Hurtigere adgang end browser!
24 relationer: Augustin Louis Cauchy, Delfølge, Det gyldne snit, Fibonacci-tal, Fuldstændigt metrisk rum, Grænseværdi (matematik), Heltal, Interval (matematik), Irrationale tal, Komplekse tal, Kvantor, Matematik, Matematisk analyse, Metrik, Metrik (matematik), Neutralt element, Numerisk værdi, Positiv og negativ, Rationale tal, Række (matematik), Reelle tal, Supremum, Talfølge, Tautologi.
Augustin Louis Cauchy
Augustin Louis Cauchy (født 21. august 1789, død 23. maj 1857) var en fransk matematiker.
Ny!!: Cauchyfølge og Augustin Louis Cauchy · Se mere »
Delfølge
En delfølge er i matematik en talfølge som kan afledes af en anden talfølge ved at fjerne nogle af elementerne uden at ændre rækkefølgen af de tilbageværende elementer.
Ny!!: Cauchyfølge og Delfølge · Se mere »
Det gyldne snit
Det gyldne snit på et liniestykke Det gyldne snit handler om at opdele et linjestykke i to stykker, således at forholdet mellem det største og det mindste stykke er lig med forholdet mellem hele linjestykket og det største.
Ny!!: Cauchyfølge og Det gyldne snit · Se mere »
Fibonacci-tal
Siderne af kvadraterne giver Fibonacci-tallene. Fibonacci-tal fik deres navn i 1800-tallet, af Edouard Lucas, og er opkaldt efter den italienske matematiker Leonardo Fibonacci.
Ny!!: Cauchyfølge og Fibonacci-tal · Se mere »
Fuldstændigt metrisk rum
I matematisk analyse kaldes et metrisk rum, M, fuldstændigt (eller Cauchy), hvis enhver Cauchyfølge af punkter i M har en grænseværdi, der også ligger i M. Intuitivt kan man betragte fuldstændige rum som rum, der ikke "mangler" punkter (i det indre eller på kanten).
Ny!!: Cauchyfølge og Fuldstændigt metrisk rum · Se mere »
Grænseværdi (matematik)
Grænseværdi har været et centralt begreb i matematikken siden infinitesimalregningens opståen i slutningen af det 17.
Ny!!: Cauchyfølge og Grænseværdi (matematik) · Se mere »
Heltal
Heltal er tal der kan skrives uden brug af brøker eller decimaler.
Ny!!: Cauchyfølge og Heltal · Se mere »
Interval (matematik)
Et interval er i matematiske sammenhænge en delmængde bestående af samtlige reelle tal, der ligger mellem to givne tal, kaldet endepunkter.
Ny!!: Cauchyfølge og Interval (matematik) · Se mere »
Irrationale tal
Irrationale tal Irrationale tal er i matematikken alle tal der er reelle, men ikke rationale.
Ny!!: Cauchyfølge og Irrationale tal · Se mere »
Komplekse tal
Et komplekst tal z.
Ny!!: Cauchyfølge og Komplekse tal · Se mere »
Kvantor
I logik betegner kvantifikation mængden af eksempler inden for diskursområdet, der tilfredsstiller en åben formel.
Ny!!: Cauchyfølge og Kvantor · Se mere »
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Ny!!: Cauchyfølge og Matematik · Se mere »
Matematisk analyse
Matematisk analyse er den del af matematikken, der beskæftiger sig med begreber som grænseværdi og konvergens.
Ny!!: Cauchyfølge og Matematisk analyse · Se mere »
Metrik
Metrik kan relatere til flere ting.
Ny!!: Cauchyfølge og Metrik · Se mere »
Metrik (matematik)
En metrik er i matematikken en generaliseret måde at definere afstande på.
Ny!!: Cauchyfølge og Metrik (matematik) · Se mere »
Neutralt element
I matematik er et neutralt element (også kaldet identitetselement eller blot identiteten, når konteksten tillader det) et element af en bestemt type i en mængde mht.
Ny!!: Cauchyfølge og Neutralt element · Se mere »
Numerisk værdi
Grafen for numerisk-værdi-funktionen for de reelle tal. Det ses, at funktionen er kontinuert i hele \mathbbR, men ikke differentiabel i 0. Den numeriske værdi (undertiden også den absolutte værdi) af et tal forstås i matematikken som en værdi med ikke-negativt fortegn, svarende til en værdi i en given mængde, normalt de komplekse tals legeme eller en underring heraf.
Ny!!: Cauchyfølge og Numerisk værdi · Se mere »
Positiv og negativ
Positiv har flere betydninger.
Ny!!: Cauchyfølge og Positiv og negativ · Se mere »
Rationale tal
Inden for matematikken omfatter de rationale tal alle tal, der kan skrives på formen \frac hvor a er et heltal og b er et naturligt tal.
Ny!!: Cauchyfølge og Rationale tal · Se mere »
Række (matematik)
En række repræsenterer i matematikken en sum af et endeligt eller uendeligt antal led.
Ny!!: Cauchyfølge og Række (matematik) · Se mere »
Reelle tal
De reelle tal, der skrives \mathbb (Unicode ℝ), er en mængde tal some udvider de rationale tal.
Ny!!: Cauchyfølge og Reelle tal · Se mere »
Supremum
I matematikken siges supremum for en delmængde A \subseteq \mathbb af de reelle tal at være delmængdens mindste øvre grænse.
Ny!!: Cauchyfølge og Supremum · Se mere »
Talfølge
En talfølge er i matematikken, som navnet lægger op til, en potentielt uendelig følge – eller "liste" – af tal skrevet i rækkefølge.
Ny!!: Cauchyfølge og Talfølge · Se mere »
Tautologi
I logik er en tautologi (fra græsk ταυτολογία tautologia "samme sag") et logisk udsagn, der er sandt for alle tildelinger af værdier til udtrykket.
Ny!!: Cauchyfølge og Tautologi · Se mere »
