Hurtigere adgang end browser!
37 relationer: Astrofysik, Astrologi, Astrometri, Astronomisk enhed, Atmosfære (himmellegeme), Big Bang, Elektromagnetiske spektrum, Elementarpartikel, Fænomen, Græsk (sprog), Himmellegeme, Infrarød stråling, Jorden, Jordens atmosfære, Kikkert, Komet, Kosmisk stråling, Kosmologi (astronomi), Lov (jura), Lys, Månen, Menneske, Meteor, Nomos, Observation, Planet, Position, Proces, Radioastronomi, Røntgenstråling, Rumfartøj, Solen, Solplet, Stjerne, Ultraviolet lys, Universet, Videnskab.
Astrofysik
Infrarødt billede af område i Universet, hvor stjernedannelse er særlig aktiv (de lyse områder i billedet). Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som omhandler universets fysik.
Ny!!: Astronomi og Astrofysik · Se mere »
Astrologi
Andreas Cellarius' ''Harmonia Macrocosmica'' (1660/61) med Jorden i centrum af solsystemet og de astrologiske stjernetegn. Astrologi (fra græsk: αστρολογία.
Ny!!: Astronomi og Astrologi · Se mere »
Astrometri
parallelakse for at beregne afstanden til en stjerne Astrometri er den del af astronomien, der omhandler stjernernes og andre himmelobjekter positioner, både i forhold til Jorden og til hinanden og deres bevægelser.
Ny!!: Astronomi og Astrometri · Se mere »
Astronomisk enhed
En astronomisk enhed, forkortet au (engelsk: astronomical unit) er en længdeenhed, som historisk er baseret på middelafstanden mellem Solen og Jorden.
Ny!!: Astronomi og Astronomisk enhed · Se mere »
Atmosfære (himmellegeme)
Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning). Atmosfære (atmós for tåge, damp og sphaîra for kugle) er det generelle navn på et lag med gas, som kan ligge rundt om et legeme med tilstrækkelig stor masse.
Ny!!: Astronomi og Atmosfære (himmellegeme) · Se mere »
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Ny!!: Astronomi og Big Bang · Se mere »
Elektromagnetiske spektrum
Det elektromagnetiske spektrum beskriver de forskellige typer af elektromagnetisk stråling.
Ny!!: Astronomi og Elektromagnetiske spektrum · Se mere »
Elementarpartikel
En elementarpartikel er en partikel, der i teorien ikke kan deles i mindre bestanddele.
Ny!!: Astronomi og Elementarpartikel · Se mere »
Fænomen
Fænomen betegner i sin mest generelle betydning en faktisk sanselig hændelse eller genstand.
Ny!!: Astronomi og Fænomen · Se mere »
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Ny!!: Astronomi og Græsk (sprog) · Se mere »
Himmellegeme
Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..
Ny!!: Astronomi og Himmellegeme · Se mere »
Infrarød stråling
Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission. Infrarødt billede af en isbjørn. Infrarødt billede af en slange som spiser en mus. Infrarød stråling (IR) er elektromagnetisk stråling, som har længere bølgelængde end synligt lys men kortere end mikrobølgestråling.
Ny!!: Astronomi og Infrarød stråling · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Astronomi og Jorden · Se mere »
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Ny!!: Astronomi og Jordens atmosfære · Se mere »
Kikkert
Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.
Ny!!: Astronomi og Kikkert · Se mere »
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Ny!!: Astronomi og Komet · Se mere »
Kosmisk stråling
solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl. UHECR og EECR) – intergalaktisk kosmisk stråling – fra andre galakser. polerne. Ved jordoverfladen er strålingsbelastningen betydeligt lavere (ikke illustreret). Kosmiske stråler er subatomare partikler eller atomer med oprindelse udenfor Jordens atmosfære, som har en kinetisk energi på mere end nogle få milliarder eV.
Ny!!: Astronomi og Kosmisk stråling · Se mere »
Kosmologi (astronomi)
Kosmologi er et felt inden for astronomi, der beskæftiger sig med universets storskalastruktur, og hvordan universet har udviklet sig gennem tiden og hvordan det vil udvikles.
Ny!!: Astronomi og Kosmologi (astronomi) · Se mere »
Lov (jura)
Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf.
Ny!!: Astronomi og Lov (jura) · Se mere »
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Ny!!: Astronomi og Lys · Se mere »
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Ny!!: Astronomi og Månen · Se mere »
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Ny!!: Astronomi og Menneske · Se mere »
Meteor
der eksploderede over Tjeljabinsk oblast i Rusland i 2013 Stjerneskudssværmen Leoniderne set fra rummet. Nedslaget i 1751 af Hrašćina-meteoritten er det første veldokumenterede nedslag Barringer-krateret i Arizona, USA En meteor (også kaldet et stjerneskud eller en aerolit) kan ses, når en meteoroid "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære.
Ny!!: Astronomi og Meteor · Se mere »
Nomos
Nomos var et nationalkonservativt, akademisk tidsskrift med artikler, der fra 2003-2010 udkom to gange årligt som tidsskrift.
Ny!!: Astronomi og Nomos · Se mere »
Observation
En mand observerer En observation er en iagttagelse som bruges i blandt andet videnskabelig metode.
Ny!!: Astronomi og Observation · Se mere »
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Ny!!: Astronomi og Planet · Se mere »
Position
En given position kan bestemmes med en sekstant En position er det sted, hvor noget befinder sig.
Ny!!: Astronomi og Position · Se mere »
Proces
En proces er et forløb, hvor noget sker.
Ny!!: Astronomi og Proces · Se mere »
Radioastronomi
Radioastronomi er den del af astronomien, der studerer de radiobølger, der kommer til Jorden fra processer i Universet: Et af de mest berømte eksempler på dette er opdagelsen af den mikrobølgestråling, der kommer fra alle retninger i Universet – en observation, der understøtter teorien om Big Bang.
Ny!!: Astronomi og Radioastronomi · Se mere »
Røntgenstråling
Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).
Ny!!: Astronomi og Røntgenstråling · Se mere »
Rumfartøj
Lockheed Martin X-33 skulle udvikles til afløseren til de nuværende rumfærger, men blev nedlagt i 2001. Et rumfartøj er et fartøj til brug i rummet, dvs.
Ny!!: Astronomi og Rumfartøj · Se mere »
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Ny!!: Astronomi og Solen · Se mere »
Solplet
Solpletter er områder på Solens overflade, hvor magnetfeltet er særligt intenst, typisk 5000 gange kraftigere end Jordens magnetfelt.
Ny!!: Astronomi og Solplet · Se mere »
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Ny!!: Astronomi og Stjerne · Se mere »
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Ny!!: Astronomi og Ultraviolet lys · Se mere »
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Ny!!: Astronomi og Universet · Se mere »
Videnskab
Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.
Ny!!: Astronomi og Videnskab · Se mere »
Omdirigeringer her:
Astonomi, Astronomien, Astronomisk.
