Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Blåhat (plante)

Indeks Blåhat (plante)

Blåhat (Knautia arvensis) er en 30-80 cm høj urt, der vokser på enge, overdrev og vejkanter.

Indholdsfortegnelse

  1. 44 relationer: Art, Asien, August, Biotop, Blad (plantedel), Bladformer, Bladstilling, Blåhat (slægt), Blåhatjordbi, Blomst, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Dræning, Eng, Europa, Februar, Fløjlsgræs, Frø (plantedel), Frugt, Gedeblad-familien, Gul evighedsblomst, Gul snerre, Jordstængel, Juni, Kartebolle-ordenen, Knoldranunkel, Kronblad, Kvælstof, Markbynke, Myrelegeme, Ononis spinosa, Overdrev, Pælerod, Planter, Prikbladet perikon, Rod (plantedel), Smalbladet høgeurt, Stængel, Tokimbladede, Trævlerod, Urt, Vegetation.

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se Blåhat (plante) og Art

Asien

Verdenskort med Asien fremhævet. Asien er verdens største kontinent, med et areal på cirka 44,58 millioner km².

Se Blåhat (plante) og Asien

August

August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.

Se Blåhat (plante) og August

Biotop

Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.

Se Blåhat (plante) og Biotop

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Blåhat (plante) og Blad (plantedel)

Bladformer

De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.

Se Blåhat (plante) og Bladformer

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Se Blåhat (plante) og Bladstilling

Blåhat (slægt)

Blåhat (Knautia) er en slægt med ca.

Se Blåhat (plante) og Blåhat (slægt)

Blåhatjordbi

Blåhatjordbi (Andrena hattorfiana) er en bi, som er lidt større end en honningbi, op til ca.

Se Blåhat (plante) og Blåhatjordbi

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Blåhat (plante) og Blomst

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Se Blåhat (plante) og Blomstring (botanik)

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.

Se Blåhat (plante) og Carl von Linné

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Blåhat (plante) og Danmark

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Se Blåhat (plante) og Dækfrøede planter

Dræning

Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.

Se Blåhat (plante) og Dræning

Eng

Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.

Se Blåhat (plante) og Eng

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Se Blåhat (plante) og Europa

Februar

Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.

Se Blåhat (plante) og Februar

Fløjlsgræs

Fløjlsgræs (Holcus lanatus) er et 20-60 cm højt græs med tueformet vækst.

Se Blåhat (plante) og Fløjlsgræs

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Se Blåhat (plante) og Frø (plantedel)

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Se Blåhat (plante) og Frugt

Gedeblad-familien

Gedeblad-familien (Caprifoliaceae) er en familie inden for planteriget, som består af buske, små træer eller (sjældnere) urter eller lianer.

Se Blåhat (plante) og Gedeblad-familien

Gul evighedsblomst

Gul evighedsblomst (Helichrysum arenarium) er en 15-30 cm høj urt, der vokser på sandet agerjord og overdrev.

Se Blåhat (plante) og Gul evighedsblomst

Gul snerre

Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.

Se Blåhat (plante) og Gul snerre

Jordstængel

Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.

Se Blåhat (plante) og Jordstængel

Juni

Juni er årets sjette måned.

Se Blåhat (plante) og Juni

Kartebolle-ordenen

Kartebolle-ordenen (Dipsacales) omfatter 2 familier, 45 slægter og ca.

Se Blåhat (plante) og Kartebolle-ordenen

Knoldranunkel

Knoldranunkel (Ranunculus bulbosus) er en flerårig plante i ranunkel-familien.

Se Blåhat (plante) og Knoldranunkel

Kronblad

Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.

Se Blåhat (plante) og Kronblad

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Se Blåhat (plante) og Kvælstof

Markbynke

Markbynke (Artemisia campestris), ofte skrevet mark-bynke, er en 30-60 cm høj urt eller halvbusk, der vokser på tør agerjord og i vejkanter.

Se Blåhat (plante) og Markbynke

Myrelegeme

Myrelegeme (det hvide vedhæng) på et frø af Marts-Viol. Et myrelegeme (elaiosom af græsk: elaion.

Se Blåhat (plante) og Myrelegeme

Ononis spinosa

Ononis spinosa er en 20-60 cm lang halvbusk eller urt af slægten krageklo (Ononis).

Se Blåhat (plante) og Ononis spinosa

Overdrev

Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.

Se Blåhat (plante) og Overdrev

Pælerod

Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.

Se Blåhat (plante) og Pælerod

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Blåhat (plante) og Planter

Prikbladet perikon

Prikbladet perikum, Prikbladet perikon eller Johannesurt (Hypericum perforatum) er en 40-60 centimeter høj urt, der vokser på overdrev, vejkanter og i lysåbne skove.

Se Blåhat (plante) og Prikbladet perikon

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Se Blåhat (plante) og Rod (plantedel)

Smalbladet høgeurt

Smalbladet høgeurt (Hieracium umbellatum) er en 40-100 centimeter høj plante i kurvblomst-familien.

Se Blåhat (plante) og Smalbladet høgeurt

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Se Blåhat (plante) og Stængel

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Se Blåhat (plante) og Tokimbladede

Trævlerod

Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.

Se Blåhat (plante) og Trævlerod

Urt

russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.

Se Blåhat (plante) og Urt

Vegetation

Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.

Se Blåhat (plante) og Vegetation

Også kendt som Almindelig Blåhat, Blåhat, Knautia arvensis.