Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Arkitektur i Danmark og Rådhuspladsen
Arkitektur i Danmark og Rådhuspladsen har 19 ting til fælles (i Unionpedia): Arne Jacobsen, Berlin, Beton, Erik Møller (arkitekt), Frits Schlegel, Granit, Italien, København, Københavns Rådhus, Kuppel, London, Martin Nyrop, Mursten, Nationalromantik (arkitektur), New York City, P.V. Jensen Klint, Strøget (København), Thorvald Bindesbøll, Vilhelm Dahlerup.
Arne Jacobsen
Arne Emil Jacobsen (født 11. februar 1902 i København, død 24. marts 1971 i København) var en dansk arkitekt og formgiver, som var med til at indføre modernismen i Danmark.
Arkitektur i Danmark og Arne Jacobsen · Arne Jacobsen og Rådhuspladsen ·
Berlin
Berlin (Tysk) er hovedstaden i Tyskland og hjemsted for den tyske regering og parlament.
Arkitektur i Danmark og Berlin · Berlin og Rådhuspladsen ·
Beton
Et nærbillede af hærdet, afslebet beton, viser tydeligt blandingens struktur Blokke af gasbeton til opbygning af væg. Beton er et byggemateriale, der består af cement (typisk Portlandcement), sand, sten og vand.
Arkitektur i Danmark og Beton · Beton og Rådhuspladsen ·
Erik Møller (arkitekt)
''Industriens Hus'' på Rådhuspladsen Erik Møller (født 7. november 1909 i Aarhus, død 24. marts 2002) var en dansk arkitekt, der er repræsenteret i Kulturkanonen med Aarhus Rådhus (sammen med Arne Jacobsen).
Arkitektur i Danmark og Erik Møller (arkitekt) · Erik Møller (arkitekt) og Rådhuspladsen ·
Frits Schlegel
Frits Schlegel (4. maj 1896 på Frederiksberg – 5. marts 1965 på Frederiksberg) var en dansk funktionalistisk arkitekt, der var den første til at eksperimentere med in situ-støbte betonhuse på dansk grund.
Arkitektur i Danmark og Frits Schlegel · Frits Schlegel og Rådhuspladsen ·
Granit
Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.
Arkitektur i Danmark og Granit · Granit og Rådhuspladsen ·
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et samlet areal på 301.338 km², heraf landareal 294.140 km², og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen"). De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.
Arkitektur i Danmark og Italien · Italien og Rådhuspladsen ·
København
København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Arkitektur i Danmark og København · København og Rådhuspladsen ·
Københavns Rådhus
Rådhushaven København Københavns Rådhus ligger på Rådhuspladsen i København.
Arkitektur i Danmark og Københavns Rådhus · Københavns Rådhus og Rådhuspladsen ·
Kuppel
En kuppel, den lodrette væg kuplen står kaldes for en '''tambour'''/'''tambur'''.http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query.
Arkitektur i Danmark og Kuppel · Kuppel og Rådhuspladsen ·
London
London er hovedstaden og den største metropolregion i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Arkitektur i Danmark og London · London og Rådhuspladsen ·
Martin Nyrop
Martin Nyrop (11. november 1849 på Holmsland ved Ringkøbing Fjord – 18. maj 1921 i København) var en dansk arkitekt, professor ved og direktør for Kunstakademiet.
Arkitektur i Danmark og Martin Nyrop · Martin Nyrop og Rådhuspladsen ·
Mursten
''En mur udført med krydsforbandt. Mursten er et byggemateriale af brændt ler.
Arkitektur i Danmark og Mursten · Mursten og Rådhuspladsen ·
Nationalromantik (arkitektur)
Københavns Rådhus er nationalromantikkens hovedværk Granitdetalje på Københavns Rådhus. Stofligheden er karakteristisk for stilen. Nationalromantik er en betegnelse for en byggestil i Danmark og Skandinavien i perioden ca.
Arkitektur i Danmark og Nationalromantik (arkitektur) · Nationalromantik (arkitektur) og Rådhuspladsen ·
New York City
New York City (officielt The City of New York og også kendt under tilnavnene "the Big Apple", "Gotham" og "byen der aldrig sover") er den folkerigeste by i USA, beliggende på den sydøstligste spids af staten New York.
Arkitektur i Danmark og New York City · New York City og Rådhuspladsen ·
P.V. Jensen Klint
Peder Vilhelm Jensen Klint (21. juni 1853 i Mineslyst ved Holsteinborg – 1. december 1930 i København) var en dansk arkitekt, møbeldesigner og maler, der skabte Grundtvigskirken.
Arkitektur i Danmark og P.V. Jensen Klint · P.V. Jensen Klint og Rådhuspladsen ·
Strøget (København)
Strøget, Amagertorv Strøget er en berømt gågade i Indre By København, der fører fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv og har en længde af ca.
Arkitektur i Danmark og Strøget (København) · Rådhuspladsen og Strøget (København) ·
Thorvald Bindesbøll
Krukke af Thorvald Bindesbøll på Museet på Koldinghus Thorvald Bindesbøll (21. juli 1846 i København – 27. august 1908 på Frederiksberg) var en dansk arkitekt og formgiver.
Arkitektur i Danmark og Thorvald Bindesbøll · Rådhuspladsen og Thorvald Bindesbøll ·
Vilhelm Dahlerup
Jens Vilhelm Dahlerup (4. august 1836 i Norup i Vindblæs Sogn – 24. januar 1907 i København) var én af 1800-tallets mest anvendte danske arkitekter.
Arkitektur i Danmark og Vilhelm Dahlerup · Rådhuspladsen og Vilhelm Dahlerup ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Arkitektur i Danmark og Rådhuspladsen
- Hvad de har til fælles Arkitektur i Danmark og Rådhuspladsen
- Ligheder mellem Arkitektur i Danmark og Rådhuspladsen
Sammenligning mellem Arkitektur i Danmark og Rådhuspladsen
Arkitektur i Danmark har 412 relationer, mens Rådhuspladsen har 129. Da de har til fælles 19, den Jaccard indekset er 3.51% = 19 / (412 + 129).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Arkitektur i Danmark og Rådhuspladsen. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
