Hurtigere adgang end browser!
37 relationer: Art, Barbadoskirsebær-ordenen, Bark (plantedel), Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Frø (plantedel), Gren (plantedel), Høstfarve, Hede, Jord, Jordbundsforhold, Klon, Knop (plantedel), Krat, Løvfældende, Løvspring, Marts, Overhængende, PH, Pile-familien, Pionertræ, Planter, Poppel, Rod (plantedel), Rodskud, Sø, Skov, Skovlysning, Stamme (plantedel), Tokimbladede, Træ (organisme), Tvebo.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Ny!!: Bævreasp og Art · Se mere »
Barbadoskirsebær-ordenen
Barbadoskirsebær-ordenen (Malpighiales) er en orden af dækfrøede planter, som omfatter følgende familier.
Ny!!: Bævreasp og Barbadoskirsebær-ordenen · Se mere »
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Ny!!: Bævreasp og Bark (plantedel) · Se mere »
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Ny!!: Bævreasp og Blad (plantedel) · Se mere »
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Ny!!: Bævreasp og Bladrand · Se mere »
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Ny!!: Bævreasp og Blomst · Se mere »
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Ny!!: Bævreasp og Blomstring (botanik) · Se mere »
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Ny!!: Bævreasp og Carl von Linné · Se mere »
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Ny!!: Bævreasp og Danmark · Se mere »
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Ny!!: Bævreasp og Dækfrøede planter · Se mere »
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Ny!!: Bævreasp og Frø (plantedel) · Se mere »
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Ny!!: Bævreasp og Gren (plantedel) · Se mere »
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Ny!!: Bævreasp og Høstfarve · Se mere »
Hede
Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg Sild. Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem rensdyrlav og revling.Klassifikation: Hede (''Nardo-Callunetae'')Sammenlign med: Klit og overdrev. Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage. En hede er et stykke menneskeskabt natur.
Ny!!: Bævreasp og Hede · Se mere »
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Ny!!: Bævreasp og Jord · Se mere »
Jordbundsforhold
Brunjord er den mest almindelige jordtype, hvor der har været blandet løvskov. Jordbundsforholdene afspejler de økologiske vilkår, der findes i jordbunden.
Ny!!: Bævreasp og Jordbundsforhold · Se mere »
Klon
Almindelig Liguster sætter bær med spiredygtige frø, men man ønsker ensartede hække, så derfor fremstilles der kun kloner af busken (eksempelvis 'Liga' og 'Listrum'). En klon er en organisme, der er en eksakt genetisk kopi af en anden.
Ny!!: Bævreasp og Klon · Se mere »
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Ny!!: Bævreasp og Knop (plantedel) · Se mere »
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Ny!!: Bævreasp og Krat · Se mere »
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Ny!!: Bævreasp og Løvfældende · Se mere »
Løvspring
Spids-Løn (''Acer platanoides''), som blomstrer i april. Løvspringet er den proces, som dækker de løvfældende planter med nye blade i løbet af nogle få uger af foråret.
Ny!!: Bævreasp og Løvspring · Se mere »
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Ny!!: Bævreasp og Marts · Se mere »
Overhængende
Berberis aggregata har overhængende vækst (og smuk bærsætning). Når vækstformen er overhængende, vil grenene danne opadbuede forløb med hængende spidser.
Ny!!: Bævreasp og Overhængende · Se mere »
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad. Begrebet blev introduceret af den danske kemiker S.P.L. Sørensen og videreudviklet af bl.a. Johannes Nicolaus Brønsted. Et beslægtet begreb er pOH, der angiver en opløsnings alkalitet. Ved stuetemperatur betyder en pH på 7 neutral vandig opløsning, mens højere og lavere pH indikerer hhv. basisk og sur. Ud fra definitionen kan pH altså betragtes som et mål for en opløsnings koncentration af hydroniumioner, H3O+, hvor lav pH angiver høj hydroniumionkoncentration, mens høj pH angiver lave koncentrationer af hydroniumionen.
Ny!!: Bævreasp og PH · Se mere »
Pile-familien
Pile-familien tilhører dækfrøede planter.
Ny!!: Bævreasp og Pile-familien · Se mere »
Pionertræ
Birk som pionertræ ca. otte år efter en skovbrand Pionertræer er træarter, som er de første til at indtage et træløst område.
Ny!!: Bævreasp og Pionertræ · Se mere »
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ny!!: Bævreasp og Planter · Se mere »
Poppel
Poppel (Populus) er en slægt af hurtigt voksende, løvfældende træer.
Ny!!: Bævreasp og Poppel · Se mere »
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Ny!!: Bævreasp og Rod (plantedel) · Se mere »
Rodskud
Damast Rodskud kaldes de skud, som vokser frem fra højtliggende rødder.
Ny!!: Bævreasp og Rodskud · Se mere »
Sø
Furesøen. thumb En sø består af et stort rumfang ferskvand.
Ny!!: Bævreasp og Sø · Se mere »
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Ny!!: Bævreasp og Skov · Se mere »
Skovlysning
En kronhjort i en skovlysning En skovlysning eller lysning er en åbning i skoven.
Ny!!: Bævreasp og Skovlysning · Se mere »
Stamme (plantedel)
På stammen af birk (her himalayabirk) ses bark og grenfæster tydeligt. Birkestamme med afkappede grene. En stamme er en forveddet plantedel, opbygget ganske som en gren, som findes hos træer, palmer og bambus.
Ny!!: Bævreasp og Stamme (plantedel) · Se mere »
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Ny!!: Bævreasp og Tokimbladede · Se mere »
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Ny!!: Bævreasp og Træ (organisme) · Se mere »
Tvebo
En planteart er tvebo (også kaldet særbo), når de enkelte planter kun bærer enkønnede blomster med det samme køn (enten hanblomster eller hunblomster).
Ny!!: Bævreasp og Tvebo · Se mere »
Omdirigeringer her:
Bævre-Asp, Bævre-Asp (Populus tremula), Bævre-asp, Bævreasp (Populus tremula), Populus tremula.
