Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Blåtop (art)

Indeks Blåtop (art)

Blåtop (Molinia caerulea) er et tuedannende græs med en stift opret vækst.

Indholdsfortegnelse

  1. 37 relationer: Aks (plante), Almindelig røn, Ærø, Benbræk (plante), Blåbær (plante), Blåtop-slægten, Bramming Kommune, Carl von Linné, Dækfrøede planter, Dunbirk, Engviol, Enkimbladede, Esbjerg Kommune, Februar, Frø (plantedel), Græs-familien, Græs-ordenen, Højmose, Hede, Hedelyng, Hindbær, Jord, Kærdueurt, Klokkelyng, Kragefod, Mosepors, PH, Planter, Revling (art), Rosmarinlyng (art), Rundbladet soldug, Skov, Smalbladet kæruld, Støvdrager, Tranebær (plante), Udløber, Vandnavle.

Aks (plante)

''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.

Se Blåtop (art) og Aks (plante)

Almindelig røn

Almindelig røn (Sorbus aucuparia) er et op til 15 meter højt træ, der er almindelig i Danmark i hegn og lysåbne skove.

Se Blåtop (art) og Almindelig røn

Ærø

Vitsø Nor. Ærø er en 88 km² stor moræneø, som ligger ved den sydlige indgang til Lillebælt og er omgivet af Fyn mod nord, Langeland mod øst, Slesvig-Holsten mod syd og Als mod vest.

Se Blåtop (art) og Ærø

Benbræk (plante)

Benbræk (Narthecium ossifragum) er en 20-40 cm høj urt, der vokser i hedemoser på kalkfattig bund.

Se Blåtop (art) og Benbræk (plante)

Blåbær (plante)

Blåbær (Vaccinium myrtillus) er en 15-45 cm høj dværgbusk, der i Danmark vokser i nåleskove og på heder.

Se Blåtop (art) og Blåbær (plante)

Blåtop-slægten

Blåtop-slægten (Molinia) er en planteslægt som er udbredt i Mellemøsten, Kaukasus, Centralasien og Østasien samt Europa med 2-3 arter.

Se Blåtop (art) og Blåtop-slægten

Bramming Kommune

Bramming Kommune i Ribe Amt blev dannet ved kommunalreformen i 1970.

Se Blåtop (art) og Bramming Kommune

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.

Se Blåtop (art) og Carl von Linné

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Se Blåtop (art) og Dækfrøede planter

Dunbirk

Dunbirk (Betula pubescens), ofte skrevet dun-birk, er et op til 25 m højt træ, der vokser i moser og på fugtig bund.

Se Blåtop (art) og Dunbirk

Engviol

Engviol (Viola palustris), ofte skrevet eng-viol, er en 5-20 cm høj plante i viol-familien.

Se Blåtop (art) og Engviol

Enkimbladede

De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.

Se Blåtop (art) og Enkimbladede

Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune er en kommune i Region Syddanmark efter Kommunalreformen i 2007.

Se Blåtop (art) og Esbjerg Kommune

Februar

Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.

Se Blåtop (art) og Februar

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Se Blåtop (art) og Frø (plantedel)

Græs-familien

Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.

Se Blåtop (art) og Græs-familien

Græs-ordenen

Græs-ordenen (Poales) er en orden med mange familier.

Se Blåtop (art) og Græs-ordenen

Højmose

Stadier i dannelsen af højmoser:'''Sø''' → '''Lavmose''' → '''Højmose'''. Højmose betegner et klimaksstadium i mosens succession.

Se Blåtop (art) og Højmose

Hede

Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg Sild. Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem rensdyrlav og revling.Klassifikation: Hede (''Nardo-Callunetae'')Sammenlign med: Klit og overdrev. Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage.

Se Blåtop (art) og Hede

Hedelyng

Hedelyng (Calluna vulgaris) er en 15-75 cm høj dværgbusk, der vokser på heder og overdrev og i skove og højmoser.

Se Blåtop (art) og Hedelyng

Hindbær

Hindbær (Rubus idaeus), undertiden kaldet almindelig hindbær, er en halvbusk med oprette 100-150 cm høje skud, der vokser i lyse skove og skovrydninger.

Se Blåtop (art) og Hindbær

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Se Blåtop (art) og Jord

Kærdueurt

Kærdueurt (Epilobium palustre), ofte skrevet kær-dueurt, er en 20-40 centimeter høj plante i natlys-familien.

Se Blåtop (art) og Kærdueurt

Klokkelyng

Klokkelyng (Erica tetralix), ofte skrevet klokke-lyng, er en 10-25 cm høj, stedsegrøn dværgbusk med en tuet og lidt ranglet vækstform.

Se Blåtop (art) og Klokkelyng

Kragefod

''Comarum palustre'' Kragefod (Comarum palustre) er en 30-80 cm høj urt, der vokser i Danmark vokser f.eks.

Se Blåtop (art) og Kragefod

Mosepors

Mosepors (Myrica gale), ofte skrevet mose-pors, er en 1-1,5 meter høj busk, der vokser på heder og på næringsfattig bund i moser.

Se Blåtop (art) og Mosepors

PH

pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.

Se Blåtop (art) og PH

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Blåtop (art) og Planter

Revling (art)

Revling (Empetrum nigrum), kragebær eller sortebær er en 10-30 cm høj dværgbusk, der i Danmark vokser på heder og i klitter og tørvemoser.

Se Blåtop (art) og Revling (art)

Rosmarinlyng (art)

Rosmarinlyng (Andromeda polifolia) er en 10-30 cm høj dværgbusk, der vokser i tørvemoser.

Se Blåtop (art) og Rosmarinlyng (art)

Rundbladet soldug

Rundbladet Soldug (Drosera rotundifolia) er en 10-15 cm høj kødædende plante, der vokser i hedemoser og højmoserSigne Frederiksen et al., Dansk flora, 2.

Se Blåtop (art) og Rundbladet soldug

Skov

Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.

Se Blåtop (art) og Skov

Smalbladet kæruld

Smalbladet kæruld (Eriophorum angustifolium) er en 15-60 cm høj halvgræs, der vokser i højmoser, heder, væld, hængesække og våde enge.

Se Blåtop (art) og Smalbladet kæruld

Støvdrager

Seks støvdragere i en blomst af Amaryllis eller ridderstjerne (''Hippeastrum''). Støvtrådene er hvide, støvknapperne er mørke, men dækkede af frigivet gulbrunt pollen. Støvdragere sammen med blomstens øvrige dele Støvdrager (syn.

Se Blåtop (art) og Støvdrager

Tranebær (plante)

Tranebær (Vaccinium oxycoccus) er en 4-8 centimeter høj dværgbusk med krybende trådtynde grene.

Se Blåtop (art) og Tranebær (plante)

Udløber

En udløber (lat. stolon) er et botanisk-morfologisk fagord for et langt sideskud i eller lige under jordoverfladen.

Se Blåtop (art) og Udløber

Vandnavle

Vandnavle (Hydrocotyle vulgaris), også kaldt Almindelig Vandnavle, er en flerårig plante i skærmplante-familien.

Se Blåtop (art) og Vandnavle

Også kendt som Almindelig Blåtop, Almindelig blåtop (Molinia caerulea), Blåtop, Blåtop (Molinia caerulea), Molinia caerulea.