Hurtigere adgang end browser!
38 relationer: Aks (plante), Almindelig bregnepors, Art, Bølget bunke, Biotop, Blad (plantedel), Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Brombær, Dækfrøede planter, Dræning, Efterår, Enkimbladede, Etårsskud, Farveeg, Forår, Frugt, Græs-familien, Græs-ordenen, Hårdførhed, Hedemelbærris, Jord, Jordstængel, Liden klokke, Michigan, Nød, PH, Planter, Pragtskær, Prærie, Præriegræs, Rod (plantedel), Stængel, Tørke, Urteagtig, USA, Vækstform.
Aks (plante)
''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.
Ny!!: Liden præriegræs og Aks (plante) · Se mere »
Almindelig bregnepors
Almindelig bregnepors (Comptonia peregrina) er en lille, løvfældende busk.
Ny!!: Liden præriegræs og Almindelig bregnepors · Se mere »
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Ny!!: Liden præriegræs og Art · Se mere »
Bølget bunke
Bølget bunke (Deschampsia flexuosa) er et 25-70 cm højt græs, der vokser på heder og i skov på morbund.
Ny!!: Liden præriegræs og Bølget bunke · Se mere »
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Ny!!: Liden præriegræs og Biotop · Se mere »
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Ny!!: Liden præriegræs og Blad (plantedel) · Se mere »
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Ny!!: Liden præriegræs og Bladstilling · Se mere »
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Ny!!: Liden præriegræs og Blomst · Se mere »
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Ny!!: Liden præriegræs og Blomstring (botanik) · Se mere »
Brombær
Brombær (Rubus) er en planteslægt.
Ny!!: Liden præriegræs og Brombær · Se mere »
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Ny!!: Liden præriegræs og Dækfrøede planter · Se mere »
Dræning
Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.
Ny!!: Liden præriegræs og Dræning · Se mere »
Efterår
Efterår i Gråstenskovene. Efterår er en af de fire årstider.
Ny!!: Liden præriegræs og Efterår · Se mere »
Enkimbladede
De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.
Ny!!: Liden præriegræs og Enkimbladede · Se mere »
Etårsskud
På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.
Ny!!: Liden præriegræs og Etårsskud · Se mere »
Farveeg
Farveeg (Quercus velutina), også skrevet Farve-Eg, er et stort, bredkronet træ med en opret, men kroget vækst.
Ny!!: Liden præriegræs og Farveeg · Se mere »
Forår
Tidligt forårstegn: vintergækker. Forår er en af de fire årstider.
Ny!!: Liden præriegræs og Forår · Se mere »
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Ny!!: Liden præriegræs og Frugt · Se mere »
Græs-familien
Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.
Ny!!: Liden præriegræs og Græs-familien · Se mere »
Græs-ordenen
Græs-ordenen (Poales) er en orden med mange familier.
Ny!!: Liden præriegræs og Græs-ordenen · Se mere »
Hårdførhed
Begrebet hårdførhed er dannet ud fra ordet hårdfør, som betyder modstandsdygtig.
Ny!!: Liden præriegræs og Hårdførhed · Se mere »
Hedemelbærris
''Arctostaphylos uva-ursi'' Hedemelbærris (Arctostaphylos uva-ursi), også skrevet Hede-Melbærris, er en 5-15 cm høj nedliggende dværgbusk, der vokser på tør og sandet bund på heder, vejkanter og baneskråninger.
Ny!!: Liden præriegræs og Hedemelbærris · Se mere »
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Ny!!: Liden præriegræs og Jord · Se mere »
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Ny!!: Liden præriegræs og Jordstængel · Se mere »
Liden klokke
Liden klokke (Campanula rotundifolia) eller blåklokke er en 10-40 cm høj urt, der vokser langs vejkanter og på heder og overdrev.
Ny!!: Liden præriegræs og Liden klokke · Se mere »
Michigan
Michigan (udtales) er en delstat i USA med omkring indbyggere.
Ny!!: Liden præriegræs og Michigan · Se mere »
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Ny!!: Liden præriegræs og Nød · Se mere »
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad. Begrebet blev introduceret af den danske kemiker S.P.L. Sørensen og videreudviklet af bl.a. Johannes Nicolaus Brønsted. Et beslægtet begreb er pOH, der angiver en opløsnings alkalitet. Ved stuetemperatur betyder en pH på 7 neutral vandig opløsning, mens højere og lavere pH indikerer hhv. basisk og sur. Ud fra definitionen kan pH altså betragtes som et mål for en opløsnings koncentration af hydroniumioner, H3O+, hvor lav pH angiver høj hydroniumionkoncentration, mens høj pH angiver lave koncentrationer af hydroniumionen.
Ny!!: Liden præriegræs og PH · Se mere »
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ny!!: Liden præriegræs og Planter · Se mere »
Pragtskær
Pragtskær (Liatris) er en slægt med op mod 50 arter, der er udbredt i Canada, USA, Mexico og på Bahamas.
Ny!!: Liden præriegræs og Pragtskær · Se mere »
Prærie
Et forårsbillede fra den østlige del af prærien, "the tallgrass prairie", i Kansas. Prærie (fra Fransk prairie (.
Ny!!: Liden præriegræs og Prærie · Se mere »
Præriegræs
Præriegræs (Schizachyrium) er en slægt med flere end 130 arter, som hovedsagelig er udbredt i klodens tropiske egne, hvor de er knyttet til savanner, klitter og lignende tørre områder.
Ny!!: Liden præriegræs og Præriegræs · Se mere »
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Ny!!: Liden præriegræs og Rod (plantedel) · Se mere »
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Ny!!: Liden præriegræs og Stængel · Se mere »
Tørke
Tør jord i Sonoraørkenen, Mexico. Tørke er en længere periode, hvor tilførslen af vand falder til under det, der er behov for i en specifik region.
Ny!!: Liden præriegræs og Tørke · Se mere »
Urteagtig
Urteagtige planter er planter, der ikke har en forveddet stængel.
Ny!!: Liden præriegræs og Urteagtig · Se mere »
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Ny!!: Liden præriegræs og USA · Se mere »
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Ny!!: Liden præriegræs og Vækstform · Se mere »
Omdirigeringer her:
Liden Præriegræs, Schizachyrium scoparium.
