pels, Perlemor, Pigment, Pindsvin, Planter, Polarhare, Polarræv, Polymer, Protein, Rådyr, Skæl, Snehare, Solen, Talgkirtel, Tiger, Torn, Våben, Vinter.
Abe
''Ældre abe i kirsebærtræ om efteråret'', akvarel af Kansetsu Hashimoto fra 1938 En abe er i snæver forstand betegnelsen på en primat, der ikke er en halvabe, en spøgelsesabe eller et menneske.
Ny!!: Hår og Abe · Se mere »
Bæltedyr
Bæltedyr (Dasypodidae) er en familie af Gumlere.
Ny!!: Hår og Bæltedyr · Se mere »
Camouflage
tyske hær. Eksempel på brugen af ''sløringsnet'' til at camouflere militært kommunikationsudstyr Camouflage snigskytte holdet. Camouflage, eller sløring i militær terminologi, er tiltag der skjuler nogen eller noget i omgivelserne.
Ny!!: Hår og Camouflage · Se mere »
Cystein
Cystein (også Cys eller C) er en α-aminosyre med formlen HO2CCH(NH2)CH2SH.
Ny!!: Hår og Cystein · Se mere »
Disulfidbinding
I kemi er en disulfidbinding eller en svovlbro en enkelt kovalent binding dannet ved koblingen mellem to thiol-grupper.
Ny!!: Hår og Disulfidbinding · Se mere »
Får
Fåret (Ovis aries), også kaldt tamfår, er et drøvtyggende pattedyr, der typisk holdes som husdyr.
Ny!!: Hår og Får · Se mere »
Fimrehår
Billede af fimrehår taget ved hjælp af et elektronmikroskop. Et fimrehår, cilium, flagel, flagellum (flertal cilier, cilia, flagella) er et organel, som stikker ud af nogle eukaryote eller prokaryote celler.
Ny!!: Hår og Fimrehår · Se mere »
Fjer
'''Delene på en fjer:'''1. Fane.2. Skaft.3. Stråle.4. Dunagtige stråler (engelsk: afterfeather).5. Fjerpose. En fjer er en udvækst fra fuglenes hud, bestående af proteinet keratin (hornstof), der hos fugle danner kroppens karakteristiske beklædning.
Ny!!: Hår og Fjer · Se mere »
Forår
Tidligt forårstegn: vintergækker. Forår er en af de fire årstider.
Ny!!: Hår og Forår · Se mere »
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals. Fugle (latinsk: Aves) er tobenede, landlevende hvirveldyr, der lægger æg og har næb og fjer.
Ny!!: Hår og Fugle · Se mere »
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Ny!!: Hår og Guld · Se mere »
Havpattedyr
Øresvin, et velkendt havpattedyr Havpattedyr er en samlebetegnelse for pattedyr, der tilbringer det meste af livet i havet.
Ny!!: Hår og Havpattedyr · Se mere »
Hår
Talg (Sebum)4. Hårfollikel5. Talgkirtel Et hår set med et mikroskop. Hår (latin: Pili) dækker det meste af kroppen på de fleste pattedyr, pels er et kendetegn for denne gruppe dyr.
Ny!!: Hår og Hår · Se mere »
Hårsæk
talgkirtler. En hårsæk, også kaldet hårfollikel, er en fordybning i læderhuden eller underhuden, hvorfra der dannes hår af særlige hudceller.
Ny!!: Hår og Hårsæk · Se mere »
Hud
Overflade eller struktur af et menneskes hud. '''Menneskets hud''' inddeles i:1. Hornlag (''stratum corneum'')2. Vækstlag (''stratum basale'')1. + 2. Overhud (''epidermis'')3. Læderhud (''dermis'')4. Underhud (''subcutis'') Hud er det organ, som danner kroppens ydre grænse.
Ny!!: Hår og Hud · Se mere »
Humlebier
En humlebi er en af over 250 arter i slægten Bombus, der tilhører familien Apidae, en af bi-familierne i ordenen årevingede insekter.
Ny!!: Hår og Humlebier · Se mere »
Hvaler
Hvalspæk Hvalerne (latin: Cetacea) er en orden af havlevende pattedyr.
Ny!!: Hår og Hvaler · Se mere »
Insekter
guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr.
Ny!!: Hår og Insekter · Se mere »
Isbjørn
Isbjørnen (latin: Ursus maritimus) er en stor gullighvid bjørn.
Ny!!: Hår og Isbjørn · Se mere »
Keratin
Keratin (Hornstof) er et fiberdannende protein, som er rigt på cystein.
Ny!!: Hår og Keratin · Se mere »
Kiwier
Kiwier (latin: Apterygidae) er en familie af fugle med en enkelt slægt Apteryx.
Ny!!: Hår og Kiwier · Se mere »
Knurhår
En huskats fremtrædende knurhår. En rævs har ''vibrissae'' på dens næse, kinder og over dens øjne. ''Vibrissae'' nær næsen og over øjnene på en Phoca vitulina (spættet sæl). Knurhår, følehår eller varbørster (latin vibrissae (ental: vibrissa)) er kraftige hår som fungerer som sanseorganer idet nerveceller i hårsækkene kan registere deres bevægelser.
Ny!!: Hår og Knurhår · Se mere »
Krop
Den mandlige menneskekrop. Krop af død hare i et maleri fra 1800-tallet. Kroppen er en fællesbetegnelse for alle de fysiske dele, som tilhører et dyr eller et menneske.
Ny!!: Hår og Krop · Se mere »
Løve
Løven (latin: Panthera leo) er en af de fem store katte i slægten Panthera og et medlem af kattefamilien.
Ny!!: Hår og Løve · Se mere »
Lysleder
Nærbillede af uindpakkede optiske fibre ledende synligt hvidt lys. Her præsenteres 3 forskellige optiske fiber typer med deres fordele og ulemper. Det første glasbaserede fibre har en ydre diameter på 0,380 mm – og de 2 sidste kendte og udbredte fibre har en diameter på 0,125 mm, hvilket er det samme som 125 µm.'''Øverste''': Den lysledende kerne i fiberet er 0,2 mm (200 µm). Fordelen ved denne "store" kerne er at det er lettere at få sendt lys ind i den. Almindelige lysdiodechips kan anvendes. Fibre med dette design kaldes multi-mode fibre (MMF).'''Midterste''': Den lysledende kerne i fiberet er mellem 50-100 µm (typisk 50 µm eller 62,5 µm, ca. tykkelsen af et stykke papir). Fordelen ved denne kerne er, at det er forholdsvis let at få sendt lys ind i den. Almindelige lysdiodechips kan anvendes, men tolerancerne er små. Fibre med dette design kaldes multi-mode fibre (MMF).'''Nederste''': Den lysledende kerne i fiberet er mellem 8-10 µm (ca. 10 kerner svarer til tykkelsen af et stykke papir). Fordelen ved denne kerne er at lysflanker kun tværes lidt ud langs fiberens længde. Ulempen er at det er "svært" at få sendt lys ind i den. Almindelige lysdiodechips kan normalt ikke anvendes, så diodelaserchips anvendes i stedet. Tolerancerne er meget små. Fibre med dette design kaldes single-mode fibre (SMF). Fotografi af et fotonisk fiber som pga. ulinearitet ændrer lysets bølgelængde ned langs fiberen.http://www.sciencedaily.com/releases/2004/05/040521071505.htm 2004-05-24, Sciencedaily: Tightly Focused Laser Light Generates Nonlinear Effects And Rainbow Of Color Citat: "..."supercontinuum generation in nonlinear fibers." The phenomenon can be observed in a new class of optical fibers, called photonic crystal fibers. PCFs consist of a tiny solid glass core surrounded by a cladding, or casing, that contains air holes along the length of the fiber...As the IR light propagates, or spreads, through a 1-meter-long fiber, the light appears, first orange, then yellow and finally green...The visible lightwaves emerge from the fiber as white light, which contains all the colors of the spectrum..." En lysleder eller et optisk fiber, også kaldt fibernet, er lavet af glas eller plastik og er designet til at transportere data som lysimpulser langs det indre af fiberens kerne.
Ny!!: Hår og Lysleder · Se mere »
Melanin
overhudens inderste lag Udsnit af strukturformlen for eumelanin, det brune og sorte melanin. "(COOH)" kan være COOH eller H eller sjældnere andre substituenter. Pilen angiver hvor formlen for det polymere molekyle fortsætter Udsnit af strukturformlen for pheomelanin, det gul-rødlige melanin. "(COOH)" kan være COOH eller H eller sjældnere andre substituenter. Pilene angiver hvor formlen for det polymere molekyle fortsætter Melaniner er en gruppe af sorte, brune og rødlige lysbeskyttende pigmenter, som findes vidt udbredt både i planteriget og dyreriget.
Ny!!: Hår og Melanin · Se mere »
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Ny!!: Hår og Menneske · Se mere »
Menneskehår
Et hårstrås opbygning Et menneskehår er dannet af lange bøjelige hornplader, der består af hhv.
Ny!!: Hår og Menneskehår · Se mere »
Næb
Et udvalg af forskellige fuglenæb. Et næb er et spidst ben-område på en fugl, der fungerer som fuglens mund.
Ny!!: Hår og Næb · Se mere »
Næsehorn
Næsehorn (latin: Rhinocerotidae) er en familie af uparrettåede hovdyr.
Ny!!: Hår og Næsehorn · Se mere »
Pattedyr
Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).
Ny!!: Hår og Pattedyr · Se mere »
Pels
Pels fra en opossum. Pelsværk på udstilling 1982 Pels er den tætte behåring som nogle pattedyr har.
Ny!!: Hår og Pels · Se mere »
Perlemor
Perlemor. Perlemors mikroskropiske struktur set fra siden. Forarbejdet perlemor. Perlemor er det naturmateriale, som det indre lag af skallen på en perlemusling består af.
Ny!!: Hår og Perlemor · Se mere »
Pigment
Pigment til salg i en bod i Goa i Indien. Pigment (lat. pigmentum, "farve") er stoffer, der ændrer farven af det lys, der reflekteres fra det, som følge af selektiv farveabsorption.
Ny!!: Hår og Pigment · Se mere »
Pindsvin
Pindsvinet (latin: Erinaceus europaeus), også kaldet vesteuropæisk pindsvin, er et pattedyr, der lever i Vesteuropa.
Ny!!: Hår og Pindsvin · Se mere »
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ny!!: Hår og Planter · Se mere »
Polarhare
Polarhare (Lepus arcticus) er en hare, der lever i polarklimaet i Grønland og det nordlige Canada.
Ny!!: Hår og Polarhare · Se mere »
Polarræv
Polarræven (Vulpes lagopus) eller fjeldræven et dyr i hundefamilien.
Ny!!: Hår og Polarræv · Se mere »
Polymer
Del af molekylmodel af cellulose, en biologisk polymer. Her ser man fire sammenkoblede ringe. En polymer eller polymér er en naturlig eller syntetisk forbindelse med høj molekylvægt, som er dannet ved sammenføjning af op til flere milliarder identiske eller i hvert fald sammenlignelige enheder (monomerer).
Ny!!: Hår og Polymer · Se mere »
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Ny!!: Hår og Protein · Se mere »
Rådyr
thumb Rådyret (latin: Capreolus capreolus), Europas mindste hjorteart, er almindelig i det meste af Europa og Lilleasien, også i Danmark, hvor man har fundet rådyrknogler helt tilbage fra for 8.000 år siden.
Ny!!: Hår og Rådyr · Se mere »
Skæl
Skæl Skæl er små hårde eller bløde plader af horn, som vokser ud af huden på krybdyr og fisk.
Ny!!: Hår og Skæl · Se mere »
Snehare
En snehare (Lepus timidus) eller nordhare har en kropslængde fra 46 cm til 60 cm.
Ny!!: Hår og Snehare · Se mere »
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Ny!!: Hår og Solen · Se mere »
Talgkirtel
Skematisk oversigt af en hårsæk med talgkirtler Talgkirtler er små kirtler der findes i huden på pattedyr.
Ny!!: Hår og Talgkirtel · Se mere »
Tiger
Tigeren (latin: Panthera tigris) er den største katteart med en total kropslængde på op til 3,22 meter (inklusive kurver) og i ekstreme tilfælde med en vægt på op til 388.7 kilo i naturen.
Ny!!: Hår og Tiger · Se mere »
Torn
Grentorn på Hanespore-Hvidtjørn (''Crataegus crus-galli''). En torn er en hård spids, som sidder på stammen, grenene eller bladene af nogle stængelplanter.
Ny!!: Hår og Torn · Se mere »
Våben
Et våben er et redskab eller enhed, der kan bruges til at afskrække, true, påføre fysisk skade, eller dræbe.
Ny!!: Hår og Våben · Se mere »
Vinter
Is, sne, stilhed: Vinter. Vinter Vojvodina, 2010. Vinter er den årstid, hvor den pågældende halvkugle, på grund af Jordens hældning, vender bort fra solen.
Ny!!: Hår og Vinter · Se mere »
