Hurtigere adgang end browser!
14 relationer: Aristarchus (månekrater), Copernician, Eratosthenes (månekrater), Eratosthenian, Fauth (månekrater), Gambart (månekrater), Gay-Lussac (månekrater), Mare Insularum, Månekrater, Månekratere, C-F, Månens forside, Månens geologi, Månens geologiske tidsaldre, Strålesystem.
Aristarchus (månekrater)
Aristarchus er et prominent nedslagskrater på Månen, beliggende i den nordvestlige del af Månens forside.
Ny!!: Copernicus (månekrater) og Aristarchus (månekrater) · Se mere »
Copernician
Perioden Copernican i Månens historie strækker sig fra for omkring 1.100 millioner år siden og til i dag.
Ny!!: Copernicus (månekrater) og Copernician · Se mere »
Eratosthenes (månekrater)
Eratosthenes er et forholdsvis dybt nedslagskrater på Månen.
Ny!!: Copernicus (månekrater) og Eratosthenes (månekrater) · Se mere »
Eratosthenian
Eratosthenian-perioden i Månens historie strækker sig fra for 3.200 millioner år siden til for 1.100 millioner år siden.
Ny!!: Copernicus (månekrater) og Eratosthenian · Se mere »
Fauth (månekrater)
Fauth er et lille, dobbelt nedslagskrater på Månen.
Ny!!: Copernicus (månekrater) og Fauth (månekrater) · Se mere »
Gambart (månekrater)
Gambart er et nedslagskrater på Månen.
Ny!!: Copernicus (månekrater) og Gambart (månekrater) · Se mere »
Gay-Lussac (månekrater)
Gay-Lussac er et nedslagskrater på Månen.
Ny!!: Copernicus (månekrater) og Gay-Lussac (månekrater) · Se mere »
Mare Insularum
Mare Insularum ("Øernes Hav") er et mareområde på Månen, som er beliggende i Insularum-bassinet lige syd for Mare Imbrium ("Regnskyllenes Hav").
Ny!!: Copernicus (månekrater) og Mare Insularum · Se mere »
Månekrater
Mendeleev kan ses til venstre. Foto taget af besætningen på Apollo 16 (23. april 1972). Foto af månekratere taget af austronauterne på Apollo 10 i maj 1969. Et månekrater er en dannelse på overfladen af Månen, som langt overvejende er dannet ved nedslag af objekter.
Ny!!: Copernicus (månekrater) og Månekrater · Se mere »
Månekratere, C-F
Dette er en del af listen over månekratere, nemlig de kratere, hvis navn begynder med bogstaverne C, D, E eller F. De satellitkratere, som hører til et krater, er beskrevet på den respektive kraterartikel, og denne indeholder også kildeangivelser til de oplysninger, som fremgår nedenfor.
Ny!!: Copernicus (månekrater) og Månekratere, C-F · Se mere »
Månens forside
Tycho (nederst). Månens forside med angivelse af månehave og månekratere. Månens forside er den halvdel af Månen, som vender mod Jorden, mens den anden halvdel betegnes som Månens bagside.
Ny!!: Copernicus (månekrater) og Månens forside · Se mere »
Månens geologi
Shortykrateret under Apollo 17-missionen. Det var den eneste mission, hvor en geolog deltog, nemlig (Harrison Schmitt). ''NASA foto.'' Galileo-rumsonden og visende geologiske træk. ''NASA foto.'' Månens geologi (der ofte betegnes selenologi, skønt dette udtryk mere generelt anvendes om "videnskab om Månen") er helt forskellig fra Jordens.
Ny!!: Copernicus (månekrater) og Månens geologi · Se mere »
Månens geologiske tidsaldre
Månens geologiske tidsaldre (eller de selenologiske tidsaldre) opdeler den geologiske historie for Jordens måne i fem almindeligt anerkendte geologiske perioder: Copernician, Eratosthenian, Imbrian (øvre og nedre), Nectarian og Præ-Nectarian.
Ny!!: Copernicus (månekrater) og Månens geologiske tidsaldre · Se mere »
Strålesystem
bagsiden af månen (billede fra Apollo 11). Et strålesystem består af radiale striber af fine fragtmenter fra et nedslagskrater.
