Indholdsfortegnelse
62 relationer: Aarhus, Amtmand, Øster Horne Herred, Århus Amt (før 1970), Århus Stift, Byfoged, Carl Frederik Bricka, Christian Teilmann Rosenørn, Dannebrogordenen, Dansk Biografisk Leksikon, Georg Kringelbach, Gyldendal, Henrik Christian Rosenørn-Lehn, Herredsfoged, Hersomgård, Ingeborg Christiane Rosenørn, Jægergården, Jurist, Justitsråd, Kammerherre, Kancelli, Københavns Universitet, Konferensråd, Kongevalgt, Major, Nørholm (herregård), Peder Otto Rosenørn (1778-1828), Rådgivende provinsialstænderforsamlinger, Rosenørn, Skanderborg Amt, Stiftamtmand, Thøger Emil Rosenørn, Varde, Vejle Amt (før 1970), Vester Horne Herred, Volontør, Wormskiold, 14. december, 14. oktober, 1784, 1802, 1804, 1806, 1808, 1810, 1811, 1812, 1814, 1815, 1821, ... Expand indeks (12 mere) »
Aarhus
Aarhus eller Århus er Danmarks næststørste og Jyllands største byområde med.
Se Carl Gustav Rosenørn og Aarhus
Amtmand
For kongeriget Danmark, dvs.
Se Carl Gustav Rosenørn og Amtmand
Øster Horne Herred
Øster Horne Herred var et herred i Ribe Amt.
Se Carl Gustav Rosenørn og Øster Horne Herred
Århus Amt (før 1970)
Århus Amt (før 1970) Århus Amt 1826; sognekommunerne indtegnet Århus Amt var et amt før Kommunalreformen i 1970.
Se Carl Gustav Rosenørn og Århus Amt (før 1970)
Århus Stift
Aarhus Domkirke er hovedkirke i Århus Stift. Aarhus Stift er et stift i Østjylland med bispesæde i Aarhus.
Se Carl Gustav Rosenørn og Århus Stift
Byfoged
Byfogeden var oprindelig kongens mand i lokalsamfundet, kendt fra 1400-tallet.
Se Carl Gustav Rosenørn og Byfoged
Carl Frederik Bricka
Carl Frederik Bricka (født 10. juli 1845 – død 23. august 1903) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, som er mest kendt for udgivelsen af Dansk Biografisk Leksikon.
Se Carl Gustav Rosenørn og Carl Frederik Bricka
Christian Teilmann Rosenørn
Christian Teilmann Rosenørn, født Rosenørn (født 8. april 1741 i Nykøbing Falster, død 27. februar 1812 i Thorstrup) var en dansk godsejer.
Se Carl Gustav Rosenørn og Christian Teilmann Rosenørn
Dannebrogordenen
Våben for Frederik 4. fra Riddersalen på Rosenborg. Skjoldet er omgivet af ordenstegnene for Dannebrogordenen og Elefantordenen. Dannebrogordenen er en dansk ridderorden indstiftet af Christian 5. i 1671 og senere forandret og udvidet.
Se Carl Gustav Rosenørn og Dannebrogordenen
Dansk Biografisk Leksikon
Dansk biografisk leksikon (DBL1) var det mest omfattende danske, biografiske opslagsværk.
Se Carl Gustav Rosenørn og Dansk Biografisk Leksikon
Georg Kringelbach
Georg Nicolai Kringelbach (født 29. januar 1839 på Roskilde Kro i Herstedvester Sogn, død 14. november 1912 på Frederiksberg) var en dansk arkivembedsmand.
Se Carl Gustav Rosenørn og Georg Kringelbach
Gyldendal
Gyldendal (1903-2010 formelt Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S) er Danmarks suverænt største forlag og det næstældste efter Schultz Forlag, som dog har været ejet af Gyldendal siden 2007.
Se Carl Gustav Rosenørn og Gyldendal
Henrik Christian Rosenørn-Lehn
Henrik Christian lensbaron Rosenørn-Lehn (født 6. september 1782 på Hersomgård, død 14. august 1847 på Orebygård) var en dansk godsejer og officer.
Se Carl Gustav Rosenørn og Henrik Christian Rosenørn-Lehn
Herredsfoged
Herredsfoged var indtil 1919 titlen på den øvrigheds-person der var dommer i et herred.
Se Carl Gustav Rosenørn og Herredsfoged
Hersomgård
Hersomgård er en herregård i Hersom Sogn i det tidligere Rinds Herred, Viborg Amt, nu Viborg Kommune.
Se Carl Gustav Rosenørn og Hersomgård
Ingeborg Christiane Rosenørn
Ingeborg Christiane Rosenørn, født Wormskiold (31. juli 1784 i København – 22. april 1859 på Amalienborg) var en dansk overhofmesterinde og filantrop, gift med Peder Otto Rosenørn og mor til Theodor Rosenørn-Teilmann.
Se Carl Gustav Rosenørn og Ingeborg Christiane Rosenørn
Jægergården
Jægergården var en gård opført som skyttehus i 1724 under herregården Marselisborg i Aarhus.
Se Carl Gustav Rosenørn og Jægergården
Jurist
J.H. Wessels humoristiske fremstilling af en arbejdende jurist (th.), der retter bager for smed, fra digtet ''Smeden og Bageren. Tegningen er af Theodor Kittelsen. En jurist er en person, som beskæftiger sig med jura.
Se Carl Gustav Rosenørn og Jurist
Justitsråd
Justitsråd var en dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret.
Se Carl Gustav Rosenørn og Justitsråd
Kammerherre
Norsk kammerherrenøgle Titlen kammerherre anvendes ved hoffet.
Se Carl Gustav Rosenørn og Kammerherre
Kancelli
Kancelli (latin cancelli gitter, skranke, regeringskontor) (Fremmedordbogen) er en generel betegnelse for middelalderligt skrivekontor med ansvar for produktion af officielle dokumenter.
Se Carl Gustav Rosenørn og Kancelli
Københavns Universitet
Københavns Universitet (fork. KU, eng.: University of Copenhagen, forkortet UCPH) er det ældste universitet og forskningsinstitution i Danmark.
Se Carl Gustav Rosenørn og Københavns Universitet
Konferensråd
Konferensråd var en dansk titel, der blev brugt fra slutningen af det 17. århundrede til omkring år 1900, oprindelig om kongens rådgivere i vigtige sager, senere blot som titel, der gav indehaveren rang i Rangfølgens klasse 2.
Se Carl Gustav Rosenørn og Konferensråd
Kongevalgt
Kongevalgt er betegnelse, der i kongeriger bruges om personer, som regeringen udpeger til indenrigspolitiske opgaver.
Se Carl Gustav Rosenørn og Kongevalgt
Major
Major (mellemste bøjning af: magnus for 'større') er en officersgrad i hær og luftvåben mellem kaptajn og oberstløjtnant.
Se Carl Gustav Rosenørn og Major
Nørholm (herregård)
Nørholm i 1870'erne Nørholm, i dag omtalt som Nørholm Gods er en dansk herregård, der ligger lidt nord for Sig, Thorstrup Sogn 8 km nord for Varde i Vestjylland, tæt på Varde Å.
Se Carl Gustav Rosenørn og Nørholm (herregård)
Peder Otto Rosenørn (1778-1828)
Peder Otto Rosenørn (24. juni 1778 på Hersomgård – 29. september 1828 på Ristrup ved Århus) var en dansk godsejer, stiftamtmand og kammerherre, ældre broder til Carl Gustav Rosenørn.
Se Carl Gustav Rosenørn og Peder Otto Rosenørn (1778-1828)
Rådgivende provinsialstænderforsamlinger
308x308px De Rådgivende Provinsialstænderforsamlinger eller blot Stænderforsamlingerne var fire rådgivende stænderforsamlinger i kongeriget Danmark og hertugdømmerne, der skulle rådgive den enevældige konge.
Se Carl Gustav Rosenørn og Rådgivende provinsialstænderforsamlinger
Rosenørn
Rosenørns våben tegnet 1887 af Anders Thiset Rosenørn er en nulevende dansk højadelig brevadelsslægt.
Se Carl Gustav Rosenørn og Rosenørn
Skanderborg Amt
Skanderborg Amt. Med blålige nuancer er indtegnet kommuner, der efter Kommunalreformen i 1970 gik til Århus Amt, og med gule og røde farver kommuner, der gik til Vejle Amt. Skanderborg Amt omkring 1900 Skanderborg Amt var et amt fra 1824 til 1867 og fra 1942 til Kommunalreformen i 1970.
Se Carl Gustav Rosenørn og Skanderborg Amt
Stiftamtmand
værk.
Se Carl Gustav Rosenørn og Stiftamtmand
Thøger Emil Rosenørn
Thøger Emilius "Emil" Rosenørn (15. maj 1787 på Hersomgård – 20. august 1819 i Atlanterhavet) var en dansk søofficer, bror til lensbaron Henrik Christian Rosenørn-Lehn samt stiftamtmændene Carl Gustav og Peder Otto Rosenørn.
Se Carl Gustav Rosenørn og Thøger Emil Rosenørn
Varde
Varde er en by i Sydvestjylland med.
Se Carl Gustav Rosenørn og Varde
Vejle Amt (før 1970)
Vejle Amt 1921Vejle amt omkring 1900 Vejle Amt hørte i middelalderen dels under Løversyssel (Bjerre og Hatting Herreder), under Jellingsyssel (Nørvang og Tørrild Herreder) og Almindsyssel (Jerlev, Holmans, Brusk, og Elbo Herreder).
Se Carl Gustav Rosenørn og Vejle Amt (før 1970)
Vester Horne Herred
Vester Horne Herred var et herred i Ribe Amt.
Se Carl Gustav Rosenørn og Vester Horne Herred
Volontør
En volontør arbejder på frivillig basis for et almennyttigt formål.
Se Carl Gustav Rosenørn og Volontør
Wormskiold
Wormskiold er en uddød dansk adelsslægt tilhørende lav- og brevadelen.
Se Carl Gustav Rosenørn og Wormskiold
14. december
14.
Se Carl Gustav Rosenørn og 14. december
14. oktober
14.
Se Carl Gustav Rosenørn og 14. oktober
1784
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1784 (tal).
Se Carl Gustav Rosenørn og 1784
1802
Året 1802 startede på en fredag.
Se Carl Gustav Rosenørn og 1802
1804
Året 1804 startede på en søndag.
Se Carl Gustav Rosenørn og 1804
1806
Året 1806 startede på en onsdag.
Se Carl Gustav Rosenørn og 1806
1808
Året 1808 startede på en fredag.
Se Carl Gustav Rosenørn og 1808
1810
Året 1810 startede på en mandag.
Se Carl Gustav Rosenørn og 1810
1811
Året 1811 startede på en tirsdag.
Se Carl Gustav Rosenørn og 1811
1812
Året 1812 startede på en onsdag.
Se Carl Gustav Rosenørn og 1812
1814
Året 1814 startede på en lørdag.
Se Carl Gustav Rosenørn og 1814
1815
Året 1815 startede på en søndag.
Se Carl Gustav Rosenørn og 1815
1821
Året 1821 startede på en mandag.
Se Carl Gustav Rosenørn og 1821
1825
Året 1825 startede på en lørdag.
Se Carl Gustav Rosenørn og 1825
1826
Året 1826 startede på en søndag.
Se Carl Gustav Rosenørn og 1826
1828
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1828 (tal).
Se Carl Gustav Rosenørn og 1828
1835
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1835 (tal).
Se Carl Gustav Rosenørn og 1835
1836
Året 1836 var et skudår og begyndte med en fredag.
Se Carl Gustav Rosenørn og 1836
1840
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1840 (tal).
Se Carl Gustav Rosenørn og 1840
1841
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1841 (tal).
Se Carl Gustav Rosenørn og 1841
1842
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1842 (tal).
Se Carl Gustav Rosenørn og 1842
1843
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1843 (tal).
Se Carl Gustav Rosenørn og 1843
1858
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1858 (tal).
Se Carl Gustav Rosenørn og 1858
1883
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1883 (tal).
Se Carl Gustav Rosenørn og 1883
27. juni
27.
Se Carl Gustav Rosenørn og 27. juni