Hurtigere adgang end browser!
21 relationer: Acetylen, Aluminium, Argon, Elektrode, Gas, Gasflaske, Helium, Ilt, Kuldioxid, Loddemetal, Lodning, Lysbue, Materiale, Metal, Metallegering, Plast, Proces, Slaglodning, Smeltning, Stål, Wolfram.
Acetylen
Acetylen (systematisk navn ethyn) er en gas, som bl.a. bruges ved svejsning.
Ny!!: Svejsning og Acetylen · Se mere »
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Ny!!: Svejsning og Aluminium · Se mere »
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Ny!!: Svejsning og Argon · Se mere »
Elektrode
En teslaspoleelektrode. En lynafleder er også en elektrode. Lynaflederen fortsætter nedad højre side af tårnet. En elektrode er en tilledning, som anvendes til at lave en elektrisk forbindelse til en ikke-metallisk del af et elektrisk kredsløb som f.eks.
Ny!!: Svejsning og Elektrode · Se mere »
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Ny!!: Svejsning og Gas · Se mere »
Gasflaske
Butangas på flaske En gasflaske er en beholder, der er beregnet til at rumme stoffer, der er gasser ved normal temperatur og tryk ("Standard temperature and pressure" (STP)), og som er komprimeret og bliver opbevaret på flasker af stål, rustfrit stål, aluminium eller kompositmaterialer.
Ny!!: Svejsning og Gasflaske · Se mere »
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Ny!!: Svejsning og Helium · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Svejsning og Ilt · Se mere »
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Ny!!: Svejsning og Kuldioxid · Se mere »
Loddemetal
ledningsende til et komponentben, på bagsiden af en printplade. Loddemetal anvendt til elektronik indeholdende tin kaldes loddetin, da tin udgør en stor del at loddemetallet. Loddemetal er en metallegering beregnet til at sammenføje to metalstykker med en temperatur betydeligt under de to stykker metals smeltepunkt.
Ny!!: Svejsning og Loddemetal · Se mere »
Lodning
Vandrør samlet ved lodning Lodning er en sammenføjning af flere metalstykker ved at lade et smeltet loddemetal forbinde sig med metalstykkerne.
Ny!!: Svejsning og Lodning · Se mere »
Lysbue
Lysbuer mellem en skinne og en elektrisk pickup "sko" i en engelsk London undergrundstog. En lysbue er en vedvarende elektrisk udladning, som bibeholder en ionkanal gennem en gas; plasma.
Ny!!: Svejsning og Lysbue · Se mere »
Materiale
Et materiale er et element i en konstruktion inden for produktion eller fabrikation.
Ny!!: Svejsning og Materiale · Se mere »
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Ny!!: Svejsning og Metal · Se mere »
Metallegering
En metallegering eller blot legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal.
Ny!!: Svejsning og Metallegering · Se mere »
Plast
Plastspand Bestik af biologisk nedbrydeligt plast En fornøjelsesbåd i plast i form af en svane. Et skelet i plast. Plast, kunststof (eng. plastic anglicisme plastik) er en betegnelse for en række materialer, almindeligvis baseret på mineralolie fra undergrunden (råolie).
Ny!!: Svejsning og Plast · Se mere »
Proces
En proces er et forløb, hvor noget sker.
Ny!!: Svejsning og Proces · Se mere »
Slaglodning
Slaglodning – også kaldet hårdlodning – er betegnelsen for lodning ved temperaturer over 450°C.
Ny!!: Svejsning og Slaglodning · Se mere »
Smeltning
Smeltning af isterninger. Smeltning er den proces, der gør, at et stof i fast form smelter og bliver flydende.
Ny!!: Svejsning og Smeltning · Se mere »
Stål
Stålbro. Stålwire. Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, primært kulstof (karbon), som bruges i byggeri og mange andre anvendelser på grund af dens høje trækstyrke og lave pris.
Ny!!: Svejsning og Stål · Se mere »
Wolfram
Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt, stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det højeste kogepunkt.
Ny!!: Svejsning og Wolfram · Se mere »
Omdirigeringer her:
CO2-svejsning, Elektrodesvejsning, Fuldsvejsning, Lysbuesvejsning, MAG-svejsning, MIG-svejsning, MMA-svejsning, Modstandssvejsning, Modstandsvejsning, Oxyfuel-svejsning, Plasmasvejsning, Punktsvejsning, Smeltesvejsning, Svejse, Svejseelektrode, Svejser, TIG-svejsning.
