Indholdsfortegnelse
29 relationer: Biskop, Det store skisma 1054, Diakon, Ekskommunikation, Investiturstriden, Kætteri, Kirkeret, Korstog, Kristendom, Liturgi, Mandag, Middelalderen, Onsdag, Ordination, Pilgrimsfærd, Præst, Rom, Romerskkatolske kirke, Søndag, Simoni, Torsdag, Wormskonkordatet, 1054, 11. økumeniske koncil, 1122, 1123, 1179, 18. marts, 27. marts.
Biskop
Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.
Se 9. økumeniske koncil og Biskop
Det store skisma 1054
Det store skisma indtraf i 1054, da patriarken af Konstantinopel (det nuværende Istanbul), brød med paven i Rom og den romersk-katolske kirke til dels på grund af pavens tilknytning til den tyske kejser.
Se 9. økumeniske koncil og Det store skisma 1054
Diakon
Sankt Stefan, en af de første syv diakoner i den kristne kirke. Maleri af Giacomo Cavedone (1601). Diakon (græsk διακονος, diakonos) er biskoppens medhjælper i oldkirken.
Se 9. økumeniske koncil og Diakon
Ekskommunikation
Ekskommunikation (lat. excommunicatio.
Se 9. økumeniske koncil og Ekskommunikation
Investiturstriden
Investiturstriden var en strid i middelalderen i 1000-1100-tallet mellem de tysk-romerske kejsere og pavestolen om retten til at udnævne personer til høje kirkelige embeder (biskopper, abbeder osv.). Striden sluttede i år 1122 med Wormskonkordatet der var et forlig som styrkede pavemagten.
Se 9. økumeniske koncil og Investiturstriden
Kætteri
Henrettelsen af ærkebiskop Thomas Cranmer, der bl.a. var fundet skyldig i kætteri i 1554. Galileo Galilei for den romerske inkvisition. Kætteri (xenodoksi eller hæresi) er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger.
Se 9. økumeniske koncil og Kætteri
Kirkeret
Omslaget til ''Of the Lawes of Ecclesiastical Politie'' (1622) Kirkeretten (eller kanonisk ret) er et retssystem indført af kirken.
Se 9. økumeniske koncil og Kirkeret
Korstog
Øverst: Jesus i Jerusalem, templet ødelægges. Midten: Halshugning af jøder. Nederst: Jerusalem indtages. Billedet er påbegynt i England ca 1200 og ferdigstillet i Spanien i 1300-tallet. Korstog er en serie felttog pågående fra 1096 til 1291.
Se 9. økumeniske koncil og Korstog
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se 9. økumeniske koncil og Kristendom
Liturgi
Liturgien er den rituelle forskrift, efter hvilken gudstjenester i kristne kirker foregår.
Se 9. økumeniske koncil og Liturgi
Mandag
Mandag er navnet på den første dag i ugen ifølge gældende dansk standard siden 1.
Se 9. økumeniske koncil og Mandag
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se 9. økumeniske koncil og Middelalderen
Onsdag
Onsdag er en ugedag.
Se 9. økumeniske koncil og Onsdag
Ordination
Katolske ordination af tre præster i Hildesheim Domkirken. Ordination kan både være indvielse til et kirkeligt embede for præster, nonner og munke eller en læges receptudskrivning på medicin.
Se 9. økumeniske koncil og Ordination
Pilgrimsfærd
Fem medlemmer af Utrechts brødreforening af Jerusalem-pilgrimme. Det udvendige af Gravkirken. Jakobsvejen vest for Pamplona. En pilgrimsfærd eller valfart er en rejse til hellige steder.
Se 9. økumeniske koncil og Pilgrimsfærd
Præst
Engelsk præst. Dansk præst (Tage Schack). Kinesisk taoistpræst. En katolsk præst under en dåb. Præst af græsk: presbytos, der betyder 'ældre', var betegnelsen for en menighedsforstander i oldkirken.
Se 9. økumeniske koncil og Præst
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Se 9. økumeniske koncil og Rom
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Se 9. økumeniske koncil og Romerskkatolske kirke
Søndag
Søndag er den første ugedag i mange engelsktalende lande, men i Danmark (og efter ISO-standarden på området) har det siden 1. januar 1973 været den sidste ugedag.
Se 9. økumeniske koncil og Søndag
Simoni
gejstelige. Simoni var i kirken betegnelsen for at modtage åndelige eller kirkelige goder for penge eller gods, og var en forbrydelse efter kanonisk ret.
Se 9. økumeniske koncil og Simoni
Torsdag
Torsdag er den 4.
Se 9. økumeniske koncil og Torsdag
Wormskonkordatet
Wormskonkordatet, også kaldet Pactum Calixtinum af historikere, var et konkordat mellem pave Calixtus 2. og den tysk-romerske kejser Henrik 5. den 23. september 1122 ved byen Worms.
Se 9. økumeniske koncil og Wormskonkordatet
1054
---- Konge i Danmark: Svend 2. Estridsen 1047-1074 ---- Se også 1054 (tal).
Se 9. økumeniske koncil og 1054
11. økumeniske koncil
Alexander III Det oldkirkelige baptisterium på Lateranet Det 11.
Se 9. økumeniske koncil og 11. økumeniske koncil
1122
---- Konge i Danmark: Niels 1104-1134 ---- Se også 1122 (tal).
Se 9. økumeniske koncil og 1122
1123
---- Konge i Danmark: Niels 1104-1134 ---- Se også 1123 (tal).
Se 9. økumeniske koncil og 1123
1179
---- Konge i Danmark: Valdemar den Store enekonge fra 1157-1182 ---- Se også 1179 (tal).
Se 9. økumeniske koncil og 1179
18. marts
18.
Se 9. økumeniske koncil og 18. marts
27. marts
27.
Se 9. økumeniske koncil og 27. marts
Også kendt som 1. Laterankoncil, Første Laterankoncil.