Hurtigere adgang end browser!
32 relationer: Aktiv galakse, Bølgelængde, Big Bang, Cepheide, Den lokale galaksegruppe, Dopplereffekt, Dværggalakse, Edwin Hubble, Ellipse (geometri), Galaksehob, Galakserotation, Gravitation, Himmellegeme, Interstellart medium, Jorden, Lys, Lysår, Mælkevejen, Mørkt stof, Parsec, Rød dværg, Rødforskydning, Solen, Solsystemet, Sort hul, Spiral (matematik), Stjerne, Stjernehob, Tæthedsbølgeteori, The Astrophysical Journal, Virgo-superhoben, 1926.
Aktiv galakse
http://hubblesite.org/newscenter/archive/2003/03/ Billede fra STScI/NASA: "Hubble Probes the Heart of a Nearby Quasar" I en aktiv galakse antages der at være et sort hul med en masse som milliarder af stjerners (MBH).
Ny!!: Galakse og Aktiv galakse · Se mere »
Bølgelængde
Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.
Ny!!: Galakse og Bølgelængde · Se mere »
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Ny!!: Galakse og Big Bang · Se mere »
Cepheide
En cepheide er en stjerne med en pulserende lysstyrke, der er afhængig af stjernens størrelse.
Ny!!: Galakse og Cepheide · Se mere »
Den lokale galaksegruppe
Den lokale galaksegruppe, også kaldet den lokale galaksehob eller den lokale gruppe, er en galaksehob bestående af 30–40 galakser og med en udstrækning på mellem 5 og 10 mio.
Ny!!: Galakse og Den lokale galaksegruppe · Se mere »
Dopplereffekt
Diagram over dopplereffekten Dopplereffekt er betegnelsen for det fænomen, at frekvensen af bølgefænomener (f.eks. lyd eller lys) varierer afhængigt af kildens og modtagerens hastigheder i forhold til det medie, bølgerne bevæger sig i. I trafikken synes den ellers ensartede lyd fra biler og andre motorkøretøjer og fra udrykningskøretøjers sirener, at ændre tonehøjde, når de passerer forbi.
Ny!!: Galakse og Dopplereffekt · Se mere »
Dværggalakse
En dværggalakse er en galakse, som er meget mindre og mindre lysstærk end for eksempel spiral- eller elliptiske galakser.
Ny!!: Galakse og Dværggalakse · Se mere »
Edwin Hubble
Edwin Powell Hubble (født 20. november 1889, død 28. september 1953) var en amerikansk astronom.
Ny!!: Galakse og Edwin Hubble · Se mere »
Ellipse (geometri)
En ellipse er en plan kurve.
Ny!!: Galakse og Ellipse (geometri) · Se mere »
Galaksehob
Galaksehoben Abell 2744 En galaksehob er en samling af galakser, der er bundet til hinanden af tyngdekraften, således at de roterer om et fælles lokalt tyngdepunkt.
Ny!!: Galakse og Galaksehob · Se mere »
Galakserotation
Illustration af spiralgalaksen Mælkevejen der roterer om et sort hul i centrum. Vores stjerne Solen/Solsystemet ligger i spiralarmen Orion Arm/Orion Spur. Solens kredsløb varer 250 millioner år, de stjerner der ligger tættest på centrum har et hurtigere kredsløb, solen ligger i den ydre del af galakesen. IR billede af Spiralgalaksen Mælkevejen. Galakserotation beskriver en spiralgalakses rotation.
Ny!!: Galakse og Galakserotation · Se mere »
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Ny!!: Galakse og Gravitation · Se mere »
Himmellegeme
Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..
Ny!!: Galakse og Himmellegeme · Se mere »
Interstellart medium
I astronomi er det interstellare medium (eller ISM) dét stof som befinder sig imellem stjernerne.
Ny!!: Galakse og Interstellart medium · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Galakse og Jorden · Se mere »
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Ny!!: Galakse og Lys · Se mere »
Lysår
Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.
Ny!!: Galakse og Lysår · Se mere »
Mælkevejen
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Galakse og Mælkevejen · Se mere »
Mørkt stof
Universets bestandele fordelt på mørk energi, mørkt stof, stjerner m.v. og interstellart støv. I kosmologi er mørkt stof eller mørk materie hypotetiske subatomare partikler med i dag (2018) ukendt sammensætning, som ikke vekselvirker med elektromagnetisme, men som vekselvirker med gravitation, og hvis eksistens man slutter sig til ud fra dets gravitationspåvirkning på synligt stof som f.eks.
Ny!!: Galakse og Mørkt stof · Se mere »
Parsec
Parsec er en enhed for afstande inden for astronomi.
Ny!!: Galakse og Parsec · Se mere »
Rød dværg
url-status.
Ny!!: Galakse og Rød dværg · Se mere »
Rødforskydning
optiske spektrum af en superhob af en fjern galakse (højre), som sammenlignet med absorption linjer i det optiske spektrum af Solen (Venstre). Pile indikerer rødforskydningen. Bølgelængde forøges op mod den røde og ud (frekvensen falder). I fysikken (især astrofysikken), opstår fænomenet rødforskydning når lys, der ses kommende fra et objekt, er proportionalt forøget i bølgelængden, eller forskudt til den røde ende af spektret.
Ny!!: Galakse og Rødforskydning · Se mere »
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Ny!!: Galakse og Solen · Se mere »
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Ny!!: Galakse og Solsystemet · Se mere »
Sort hul
2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks. radiobølger og lys) kan undslippe.
Ny!!: Galakse og Sort hul · Se mere »
Spiral (matematik)
Et eksempel på spiral: Den Arkimedes spiral. En spiral er en kurve spores ved et punkt bevæger sig langs en roterende linje.
Ny!!: Galakse og Spiral (matematik) · Se mere »
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Ny!!: Galakse og Stjerne · Se mere »
Stjernehob
M13 kuglehob i stjernebilledet Herkules Superstjernehoben R136. Stjernehobe er samlinger af stjerner.
Ny!!: Galakse og Stjernehob · Se mere »
Tæthedsbølgeteori
Animation af en galakse med tæthedsbølger. De enkelte stjerner, repræsenteret af hvide prikker, er i kredsløb omkring galaksens centrum og bevæger sig ind og ud af spiralarmene. Tæthedsbølgeteori eller Lin-Shus tæthedsbølgeteori er en teori for armene i spiralgalakser.
Ny!!: Galakse og Tæthedsbølgeteori · Se mere »
The Astrophysical Journal
The Astrophysical Journal, ofte forkortet ApJ (udtalt "ap jay"), er et fagfællebedømt videnskabeligt tidsskrift inden for emnerne astrofysik og astronomi, grundlagt i 1895 af de amerikanske astronomer George Ellery Hale og James Edward Keeler.
Ny!!: Galakse og The Astrophysical Journal · Se mere »
Virgo-superhoben
Afstande fra den lokale galaksegruppe til udvalgte grupper og hobe inden for Virgo-superhoben. Virgo-superhoben (Virgo SC) eller den Lokale superhob (LSC eller LS) er den irregulære superhob af galakser, som blandt andet omfatter Den lokale gruppe, hvortil Mælkevejen og Andromedagalaksen hører.
Ny!!: Galakse og Virgo-superhoben · Se mere »
1926
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1926 (tal).
Ny!!: Galakse og 1926 · Se mere »
Omdirigeringer her:
Bjælkegalakse, Bjælkespiralgalakse, Galakser, Spiralgalakse.
