Indholdsfortegnelse
79 relationer: Amt, Arne Gaardmand, Boligvej, Bus, Byggeområdeplan, Bygningsreglement, Byplanlægning, Byplanlov, Byudviklingsplan, Dispositionsplan, Fingerplanen, Folkeskolen, Fredericia, Fredningskendelse, Fredningsplan, Gymnasium, Hans Helge Madsen, Hav, Helsingør, Hovedstadsregionen, Indenrigsministeriet, Indkøbscenter, Jernbanestation, Kai Lemberg, Københavns Kommune, Køge Bugt-planen, Kolding, Kommunalreform, Kommunalreformen (1970), Kommune, Kommuneplan, Landsplandirektiv, Landsplanlægning i Danmark, Legeplads, Lokalplan, Magelægsplan, Miljøministeriet, Naturfredning, Nordøstsjælland, Park, Parkpolitik, Partiel byplanvedtægt, Planstyrelsen, Primærvej, Regional planlægning, Reguleringsplan, Retningsplan, Rutebil, Saneringsplaner i Danmark, Sø, ... Expand indeks (29 mere) »
Amt
Amt er en betegnelse for administrativ inddeling på sekundærniveau, der blev anvendt i Danmark fra 1662 til 2007, hvorefter amtsstrukturen blev afløst af en ny struktur baseret på en opdeling af Danmark i 5 regioner.
Se Byplanlægning i Danmark og Amt
Arne Gaardmand
Arne Nielsen Gaardmand (19. februar 1926 i Horsens – 14. april 2008 på Frederiksberg) var en dansk arkitekt og byplanlægger, gift med Tine Bryld.
Se Byplanlægning i Danmark og Arne Gaardmand
Boligvej
En boligvej er en vej i et boligkvarter.
Se Byplanlægning i Danmark og Boligvej
Bus
Benz-Omnibus, 1896 Hestetrukken omnibus på Strøget i København omkring år 1900. Busstoppested i Aalborg Dobbeltdækkerbus Dobbeltleddet bus i Hamborg Volvo 8500 i Movia design nær Køge En bus er et køretøj, der kan transportere mange mennesker samtidigt.
Se Byplanlægning i Danmark og Bus
Byggeområdeplan
En byggeområdeplan (også kaldet bygningsvedtægt) var i tiden forud for planlovreformen en vedtægt for den almindelige fastlæggelse af anvendelsen af arealer inddragne til byudviklingen.
Se Byplanlægning i Danmark og Byggeområdeplan
Bygningsreglement
Et bygningsreglement var i tiden forud for planlovreformen i 1970-erne et regelsæt for byggeri i landsognenes tættere bebyggede områder.
Se Byplanlægning i Danmark og Bygningsreglement
Byplanlægning
Byplanlægning i Frankrig i 1960'erne Ved byplanlægning eller fysisk planlægning forstås målbevidste tiltag til en styring af arealanvendelsen ved at fastlægge rammerne for anvendelsesmulighederne for forskellige landområder og vandområder, herunder behovene for sammenpasning.
Se Byplanlægning i Danmark og Byplanlægning
Byplanlov
En byplanlov er en lov, hvorved byplanlægning reguleres.
Se Byplanlægning i Danmark og Byplanlov
Byudviklingsplan
En byudviklingsplan var før planlovreformen af 1969 en egnsplan til fastlæggelse af arealer til byudviklingen og rækkefølgen for disses inddragelse til byformål.
Se Byplanlægning i Danmark og Byudviklingsplan
Dispositionsplan
En dispositionsplan var i tiden forud for planlovreformen en områdeplan til fastlæggelse af arealer til byudviklingen, færdselsårer og betjeningsforhold.
Se Byplanlægning i Danmark og Dispositionsplan
Fingerplanen
Fingerplanen er en plan for Københavns udvikling, der blev lavet i 1947 af Egnsplankontoret (Teknisk kontor for udvalget til planlægning af Københavnsegnen) på initiativ af Dansk Byplanlaboratorium (DBL).
Se Byplanlægning i Danmark og Fingerplanen
Folkeskolen
Skole-trafikskilt Folkeskolen er den offentlige grundskole i Danmark.
Se Byplanlægning i Danmark og Folkeskolen
Fredericia
Fredericia (tidligere også Frederiksodde) ved Lillebælt er en større by i Sydjylland med.
Se Byplanlægning i Danmark og Fredericia
Fredningskendelse
En fredningskendelse er et juridisk dokument, der i enkeltheder fastsætter bestemmelser om ophold og virksomhed i de områder, kendelsen dækker.
Se Byplanlægning i Danmark og Fredningskendelse
Fredningsplan
En fredningsplan var i tiden forud for planlovreformen en egnsplan dels til fastlæggelse af arealer til fritidsformål (sommerhusområder og andre rekreationsområder), dels en oversigt over de bebyggelsesbegrænsende bestemmelser, der var fastsat i naturfredningsloven samt naturligvis udstrækningen af fredede områder i henhold til samme lov.
Se Byplanlægning i Danmark og Fredningsplan
Gymnasium
Det Tyske Forbundsarkiv Et gymnasium er en skole, hvor eleverne efter tre års skolegang kan tage teknisk studentereksamen (htx) Merkantil studentereksamen (hhx) og almen studentereksamen (stx).
Se Byplanlægning i Danmark og Gymnasium
Hans Helge Madsen
Hans Helge Madsen (16. november 1936 – 11. januar 2008) var en dansk kunsthistoriker, arkitekturhistoriker og forfatter.
Se Byplanlægning i Danmark og Hans Helge Madsen
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Se Byplanlægning i Danmark og Hav
Helsingør
Helsingør er en by ved kysten i det nordøstlige Nordsjælland og ligger som porten til resten af Skandinavien.
Se Byplanlægning i Danmark og Helsingør
Hovedstadsregionen
Kort over det tidligere HT-område. Hovedstadsregionen er en (nu udgået) samlet betegnelse for Københavns og Frederiksberg kommuner samt de nu nedlagte Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter.
Se Byplanlægning i Danmark og Hovedstadsregionen
Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet var et ministerium i den danske regering.
Se Byplanlægning i Danmark og Indenrigsministeriet
Indkøbscenter
Interiør fra indkøbscenteret Myrrmani i Helsinki. Indkøbscenter (også butikscenter) er betegnelsen for en række butikker og oplevelsesmuligheder samlet under et tag og bygget med det formål at skabe en "alt-på-et-sted"-indkøbsmulighed, hvor dagligvare- og specialbutikker er placeret tæt på hinanden.
Se Byplanlægning i Danmark og Indkøbscenter
Jernbanestation
Oberdöbling Station i Østrig En jernbanestation (nu også kaldet togstation eller blot station) er et sted, hvor tog standser.
Se Byplanlægning i Danmark og Jernbanestation
Kai Lemberg
Kai Lemberg (født 28. november 1919 i København, død 11. marts 2019 i Ordrup) var en dansk byplanlægger, embedsmand og tidligere generalplanchef i Københavns Kommune (direktør for Plandirektoratet).
Se Byplanlægning i Danmark og Kai Lemberg
Københavns Kommune
Københavns Rådhus Københavns Kommune er Danmarks folkerigeste kommune.
Se Byplanlægning i Danmark og Københavns Kommune
Køge Bugt-planen
Køge Bugt-planen var navnet på en samlet dispositionsplan, som udarbejdedes for delområder i 8 sognekommuner, alle beliggende med forbindelse til Køge Bugt.
Se Byplanlægning i Danmark og Køge Bugt-planen
Kolding
Kolding er en fjordby i Sydjylland og er med sine Danmarks 8. største by.
Se Byplanlægning i Danmark og Kolding
Kommunalreform
En kommunalreform er en ændring af den kommunale struktur i et land.
Se Byplanlægning i Danmark og Kommunalreform
Kommunalreformen (1970)
Kommunalreformen i 1970 var den hidtil største reform af det danske kommunestyre, der den 1. april 1970 (deraf navnet) reducerede antallet af kommuner fra 1098 til 277 og antallet af amter fra 25 til 14.
Se Byplanlægning i Danmark og Kommunalreformen (1970)
Kommune
Kommune (fra fransk: commune og latin: communis, 'fælles', af kon- og munus 'hverv') er i mange lande den mindste politiske og organisatoriske enhed.
Se Byplanlægning i Danmark og Kommune
Kommuneplan
En kommuneplan er betegnelsen på en samlet plan, som den stedlige kommunalbestyrelse udarbejder for kommunen.
Se Byplanlægning i Danmark og Kommuneplan
Landsplandirektiv
Et landsplandirektiv er det dokument ved hvilket miljøministeren på regeringens og Folketingets vegne kan fastsætte bindende regler for indholdet af den kommunale planlægning.
Se Byplanlægning i Danmark og Landsplandirektiv
Landsplanlægning i Danmark
Ved landsplanlægning forstås en indsats fra regeringens og Folketingets side med henblik på at styre stedlige tiltag på arealanvendelsesområdet på den måde, der er bedst i overensstemmelse med helhedens interesser.
Se Byplanlægning i Danmark og Landsplanlægning i Danmark
Legeplads
right Børn som leger på en vippe på en legeplads med legeredskaber og falddæmpende sand. Legeplads under opbygning i Ystad. Trætårn og hængebro i en tysk legepark. En legeplads er et afgrænset sted udendørs, som er tilrettelagt for at børn kan lege der.
Se Byplanlægning i Danmark og Legeplads
Lokalplan
Lokalplan er betegnelsen på en type plan, som kommunalbestyrelser udarbejder for anvendelsen af et område.
Se Byplanlægning i Danmark og Lokalplan
Magelægsplan
En magelægsplan var i tiden forud for planlovreformen en stedplan, der alene skulle sikre en hensigtsmæssig arrondering af ejendomme ved at lade ulige berørte jordejere bytte jordstykker.
Se Byplanlægning i Danmark og Magelægsplan
Miljøministeriet
Naturstyrelsens kontorer i Haraldsgade på Nørrebro. Miljøministeriet blev etableret i 1971 som Ministeriet for Forureningsbekæmpelse, ledet af Jens Kampmann.
Se Byplanlægning i Danmark og Miljøministeriet
Naturfredning
Råbjerg Mile - en fredet vandreklit Observationstårn ved Lipno-søen i Wdzydze-landskabsbeskyttelsesparken i Polen Naturfredning er et redskab til bevarelse og pleje af naturområder, som på grund af deres landskabelige værdi, beliggenhed eller flora og fauna har væsentlig betydning for almenheden.
Se Byplanlægning i Danmark og Naturfredning
Nordøstsjælland
Nordøstsjælland er i geografisk henseende den del af øen Sjælland, der ligger øst for Isefjorden og nord for Stevns, det vil sige Nordsjælland medregnet Hornsherred og Køge Bugt-området.
Se Byplanlægning i Danmark og Nordøstsjælland
Park
Offentlig park i Tours, Frankrig. En park er almindeligvis et stort havelignende anlæg med systematisk beplantning og ofte med gangstier af grus eller fliser.
Se Byplanlægning i Danmark og Park
Parkpolitik
Parkpolitik (engelsk: Urban Forestry, tysk: Arboristik) betegner dels planlægning, oprettelse og forvaltning af alle slags træer (herunder gadetræer), grønne områder, parker og skove i tilknytning til byområder, dels arbejdet med at sikre de bedst egnede træer gennem træforvaltning.
Se Byplanlægning i Danmark og Parkpolitik
Partiel byplanvedtægt
En partiel byplanvedtægt var i tiden forud for planlovreformen en stedplan for den detaljerede fastlæggelse af anvendelsen af arealer inddragne til byudviklingen.
Se Byplanlægning i Danmark og Partiel byplanvedtægt
Planstyrelsen
Planstyrelsen var en dansk myndighed under Miljøministeriet.
Se Byplanlægning i Danmark og Planstyrelsen
Primærvej
En primærvej er en ældre betegnelse for en vejklasse, der indeholder veje mellem en by og fjernveje samt i større byer tillige mellem bydele.
Se Byplanlægning i Danmark og Primærvej
Regional planlægning
Regional planlægning er en betegnelse for den fysiske planlægning, der omfatter niveauet mellem kommunerne og staten.
Se Byplanlægning i Danmark og Regional planlægning
Reguleringsplan
En reguleringsplan og den nærtbeslægtede udredningsplan var i tiden forud for planlovreformen en stedplan, der skulle sikre en samlet hensigtsmæssig ejendoms- og anvendelsesplan for datidige saneringsområder.
Se Byplanlægning i Danmark og Reguleringsplan
Retningsplan
En retningsplan var i tiden forud for planlovreformen en stedplan, der alene skulle sikre en hensigtsmæssig udformning af nye gader og veje i byområder.
Se Byplanlægning i Danmark og Retningsplan
Rutebil
Danmarks første rutebil, der kørte strækningen Nykøbing Falster til Nysted på Lolland. To rutebiler foran banegården i Nysted 1922. En rutebil er en bus, der indgår i den kollektive trafik, typisk mellem byerne – i modsætning til bybussen, der kører i den enkelte by.
Se Byplanlægning i Danmark og Rutebil
Saneringsplaner i Danmark
En Saneringsplan var indtil 1983 en stedplan for nedrivninger, fornyelse og opførelse af erstatningsbyggeri i ældre bydele med utidssvarende byggeri.
Se Byplanlægning i Danmark og Saneringsplaner i Danmark
Sø
Furesøen. thumb En sø består af et stort rumfang ferskvand.
Se Byplanlægning i Danmark og Sø
Sekundærvej
En sekundærvej er en ældre betegnelse for en vejklasse, der indeholder veje mellem en bydel og primærveje samt i større byer tillige mellem bydele.
Se Byplanlægning i Danmark og Sekundærvej
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Se Byplanlægning i Danmark og Skov
Stamvej
En stamvej eller madevej er en vej mellem boligveje i et boligkvarter og sekundærvej.
Se Byplanlægning i Danmark og Stamvej
Sydøstjylland
Sydøstjylland er en landsdel i det sydlige Østjylland.
Se Byplanlægning i Danmark og Sydøstjylland
Sygehus
Herlev Hospital, set fra syd. 2004 En stue på et sygehus i Danmark. 2005 Et sygehus eller hospital er et sted, hvor patienter bliver undersøgt, behandlet og plejet af bl.a. læger og sygeplejersker.
Se Byplanlægning i Danmark og Sygehus
Tinglysning
Tinglysningsrettens bygning i det nordlige Hobro Tinglysning er domstolenes kundgørelse af vigtige privatretlige kendsgerninger.
Se Byplanlægning i Danmark og Tinglysning
Udstykningsplan
En udstykningsplan var i tiden forud for planlovreformen en stedplan, der alene havde til formål at fastlægge opdelingen af en større matrikel i to eller flere nye (mindre) matrikler.
Se Byplanlægning i Danmark og Udstykningsplan
Vandløb
Århus Ås nedre løb, set fra Vestre Ringgade. Et vandløb kan være en kilde, en bæk, en å eller en elv (flod).
Se Byplanlægning i Danmark og Vandløb
Vej
E20 motorvejen ved afkørsel 53, Odense V i vestgående retning. Vindhallavegen ved Borgund i Lærdalen i Norge. En vej er en betegnelse for en færdselsåre (et strækningsanlæg, hvor man ønsker, at den ikke-sporførte trafik skal passere).
Se Byplanlægning i Danmark og Vej
Vejadgangsplan
En vejadgangsplan var i tiden forud for planlovreformen en plan, der alene skulle sikre, at hovedveje og større biveje kunne tjene deres formål ved at forhindre uhensigtsmæssige vejadgange fra privatboliger.
Se Byplanlægning i Danmark og Vejadgangsplan
Vejle
Vejle (udtalt) er en fjordby i Sydjylland i det inderste af Vejle Fjord, hvor Vejle Ådal og Grejsdalen møder hinanden.
Se Byplanlægning i Danmark og Vejle
Vilhelm Marstrand
Vilhelm Nikolaj Marstrand (født 4. oktober 1884 i København, død 29. juni 1955 i København) var en dansk arkitekt, byplanlægger og bygningsingeniør, kendt som den første rådgivende ingeniør i Danmark og som en formidler af teknisk historie og arkitektur.
Se Byplanlægning i Danmark og Vilhelm Marstrand
Zoneplanen
Zoneplanen eller Zoneplan 1962 var et dokument udarbejdet af Landsplanudvalget i 1962 med henblik på at danne sig et samtidigt overblik over fordelingen af arealanvendelsesinteresserne.
Se Byplanlægning i Danmark og Zoneplanen
1. verdenskrig
1.
Se Byplanlægning i Danmark og 1. verdenskrig
1925
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1925 (tal).
Se Byplanlægning i Danmark og 1925
1937
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1937 (tal).
Se Byplanlægning i Danmark og 1937
1938
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1938 (tal).
Se Byplanlægning i Danmark og 1938
1939
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1939 (tal).
Se Byplanlægning i Danmark og 1939
1940
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1940 (tal).
Se Byplanlægning i Danmark og 1940
1947
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 og Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1947 (tal).
Se Byplanlægning i Danmark og 1947
1949
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1949 (tal).
Se Byplanlægning i Danmark og 1949
1960
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1960 (tal).
Se Byplanlægning i Danmark og 1960
1970
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1970 (tal).
Se Byplanlægning i Danmark og 1970
1971
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1971 (tal).
Se Byplanlægning i Danmark og 1971
1974
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1974 (tal).
Se Byplanlægning i Danmark og 1974
1982
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. siden 1972 ---- Se også 1982 (tal).
Se Byplanlægning i Danmark og 1982
2. verdenskrig
2.
Se Byplanlægning i Danmark og 2. verdenskrig
21. oktober
21.
Se Byplanlægning i Danmark og 21. oktober
30. juni
30.
Se Byplanlægning i Danmark og 30. juni
Også kendt som Stationsnærhed.