Hurtigere adgang end browser!
13 relationer: Anatolij Karpov, Borgmester, Boris Sjaposjnikov, Den transsibiriske jernbane, Rusland, Ruslands føderale distrikter, Ruslands oblaster, Tjeljabinsk, Tjeljabinsk oblast, Uralbjergene, Urals føderale distrikt, 1754, 1865.
Anatolij Karpov
Anatolij Jevgenjevitj Karpov (født 23. maj 1951) er en russisk skakspiller.
Ny!!: Slatoust og Anatolij Karpov · Se mere »
Borgmester
En borgmester er den øverste administrative og politiske leder i en kommune såvel i Danmark som i udlandet.
Ny!!: Slatoust og Borgmester · Se mere »
Boris Sjaposjnikov
Boris Mikhajlovitj Sjaposjnikov (ru: Бори́с Миха́йлович Ша́пошников) (2. oktober 1882 – 26. marts 1945) var en sovjetisk officer, som blev født i Slatoust nær Tjeljabinsk i Ural. Han gik ind i den russiske hær i 1901 og fik eksamen fra generalstabsakademiet i 1910. Under 1. Verdenskrig blev han forfremmet til oberst i de Kaukasiske grenaderers division. I 1917 støttede han den russiske revolution, hvilket var usædvanligt for en mand med hans rang, og i 1918 sluttede han sig til den Røde Hær. Sjaposjnikov var en af de få ledere i den Røde Hær, som havde en egentlig militær uddannelse, og i 1921 kom han til hærens generalstab, hvor han gjorde tjeneste indtil 1925, hvor han blev udpeget til kommandør over militærregionen Leningrad. Fra 1928 til 1932 havde han kommandoen over militærregionen Moskva og derefter militærrregionen Privolsjsk. I 1932 blev han udnævnt til leder af den Røde Hærs Frunse militærakademi, og i 1935 vendte han tilbage som kommandant for militærregionen i Leningrad. I 1937 blev han udnævnt til chef for generalstaben efter Mikhail Tukhatjevskij, der blev offer for Stalin's store udrensning i den Røde Hær. I 1940 blev han udnævnt til marskal af Sovjetunionen. Trods sin baggrund som officer i zarens hær, vandt Sjaposjnikov Stalins respekt og tillid. Ironisk nok kan hans status som professionel soldat (han gik ikke ind i kommunistpartiet før i 1930) have hjulpet ham til at undgå Stalins mistro. Prisen han betalte for at overleve under udrensningerne var medvirken ved Tukhatjevskijs og mange andre kollegers fald. Stalins beundring var mest tydelig ved, at han altid havde et eksemplar af Sjaposjnikovs vigtigste værk Mosg Armii (Мозг армии, "Hærens hjerne") (1929), på sit skrivebord. Heldigvis for Sovjetunionen var Sjaposjnikov en dygtig militær begavelse og en dygtig administrator. Han kombinerede disse talenter med sin stilling som Stalins fortrolige til at genopbygge den Røde Hærs ledelse efter udrensningerne. Mosg Armii var i årtier pligtlæsning for enhver sovjetisk officer. I 1939 tiltrådte Stalin hans plan for en hurtig opbygning af den Røde Hærs styrke. Selv om planen ikke var fuldt implementeret inden den tyske invasion i juni 1941, var man nået så langt, at Sovjetunionen kunne reddes fra en fuldstændig katastrofe. Sjaposjnikov tog sin afsked som chef for generalstaben i august 1940. Officielt skete det på grund af dårligt helbred, men rent faktisk skyldtes det Stalins utilfredshed med resultaterne i Vinterkrigen. Efter det tyske angreb blev han genindsat som chef for generalstaben – indtil november 1942 – og blev også viceforsvarsminister, en post han beholdt, indtil hans karriere blev afbrudt af dårligt helbred i 1943. Han havde stillingen som kommandant over Vorosjilov Militærakademiet indtil sin død i 1945. Kategori:Militærfolk fra Sovjetunionen.
Ny!!: Slatoust og Boris Sjaposjnikov · Se mere »
Den transsibiriske jernbane
'''Den transsibiriske jernbane'''Den transsibiriske jernbane (rød) Bajkal–Amur jernbanen (grøn) Den transsibiriske jernbane (Транссибирская магистраль) går gennem Rusland fra Moskva til Vladivostok.
Ny!!: Slatoust og Den transsibiriske jernbane · Se mere »
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Ny!!: Slatoust og Rusland · Se mere »
Ruslands føderale distrikter
Rusland er opdelt i otte føderale distrikter (федера́льные округа́, ental: федера́льный о́круг). Fem i den europæiske del af Rusland.
Ny!!: Slatoust og Ruslands føderale distrikter · Se mere »
Ruslands oblaster
Rusland er opdelt i 85 føderale enheder (субъе́кт(ы)), af hvilke 46 er kategoriseret som oblast (~ provins): Oblasterne i Rusland er nummereret 1-47, hvor nummer syv er udeladt, da Tjita oblast er fusioneret med Zabajkalskij kraj.
Ny!!: Slatoust og Ruslands oblaster · Se mere »
Tjeljabinsk
Tjeljabinsk (Челя́бинск) er en by i Tjeljabinsk oblast, Urals føderale distrikt i Den Russiske Føderation, beliggende lige øst for Uralbjergene, ved bredden af floden Miass.
Ny!!: Slatoust og Tjeljabinsk · Se mere »
Tjeljabinsk oblast
Tjeljabinsk oblast (Челя́бинская о́бласть) er en af 46 oblaster i Den Russiske Føderation.
Ny!!: Slatoust og Tjeljabinsk oblast · Se mere »
Uralbjergene
Uralbjergene Uralbjergene (Russisk: Ура́льские го́ры, Uralskiye gory) er en 2.500 km lang nord-sydgående bjergkæde i det vestlige Rusland.
Ny!!: Slatoust og Uralbjergene · Se mere »
Urals føderale distrikt
Urals føderale distrikt (markeret i rødt) Urals føderale distrikt (russisk: Ура́льский федера́льный о́круг) er et af de syv føderale distrikter i Rusland og det mest vestliggende af de tre asiatiske russiske distrikter.
Ny!!: Slatoust og Urals føderale distrikt · Se mere »
1754
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1754 (tal).
Ny!!: Slatoust og 1754 · Se mere »
1865
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1857 (tal).
Ny!!: Slatoust og 1865 · Se mere »
