Hurtigere adgang end browser!
44 relationer: Aks (plante), Anemone (Hepatica), Art, Bjerg, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Blomst, Blomstring (botanik), Calciumcarbonat, Canada, Canadisk blodurt, Danmark, Dækfrøede planter, Enkimbladede, Forår, Frøstjerne, Frugt, Græs-ordenen, Halvgræs-familien, Have, Hjerteblomst, Hvid druemunke, Jord, Løg-slægten, Løvfældende, Løvskov, Massachusetts, Mineralrige, Muld, Næringsstof (plantenæring), Nød, Planter, Rod (plantedel), Skov, Skovbundsbed, Spiring (plante), Springklap, Star-slægten, Staude, Stængel, USA, Vegetation, Vintergrøn (botanik).
Aks (plante)
''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.
Ny!!: Vejbredstar og Aks (plante) · Se mere »
Anemone (Hepatica)
Anemone (Hepatica) er en slægt af planter, der er udbredt i Europa, Asien og Nordamerika.
Ny!!: Vejbredstar og Anemone (Hepatica) · Se mere »
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Ny!!: Vejbredstar og Art · Se mere »
Bjerg
Bjerg i Alaska, 'Becharof National Wildlife Refuge'. Bjergged og alpeallike i Alperne. Bjerge kan være dannede ved vulkansk aktivitet, ved forskydninger i jordskorpen eller ved borterodering af omkringliggende, bløde bjergarter.
Ny!!: Vejbredstar og Bjerg · Se mere »
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Ny!!: Vejbredstar og Blad (plantedel) · Se mere »
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Ny!!: Vejbredstar og Bladformer · Se mere »
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Ny!!: Vejbredstar og Bladrand · Se mere »
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Ny!!: Vejbredstar og Blomst · Se mere »
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Ny!!: Vejbredstar og Blomstring (botanik) · Se mere »
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Ny!!: Vejbredstar og Calciumcarbonat · Se mere »
Canada
Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.
Ny!!: Vejbredstar og Canada · Se mere »
Canadisk blodurt
Canadisk blodurt (Sanguinaria canadensis) er en staude med oprette og ret store blade.
Ny!!: Vejbredstar og Canadisk blodurt · Se mere »
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Ny!!: Vejbredstar og Danmark · Se mere »
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Ny!!: Vejbredstar og Dækfrøede planter · Se mere »
Enkimbladede
De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.
Ny!!: Vejbredstar og Enkimbladede · Se mere »
Forår
Tidligt forårstegn: vintergækker. Forår er en af de fire årstider.
Ny!!: Vejbredstar og Forår · Se mere »
Frøstjerne
Frøstjerne (Thalictrum) er en slægt med flere end 120 arter, der er udbredt i alle egne af verden, undtagen Australien og Antarktis.
Ny!!: Vejbredstar og Frøstjerne · Se mere »
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Ny!!: Vejbredstar og Frugt · Se mere »
Græs-ordenen
Græs-ordenen (Poales) er en orden med mange familier.
Ny!!: Vejbredstar og Græs-ordenen · Se mere »
Halvgræs-familien
Halvgræs-familien (Cyperaceae) er en familie med forholdsvis få slægter.
Ny!!: Vejbredstar og Halvgræs-familien · Se mere »
Have
En dansk naturhave. En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål.
Ny!!: Vejbredstar og Have · Se mere »
Hjerteblomst
Hjerteblomst (Dicentra) er en slægt med 12 arter, der er udbredt i Nordamerika og Østasien.
Ny!!: Vejbredstar og Hjerteblomst · Se mere »
Hvid druemunke
Hvid druemunke (Actaea pachypoda) er en mellemstor staude med en tæt, grundstillet løvmasse og oprette til overhængende, blomsterbærende stængler.
Ny!!: Vejbredstar og Hvid druemunke · Se mere »
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Ny!!: Vejbredstar og Jord · Se mere »
Løg-slægten
Løgslægten (Allium) er udbredt med over 600 arter i Europa, Mellemøsten, Centralasien, Østasien og Nordamerika.
Ny!!: Vejbredstar og Løg-slægten · Se mere »
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Ny!!: Vejbredstar og Løvfældende · Se mere »
Løvskov
Bøg i Gribskov Løvskov er en skov bestående af løvtræer.
Ny!!: Vejbredstar og Løvskov · Se mere »
Massachusetts
Massachusetts er en delstat i USA.
Ny!!: Vejbredstar og Massachusetts · Se mere »
Mineralrige
En bjergkrystal. Mineralriget (Regnum Minerale) består af det uorganiske, knyttet til sten og jord.
Ny!!: Vejbredstar og Mineralrige · Se mere »
Muld
Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.
Ny!!: Vejbredstar og Muld · Se mere »
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Ny!!: Vejbredstar og Næringsstof (plantenæring) · Se mere »
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Ny!!: Vejbredstar og Nød · Se mere »
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ny!!: Vejbredstar og Planter · Se mere »
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Ny!!: Vejbredstar og Rod (plantedel) · Se mere »
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Ny!!: Vejbredstar og Skov · Se mere »
Skovbundsbed
Lysåbent skovbundsbed med Rhododendron og kun få bundplanter. Et skovbundsbed eller skovbed er et bed, der er anlagt med vækstbetingelser, der ligner skovbundens.
Ny!!: Vejbredstar og Skovbundsbed · Se mere »
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Ny!!: Vejbredstar og Spiring (plante) · Se mere »
Springklap
Springklap (Cardamine) er en planteslægt, der er udbredt i Europa, Nordasien og Nordamerika.
Ny!!: Vejbredstar og Springklap · Se mere »
Star-slægten
Star-slægten (Carex) er en planteslægt, der rummer rigtigt mange arter.
Ny!!: Vejbredstar og Star-slægten · Se mere »
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Ny!!: Vejbredstar og Staude · Se mere »
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Ny!!: Vejbredstar og Stængel · Se mere »
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Ny!!: Vejbredstar og USA · Se mere »
Vegetation
Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.
Ny!!: Vejbredstar og Vegetation · Se mere »
Vintergrøn (botanik)
En plante er vintergrøn, når den beholder de grønne blade vinteren over, men fælder dem i forbindelse med løvspring næste forår.
Ny!!: Vejbredstar og Vintergrøn (botanik) · Se mere »
Omdirigeringer her:
Carex plantaginea, Vejbred-Star, Vejbred-Star (Carex plantaginea).
