Hurtigere adgang end browser!
36 relationer: Albert Einstein, Astronomi, Atomfysik, Atomkerne, Brun dværg, E=mc², Energi, Fysik, Himmellegeme, Hvid dværg, Hydrodynamik, Jorden, Kemi, Kilogram, Kvantemekanik, Kvarkstjerne, Luminositet, Lysstyrke, Masse (fysik), Massefylde, Mekanik, Neutronstjerne, Optik, Partikelfysik, Plasma, Relativitetsteori, Schwarzschild-metrik, Solen, Sort hul, Statistisk mekanik, Temperatur, Termodynamik, Tryk (fysik), Universet, Videnskab, 1.000.000.000.
Albert Einstein
Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.
Ny!!: Astrofysik og Albert Einstein · Se mere »
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Ny!!: Astrofysik og Astronomi · Se mere »
Atomfysik
Atomfysik er den gren af fysikken der beskæftiger sig med atomet, dets energiniveauer og vekselvirkning med elektromagnetisk stråling.
Ny!!: Astrofysik og Atomfysik · Se mere »
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Ny!!: Astrofysik og Atomkerne · Se mere »
Brun dværg
Jupiter (brun-hvid stribet) og Jorden (blå). Billedet til højre viser en brun dværgs røntgenstråleudbrud. Billede fra MSFC/NASA En brun dværg er et objekt, der optager masseområdet mellem de tungeste gaskæmpeplaneter og de letteste stjerner, med en masse mellem ca.
Ny!!: Astrofysik og Brun dværg · Se mere »
E=mc²
Visning af ligningen på skyskraberen Taipei 101 i anledning af verdensfysikåret 2005 I fysik er E.
Ny!!: Astrofysik og E=mc² · Se mere »
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Ny!!: Astrofysik og Energi · Se mere »
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Ny!!: Astrofysik og Fysik · Se mere »
Himmellegeme
Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..
Ny!!: Astrofysik og Himmellegeme · Se mere »
Hvid dværg
Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.
Ny!!: Astrofysik og Hvid dværg · Se mere »
Hydrodynamik
Model for bevægelse i en væske i et kar, der påvirkes af dråber. Hydrodynamik er en undergren af fluidmekanik der beskæftiger sig med væsker i bevægelse.
Ny!!: Astrofysik og Hydrodynamik · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Astrofysik og Jorden · Se mere »
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Ny!!: Astrofysik og Kemi · Se mere »
Kilogram
Computergenereret model af det internationale kilogramlod, der består af 90 % platin og 10 % iridium (ift. vægten). Linealen anvender tommer som måleskala. Den grundlæggende SI-enhed for masse er kilogram (symbol kg).
Ny!!: Astrofysik og Kilogram · Se mere »
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Ny!!: Astrofysik og Kvantemekanik · Se mere »
Kvarkstjerne
En kvarkstjerne (quark star) er en stjerne, der hovedsageligt består af kvarkstof.
Ny!!: Astrofysik og Kvarkstjerne · Se mere »
Luminositet
Luminositet er et fagudtryk, som benyttes indenfor fx astronomi og astrofysik.
Ny!!: Astrofysik og Luminositet · Se mere »
Lysstyrke
Lysstyrke er en af de syv grundlæggende SI-enheder.
Ny!!: Astrofysik og Lysstyrke · Se mere »
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Ny!!: Astrofysik og Masse (fysik) · Se mere »
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.
Ny!!: Astrofysik og Massefylde · Se mere »
Mekanik
Mekanik hører til blandt de allermest grundlæggende, og allerældste fysiske områder.
Ny!!: Astrofysik og Mekanik · Se mere »
Neutronstjerne
En neutronstjernes indre struktur, som beskrevet i den teoretiske astrofysik. Illustration af 2 neutronstjerner som spirallerer tæt om hinanden og som udsender gravitationsbølger ifølge Einsteins relativitetsteori og som konsekvens falder mod hinanden. Illustrationens bølger burde have aftaget med afstanden fra massecenteret. En neutronstjerne er en stjerne, der hovedsageligt består af neutroner.
Ny!!: Astrofysik og Neutronstjerne · Se mere »
Optik
Optik er en gren af fysikken som beskæftiger sig med egenskaberne ved lys og lysets vekselvirkning med stoffet.
Ny!!: Astrofysik og Optik · Se mere »
Partikelfysik
alfapartikler (1915). Partikelfysik også kaldet højenergifysik, er en fysikgren som studerer stofs elementære bestanddele og deres interaktion (vekselvirkning).
Ny!!: Astrofysik og Partikelfysik · Se mere »
Plasma
Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.
Ny!!: Astrofysik og Plasma · Se mere »
Relativitetsteori
Relativitetsteorien er et sæt af to teorier i fysik: den specielle relativitetsteori og den generelle relativitetsteori udviklet af Albert Einstein.
Ny!!: Astrofysik og Relativitetsteori · Se mere »
Schwarzschild-metrik
I den almene relativitetsteori beskriver Schwarzschilds løsning gravitationsfeltet uden for en sfærisk symmetrisk ikke-roterende masse, såsom en stjerne, planet eller et sort hul.
Ny!!: Astrofysik og Schwarzschild-metrik · Se mere »
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Ny!!: Astrofysik og Solen · Se mere »
Sort hul
2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks. radiobølger og lys) kan undslippe.
Ny!!: Astrofysik og Sort hul · Se mere »
Statistisk mekanik
Statistisk mekanik beskæftiger sig med at beskrive makroskopiske systemer ud fra deres mikroskopiske delsystemer.
Ny!!: Astrofysik og Statistisk mekanik · Se mere »
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Ny!!: Astrofysik og Temperatur · Se mere »
Termodynamik
Termodynamik (termo.
Ny!!: Astrofysik og Termodynamik · Se mere »
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Ny!!: Astrofysik og Tryk (fysik) · Se mere »
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Ny!!: Astrofysik og Universet · Se mere »
Videnskab
Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.
Ny!!: Astrofysik og Videnskab · Se mere »
1.000.000.000
1.000.000.000 (milliard) er.
Ny!!: Astrofysik og 1.000.000.000 · Se mere »
