Hurtigere adgang end browser!
115 relationer: Acetylen, Aerogel, Aerografit, Aluminium, Aluminiumbronze, Amalgam, Amedeo Avogadro, Ammoniak, Amorf, Aræometer, Argon, Arkimedes, Ætanol, Badekar, Basalt, Benzen, Benzin, Beton, Bly, Brint, Brom, Bronze, Calcium, Calciumcarbonat, Carbon, Det Døde Hav, Det græske alfabet, Diamant, Fedtsten, Fluor, Gas, Gips, Glas, Glycerin, Grafit, Gram (enhed), Granit, GroenLinks, Grundstof, Guld, Guldsmed, Helium, Husholdningssalt, Ilt, Iridium, Is, Jern, Jorden, Kalksten, Kilogram, ..., Klor, Kobber, Krom, Krone (hovedbeklædning), Kuldioxid, Kvarts, Kvælstof, Kviksølv, Legeme (fysik), Ler, Letklinker, Liter, Lithium, Luft, Magnesium, Marmor, Masse (fysik), Måleenhed, Mælk, Messing, Metal, Metallegering, Meter, Mineraluld, Mursten, Neon, Neutronstjerne, Nikkel, Nysølv, Olie, Opdrift (statisk), Osmium, Paraffin, Pimpsten, Platin, Polystyren, Polystyren (ekspanderet), Porcelæn, Radon, Rho (bogstav), Rumfang, Rustfrit stål, Saltvand, Sandsten, Sølv, Silicium, Stål, Støbejern, Stenuld, Svovl, Svovldioxid, Tand, Tandemalje, Tegl, Temperatur, Tin, Titan (grundstof), Tryk (fysik), Tungt vand, Uran, Vand, Væske, Verdenshave, Xenon, Zink. Expand indeks (65 mere) »
Acetylen
Acetylen (systematisk navn ethyn) er en gas, som bl.a. bruges ved svejsning.
Ny!!: Massefylde og Acetylen · Se mere »
Aerogel
Et kubisk formet stykke aerogel foran Peter Tsou. En 2,5 kg mursten båret af et stykke aerogel, som kun vejer 2 gram. Aerogelen er det blårøgede stykke forneden. En demonstration af aerogels isolationsegenskaber. Aerogelen er det blårøgede stykke over ringen, men nedenfor tændstikkerne. Aerogel er et nanoteknologisk porøst faststof med verdens laveste massefylde.
Ny!!: Massefylde og Aerogel · Se mere »
Aerografit
Aerografit, carbon-nanoskum eller kulstof-nanoskum er en syntetisk skum bestående af en porøs tværforbundet net af carbonrør.
Ny!!: Massefylde og Aerografit · Se mere »
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Ny!!: Massefylde og Aluminium · Se mere »
Aluminiumbronze
Aluminiumbronze med 20% Aluminium set optisk ved 500x forstørrelse. Aluminiumbronze eller alu-bronze er en bronzevariant hvori aluminium er hovedbestanddelen i metallegeringen næst efter kobber (til perspektivering udgøres almindelig bronze af kobber og tin - og messing af kobber og zink).
Ny!!: Massefylde og Aluminiumbronze · Se mere »
Amalgam
Amalgam er en legering mellem kviksølv og et eller flere andre metaller.
Ny!!: Massefylde og Amalgam · Se mere »
Amedeo Avogadro
''Mémoire'' Amedeo Avogadro (født 9. august 1776, død 9. juli 1856) var en italiensk kemiker.
Ny!!: Massefylde og Amedeo Avogadro · Se mere »
Ammoniak
Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.
Ny!!: Massefylde og Ammoniak · Se mere »
Amorf
At et kemisk stof er amorft betyder at dets opbygning er uordnet eller uregelmæssig.
Ny!!: Massefylde og Amorf · Se mere »
Aræometer
Et aræometer eller en flydevægt er gammelt apparat, der benyttedes til vægtfyldebestemmelse af væsker.
Ny!!: Massefylde og Aræometer · Se mere »
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Ny!!: Massefylde og Argon · Se mere »
Arkimedes
Arkimedes eller Archimedes fra Syrakus (ca. 287 f.Kr. – 212 f.Kr.) var en græsk matematiker, astronom, filosof, fysiker og ingeniør.
Ny!!: Massefylde og Arkimedes · Se mere »
Ætanol
Ætanol eller ethanol (sidstnævnte iflg. Kemisk Ordbog), samt ethylalkohol, ætylalkohol eller finsprit, er en organisk forbindelse med den kemiske formel: C2H5OH eller sumformlen CH3CH2OH som forkortes EtOH.
Ny!!: Massefylde og Ætanol · Se mere »
Badekar
Et badekar lavet af emaljeret jern. Et badekar er et komfortmøbel, til brug for vask af hele kroppen.
Ny!!: Massefylde og Badekar · Se mere »
Basalt
Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.
Ny!!: Massefylde og Basalt · Se mere »
Benzen
Den kemiske forbindelse benzen (også benzol, C6H6) er en farveløs, brændbar aromatisk kulbrinte, der beviseligt er kræftfremkaldende.
Ny!!: Massefylde og Benzen · Se mere »
Benzin
Benzinstation i Tyskland Benzin er en blanding af forskellige kemiske forbindelser, primært kulbrinter med 4-12 kulstofatomer per molekyle.
Ny!!: Massefylde og Benzin · Se mere »
Beton
Et nærbillede af hærdet, afslebet beton, viser tydeligt blandingens struktur Blokke af gasbeton til opbygning af væg. Beton er et byggemateriale, der består af cement (typisk Portlandcement), sand, sten og vand.
Ny!!: Massefylde og Beton · Se mere »
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.
Ny!!: Massefylde og Bly · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Massefylde og Brint · Se mere »
Brom
Brom (bromos, ~ stank betydende "stærkt lugtende") er et grundstof med symbolet Br med atomnummeret 35.
Ny!!: Massefylde og Brom · Se mere »
Bronze
Mikroskopibillede af klokkebronze. Bronze er en legering der normalt består af 90% kobber og 10% tin.
Ny!!: Massefylde og Bronze · Se mere »
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Ny!!: Massefylde og Calcium · Se mere »
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Ny!!: Massefylde og Calciumcarbonat · Se mere »
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Ny!!: Massefylde og Carbon · Se mere »
Det Døde Hav
En turist demonstrerer den usædvanlige høje opdrift, som er forårsaget af det høje saltindhold. Dødehavet eller Det døde hav (יָם הַמֶּלַח bogstaveligt: Hav af salt; البحر الميت Den første artikel al- er unødvendig og anvendes normalt ikke. eller Buhayrat, Bahret eller Birket Lut, bogstaveligt: "Lots sø/hav") er en saltvandssø, der ligger mellem Jordan i øst og Israel og Vestbredden i vest.
Ny!!: Massefylde og Det Døde Hav · Se mere »
Det græske alfabet
Det græske sprog bliver skrevet i det græske alfabet.
Ny!!: Massefylde og Det græske alfabet · Se mere »
Diamant
Guldring forsynet med 7 slebne diamanter fundet i Tåsinge. Den vejer 7 gram og kan dateres til første halvdel af 1600-tallet. Den blå Hope-diamant har tilhørt Ludvig 14. af Frankrig. Diamant (adámās, genitiv adamantos, af et adjektiv med betydningen "uknuselig, ubrydelig", benyttet som metafor om noget uforanderligt, fx Hades) er en form for kulstof opstået ved stort tryk.
Ny!!: Massefylde og Diamant · Se mere »
Fedtsten
Blok af fedtsten Talkkrystaller. Finn Bjørklid Udskåret statue i fedtsten i det indiske Hoysaleswara-tempel fra 1100-tallet. Fedtsten, klæbersten, steatit eller talk er et mineral, der består af hydreret magnesiumsilikat med formlen H2Mg3(SiO3)4 eller Mg3Si4O10(OH)2.
Ny!!: Massefylde og Fedtsten · Se mere »
Fluor
Fluor er det 9.
Ny!!: Massefylde og Fluor · Se mere »
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Ny!!: Massefylde og Gas · Se mere »
Gips
Gipskrystal. Gips er et naturligt forekommende, hvidt mineral.
Ny!!: Massefylde og Gips · Se mere »
Glas
En flaske af glas Glas er et amorft materiale, som oftest overvejende består af Siliciumdioxid, der anvendes til f.eks.
Ny!!: Massefylde og Glas · Se mere »
Glycerin
Glycerin (også kendt som glycerol eller propantriol) er en farveløs, lugtfri, hygroskopisk og sødtsmagende trivalent alkohol der ved stuetemperatur er meget tyktflydende.
Ny!!: Massefylde og Glycerin · Se mere »
Grafit
right Grafit er et gråsort, blødt mineral med metalglans, som er opbygget af kulstof og krystalliserer i sekskantede tavler med én spalteretning.
Ny!!: Massefylde og Grafit · Se mere »
Gram (enhed)
Gram er en enhed for masse.
Ny!!: Massefylde og Gram (enhed) · Se mere »
Granit
Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.
Ny!!: Massefylde og Granit · Se mere »
GroenLinks
GroenLinks er et politisk hollandsk parti, der arbejder med et socialistisk, grønt og feministisk udgangspunkt.
Ny!!: Massefylde og GroenLinks · Se mere »
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Ny!!: Massefylde og Grundstof · Se mere »
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Ny!!: Massefylde og Guld · Se mere »
Guldsmed
En guldsmed laver en ring. En guldsmed er ofte en håndværker, men ikke altid, da titlen ikke er beskyttet.
Ny!!: Massefylde og Guldsmed · Se mere »
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Ny!!: Massefylde og Helium · Se mere »
Husholdningssalt
Nærbillede af salt Husholdningssalt, køkkensalt, bordsalt eller blot salt, er et krystallinsk pulver eller granulat der hovedsageligt består af saltet natriumklorid, og som bruges i madlavning som smagsforstærkende krydderi, samt særligt tidligere til konservering.
Ny!!: Massefylde og Husholdningssalt · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Massefylde og Ilt · Se mere »
Iridium
Iridium (efter Iris; græsk gudinde for regnbuen) er det 77.
Ny!!: Massefylde og Iridium · Se mere »
Is
En isblok. Alta i Norge. Is af vand, også kaldet vandis, er vands faste tilstandsform.
Ny!!: Massefylde og Is · Se mere »
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Ny!!: Massefylde og Jern · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Massefylde og Jorden · Se mere »
Kalksten
Stevns Klint i Danmark viser to almindelige danske kalksten, nemlig nederst hvid skrivekridt og herover lysgrå bryozokalk i bølgede banker, hvis form markeres af mørke flintlag. Travertin-kalksten i Pamukkale i Tyrkiet. Stykke af lamineret travertin fra romersk akvædukt i Sydfrankrig. Åbent kalkstensbrud i Oberbayern. Kalksten eller kalk (tidligere også kaldet limsten, jf. engelsk limestone) er en sedimentær bjergart, i visse tilfælde dannet ved uorganisk udfældning, fx kildekalk eller frådsten, men som oftest opbygget af skaldele fra havlevende organismer såsom muslinger, snegle, koraller, foraminiferer og kokkoliter.
Ny!!: Massefylde og Kalksten · Se mere »
Kilogram
Computergenereret model af det internationale kilogramlod, der består af 90 % platin og 10 % iridium (ift. vægten). Linealen anvender tommer som måleskala. Den grundlæggende SI-enhed for masse er kilogram (symbol kg).
Ny!!: Massefylde og Kilogram · Se mere »
Klor
Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.
Ny!!: Massefylde og Klor · Se mere »
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Ny!!: Massefylde og Kobber · Se mere »
Krom
Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.
Ny!!: Massefylde og Krom · Se mere »
Krone (hovedbeklædning)
Christian 4.s krone Krone er den hovedbeklædning, en majestæt får sat på hovedet ved sin kroning.
Ny!!: Massefylde og Krone (hovedbeklædning) · Se mere »
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Ny!!: Massefylde og Kuldioxid · Se mere »
Kvarts
Billede af grønt kvartskrystal. Slebet citrin. Billede af rosakvartskrystal. Billede af ametyst-kvartskrystaller (øverst, violet, lilla). Tektosilikat af bruttoformel SiO2 (siliciumdioxid), som også kaldes kvarts.
Ny!!: Massefylde og Kvarts · Se mere »
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Ny!!: Massefylde og Kvælstof · Se mere »
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Ny!!: Massefylde og Kviksølv · Se mere »
Legeme (fysik)
Et legeme er i fysik det, der har masse og som fylder rum.
Ny!!: Massefylde og Legeme (fysik) · Se mere »
Ler
Grå ler i lergrav i Estland. Klint i Dorset i UK med mørk organisk ler. Ler er en finkornet jordart opbygget af partikler med kornstørrelse mindre end 2 µm og overvejende bestående af lermineraler.
Ny!!: Massefylde og Ler · Se mere »
Letklinker
Letklinke hhv. gennemskåret og hel Letklinker (el. letklinkenødder) er små kugler fremstillede af plastisk ler, der ved høje temperaturer brændes og ekspanderer i en roterovn.
Ny!!: Massefylde og Letklinker · Se mere »
Liter
En liter (symbol L eller l) er en volumenenhed på en kubikdecimeter (dm3), og den svarer – omtrent – til det gamle danske rummål pot, som er 0,966 liter.
Ny!!: Massefylde og Liter · Se mere »
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Ny!!: Massefylde og Lithium · Se mere »
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Ny!!: Massefylde og Luft · Se mere »
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Ny!!: Massefylde og Magnesium · Se mere »
Marmor
Blokke af marmor i marmorbruddet ved den californiske by Marble Marmor er en bjergart, der dannes ved omkrystallisation (metamorfose) af kalcit- eller dolomit-rige sedimentære kalkbjergarter.
Ny!!: Massefylde og Marmor · Se mere »
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Ny!!: Massefylde og Masse (fysik) · Se mere »
Måleenhed
Eksempel på måling af afstand En måleenhed eller fysisk enhed (ofte blot kaldt en enhed) er inden for naturvidenskab og ikke mindst fysik en særlig faktor der anføres efter et tal når man anfører værdien af en fysisk størrelse.
Ny!!: Massefylde og Måleenhed · Se mere »
Mælk
Et glas med mælk Mælk er en næringsrig væske, der dannes i mælkekirtlerne hos pattedyr af hunkøn – primært med det formål at ernære nyfødte.
Ny!!: Massefylde og Mælk · Se mere »
Messing
Messingblæser. Messing er en legering, der fremkommer ved blanding af metallerne kobber og zink, eventuelt med et mindre indhold af andre metaller.
Ny!!: Massefylde og Messing · Se mere »
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Ny!!: Massefylde og Metal · Se mere »
Metallegering
En metallegering eller blot legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal.
Ny!!: Massefylde og Metallegering · Se mere »
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Ny!!: Massefylde og Meter · Se mere »
Mineraluld
Mineraluld benyttes til isolering mod kulde og varme i bygninger og installationer.
Ny!!: Massefylde og Mineraluld · Se mere »
Mursten
''En mur udført med krydsforbandt. Mursten er et byggemateriale af brændt ler.
Ny!!: Massefylde og Mursten · Se mere »
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Ny!!: Massefylde og Neon · Se mere »
Neutronstjerne
En neutronstjernes indre struktur, som beskrevet i den teoretiske astrofysik. Illustration af 2 neutronstjerner som spirallerer tæt om hinanden og som udsender gravitationsbølger ifølge Einsteins relativitetsteori og som konsekvens falder mod hinanden. Illustrationens bølger burde have aftaget med afstanden fra massecenteret. En neutronstjerne er en stjerne, der hovedsageligt består af neutroner.
Ny!!: Massefylde og Neutronstjerne · Se mere »
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Ny!!: Massefylde og Nikkel · Se mere »
Nysølv
Nysølv, Nikkelsølv, Maillechort, tysk sølv, Argentan, nikkelmessing, albata, alpacca, er en legering af kobber (45–70%) og nikkel (8–20%) og ofte zink (8-45%).
Ny!!: Massefylde og Nysølv · Se mere »
Olie
En olieboreplatform i den Mexicanske Golf. Olie var tidligere ensbetydende med planteolier af forskellig slags.
Ny!!: Massefylde og Olie · Se mere »
Opdrift (statisk)
masse som følge af opdrift placere sig forskelligt i væsken, hvis de har forskelligt volumen. Statisk opdrift, også set beskrevet som Arkimedes' lov, er en opadrettet kraft, der påvirker et legemes position i en given væske eller gas, som legemet befinder sig i.
Ny!!: Massefylde og Opdrift (statisk) · Se mere »
Osmium
Osmium (af ὀσμή, osme, græsk for "en lugt") er det 76.
Ny!!: Massefylde og Osmium · Se mere »
Paraffin
Flydende paraffin Paraffin er et generelt navn på alkaner med den kemiske formel CnH2n+2, som er på flydende eller voksagtig form.
Ny!!: Massefylde og Paraffin · Se mere »
Pimpsten
Pimpsten fra vulkanen Pico del Teide på Tenerife Pimpsten er en vulkansk stenart.
Ny!!: Massefylde og Pimpsten · Se mere »
Platin
Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.
Ny!!: Massefylde og Platin · Se mere »
Polystyren
Polystyren (PS) en polymer fremstillet af styren, er et af de mest almindelige plasttyper vi har.
Ny!!: Massefylde og Polystyren · Se mere »
Polystyren (ekspanderet)
Ekspanderet polystyren, EPS, er en opskummet polymer fremstillet af styren.
Ny!!: Massefylde og Polystyren (ekspanderet) · Se mere »
Porcelæn
Porcelænsæg, som anvendes udendørs, til at fastgøre og isolere luftledninger og radioantenner elektrisk. Porcelæn er et keramisk produkt af kaolin, kvarts og feldspat, formet, tørret og derefter brændt ved 900-1600 °C.
Ny!!: Massefylde og Porcelæn · Se mere »
Radon
Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.
Ny!!: Massefylde og Radon · Se mere »
Rho (bogstav)
Rho, ro (Ρ ρ) er det syttende bogstav i det græske alfabet, det svarer til vores r. Det beskriver i fysikken udtrykket "densitet", også kaldet "massefylde".
Ny!!: Massefylde og Rho (bogstav) · Se mere »
Rumfang
Et målebæger til måling af rumfang Rumfang er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt lukket legemes overflade.
Ny!!: Massefylde og Rumfang · Se mere »
Rustfrit stål
Dagligdags produkter fremstillet af rustfrit stål. Rustfrit stål eller rustfast stål er en fællesbetegnelse for ståltyper, som indeholder mere end 12% chrom (masseprocent).
Ny!!: Massefylde og Rustfrit stål · Se mere »
Saltvand
Saliniteten i overfladen af verdenshavene Saltvand er vand med en salinitet på 35 promille havsalt eller mere.
Ny!!: Massefylde og Saltvand · Se mere »
Sandsten
Sandsten nær Stadtroda, Tyskland. Navajo-sandsten i Zion National Park i to farver Frihedsstøtten (2005) Sand. Sandsten er aflejret (sedimentært) sand (typisk i havbund), der er sammenpresset og hærdet.
Ny!!: Massefylde og Sandsten · Se mere »
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Ny!!: Massefylde og Sølv · Se mere »
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Ny!!: Massefylde og Silicium · Se mere »
Stål
Stålbro. Stålwire. Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, primært kulstof (karbon), som bruges i byggeri og mange andre anvendelser på grund af dens høje trækstyrke og lave pris.
Ny!!: Massefylde og Stål · Se mere »
Støbejern
Støbejern er en legering af jern, kulstof og silicium.
Ny!!: Massefylde og Støbejern · Se mere »
Stenuld
Nærbillede af stenuld Stenuld er mineraluld dannet med fibre fra sten.
Ny!!: Massefylde og Stenuld · Se mere »
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Ny!!: Massefylde og Svovl · Se mere »
Svovldioxid
Svovldioxid (SO2) opstår overvejende ved afbrænding af fyringsolie, kul, dieselolie og industriprocesser, der indeholder svovl.
Ny!!: Massefylde og Svovldioxid · Se mere »
Tand
Tænder Oversigtstegning over en tands opbygning.A. KroneB. Rod1. Emalje2. Dentin3. Pulpa4. Gumme5. Rodcement6. Knogle7. Blodåre8. Nerve En tand er en emaljedækket knogle i munden på visse pattedyr, krybdyr, padder og fisk.
Ny!!: Massefylde og Tand · Se mere »
Tandemalje
Emaljen på tændernes kroner er kroppens hårdeste substans.
Ny!!: Massefylde og Tandemalje · Se mere »
Tegl
Eksempel på tegl brugt som tagsten Tegl er et materiale, der fremkommer ved brænding af ler i en speciel ovn.
Ny!!: Massefylde og Tegl · Se mere »
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Ny!!: Massefylde og Temperatur · Se mere »
Tin
Tin (latin Stannum) er et grundstof med atomnummer 50 i det periodiske system.
Ny!!: Massefylde og Tin · Se mere »
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Ny!!: Massefylde og Titan (grundstof) · Se mere »
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Ny!!: Massefylde og Tryk (fysik) · Se mere »
Tungt vand
Model af et molekyle af tungt vand med ét af hydrogenatomerne som isotop Tungt vand er vand, der har fået erstattet et eller begge brintatomer H med den tungere, stabile isotop ²H – eller D (for deuterium).
Ny!!: Massefylde og Tungt vand · Se mere »
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Ny!!: Massefylde og Uran · Se mere »
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Ny!!: Massefylde og Vand · Se mere »
Væske
En væske er et flydende stof, der ligesom faste stoffer kun i ringe grad kan ændre rumfang under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset form.
Ny!!: Massefylde og Væske · Se mere »
Verdenshave
Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre. Jordens fem '''Verdenshave'''. Et verdenshav (ocean) er et større sammenhængende saltvandområde og er en del af hydrosfæren.
Ny!!: Massefylde og Verdenshave · Se mere »
Xenon
Xenon er det 54.
Ny!!: Massefylde og Xenon · Se mere »
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
Ny!!: Massefylde og Zink · Se mere »
Omdirigeringer her:
Densitet, Masefylde, Massedensitet, Massetæthed, Vægtfylde.
