Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Atmosfære

Indeks Atmosfære

Atmosfære har flere betydninger.

Indholdsfortegnelse

  1. 13 relationer: Atmosfære (enhed), Atmosfære (himmellegeme), Atmosfære (stemning), Exosfære, Ionosfære, Jordens atmosfære, Magnetosfære, Mesosfære (atmosfære), Planet, Stratosfære, Termosfære, Troposfære, Tryk (fysik).

Atmosfære (enhed)

Atmosfære (undertiden forkortet atm) er en gammel måleenhed for tryk som ikke hører til SI-enhederne.

Se Atmosfære og Atmosfære (enhed)

Atmosfære (himmellegeme)

Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning).

Se Atmosfære og Atmosfære (himmellegeme)

Atmosfære (stemning)

Atmosfære betyder bl.a. luften på et bestemt sted, i et bestemt rum.

Se Atmosfære og Atmosfære (stemning)

Exosfære

Exosfæren er det yderste lag af jordens atmosfære.

Se Atmosfære og Exosfære

Ionosfære

Atmosfærens frie elektroner som funktion af højden. Ionosfæren starter omkring 60 km højde om dagen og ca. i 90 km højde om natten. "Noite" betegner på denne illustration nat og "dia" dag. Ionosfæren er den del af atmosfæren, der er mere eller mindre elektrisk ledende, dvs.

Se Atmosfære og Ionosfære

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Se Atmosfære og Jordens atmosfære

Magnetosfære

En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.

Se Atmosfære og Magnetosfære

Mesosfære (atmosfære)

Mesosfæren (mēsos for i midten og sphaîra for kugle), er det lag i Jordens atmosfære som ligger over stratosfæren og under termosfæren.

Se Atmosfære og Mesosfære (atmosfære)

Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Se Atmosfære og Planet

Stratosfære

Stratosfæren (stratum for lag og sphaîra for kugle) er den del af atmosfæren, der overlejrer troposfæren.

Se Atmosfære og Stratosfære

Termosfære

Termosfæren (thermē, ~ varme og sphaîra, ~ kugle) er et lag fra 80 km til 5-600 km højde i Jordens atmosfære.

Se Atmosfære og Termosfære

Troposfære

Troposfæren (tropē for vending og sphaîra for kugle) er det nederste lag af Jordens atmosfære og dermed en del af biosfæren.

Se Atmosfære og Troposfære

Tryk (fysik)

Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.

Se Atmosfære og Tryk (fysik)

Også kendt som Atmosfærisk.