Hurtigere adgang end browser!
88 relationer: Acidose, Aferese, Akutfaseprotein, Albumin, Alkalose, Allergi, Aminosyre, Anæmi, Antistof (biologi), Arbejde (samfundsvidenskab), Arterie, Bakterier, Betændelse, Bindevæv, Blodåre, Bloddonor, Blodkredsløbet, Blodlegeme, Blodplade, Blodplasma, Blodprøve, Blodtype, Celle (biologi), Diameter, Føde (næring), Fibrin, Folacin, Fysisk traume, Galde, Granulocyt, Gulsot, Hæmatokritværdi, Hæmofili, Hæmoglobin, Hjerte, Hud, Husholdningssalt, Ilt, Iltmætning, Immunforsvar, Infektion, Jern, Kapillær, Kemoterapi, Kirurgi, Knoglemarv, Koagulation, Krop, Kuldioxid, Lægemiddel, ..., Leukæmi, Lever, Lipid, Lipoprotein, Lunge, Lymfocyt, Menneske, Mikroorganisme, Mikroskop, Milt, Minutvolumen, Monocyt, Næringsstof (fødemiddel), Organ, Organisk forbindelse, Orm, Partialtryk, Patient, Patologi, PH, Pigment, Protein, Pumpe, Rhesus, Sår, Sekund, Snylter, Sukker, Svampe, Sygdom, T-celle, Vand, Væske, Væv (biologi), Virus, Vitamin, Voksen, Warfarin. Expand indeks (38 mere) »
Acidose
Acidose betyder syreforgiftning.
Ny!!: Blod og Acidose · Se mere »
Aferese
Aferese er en speciel form for blodtapning.
Ny!!: Blod og Aferese · Se mere »
Akutfaseprotein
Betændelsesceller og røde blodceller Blodplasmaets indhold af akutfaseproteiner, hormoner m.m. arrangeret efter massekoncentration Blodplasmaets indhold af akutfaseproteiner, hormoner m.m. arrangeret efter molær koncentration Akutfaseproteiner er en gruppe plasmaproteiner, der forøges i koncentration (positive akutfaseproteiner) eller formindskes i koncentration (negative akutfaseproteiner) som følge af en inflammation (betændelsestilstand), der også kaldes akutfaseresponse.
Ny!!: Blod og Akutfaseprotein · Se mere »
Albumin
Albumin er det vigtigste frie protein i blodet.
Ny!!: Blod og Albumin · Se mere »
Alkalose
Alkalose betyder baseforgiftning.
Ny!!: Blod og Alkalose · Se mere »
Allergi
Allergitest Allergi er en overfølsom (overdreven) reaktion i immunforsvaret på ellers harmløse antigener i vores omgivelser.
Ny!!: Blod og Allergi · Se mere »
Aminosyre
Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.
Ny!!: Blod og Aminosyre · Se mere »
Anæmi
Anæmi (fra græsk ἀναιμία anaimía "blodmangel") er blodmangel.
Ny!!: Blod og Anæmi · Se mere »
Antistof (biologi)
Illustration af hvordan '''antistoffer''' og antigener passer sammen. Molekylstrukturen af et molekyle IgG: 1. Fab-delen. 2. Fc-delen. 3. To tunge kæder. 4. To lette kæder. 5. Sæde for antigenbinding (paratop). 6. Hængselregionen Domænestrukturen af et molekyle IgG: to variable domæner og otte konstante domæner Den overordnede molekylstruktur af de fem immunglobulinklasser A shark (left) and a camelid (middle) heavy-chain antibody in comparison to a common antibody (right). Heavy chains are shown in a darker shade, light chains in a lighter shade. VH and VL are the variable domains. Nedbrydning af et molekyle IgG med papain giver to 50-kDa-Fab-Fragmenter og et 50-kDa-Fc-Fragment kvantitativ immunelektroforese (eng). Udført omkring 1975 på Proteinlaboratoriet. Antistoffer eller immunglobuliner er en vigtig del af kroppens immunforsvar mod fremmede organismer, primært bakterier, svampe, virus og parasitter.
Ny!!: Blod og Antistof (biologi) · Se mere »
Arbejde (samfundsvidenskab)
Arbejder ved dampmaskine, 1920 ''Pramdragere ved Volga'', maleri af Ilja Repin (1870-1873) Arbejde refererer til den fysiske og mentale aktivitet, et menneske udfører for at skabe noget af værdi, såkaldt brugsværdi.
Ny!!: Blod og Arbejde (samfundsvidenskab) · Se mere »
Arterie
Arterie (Latin: arteria betød "luftholdig" jf. græske aer og engelske air, da man troede at åresystemet indeholdt luft).
Ny!!: Blod og Arterie · Se mere »
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Ny!!: Blod og Bakterier · Se mere »
Betændelse
Betændelse i åbent sår Betændelse eller inflammation er den mest almindelige og grundlæggende patologiske reaktion.
Ny!!: Blod og Betændelse · Se mere »
Bindevæv
Fra venstre mod højre ses bindevæv fra huden, fedtvæv samt bindevæv der omslutter blodkar og nerver. Bindevæv er et stærkt og elastisk materiale, som ligger mellem kroppens væv og organer, hvor det stiver kroppen af, giver den form, og holder sammen på andre væv og organer.
Ny!!: Blod og Bindevæv · Se mere »
Blodåre
Simpelt diagram over menneskets kredsløb. Blodårerne danner sammen med hjertet blodkredsløbet.
Ny!!: Blod og Blodåre · Se mere »
Bloddonor
Billedet viser en blodpladedonor. Blodpladedonation er lige så vigtigt, men også noget mere omfattende end en almindelig bloddonation, da en mindre mængde blodplader filtreres fra blodvæsken, som så returneres til donoren. En almindelig bloddonation kræver kun en enkelt stik og tager ca. 15 minutter. En bloddonor er en person, der leverer blod til en blodbank, så blodet kan benyttes i forbindelse med operationer på hospitalerne og dermed være med til at redde menneskeliv.
Ny!!: Blod og Bloddonor · Se mere »
Blodkredsløbet
Skematisk billede af kredsløbet. De røde blodkar fører det iltede blod fra lungerne gennem hjertet til kroppen, de blå blodkar fører det af-iltede blod fra kroppen gennem hjertet til lungerne Blodkredsløbet (det kardiovaskulære system eller kredsløbet) er betegnelsen for det system af blodkar og organer, der med blodet bringer ilt, næring, hormoner m.v. til kroppens celler og bortskaffer de affaldsstoffer, cellernes forbrænding producerer.
Ny!!: Blod og Blodkredsløbet · Se mere »
Blodlegeme
Rødt blodlegeme (til venstre), blodplade (i midten) og hvidt blodlegeme (til højre). Blodlegemerne eller blodcellerne er de formede elementer der er emulgeret i blodvæsken (plasma).
Ny!!: Blod og Blodlegeme · Se mere »
Blodplade
rødt blodlegeme, en trombocyt eller blodplade og en leukocyt eller hvidt blodlegeme En blodplade eller trombocyt er en kerneløs celle i blodet med en diameter på ca.
Ny!!: Blod og Blodplade · Se mere »
Blodplasma
Blodplasma er den del af fuldblod, der er tilbage, når man har filtreret eller centrifugeret blodcellerne fra.
Ny!!: Blod og Blodplasma · Se mere »
Blodprøve
En blodprøve udtages.En blodprøve er en lille mængde blod taget fra en patient med henblik på at udrede patientens helbredstilstand.
Ny!!: Blod og Blodprøve · Se mere »
Blodtype
Blodtypen afgøres af hvilke antigener, blodet har på overfladen af de røde blodlegemer.
Ny!!: Blod og Blodtype · Se mere »
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Ny!!: Blod og Celle (biologi) · Se mere »
Diameter
radius og diameter. Diameteren er tværmålet af en cirkel, en korde gennem cirklens centrum (eller længden af denne korde).
Ny!!: Blod og Diameter · Se mere »
Føde (næring)
Føde er navnet på det livsgrundlag, der gør det muligt for en art at udnytte sin niche.
Ny!!: Blod og Føde (næring) · Se mere »
Fibrin
Udsnit af en tilstoppet vene, der viser fibrin (mørkt lyserødt område) omgivet af røde blodlegemer. Fibrin er et protein der er involveret i blodets størkningsproces.
Ny!!: Blod og Fibrin · Se mere »
Folacin
Folsyres kemiske struktur Folacin er en samlebetegnelse for folsyre og beslægtede stoffer med samme biologiske virkning som folsyre.
Ny!!: Blod og Folacin · Se mere »
Fysisk traume
Ridser på en arm fra en kat. Et fysisk traume, fysisk trauma, traume eller trauma (fra græsk: τράυμα, trauma, "sår" eller "skade") er den medicinske betegnelse for en skade på kroppen.
Ny!!: Blod og Fysisk traume · Se mere »
Galde
Galde er det sekret, leveren udskiller til tarmen.
Ny!!: Blod og Galde · Se mere »
Granulocyt
Neutrofil granulocyt Granulocytter er en undergruppe af de hvide blodlegemer (leukocytter), og hører sammen med røde blodlegemer (erytrocytter) og blodplader (trombocytter) til blodets formede elementer.
Ny!!: Blod og Granulocyt · Se mere »
Gulsot
Gulsot (icterus) er en tilstand hvor kroppens hud og slimhinder bliver gullige på grund af at en stor mængde af galdefarvestoffet bilirubin (som er et restprodukt af nedbrudte røde blodlegemer) der ophobes i kroppen.
Ny!!: Blod og Gulsot · Se mere »
Hæmatokritværdi
Hæmatokritværdien er den rumfangsmæssige procentdel af røde blodlegemer (eng. erythrocytes) i fuldblodet Hæmatokritværdi er volumenprocenten af røde blodlegemer i blodet.
Ny!!: Blod og Hæmatokritværdi · Se mere »
Hæmofili
Hæmofili (blødersyge) er en medfødt, arvelig sygdom, hvor blodet ikke koagulerer normalt.
Ny!!: Blod og Hæmofili · Se mere »
Hæmoglobin
Hæmoglobin (også Hb) er et protein, der findes i de røde blodlegemer hos mennesket og mange dyr.
Ny!!: Blod og Hæmoglobin · Se mere »
Hjerte
Pumpende hjerte Hjertet (latin cor, genitiv cordis, græsk cardia) er det organ (en muskel), som pumper blodet rundt i kroppen på dyr og mennesker.
Ny!!: Blod og Hjerte · Se mere »
Hud
Overflade eller struktur af et menneskes hud. '''Menneskets hud''' inddeles i:1. Hornlag (''stratum corneum'')2. Vækstlag (''stratum basale'')1. + 2. Overhud (''epidermis'')3. Læderhud (''dermis'')4. Underhud (''subcutis'') Hud er det organ, som danner kroppens ydre grænse.
Ny!!: Blod og Hud · Se mere »
Husholdningssalt
Nærbillede af salt Husholdningssalt, køkkensalt, bordsalt eller blot salt, er et krystallinsk pulver eller granulat der hovedsageligt består af saltet natriumklorid, og som bruges i madlavning som smagsforstærkende krydderi, samt særligt tidligere til konservering.
Ny!!: Blod og Husholdningssalt · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Blod og Ilt · Se mere »
Iltmætning
Iltmætning (SaO2) er en angivelse af hæmoglobinets mætning (saturation) med ilt i blodet, enheden er procent (%).
Ny!!: Blod og Iltmætning · Se mere »
Immunforsvar
neutrofil (gul) i gang med at æde en miltbrand bakterie (orange). Immunforsvaret er kroppens forsvar mod fremmede organismer, primært bakterier, svampe, virus og parasitter.
Ny!!: Blod og Immunforsvar · Se mere »
Infektion
kokopper. Infektion er den tilstand, som fremkommer, når en organismes kropsvæv invaderes af patogener, dvs.
Ny!!: Blod og Infektion · Se mere »
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Ny!!: Blod og Jern · Se mere »
Kapillær
Kapillærer (latin capillaris, "hår") eller hårkar er fine blodkar, der ikke er tykkere end et hår, dvs.
Ny!!: Blod og Kapillær · Se mere »
Kemoterapi
Kemoterapi er en metode til behandling af kræft, hvor man anvender cellegifte (cytostatika) til at bremse cellernes deling eller cellernes stofskifte og dermed kræftens spredning i kroppen.
Ny!!: Blod og Kemoterapi · Se mere »
Kirurgi
Kirurgi (fra græsk χειρουργική cheirurgiké "arbejde med hånden") er behandling af sygdomme og skader ved operative indgreb.
Ny!!: Blod og Kirurgi · Se mere »
Knoglemarv
thumb Der er knoglemarv inde i alle større knogler.
Ny!!: Blod og Knoglemarv · Se mere »
Koagulation
Blodkoagulering ''in vivo'', der ender med et krydsbundet makromolekylært netværk af fibrin Koagulation (lat. coagulatio, sammenløben af væsker) er omdannelse af en flydende væske til en sammenhængende, stivnet masse, et koagel.
Ny!!: Blod og Koagulation · Se mere »
Krop
Den mandlige menneskekrop. Krop af død hare i et maleri fra 1800-tallet. Kroppen er en fællesbetegnelse for alle de fysiske dele, som tilhører et dyr eller et menneske.
Ny!!: Blod og Krop · Se mere »
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Ny!!: Blod og Kuldioxid · Se mere »
Lægemiddel
Et norsk apotek. Lægemidler bliver oftest solgt på et apotek som dette. Et lægemiddel (græsk: phármakon) er en naturlig eller syntetisk kemisk forbindelse, som bruges til diagnosticering, forebyggelse, behandling eller lindring af sygdom eller symptomer, herunder smerter, fra sygdomme hos mennesker eller dyr (jævnfør lægeloven).
Ny!!: Blod og Lægemiddel · Se mere »
Leukæmi
Blodkræft (Leukæmi) er en fællesbetegnelse for sygdomme, hvor der er sket en ændring i knoglemarvens produktion af blodceller.
Ny!!: Blod og Leukæmi · Se mere »
Lever
Leveren er et livsnødvendigt organ, der blandt andet behandler kroppens affaldsstoffer.
Ny!!: Blod og Lever · Se mere »
Lipid
Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.
Ny!!: Blod og Lipid · Se mere »
Lipoprotein
Lipoproteiner er biokemiske aggregater eller komplekser, der består af både lipid og protein, og ofte også triacylglycerol, kolesterol og vitaminer.
Ny!!: Blod og Lipoprotein · Se mere »
Lunge
CT scanning af lungerne hos et menneske. Lunger er de organer, hvor vejrtrækningen (åndedrættet, respirationen) foregår, det vil sige udvekslingen af oxygen (ilt) fra luften og kuldioxid fra blodet.
Ny!!: Blod og Lunge · Se mere »
Lymfocyt
SEM, scanning elektronmikroskopisk billede af en lymfocyt Lymfocytter er en type af hvide blodceller.
Ny!!: Blod og Lymfocyt · Se mere »
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Ny!!: Blod og Menneske · Se mere »
Mikroorganisme
En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop.
Ny!!: Blod og Mikroorganisme · Se mere »
Mikroskop
Mikroskop Carl Zeiss (1879) Et mikroskop bruges til at danne et forstørret billede af et objekt.
Ny!!: Blod og Mikroskop · Se mere »
Milt
Tværsnit af milten og dens placering i kroppen. Milten er et aflangt organ i venstre side af bughulen.
Ny!!: Blod og Milt · Se mere »
Minutvolumen
Minutvolumen bruges i fysiologien om forskellige forhold.
Ny!!: Blod og Minutvolumen · Se mere »
Monocyt
Monocytter er kroppens "skraldemænd", og deres job er at optage og tilintetgøre fremmede mikroorganismer og udslidte/døde celler.
Ny!!: Blod og Monocyt · Se mere »
Næringsstof (fødemiddel)
En morgenmåltid indeholdende forskellige næringsstoffer Et næringsstof er et hvilket som helst stof, som ved indtagelse bidrager til en organismes metabolisme, funktion eller vækst.
Ny!!: Blod og Næringsstof (fødemiddel) · Se mere »
Organ
Lever, Nyrer og hjerte fra et får I biologi er et organ (latin: organum, "instrument, værktøj") en samling af biologisk væv, som udfører en specialiseret funktion eller grupper af funktioner.
Ny!!: Blod og Organ · Se mere »
Organisk forbindelse
Methan, CH4; er en af de mest simple organiske forbindelser. En organisk forbindelse eller et organisk stof er et medlem af en meget stor gruppe af kemiske forbindelser hvis molekyler alle indeholder kulstof.
Ny!!: Blod og Organisk forbindelse · Se mere »
Orm
Stor regnorm En orm er en generel betegnelse for et aflangt dyr uden ben.
Ny!!: Blod og Orm · Se mere »
Partialtryk
Partialtryk er et deltryk, for en luftart i en luftblanding, altså det tryk luftarten ville udøve, hvis den var alene i en beholder.
Ny!!: Blod og Partialtryk · Se mere »
Patient
En yngre patient. En patient (latin patiens, lidende) er et menneske eller et dyr, der er under behandling eller i gang med udredning.
Ny!!: Blod og Patient · Se mere »
Patologi
Patologi (græsk: pathos, lidelse; logos, lære) er den naturvidenskabelige lære om sygdomme, deres årsager, opståelsesmekanismer og manifestationer.
Ny!!: Blod og Patologi · Se mere »
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad. Begrebet blev introduceret af den danske kemiker S.P.L. Sørensen og videreudviklet af bl.a. Johannes Nicolaus Brønsted. Et beslægtet begreb er pOH, der angiver en opløsnings alkalitet. Ved stuetemperatur betyder en pH på 7 neutral vandig opløsning, mens højere og lavere pH indikerer hhv. basisk og sur. Ud fra definitionen kan pH altså betragtes som et mål for en opløsnings koncentration af hydroniumioner, H3O+, hvor lav pH angiver høj hydroniumionkoncentration, mens høj pH angiver lave koncentrationer af hydroniumionen.
Ny!!: Blod og PH · Se mere »
Pigment
Pigment til salg i en bod i Goa i Indien. Pigment (lat. pigmentum, "farve") er stoffer, der ændrer farven af det lys, der reflekteres fra det, som følge af selektiv farveabsorption.
Ny!!: Blod og Pigment · Se mere »
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Ny!!: Blod og Protein · Se mere »
Pumpe
Pumper bruges bl.a. i lufthavne, hvor de bruges til at pumpe brændstof fra underjordiske tanke, og op i flyene. Her er pumpen monteret på en bil. En pumpe er en mekanisk anordning til at flytte varme, væske eller gasser (f.eks. luft) med.
Ny!!: Blod og Pumpe · Se mere »
Rhesus
Rhesus-blodtypesystem er et blodtypesystem, der har betydning i forbindelse med blodtransfusion eller ved graviditet.
Ny!!: Blod og Rhesus · Se mere »
Sår
Et sår defineres som gennembrud af hud eller slimhinde.
Ny!!: Blod og Sår · Se mere »
Sekund
ur. Sekund er en måleenhed for tid med symbolet s, og er en af de syv grundlæggende SI-enheder.
Ny!!: Blod og Sekund · Se mere »
Snylter
Fladlus. Skovflåt. Almindelig mistelten vokser ind i værtstræet for at suge vand og næringssalte. Candida albicans, som snylter på mennesket. En snylter eller parasit er en organisme, der lever af og på bekostning af en anden organisme (vært), ved at suge næring fra den.
Ny!!: Blod og Snylter · Se mere »
Sukker
Sukker. Sukkerkrystaller. Sukker er fællesbetegnelsen på en gruppe simple kulhydrater, der anvendes i daglig madlavning.
Ny!!: Blod og Sukker · Se mere »
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Ny!!: Blod og Svampe · Se mere »
Sygdom
Ordet sygdom er ikke klart defineret, men kan både være et sprogligt og et videnskabeligt begreb.
Ny!!: Blod og Sygdom · Se mere »
T-celle
En T-celle eller T-lymfocyt (int. T-lymphocyte) er en type af hvide blodlegemer, der spiller en central rolle i immunsystemet.
Ny!!: Blod og T-celle · Se mere »
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Ny!!: Blod og Vand · Se mere »
Væske
En væske er et flydende stof, der ligesom faste stoffer kun i ringe grad kan ændre rumfang under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset form.
Ny!!: Blod og Væske · Se mere »
Væv (biologi)
Tværsnit af sklerenkymfibre i en plantes grundvæv. Mikrografi af humant lungevæv farvet med hæmatoxylin og eosin. Inden for biologi er et væv den levende del af et dyr eller en plante.
Ny!!: Blod og Væv (biologi) · Se mere »
Virus
Coronavirus som set med et elektronmikroskop Diagram af celleinvasionen og replikationen af influenzavirus Baltimore-klassifikationen inddeler virus efter hvordan virus-mRNA syntetiseres Model af en Hepatitis B virus Model af HDV, hepatitis D virus, den mindste sygdomsfremkaldende virus Elektronmikroskopi af Influenza A-virus Tobacco mosaic virus på den engelske Wikipedia En model af en bakteriofag og dens replikation Elektronmikrografi af bakteriofagen Φ X174, en virus med ssDNA Illustration af de overlappende gener i Φ X174 Illustration af de overappende gener i HVB Strukturen af en plantevirus (cowpea mosaik virus) herpes virus 3D model af en filovirus En biologisk virus består af et genom af DNA eller RNA og et antal enzymer, der er indlejret i en proteinkappe (en kapsid) eventuelt omkranset af en membrankappe.
Ny!!: Blod og Virus · Se mere »
Vitamin
Piller med vitamintilskud Et vitamin er en organisk forbindelse og et livsnødvendigt næringsstof for en organisme.
Ny!!: Blod og Vitamin · Se mere »
Voksen
Servering af alkohol kræver, at tjeneren er voksen, og dermed myndig. Voksen er.
Ny!!: Blod og Voksen · Se mere »
Warfarin
Den kemiske struktur af warfarin. Warfarin er en vitamin K-antagonist, en antikoagulant der anvendes til forebyggelse af blodpropper.
Ny!!: Blod og Warfarin · Se mere »
Omdirigeringer her:
Blodet, Blodstrøm, Oxygentransport.
