Hurtigere adgang end browser!
28 relationer: Asteroide, Asteroidebælte, Astronom, Astronomisk enhed, Charon (måne), Dværgplanet, Dysnomia (måne), Ekliptika, Eris (dværgplanet), Gerard Kuiper, Hydra (måne), Jorden, Jupiter (planet), Komet, Mars (planet), Masse (fysik), Neptun (planet), Orcus, Planet, Pluto (dværgplanet), Solen, Solvind, University of California, (15760) 1992 QB1, (50000) Quaoar, (90377) Sedna, 2002 AW197, 28978 Ixion.
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Ny!!: Kuiperbæltet og Asteroide · Se mere »
Asteroidebælte
Asteroidebæltet, hvor hovedbæltet mellem Mars og Jupiter er vist med hvidt, gruppen ''Hildas'' der nærmer sig Jupiters bane (orange) samt ''Trojans'' og ''Greeks'', der strækker sig ud over Jupiters bane (grønne) Det såkaldte asteroidebælte ligger mellem Mars og Jupiter, og består af småplaneter (asteroider) og store klippestykker (meteoroider), som kredser rundt om Solen på linje med de øvrige himmellegemer.
Ny!!: Kuiperbæltet og Asteroidebælte · Se mere »
Astronom
En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.
Ny!!: Kuiperbæltet og Astronom · Se mere »
Astronomisk enhed
En astronomisk enhed, forkortet au (engelsk: astronomical unit) er en længdeenhed, som historisk er baseret på middelafstanden mellem Solen og Jorden.
Ny!!: Kuiperbæltet og Astronomisk enhed · Se mere »
Charon (måne)
Charon er den største kendte måne der kredser om himmellegemet Pluto.
Ny!!: Kuiperbæltet og Charon (måne) · Se mere »
Dværgplanet
Dawn. Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre (fotomontage) En dværgplanet er en relativt ny klasse af objekter i Solsystemet, der blev indført af den Internationale Astronomiske Union (IAU) 24. august 2006.
Ny!!: Kuiperbæltet og Dværgplanet · Se mere »
Dysnomia (måne)
Dysnomia (den lille prik) i kredsløb om Eris (t.h.). Billede taget af Hubble-teleskopet. Dysnomia er en måne (naturlig satellit) til dværgplaneten Eris.
Ny!!: Kuiperbæltet og Dysnomia (måne) · Se mere »
Ekliptika
Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.
Ny!!: Kuiperbæltet og Ekliptika · Se mere »
Eris (dværgplanet)
Eris (officielt 136199 Eris og tidligere kaldt Xena; symbol: ⯰) er en plutoide og den største kendte dværgplanet i solsystemet.
Ny!!: Kuiperbæltet og Eris (dværgplanet) · Se mere »
Gerard Kuiper
Gerard Kuiper (født Gerrit Pieter Kuiper 7. december 1905 i Holland – 23. december 1973 i Mexico City), var en hollandsk astronom.
Ny!!: Kuiperbæltet og Gerard Kuiper · Se mere »
Hydra (måne)
Hydra er en af dværgplaneten Plutos måner: Den blev opdaget sammen med Nix den 15. juni 2005 ud fra billeder taget med Hubble-teleskopet og havde først den midlertidige betegnelse S/2005 P 1.
Ny!!: Kuiperbæltet og Hydra (måne) · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Kuiperbæltet og Jorden · Se mere »
Jupiter (planet)
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Kuiperbæltet og Jupiter (planet) · Se mere »
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Ny!!: Kuiperbæltet og Komet · Se mere »
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Ny!!: Kuiperbæltet og Mars (planet) · Se mere »
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Ny!!: Kuiperbæltet og Masse (fysik) · Se mere »
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange. Neptun er den ottende planet i vores solsystem og den af planeterne, der befinder sig længst væk fra solen.
Ny!!: Kuiperbæltet og Neptun (planet) · Se mere »
Orcus
access-date.
Ny!!: Kuiperbæltet og Orcus · Se mere »
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Ny!!: Kuiperbæltet og Planet · Se mere »
Pluto (dværgplanet)
Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.
Ny!!: Kuiperbæltet og Pluto (dværgplanet) · Se mere »
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Ny!!: Kuiperbæltet og Solen · Se mere »
Solvind
Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.
Ny!!: Kuiperbæltet og Solvind · Se mere »
University of California
thumb University of California (forkortet UC) er et system af offentlige universiteter i Californien, USA, der administreres samlet af en fælles bestyrelse (Regents).
Ny!!: Kuiperbæltet og University of California · Se mere »
(15760) 1992 QB1
kredløb om Solen (blåt) og de fire ydre planeters kredsløb (rødt). (15760) 1992 QB1 er en småplanet i vort solsystem.
Ny!!: Kuiperbæltet og (15760) 1992 QB1 · Se mere »
(50000) Quaoar
Quaoar (Hubble-rumteleskopet) Pluto, Jorden, Månen for at se størrelsesforholdet (Kilde: NASA/JPL-Caltech). Quaoar og Weywot Quaoar (symbol: 🝾) er en dværgplanet, der blev opdaget den 4. juni 2002.
Ny!!: Kuiperbæltet og (50000) Quaoar · Se mere »
(90377) Sedna
(90377) Sedna (også kendt som Sedna; symbol) er en trans-neptunsk småplanet i Kuiper-bæltet.
Ny!!: Kuiperbæltet og (90377) Sedna · Se mere »
2002 AW197
2002 AW197 er en asteroide i Kuiperbæltet med 700 km i diameter.
Ny!!: Kuiperbæltet og 2002 AW197 · Se mere »
28978 Ixion
28978 Ixion (også navngivet 2001 KX76; symbol: 16px) er en plutino (dvs. et himmellegeme der har en 2:3 baneresonans med Neptun i Kuiperbæltet. Det anses sandsynligt at det er en dværgplanet selvom IAU ikke officielt har klassificeret den som sådan. Dens diameter er estimeret til 650 km af Rumteleskopet Spitzer hvilket gør den til den 5. største plutino. Den er rødlig i synligt lys og har en overflade bestående af en blanding af tholin og isvand. Den blev opdaget 22. maj 2001 af Cerro Tololo Inter-American Observatory og navngivet efter Ixion fra græsk mytologi.
Ny!!: Kuiperbæltet og 28978 Ixion · Se mere »
