Hurtigere adgang end browser!
133 relationer: Aggregattilstand, Akvarium, Alkohol (stofklasse), Amfolyt, Anion, Anode, Asteroide, Bakterier, Base (kemi), Bæk, Blod, Brint, Buffer (kemi), Calciumcarbonat, CAS-nummer, Celsius, Centimeter, Cytoplasma, Dam, Danmark, De fire elementer, Destillation, Det Store Bombardement, Dihydrogenmonoxid, Dipol, Dråbe, E-nummer, Elektrisk strøm, Elektrolyse, Elektron, Elektronegativitet, Enceladus (måne), Energi, Fagsprog, Fase (stof), Fastlandsklima, Filter (vand), Flod, Fordampningsvarme, Gas, Gram (enhed), Grøft, Grundvand, Harpiks, Hav, Havenes forsuring, Hårdhed (vand), Husholdningssalt, Hydrogenbinding, Hydrosfære, ..., Hydroxid, Ild, Ilt, International Union of Pure and Applied Chemistry, Ion, Is, Jord, Jorden, Jordens atmosfære, Kanal, Kation, Katode, Kedelsten, Keltere, Kelvin, Kemisk forbindelse, Kogepunkt, Kogning, Komet, Kovalent binding, Kryosfære, Krystal, Krystalvand, Kuldioxid, Lipid, Liv, Luft, Massefylde, Masseuddøen, Metal, Mikroorganisme, Mol (enhed), Molekyle, Molmasse, Neptun (gud), Njord, Normaltryk, Oberon (måne), Olie, Omvendt osmose, Opløsning (kemi), Opløsningsmiddel, Osmose, PDFnet, Periodiske system, PH, Polymer, Poseidon, Salt (kemi), Sø, Semipermeabel membran, Si (filter), Smeltepunkt, Smeltevarme, Stofskifte, Stuetemperatur, Sumformel, Superkritisk væske, Svovl, Svovlbrinte, Synonym, Syre, Syrestyrke, Temperatur, Træ (materiale), Trækul, Tripelpunkt, Tryk (fysik), Vakuum, Van der Waals-kræfter, Vanddamp, Vandhul, Vandløb, Vandrør, Vandvej, Vandverden, Varmeenergi, Varmekapacitet, Vådområde, Væske, Væskebeholder, Verdenshave, Xylem. Expand indeks (83 mere) »
Aggregattilstand
Oversigt over aggregattilstande og faseovergange. Aggregattilstande eller tilstandsformer er tilstande, som stoffer og materialer kan optræde i. De aggregattilstande, der forekommer hyppigst på jordkloden, er fast form, væske og gasform.
Ny!!: Vand og Aggregattilstand · Se mere »
Akvarium
Nitrogens cyklus i et akvarium. Et akvarium (flertal akvarier) er en vandbeholder til sødyr, søplanter, havdyr og havplanter.
Ny!!: Vand og Akvarium · Se mere »
Alkohol (stofklasse)
Alkoholer (eller evt. alkanoler) er i organisk kemi en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser, der har en hydroxylgruppe (dvs. en OH-gruppe), der er bundet kovalent til et kulstofatom.
Ny!!: Vand og Alkohol (stofklasse) · Se mere »
Amfolyt
En amfolyt eller hydronolyt er en kemisk forbindelse som er i stand til både at virke som syre og som base, f.eks.
Ny!!: Vand og Amfolyt · Se mere »
Anion
En anion er en negativt ladet ion.
Ny!!: Vand og Anion · Se mere »
Anode
Elektrolyse med batteri hvor elektroden til venstre er forbundet til plus (+) og derfor anvendes som anode - og hvor elektroden til højre er forbundet til minus (-) og derfor anvendes som katode. En elektronrørsdiode med en direkte opvarmet katode nederst – og en anode foroven. Årsagen til at elektroderne i en ensrettende diode har fast navngivet katode og anode, skyldes at designet gør, at strøm kun kan løbe én vej, ved normal diodeanvendelse. Katoden er i elektronrør designet til at gøre det let for elektroner at undslippe. Anoden skal rammes af elektronerne og varmes op grundet elektronnedbremsningen i anoden. Varmen i anoden er uønsket og er derfor lavet stor så varmestråling har lettere ved at stråle væk. Husk at elektroner løber den modsatte vej af elektrisk strøm. En elektrisk komponents elektrode, hvor elektrisk strøm løber ind i udefra (har anodefunktion) eller er designet til at løbe ind i udefra, kaldes en anode.
Ny!!: Vand og Anode · Se mere »
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Ny!!: Vand og Asteroide · Se mere »
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Ny!!: Vand og Bakterier · Se mere »
Base (kemi)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.
Ny!!: Vand og Base (kemi) · Se mere »
Bæk
En bæk i Indiana i USA. En bæk er betegnelsen for et vandløb, der er mindre i bredde og vandføring end en å.
Ny!!: Vand og Bæk · Se mere »
Blod
Blodkredsløbet Blod er flydende vævL.
Ny!!: Vand og Blod · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Vand og Brint · Se mere »
Buffer (kemi)
En buffer (puffer) er inden for kemi betegnelsen for en blanding af en syre og dens korresponderende base, som modstår pH-ændringer.
Ny!!: Vand og Buffer (kemi) · Se mere »
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Ny!!: Vand og Calciumcarbonat · Se mere »
CAS-nummer
CAS-numrene er unikke talkombinationer, der bruges til at identificere kemiske forbindelser.
Ny!!: Vand og CAS-nummer · Se mere »
Celsius
Lande der bruger Celsius. Celsius-skalaen er en temperaturskala, der populært sagt har 0 grader ved rent vands frysepunkt og 100 grader ved rent vands kogepunkt, begge ved 1 atmosfæres tryk.
Ny!!: Vand og Celsius · Se mere »
Centimeter
Målebånd inddelt i centimeter med samtidig angivelse af millimeter Centimeter (SI-symbol cm og staves internationalt centrimetre, som også Bureau International des Poids et Mesures bruger) er en måleenhed til måling af længde i SI-/metersystemet, der er det samme som en hundredendedel meter, der er den grundlæggende SI-enhed for måling af længde.
Ny!!: Vand og Centimeter · Se mere »
Cytoplasma
Cytoplasma består af hele celleindholdet på nær cellekernen.
Ny!!: Vand og Cytoplasma · Se mere »
Dam
Havedam Dam i skovlysning. Bydammen i Beder. En dam er et lille vandhul, der er så lavvandet at lyset normalt kan trænge ned til bunden.
Ny!!: Vand og Dam · Se mere »
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Ny!!: Vand og Danmark · Se mere »
De fire elementer
De fire elementer spillede en stor rolle i Middelalderen. Miniature fra Isidora af Sevillas ''De natura rerum''. De fire elementer (element er engelsk og betyder på dansk grundstof) er jord, ild, vand og luft.
Ny!!: Vand og De fire elementer · Se mere »
Destillation
Svaler til afkøling. 6. Kølevandstilledning. 7. Kølevandsafgang. 8. Destillatet. 10. Adapter. Destillation er en metode til adskillelse af væsker eller faste stoffer med forskellige kogepunkter.
Ny!!: Vand og Destillation · Se mere »
Det Store Bombardement
En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.
Ny!!: Vand og Det Store Bombardement · Se mere »
Dihydrogenmonoxid
Kemikaliet dihydrogenmonoxid hældes forsigtigt over i et måleglas i et sikret kemisk laboratorium. Dihydrogenmonoxid er en kemisk betegnelse for vand, der er blevet brugt i spøgende sammenhæng.
Ny!!: Vand og Dihydrogenmonoxid · Se mere »
Dipol
Elektriske feltlinjer af to modsatte ladninger separeret af en endelig afstand. Magnetiske feltlinjer af en ring (her torus), med en elektrisk strøm, med en endelig diameter. En dipol er en elektromagnetisk størrelse, som har to poler.
Ny!!: Vand og Dipol · Se mere »
Dråbe
En dråbe vand. En dråbe er en lille (kugleformet) væskemængde, f.eks.
Ny!!: Vand og Dråbe · Se mere »
E-nummer
E-nummer er en del af et talsystem for tilsætningsstoffer til mad og drikke, der er blevet godkendt i den Europæiske Union (EU), og er optaget på den såkaldte positiv-liste.
Ny!!: Vand og E-nummer · Se mere »
Elektrisk strøm
Elektrisk strøm er pr.
Ny!!: Vand og Elektrisk strøm · Se mere »
Elektrolyse
. Elektrolyse er en måde at adskille et stof på ved hjælp af elektricitet.
Ny!!: Vand og Elektrolyse · Se mere »
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Ny!!: Vand og Elektron · Se mere »
Elektronegativitet
Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.
Ny!!: Vand og Elektronegativitet · Se mere »
Enceladus (måne)
Enceladus er planeten Saturns sjettestørste måne: Den blev opdaget 28. august 1789, af William Herschel, og på Herschels søn John Herschels forslag er den blevet opkaldt efter giganten Enkelados fra den græske mytologi.
Ny!!: Vand og Enceladus (måne) · Se mere »
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Ny!!: Vand og Energi · Se mere »
Fagsprog
Fagsprog (også professiolekt) eller fagudtryk er ord og vendinger der benyttes indenfor et fag eller en branche, og som har en særlig betydning i forbindelse med faget.
Ny!!: Vand og Fagsprog · Se mere »
Fase (stof)
I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.
Ny!!: Vand og Fase (stof) · Se mere »
Fastlandsklima
Klimadiagram for Minsk, der har udpræget fastlandsklima. Fastlandsklima eller kontinentalt klima er de klimatyper, der er præget af, at tørre materialer (jord, sten, klipper) har lav varmefylde og ringe varmeledningsevne.
Ny!!: Vand og Fastlandsklima · Se mere »
Filter (vand)
Et filter til vandrensning kan have mange udformninger alt efter hvilke urenheder, der skal fjernes fra vandet.
Ny!!: Vand og Filter (vand) · Se mere »
Flod
Floden Aufsess nær Forchheim, Franken i Tyskland. Amazonfloden. En flod er et vandløb af en vis størrelse både i længde og bredde.
Ny!!: Vand og Flod · Se mere »
Fordampningsvarme
Fordampningsvarme er et udtryk for den energi i form af varme, der skal til, for at fordampe et stof, når det er opvarmet til sit kogepunkt.
Ny!!: Vand og Fordampningsvarme · Se mere »
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Ny!!: Vand og Gas · Se mere »
Gram (enhed)
Gram er en enhed for masse.
Ny!!: Vand og Gram (enhed) · Se mere »
Grøft
Grøft i Holland En grøft er et menneskeskabt vandløb, der fungerer som dræn i et område.
Ny!!: Vand og Grøft · Se mere »
Grundvand
Kilde i Åstadalen, Hedmark. Grundvandets stabile temperatur året igennem hindrer isdannelser selv om vinteren. Billedet er taget ved ÷20ºC. Videnskab.dk Grundvand er vand under jorden og kan være egnet til drikkevand, fordi det er blevet filtreret og renset gennem flere jordlag.
Ny!!: Vand og Grundvand · Se mere »
Harpiks
En Rød-Gran værger sig mod angreb og "sveder harpiks". ''Protium Sp.” Harpiks dannes i planterne, ofte i specialiserede væv tæt under overfladen.
Ny!!: Vand og Harpiks · Se mere »
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Ny!!: Vand og Hav · Se mere »
Havenes forsuring
Ændringen af overfladeværdien af pH siden industrialiseringen til 1990'erne Ændringen af carbonat-ionen siden industrialiseringen til 1990'erne Diagram over kulstofkredsløbet. De sorte tal fortæller hvor meget kulstof, der er lagret i de forskellige reservoirer, i milliarder af tons ("GtC" står for giga-ton af kulstof). De blå tal fortæller hvor meget kulstof, der bliver udvekslet mellem reservoirerne hvert år. Sedimenterne, som defineret i dette diagram, inkluderer ikke ca. 70 millioner giga-ton af kalksten) Forholdet mellem kuldioxid, hydrogencarbonat og carbonat som funktion af pH Havenes forsuring er et udtryk der bruges til at betegne den aftagende pH i havvand som skyldes optagelsen af kuldioxid (CO2) fra jordens atmosfæreRaven, John et al.
Ny!!: Vand og Havenes forsuring · Se mere »
Hårdhed (vand)
Vands totale indhold af opløst calcium og magnesium betegnes som hårdheden.
Ny!!: Vand og Hårdhed (vand) · Se mere »
Husholdningssalt
Nærbillede af salt Husholdningssalt, køkkensalt, bordsalt eller blot salt, er et krystallinsk pulver eller granulat der hovedsageligt består af saltet natriumklorid, og som bruges i madlavning som smagsforstærkende krydderi, samt særligt tidligere til konservering.
Ny!!: Vand og Husholdningssalt · Se mere »
Hydrogenbinding
kovalente bindinger i samme molekyle, og de prikkede streger er hydrogenbindinger mellem H og O i nabomolekyler. En hydrogenbinding er en tiltrækkende kraft imellem molekyler eller dele af molekyler.
Ny!!: Vand og Hydrogenbinding · Se mere »
Hydrosfære
Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase.
Ny!!: Vand og Hydrosfære · Se mere »
Hydroxid
En 3D model af en hydroxid-ion Hydroxid-ionen er en sammensat negativt ladet ion med formlen OH-.
Ny!!: Vand og Hydroxid · Se mere »
Ild
Bålet er den oprindelige måde at bruge ild på, og den tiltrækker os stadigvæk. Sankthansbål Begrebet ild (af germansk *ailda.
Ny!!: Vand og Ild · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Vand og Ilt · Se mere »
International Union of Pure and Applied Chemistry
International Union of Pure and Applied Chemistry, der forkortes IUPAC, er en international ikke-statslig forening, grundlagt i 1919, hvis hovedformål er at fremme de verdensomspændende aspekter i de kemiske videnskaber, samt at bidrage til udnyttelsen af kemisk viden til fordel for menneskeheden.
Ny!!: Vand og International Union of Pure and Applied Chemistry · Se mere »
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Ny!!: Vand og Ion · Se mere »
Is
En isblok. Alta i Norge. Is af vand, også kaldet vandis, er vands faste tilstandsform.
Ny!!: Vand og Is · Se mere »
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Ny!!: Vand og Jord · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Vand og Jorden · Se mere »
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Ny!!: Vand og Jordens atmosfære · Se mere »
Kanal
Marmorbroen i centrum. En kanal er en kunstig sejlbar vandrende.
Ny!!: Vand og Kanal · Se mere »
Kation
En kation (også kaldet positiv ion) er en partikel (atom eller molekyle), der bærer én eller flere positive, elektriske ladninger.
Ny!!: Vand og Kation · Se mere »
Katode
Elektrolyse med batteri hvor elektroden til venstre er forbundet til plus (+) og derfor anvendes som anode - og hvor elektroden til højre er forbundet til minus (-) og derfor anvendes som katode. En elektronrørsdiode med en direkte opvarmet katode nederst – og en anode foroven. Årsagen til at elektroderne i en ensrettende diode har fast navngivet katode og anode, skyldes at designet gør, at strøm kun kan løbe én vej, ved normal diodeanvendelse. Katoden er i elektronrør designet til at gøre det let for elektroner at undslippe. Anoden skal rammes af elektronerne og varmes op grundet elektronnedbremsningen i anoden. Varmen i anoden er uønsket og er derfor lavet stor så varmestråling har lettere ved at stråle væk. Husk at elektroner løber den modsatte vej af elektrisk strøm. En elektrisk komponents elektrode, hvor elektrisk strøm løber ud af set udefra (har katodefunktion) eller er designet til at løbe ud af set udefra, kaldes en katode.
Ny!!: Vand og Katode · Se mere »
Kedelsten
Kedelsten er en mineralsk aflejring, som bundfældes ved kogning eller stilstand i vand, navnlig i kedler.
Ny!!: Vand og Kedelsten · Se mere »
Keltere
Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.
Ny!!: Vand og Keltere · Se mere »
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Ny!!: Vand og Kelvin · Se mere »
Kemisk forbindelse
DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.
Ny!!: Vand og Kemisk forbindelse · Se mere »
Kogepunkt
Kogepunktet er den temperatur hvor et stof overgår fra flydende form til gasform.
Ny!!: Vand og Kogepunkt · Se mere »
Kogning
Kogning af vand i en kande. Kogning er hurtig fordampning af væske, som opstår, når en væske opvarmes til dens kogepunkt.
Ny!!: Vand og Kogning · Se mere »
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Ny!!: Vand og Komet · Se mere »
Kovalent binding
Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.
Ny!!: Vand og Kovalent binding · Se mere »
Kryosfære
Kryosfæren består af alt vand, der er på Jorden i frossen form eller i den faste fase som is.
Ny!!: Vand og Kryosfære · Se mere »
Krystal
Krystaller af proteiner og viruspartikler Snekrystaller Xylitol krystaller Krystaller af dimethyltryptamin, DMT Proteinkrystal af lysozym En krystal er et fast stof hvor de indgående atomer, molekyler eller ioner er ordnet i et gentagende mønster i alle rumlige dimensioner - se krystalstruktur.
Ny!!: Vand og Krystal · Se mere »
Krystalvand
Krystalvand er vandmolekyler, der sidder mellem ionerne i et iongitter.
Ny!!: Vand og Krystalvand · Se mere »
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Ny!!: Vand og Kuldioxid · Se mere »
Lipid
Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.
Ny!!: Vand og Lipid · Se mere »
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''. eukaryot celle, der er kendetegnet ved at have en cellekerne. Organeller:(1) nucleolus(2) cellekerne(3) ribosom(4) vesikel(5) ru endoplasmatisk reticulum (ER)(6) Golgiapparat(7) Cytoskelet(8) glat endoplasmatisk reticulum(9) mitochondrie(10) vakuole(11) cytoplasma(12) lysosom(13) centrioler. DNA udgør et centralt element i begrebet "Liv". Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Liv er den egenskab som deles af alle organismer.
Ny!!: Vand og Liv · Se mere »
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Ny!!: Vand og Luft · Se mere »
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.
Ny!!: Vand og Massefylde · Se mere »
Masseuddøen
Massedød, masseuddøen, masseudryddelse, masseudslettelse er betegnelser for verdensomspændende katastrofer (på engelsk extinction events) der har udslettet meget store dele af Jordens dyre- og planteliv.
Ny!!: Vand og Masseuddøen · Se mere »
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Ny!!: Vand og Metal · Se mere »
Mikroorganisme
En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop.
Ny!!: Vand og Mikroorganisme · Se mere »
Mol (enhed)
Et mol (udtale:, o'et udtalt som i stol) er SI-enheden for stofmængde.
Ny!!: Vand og Mol (enhed) · Se mere »
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Ny!!: Vand og Molekyle · Se mere »
Molmasse
Molar masse eller molmasse, i gamle dage også kaldt molvægt, har størrelsessymbolet M og er en fysisk-kemisk egenskab ved et stof, der udtrykker massen pr.
Ny!!: Vand og Molmasse · Se mere »
Neptun (gud)
Skulptur af Poseidon/Neptun ved Københavns Havn. Neptun er i romersk mytologi havets gud, hans græske modstykke hedder Poseidon.
Ny!!: Vand og Neptun (gud) · Se mere »
Njord
"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.
Ny!!: Vand og Njord · Se mere »
Normaltryk
Normaltryk eller standardtryk er et konventionelt tryk der er valgt som referencepunkt når eksempelvis stoffers kogepunkt eller gassers rumfang angives.
Ny!!: Vand og Normaltryk · Se mere »
Oberon (måne)
Oberon er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 11. januar 1787 af William Herschel.
Ny!!: Vand og Oberon (måne) · Se mere »
Olie
En olieboreplatform i den Mexicanske Golf. Olie var tidligere ensbetydende med planteolier af forskellig slags.
Ny!!: Vand og Olie · Se mere »
Omvendt osmose
Diagram af et omvendt osmose system (afsaltning) ved anvendelse af en trykudligner.'''1''': Havvand indstrømning,'''2''': Ferskvand udstrømning (40%),'''3''': Koncentrat strøm (60%),'''4''': Havvand strøm (60%),'''5''': Koncentrat (dræn),'''A''': Højtrykspumpe (40%),'''B''': Cirkulationspumpe,'''C''': Osmose enhed med membran,'''D''': Trykudligner Omvendt osmose er en filtreringsmetode som ligner membranfiltrering, men der er vigtige forskelle mellem omvendt osmose og filtrering.
Ny!!: Vand og Omvendt osmose · Se mere »
Opløsning (kemi)
En opløsning er en homogen blanding af to eller flere stoffer.
Ny!!: Vand og Opløsning (kemi) · Se mere »
Opløsningsmiddel
Vand er et opløsningsmiddel Et opløsningsmiddel eller solvent er en flydende fase (gas, væske eller plasma) hvori stoffer kan opløses, således at der dannes en homogen blanding.
Ny!!: Vand og Opløsningsmiddel · Se mere »
Osmose
Eksempel på osmoseOsmose er vands diffusion gennem en semipermeabel membran som følge af forskellige koncentrationer af opløste stoffer eller partikler på de to sider af membranen.
Ny!!: Vand og Osmose · Se mere »
PDFnet
PDFnet er navnet på et mindre, dansk opslagsværk på internet, hvor alt indhold er public domain og derfor frit kan kopieres og distribueres.
Ny!!: Vand og PDFnet · Se mere »
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Ny!!: Vand og Periodiske system · Se mere »
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad. Begrebet blev introduceret af den danske kemiker S.P.L. Sørensen og videreudviklet af bl.a. Johannes Nicolaus Brønsted. Et beslægtet begreb er pOH, der angiver en opløsnings alkalitet. Ved stuetemperatur betyder en pH på 7 neutral vandig opløsning, mens højere og lavere pH indikerer hhv. basisk og sur. Ud fra definitionen kan pH altså betragtes som et mål for en opløsnings koncentration af hydroniumioner, H3O+, hvor lav pH angiver høj hydroniumionkoncentration, mens høj pH angiver lave koncentrationer af hydroniumionen.
Ny!!: Vand og PH · Se mere »
Polymer
Del af molekylmodel af cellulose, en biologisk polymer. Her ser man fire sammenkoblede ringe. En polymer eller polymér er en naturlig eller syntetisk forbindelse med høj molekylvægt, som er dannet ved sammenføjning af op til flere milliarder identiske eller i hvert fald sammenlignelige enheder (monomerer).
Ny!!: Vand og Polymer · Se mere »
Poseidon
Poseidon Poseidon er havets gud i klassisk græsk mytologi.
Ny!!: Vand og Poseidon · Se mere »
Salt (kemi)
Saltkrystaller Saltkrystaller I kemiens fagterminologi er et salt en neutral forbindelse mellem metalliske og ikke-metalliske ioner.
Ny!!: Vand og Salt (kemi) · Se mere »
Sø
Furesøen. thumb En sø består af et stort rumfang ferskvand.
Ny!!: Vand og Sø · Se mere »
Semipermeabel membran
En semipermeabel membran er en halvgennemtrængelig membran, og et kendt eksempel er cellemembranen.
Ny!!: Vand og Semipermeabel membran · Se mere »
Si (filter)
En si lavet af metal. En si eller sigte er en beholder med huller i, som gør det muligt at filtrere en delmængde fra en mængde.
Ny!!: Vand og Si (filter) · Se mere »
Smeltepunkt
Smeltepunkt er den temperatur, hvor et stof går fra fast form til flydende form.
Ny!!: Vand og Smeltepunkt · Se mere »
Smeltevarme
Smeltevarme er den mængde energi der skal til, for at et stof kan gå fra fast fase til flydende, når dette har nået smeltepunktet.
Ny!!: Vand og Smeltevarme · Se mere »
Stofskifte
Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.
Ny!!: Vand og Stofskifte · Se mere »
Stuetemperatur
Stuetemperatur kan dække over flere ting.
Ny!!: Vand og Stuetemperatur · Se mere »
Sumformel
En sumformel (også kaldet en kemisk formel, bruttoformel eller molekylformel) er den skriftlige beskrivelse af sammensætningen af et kemisk stof.
Ny!!: Vand og Sumformel · Se mere »
Superkritisk væske
En superkritisk væske er et stof, der befinder sig under så højt tryk og temperatur, at grænsen mellem væske- og gasfase er ikke-eksisterende.
Ny!!: Vand og Superkritisk væske · Se mere »
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Ny!!: Vand og Svovl · Se mere »
Svovlbrinte
Svovlbrinte eller brintsulfid Svovlbrinte eller brintsulfid (Kemisk Ordbog: sulfan eller dihydrogensulfid) er en uorganisk forbindelse med formlen H2S.
Ny!!: Vand og Svovlbrinte · Se mere »
Synonym
Et synonym (af græsk syn – "samme", onymon – "navn") er et ord med samme eller næsten samme (nærsynonym) betydning som et andet.
Ny!!: Vand og Synonym · Se mere »
Syre
Syrer kan opdeles i tre kategorier.
Ny!!: Vand og Syre · Se mere »
Syrestyrke
Syrestyrke er en betegnelse for en syres evne til at afgive en hydron (proton eller hydrogenion, H+).
Ny!!: Vand og Syrestyrke · Se mere »
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Ny!!: Vand og Temperatur · Se mere »
Træ (materiale)
Tværsnit af Eg: Kerneved (til venstre), splintved, årringe med vedkar og marvstråler (radiære streger). De diagonale linjer er savspor. Træ (eller ved) er materialet fra døde træer.
Ny!!: Vand og Træ (materiale) · Se mere »
Trækul
Trækul dannes, når alle andre stoffer destilleres ud af træ. Her ser man stadig de karakteristiske årringe. Kulmile først i 1900-tallet Trækul er det sorte produkt, der dannes, når man fjerner vand og andre lette stoffer fra dyre- eller planteråstoffer.
Ny!!: Vand og Trækul · Se mere »
Tripelpunkt
Ved tripelpunkt forstås den temperatur og det tryk, hvor et stof kan forekomme i de tre tilstandsformer væske, fast form og gas.
Ny!!: Vand og Tripelpunkt · Se mere »
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Ny!!: Vand og Tryk (fysik) · Se mere »
Vakuum
En ældre vacuumpumpe, der fjerner luften inde i glaskuplen Vakuum (af latin vacuus, der betyder "tom") er betegnelsen for et tomt område, som regel et lufttomt rum.
Ny!!: Vand og Vakuum · Se mere »
Van der Waals-kræfter
kohesion og Plateau–Rayleigh-instabilitet. I molekylærfysik er van der Waals-kræfter, opkaldt efter den hollandske fysiker Johannes Diderik van der Waals, en afstandsafhængig interaktion mellem atomer eller molekyler.
Ny!!: Vand og Van der Waals-kræfter · Se mere »
Vanddamp
Damp er vand i gasform.
Ny!!: Vand og Vanddamp · Se mere »
Vandhul
Typisk vandhul, opstået ved tørvegravning. Her er det fra Ungarn. Et vandhul er en lavning i jordoverfladen, der er vedvarende dækket af vand.
Ny!!: Vand og Vandhul · Se mere »
Vandløb
Århus Ås nedre løb, set fra Vestre Ringgade. Et vandløb kan være en kilde, en bæk, en å eller en elv (flod).
Ny!!: Vand og Vandløb · Se mere »
Vandrør
romerske vandrør af bly i Bath, England Vandrør eller vandledninger er rør til transport af vand i ledningsnet eller i husstande, sædvanligvis brugsvand.
Ny!!: Vand og Vandrør · Se mere »
Vandvej
En vandvej er en kanal eller sejlbar flod.
Ny!!: Vand og Vandvej · Se mere »
Vandverden
Enceladus Ganymedes En vandverden eller en oceanverden er et himmellegeme, der indeholder en betydelig mængde af flydende vand, enten på overfladen eller under overfladen under en skal af is.
Ny!!: Vand og Vandverden · Se mere »
Varmeenergi
Varmeenergi er et udtryk fra dagligsproget, som ofte bruges, når man skal tale om kraftværker, fjernvarme osv.
Ny!!: Vand og Varmeenergi · Se mere »
Varmekapacitet
Et legemes varmekapacitet er givet ved forholdet mellem den tilførte varmeenergi og den resulterende temperaturændring.
Ny!!: Vand og Varmekapacitet · Se mere »
Vådområde
Vejlerne mellem Thisted og Fjerritslev. Et vådområde er en betegnelse, der bruges inden for økologien og dækker over alle typer fugtige og våde områder, hvor vandstanden er lige under jordens overflade eller over, ud til en vanddybde af 6 meter.
Ny!!: Vand og Vådområde · Se mere »
Væske
En væske er et flydende stof, der ligesom faste stoffer kun i ringe grad kan ændre rumfang under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset form.
Ny!!: Vand og Væske · Se mere »
Væskebeholder
En væskebeholder eller væsketank er en genstand eller hulning, som anvendes til at opbevare eller transportere væske i. Tilsvarende anvendes en vandbeholder eller vandtank til vand.
Ny!!: Vand og Væskebeholder · Se mere »
Verdenshave
Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre. Jordens fem '''Verdenshave'''. Et verdenshav (ocean) er et større sammenhængende saltvandområde og er en del af hydrosfæren.
Ny!!: Vand og Verdenshave · Se mere »
Xylem
Her ses xylem, benævnt "ved", med karrene antydet som mørke ringe oven på snittet. Xylem (af græsk xylon.
Ny!!: Vand og Xylem · Se mere »
Omdirigeringer her:
Brugsvand, Deioniseret vand, Dihydrogenmonooxid, Drikkevand, Havvand, Oxidane, Smeltevand, Vanddråbe, Vandrensning.
