Hurtigere adgang end browser!
35 relationer: Allel, Antistof (biologi), Arvemasse, Bakterier, Base (kemi), Celle (biologi), Chlorotoxin, CRISPR, Cystisk fibrose, Diploidi, DNA, Dyr, Enzym, Enzyminhibitor, Genetik, Genteknologi, Gregor Mendel, Hæmoglobin, Histon, Hormon, Kromosom, Lectin, Mad, Menneske, Mikroprotein, MikroRNA, Mutation, Onkogen, Planter, Protein, Proteinbiosyntese, Receptor, RRNA, TRNA, Wilhelm Johannsen.
Allel
En allel er en bestemt udgave af et gen, som findes på et bestemt sted i et kromosom.
Ny!!: Gen og Allel · Se mere »
Antistof (biologi)
Illustration af hvordan '''antistoffer''' og antigener passer sammen. Molekylstrukturen af et molekyle IgG: 1. Fab-delen. 2. Fc-delen. 3. To tunge kæder. 4. To lette kæder. 5. Sæde for antigenbinding (paratop). 6. Hængselregionen Domænestrukturen af et molekyle IgG: to variable domæner og otte konstante domæner Den overordnede molekylstruktur af de fem immunglobulinklasser A shark (left) and a camelid (middle) heavy-chain antibody in comparison to a common antibody (right). Heavy chains are shown in a darker shade, light chains in a lighter shade. VH and VL are the variable domains. Nedbrydning af et molekyle IgG med papain giver to 50-kDa-Fab-Fragmenter og et 50-kDa-Fc-Fragment kvantitativ immunelektroforese (eng). Udført omkring 1975 på Proteinlaboratoriet. Antistoffer eller immunglobuliner er en vigtig del af kroppens immunforsvar mod fremmede organismer, primært bakterier, svampe, virus og parasitter.
Ny!!: Gen og Antistof (biologi) · Se mere »
Arvemasse
Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer. Arvemassen, den genetiske arv, arvematerialet eller genomet udgør det molekylære grundlag for, at biologiske egenskaber overføres fra forældre til afkom.
Ny!!: Gen og Arvemasse · Se mere »
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Ny!!: Gen og Bakterier · Se mere »
Base (kemi)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.
Ny!!: Gen og Base (kemi) · Se mere »
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Ny!!: Gen og Celle (biologi) · Se mere »
Chlorotoxin
Molekylmodel af chlorotoxin Chlorotoxin eller CLTX er den giftigste komponent af skorpionens gift.
Ny!!: Gen og Chlorotoxin · Se mere »
CRISPR
Molekylmodel af Cascade, ''CRISPR-associated complex for antiviral defense'', et stort molekylært kompleks af 11 subunits af fem Cas-proteiner (Cse1, Cse2, Cas7, Cas5, and Cas6e, blå) og crRNA (orange) Molekylmodel af Cascade-komplekset (grønt) i forbindelse med virus-DNA (rødt) CRISPR, Clustered Regularly Interspaced Short Palindromic Repeats, også omtalt under navnet CRISPR-Cas9, betegner en proces, der bruges af adskillige mikroorganismer som en forsvarsmekanisme bl.a. mod virusangreb, hvorved det fremmede genom ødelægges.
Ny!!: Gen og CRISPR · Se mere »
Cystisk fibrose
Cystisk fibrose (CF) eller korrekt cystisk pancreasfibrose, er en kronisk, arvelig og medfødt sygdom, som angriber blandt andet lunger og mave-tarmsystemet, frem for alt bugspytkirtelen, pancreas, heraf navnet på sygdommen.
Ny!!: Gen og Cystisk fibrose · Se mere »
Diploidi
Diploidi (af græsk dis.
Ny!!: Gen og Diploidi · Se mere »
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Ny!!: Gen og DNA · Se mere »
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Ny!!: Gen og Dyr · Se mere »
Enzym
date.
Ny!!: Gen og Enzym · Se mere »
Enzyminhibitor
date.
Ny!!: Gen og Enzyminhibitor · Se mere »
Genetik
Generne sidder på DNA-strengene i kromosomerne. Her er en mands kromosomer isoleret og fotograferet gennem mikroskop. Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer. Mitochondrie-genomet er ikke medtaget Genetik er studiet af biologisk arv og arvelighedens mekanismer.
Ny!!: Gen og Genetik · Se mere »
Genteknologi
Genteknologi er en samlet betegnelse for de molekylære teknikker, der anvendes for at ændre en organismes arveanlæg.
Ny!!: Gen og Genteknologi · Se mere »
Gregor Mendel
Gregor Johann Mendel (født 20. juli 1822, død 6. januar 1884) var en østrigsk munk og pioner inden for arvelighedslære.
Ny!!: Gen og Gregor Mendel · Se mere »
Hæmoglobin
Hæmoglobin (også Hb) er et protein, der findes i de røde blodlegemer hos mennesket og mange dyr.
Ny!!: Gen og Hæmoglobin · Se mere »
Histon
Histoner er kromosomproteiner, der danner spoler, som DNA folder sig omkring.
Ny!!: Gen og Histon · Se mere »
Hormon
Fire typer hormoner Thyroideahormonsystemet er et eksempel på feedback Oversigt over hormonproduktionen i hoved og hals Hormoner (græsk: Hormon: stimulerende, igangsættende) er signalstoffer som udskilles fra kroppens kirtler og transporteres rundt i kroppen med blodet og agerer som kemiske budbringere, der instruerer celler til at udføre bestemte opgaver.
Ny!!: Gen og Hormon · Se mere »
Kromosom
Kromosom. (1) Kromatide. En af de to identiske halvdele af et kromosom efter S-fasen. (2) Centromer. Punktet, hvor de to kromatider berører hinanden. (3) Kort arm (4) Lang arm. Et kromosom er et langt DNA-molekyle der rummer en del af eller hele arvemassen i en organisme.
Ny!!: Gen og Kromosom · Se mere »
Lectin
Hemagglutinin. Lectiner er kulhydrat-bindende proteiner med vigtige funktioner i mennesker, dyr, planter og mikroorganismer.
Ny!!: Gen og Lectin · Se mere »
Mad
Spiselige frugter og grøntsager. Mad er en essentiel energikilde for mennesker, som foder er for dyr.
Ny!!: Gen og Mad · Se mere »
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Ny!!: Gen og Menneske · Se mere »
Mikroprotein
Et mikroprotein (også omtalt som microprotein, micropeptid, miniprotein, mikroProtein eller miP (med stort P) er et lille protein eller peptid i størrelse fra ca. 10 til 50-100 aminosyrer. Det er en klasse af proteiner med et enkelt proteindomæne, der kan binde sig til andre proteindomæner. Disse mikroproteiner griber ind i dannelsen af heterodimere, homodimere eller multimere molekylære komplekser. Ved binding til et større proteinmolekyle reguleres dette proteins aktivitet med en dominerende positiv eller negativ effekt. Hos dyr, planter og mikroorganismer har mikroproteiner vist sig at have stor indflydelse på biologiske processer. Et af de primære mål for mikroProteiner er transkriptionsfaktorer, der binder til DNA som dimerer. Ved blokering af dimeriseringen hindres den normale funktion af transkriptionsfaktoren. Til forskel fra andre små proteiner og peptider, der afspaltes fra større forstadier, dannes mikroproteiner direkte ud fra små åbne læserammer, smORF, se:en:open reading frame. Da der generelt er mange små åbne læserammer i et genom, er der teoretisk mulighed for i hundrevis eller tusindvis af mikroproteiner i en organisme. Mikroproteiner er analoge med mikroRNA, miRNA. På grund af mikroproteiners dominerende virkning på de molekyler, som de binder til, undersøges mikroproteiner for potentielle anvendelser som farmaka og inden for bioteknologi. Danske forskere har været medvirkende til at udvikle forskningsfeltet mikroproteiner.
Ny!!: Gen og Mikroprotein · Se mere »
MikroRNA
Et mikroRNA (forkortet miRNA) er et lille ikke-kodende RNA-molekyle indeholdende ca.
Ny!!: Gen og MikroRNA · Se mere »
Mutation
Et eksempel på den molekylære forbindelse mellem DNA og et mutagen (benzo''a''pyrene, der findes i tobaksrøg) En mutation er en ændring i en celles arvemateriale (DNA).
Ny!!: Gen og Mutation · Se mere »
Onkogen
Skitse af aktiveringen af et proto-onkogen til et aktivt onkogen Overblik over signaltransduktionen i pattedyrsceller Et onkogen er et gen som potentielt kan forårsage kræft.
Ny!!: Gen og Onkogen · Se mere »
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ny!!: Gen og Planter · Se mere »
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Ny!!: Gen og Protein · Se mere »
Proteinbiosyntese
Forenklet skema over proteinbiosyntesen Proteinbiosyntese betegner de biokemiske processer, hvormed alle levende organismer danner deres proteiner ud fra 20 aminosyrer og koden i DNA (arvematerialet).
Ny!!: Gen og Proteinbiosyntese · Se mere »
Receptor
En skematisk model af AMPA-receptoren, øverst de ekstracellulære domæner, nederst det transmembrane domæne En rumlig model af AMPA-receptoren Skematisk fremstilling af en transmembranreceptor, set fra membranens plan. E er det ekstracellulære rum, I er det intercellulære rum, P er membranen Model af 4-hydroxy-tamoxifen (carbon.
Ny!!: Gen og Receptor · Se mere »
RRNA
3D-model af rRNA rRNA er en forkortelse for ribosomalt RNA og udgør en væsentlig bestanddel af ribosomet, der er et universelt bevaret system til naturlig proteinsyntese.
Ny!!: Gen og RRNA · Se mere »
TRNA
Figur 1. Den sekundære struktur af et tRNA-molekyle Figur 2. Den tredimensionelle struktur af et tRNA-molekyle tRNA står for transfer-RNA (adaptor-RNA) og findes i cytoplasma hos eukaryoter (f.eks. mennesker) og protoplasma hos prokaryoter (f.eks. bakterier).
Ny!!: Gen og TRNA · Se mere »
Wilhelm Johannsen
Wilhelm Ludvig Johannsen (3. februar 1857 i København – 11. november 1927 i København) var en dansk botaniker, der opfandt begrebet gen i 1909.
Ny!!: Gen og Wilhelm Johannsen · Se mere »
Omdirigeringer her:
Arveanlæg, DNA-gen, Gener, RNA-gen.
