Hurtigere adgang end browser!
44 relationer: Aks (plante), Al, Art, Bark (plantedel), Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blomst, Busk, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Frø (plantedel), Frugt, Habitat, Halvbusk, Højmose, Hede, Hedelyng-slægten, Honningbi, Klokke (instrument), Knop (plantedel), Krone (plantedel), Kystklima, Lerjord, Lugt, Lyng-familien, Lyng-ordenen, Morr, Mykorrhiza, Niche (økologi), Overdrev, Planter, Råjord, Rod (plantedel), Skov, Spiring (plante), Spore (botanik), Stedsegrøn, Succession (økologi), Symbiose, Tokimbladede, Vækstform, Vej.
Aks (plante)
''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.
Ny!!: Hedelyng og Aks (plante) · Se mere »
Al
Al er et udfældningslag, der opstår et stykke nede i jorden, når sur jordvæske fører opløste metalioner med ned.
Ny!!: Hedelyng og Al · Se mere »
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Ny!!: Hedelyng og Art · Se mere »
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Ny!!: Hedelyng og Bark (plantedel) · Se mere »
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Ny!!: Hedelyng og Blad (plantedel) · Se mere »
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Ny!!: Hedelyng og Bladrand · Se mere »
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Ny!!: Hedelyng og Bladstilling · Se mere »
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Ny!!: Hedelyng og Blomst · Se mere »
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Ny!!: Hedelyng og Busk · Se mere »
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Ny!!: Hedelyng og Carl von Linné · Se mere »
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Ny!!: Hedelyng og Danmark · Se mere »
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Ny!!: Hedelyng og Dækfrøede planter · Se mere »
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Ny!!: Hedelyng og Frø (plantedel) · Se mere »
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Ny!!: Hedelyng og Frugt · Se mere »
Habitat
Et habitat er et område inden for en biotop, der er levested for en plante- eller dyreart.
Ny!!: Hedelyng og Habitat · Se mere »
Halvbusk
Blomstrende garrigue med bl.a. halbusken Sommerfugle-Lavendel. En halvbusk eller en kamæfyt er en flerårig plante, som forvedder på de nederste dele af grenene, men som kun har urteagtige étårsskud.
Ny!!: Hedelyng og Halvbusk · Se mere »
Højmose
Stadier i dannelsen af højmoser:'''Sø''' → '''Lavmose''' → '''Højmose'''. Højmose betegner et klimaksstadium i mosens succession.
Ny!!: Hedelyng og Højmose · Se mere »
Hede
Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg Sild. Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem rensdyrlav og revling.Klassifikation: Hede (''Nardo-Callunetae'')Sammenlign med: Klit og overdrev. Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage. En hede er et stykke menneskeskabt natur.
Ny!!: Hedelyng og Hede · Se mere »
Hedelyng-slægten
Hedelyng (Calluna) er en lille slægt med kun én art.
Ny!!: Hedelyng og Hedelyng-slægten · Se mere »
Honningbi
Bi på blomst Den europæiske honningbi (Apis mellifera) er en art i slægten ''Apis'' i familien Apidae.
Ny!!: Hedelyng og Honningbi · Se mere »
Klokke (instrument)
En klokke er en simpel lydgiver, der oftest er lavet af metal.
Ny!!: Hedelyng og Klokke (instrument) · Se mere »
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Ny!!: Hedelyng og Knop (plantedel) · Se mere »
Krone (plantedel)
Kronen hos denne ''Malus eleyi'' er helt dækket af blomster. Træers og buskes kroner består af et skelet af grene, der danner analoge løsninger på den samme udfordring.
Ny!!: Hedelyng og Krone (plantedel) · Se mere »
Kystklima
Kystklima Et kystklima er et klima, hvor havnærhed mildner og udjævner de forventelige, årlige maksimum- og minimumtemperaturer – under den forudsætning, at vinden bærer mildningen ind over lande der ligger nær kysten.
Ny!!: Hedelyng og Kystklima · Se mere »
Lerjord
En lerjord er en jordtype, der indeholder mere end 15% ler (rumfang).
Ny!!: Hedelyng og Lerjord · Se mere »
Lugt
En lugt eller duft (alternativt stank) er en sanseoplevelse gennem lugtesansen, hvor slimhinder i næsen bliver påvirket af luftbårne stoffer.
Ny!!: Hedelyng og Lugt · Se mere »
Lyng-familien
Lyng-familien (Ericaceae) er en familie, som er rig på slægter og arter.
Ny!!: Hedelyng og Lyng-familien · Se mere »
Lyng-ordenen
Lyng-ordenen (Ericales) rummer mange familier og slægter.
Ny!!: Hedelyng og Lyng-ordenen · Se mere »
Morr
Morr er den overjord, der dannes over jordtypen podzol. Morr er en jord uden krummestruktur.
Ny!!: Hedelyng og Morr · Se mere »
Mykorrhiza
Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.
Ny!!: Hedelyng og Mykorrhiza · Se mere »
Niche (økologi)
lav, som udnytter de gunstige nicheforhold langs furen, hvor nedløbende dug og nedbør giver øget fugtighed, og fugleklatter på stenens top giver adgang til opløst, mineralsk gødning. I økologien er niche beskrevet sådan af Eugene P. Odum: Mens habitaten er en arts sted, så er nichen dens levevej.
Ny!!: Hedelyng og Niche (økologi) · Se mere »
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Ny!!: Hedelyng og Overdrev · Se mere »
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ny!!: Hedelyng og Planter · Se mere »
Råjord
Råjord er den del af jordbunden, som er helt rå, dvs.
Ny!!: Hedelyng og Råjord · Se mere »
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Ny!!: Hedelyng og Rod (plantedel) · Se mere »
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Ny!!: Hedelyng og Skov · Se mere »
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Ny!!: Hedelyng og Spiring (plante) · Se mere »
Spore (botanik)
Sporer set under et mikroskop En spore indenfor botanikken betegner almindeligvis en haploid mellemgeneration hos sporeplanter, dvs.
Ny!!: Hedelyng og Spore (botanik) · Se mere »
Stedsegrøn
Stedsegrøn kaldes en plante, når den har grønne blade hele året.
Ny!!: Hedelyng og Stedsegrøn · Se mere »
Succession (økologi)
Her er sekundærsuccessionen forløbet så langt, at træer er ved at indvandre på et stykke tidligere landbrugsjord. Succession er et fagligt udtryk inden for økologi, hvor det betegner den udvikling, som sker med plante- og dyresamfundene på et område i løbet af et vist antal år.
Ny!!: Hedelyng og Succession (økologi) · Se mere »
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Ny!!: Hedelyng og Symbiose · Se mere »
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Ny!!: Hedelyng og Tokimbladede · Se mere »
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Ny!!: Hedelyng og Vækstform · Se mere »
Vej
E20 motorvejen ved afkørsel 53, Odense V i vestgående retning. Vindhallavegen ved Borgund i Lærdalen i Norge. En vej er en betegnelse for en færdselsåre (et strækningsanlæg, hvor man ønsker, at den ikke-sporførte trafik skal passere).
Ny!!: Hedelyng og Vej · Se mere »
Omdirigeringer her:
Calluna vulgaris, Hedelyng (Calluna vulgaris).
