Hurtigere adgang end browser!
65 relationer: A.D. Jørgensen, Adam af Bremen, Ansgar, Arnamagnæanske Samling, Ærkebiskop Eskil, Ærkebispedømmet Bremen, Biskop, Brevis Historia Regum Dacie, Chronicon Lethrense, Dåb, Domkapitel, Domkirke, Erik Emune, Etnonym, Georg Heinrich Pertz, Gesta Danorum, Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum, Handel, Harald Klak, Hardeknud, Håndværk, Historie, Institution, Jacob Langebek, Jørgen Olrik, Johannes Steenstrup, Kirke, Kirken, Kloster, Knud den Store, Knud Lavard, Kong Frode, Konge, Kristendommens indførelse i Danmark, Landbrug, Leding, Litteratur, Lund Domkirke, Magnus den Gode, Mainz, Martin Clarentius Gertz, Oluf Haraldsen, Ormen hin Lange, Peder Bodilsen, Præst, Ribe Domkirke, Rike, Roskilde, Roskilde Domkirke, Saxo Grammaticus, ..., Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie, Selskabet til Historiske Kildeskrifters Oversættelse, Skandinavien, Slesvig Domkirke, Stednavn, Sven Aggesen, Svend Estridsen, Svend Tveskæg, Tiende, Ting (folkeforsamling), Ulf jarl, Valdemar Sejr, Vestervig Kirke, Vikingetid, Vor Frue Kirke (Aarhus). Expand indeks (15 mere) »
A.D. Jørgensen
Adolph Ditlev Jørgensen (født 11. juni 1840 i Gråsten, død 5. oktober 1897 på Frederiksberg) var en dansk historiker og rigsarkivar.
Ny!!: Roskildekrøniken og A.D. Jørgensen · Se mere »
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Ny!!: Roskildekrøniken og Adam af Bremen · Se mere »
Ansgar
Ansgar (født 801 i Amiens, død 865 i Bremen) også kaldet Nordens apostel, var en frankisk benediktinermunk, som forsøgte at gøre danerne kristne, da han rejste med Harald Klak til Danmark efter dennes dåb i Frankerriget.
Ny!!: Roskildekrøniken og Ansgar · Se mere »
Arnamagnæanske Samling
Side fra Codex Frisianus, der indgår i den Arnamagnæanske Samling Den Arnamagnæanske Samling eller Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling, på islandsk Handritasafn Árna Magnússonar er en samling af håndskrifter, der har sit navn fra den islandske lærde historiker Árni Magnússon (1663-1730) — Arnas Magnæus på latin.
Ny!!: Roskildekrøniken og Arnamagnæanske Samling · Se mere »
Ærkebiskop Eskil
Eskils borg i Åhus. Ærkebiskop Eskil af Lund (ca. 1100 til 1181).
Ny!!: Roskildekrøniken og Ærkebiskop Eskil · Se mere »
Ærkebispedømmet Bremen
Udbredelsen af ærkebispedømmet Hamborg-Bremen i 1618 Ærkebispesædet i Hamborg-Bremen etableredes 831 i Hamborg som det karolingske Tysk-romerske riges yderste mission mod nord og øst, men blev 845/847 trukket tilbage til det mere sikre Bremen, som siden 787 havde været bispesæde grundlagt af Karl den Store, men nu blev slået sammen med Hamborgstiftet.
Ny!!: Roskildekrøniken og Ærkebispedømmet Bremen · Se mere »
Biskop
Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.
Ny!!: Roskildekrøniken og Biskop · Se mere »
Brevis Historia Regum Dacie
Brevis Historia Regum Dacie (dansk: "Kortfattet Historie om Danernes Konger") af den danske historiker Sven Aggesen er den tidligst kendte danmarkskrønike nedskrevet af en navngiven forfatter.
Ny!!: Roskildekrøniken og Brevis Historia Regum Dacie · Se mere »
Chronicon Lethrense
Lejrekrøniken Lejrekrøniken eller Chronicon Lethrense er en kort latinsk krønike fra Lejre skrevet i det 12. århundrede.
Ny!!: Roskildekrøniken og Chronicon Lethrense · Se mere »
Dåb
Michael Anchers maleri ''En Barnedaab'' med hustruen Anna Ancher og datteren Helga Ancher. Malet 1883-1888. Maleriet indgår i Ribe Kunstmuseums samling. Moderne barnedåb. Dåb (af norrønt deypa, gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein, hvor man ved dåben dryppede vand over barnet – ausa vatn/verpa vatnia á.
Ny!!: Roskildekrøniken og Dåb · Se mere »
Domkapitel
Domkapitel (latin capitulum) kaldes i den romersk-katolske kirke det ordnede fællesskab af præster ved en domkirke.
Ny!!: Roskildekrøniken og Domkapitel · Se mere »
Domkirke
Katedralen i Chartres Helsinki Domkirke i Helsinki, Finland Domkirken i Salta City, Argentina En domkirke eller katedral (Latin: ecclesia major, cathedralis) er hovedkirken i et stift, hvortil der i middelalderen var knyttet et domkapitel.
Ny!!: Roskildekrøniken og Domkirke · Se mere »
Erik Emune
Erik Emune (Erik 2. var konge af Danmark 1134-1137 og søn af Erik Ejegod og en ukendt frille. Han gjorde det af med kongsemnerne Magnus den Stærke og Harald Kesja. Tilnavnet Emune betyder "den altid huskede", "evigt mindet". Efter sin flugt til Skåne blev han også kaldt Erik Harefod.
Ny!!: Roskildekrøniken og Erik Emune · Se mere »
Etnonym
Etnonym fra ἔθνος, nation og ὄνομα., navn) er navnet, der anvendes om en given etnisk gruppe. Etnonymer kan opdeles i to kategorier: exonymer (hvor navnet på den etniske gruppe er blevet skabt af en anden gruppe af mennesker) og endonymer eller autonymer (hvor navnet er oprettet og anvendes af den etniske gruppe selv). Navnet tyskere er et eksempel på etnonym for den etnisk dominerende gruppe i Tyskland. Etnonymet tyskere, der anvendes i Danmark, er et exonym. På engelsk benyttes betegnelsen Germans, der, ligesom det danske er etnonym og exonym, på trods af at "Germans" har rod i det latinske "Germania". Omvendt bruger tyskerne selv endonymet die Deutschen. Tyskerne betegnes med exonymer på mange europæiske sprog som italiensk Tedeschi, fransk Allemands, spansk Alemanes og polsk niemcy. Kategori:Ordtyper Kategori:Sprogforskning.
Ny!!: Roskildekrøniken og Etnonym · Se mere »
Georg Heinrich Pertz
Georg Heinrich Jakob Pertz (født 28. marts 1795 i Hannover, død 7. oktober 1876 i München) var en tysk historiker.
Ny!!: Roskildekrøniken og Georg Heinrich Pertz · Se mere »
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Ny!!: Roskildekrøniken og Gesta Danorum · Se mere »
Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum
Begyndelsen på Bog 1 i Wien-manuskriptet (''Codex Vindobonensis'' 521, fol. 3r). Første side i ''descriptio insularum aquilonis'' i Wien-manuskriptet (Codex Vindobonensis 521, fol. 69v). Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum ("De Hamburgske ærkebiskoppers gerninger") eller Adam af Bremens krønike er en afhandling skrevet mellem 1073 og 1076 af Adam af Bremen, som lavede tilføjelser (scholia) til sin død (muligvis 1081; før 1085).
Ny!!: Roskildekrøniken og Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum · Se mere »
Handel
Handel refererer til en situation, hvor en eller flere handlende (kunder) mødes med en eller flere andre handlende (sælgere) for at udveksle handelsvarer, serviceydelser eller produkter.
Ny!!: Roskildekrøniken og Handel · Se mere »
Harald Klak
Harald (i senere historieskrivning Harald Klak død ca. 842) var dansk medkonge 812- 813, 819-823 og 826–827) men levede store dele af sit liv i eksil i Rüstringen som lensmand for Frankerriget.
Ny!!: Roskildekrøniken og Harald Klak · Se mere »
Hardeknud
Mønt præget for Hardeknud. Hardeknud (Knud 3.) (1018 – 8. juni 1042) var søn af Knud den Store og Emma af Normandiet.
Ny!!: Roskildekrøniken og Hardeknud · Se mere »
Håndværk
En pottemager udøver sit håndværk Begrebet håndværk dækker bredt over håndværksfagene, hvis udøvere kaldes håndværkere.
Ny!!: Roskildekrøniken og Håndværk · Se mere »
Historie
Kristian Erslev i 1922. Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark. Historie henviser enten til det, der skete i fortiden, eller forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs.
Ny!!: Roskildekrøniken og Historie · Se mere »
Institution
Institutioner er betegnelse for sociale strukturer eller mekanismer til styring og/eller regulering af flere individers samarbejde på en måde, der regulerer flere personers adfærd eller optræden i forhold til hinanden eller i en kombination med det omkringliggende samfund.
Ny!!: Roskildekrøniken og Institution · Se mere »
Jacob Langebek
Jacob Langebek (født 23. januar 1710, død 16. august 1775) var dansk gehejmearkivar og historiker.
Ny!!: Roskildekrøniken og Jacob Langebek · Se mere »
Jørgen Olrik
Jørgen Olrik (født 10. august 1875 på Frederiksberg, død 4. maj 1941 i Charlottenlund) var en dansk kulturhistoriker.
Ny!!: Roskildekrøniken og Jørgen Olrik · Se mere »
Johannes Steenstrup
Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (født 5. december 1844 i Sorø, død 3. august 1935 på Frederiksberg) var en dansk historiker og professor.
Ny!!: Roskildekrøniken og Johannes Steenstrup · Se mere »
Kirke
Kirke har flere betydninger: Kristendom mv..
Ny!!: Roskildekrøniken og Kirke · Se mere »
Kirken
Kirken i bestemt form – og ofte med stort begyndelsesbogstav – er det, kristne i den apostolske og nikænske trosbekendelse bekender troen på således: "Vi tror...
Ny!!: Roskildekrøniken og Kirken · Se mere »
Kloster
Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.
Ny!!: Roskildekrøniken og Kloster · Se mere »
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Ny!!: Roskildekrøniken og Knud den Store · Se mere »
Knud Lavard
Knud Lavard (ca. 1096 – 7. januar 1131 i Haraldsted) var hertug af Slesvig (dengang Jylland/Sønderjylland) 1115-31 og vendernes knes (fyrste) fra 1128/29 til sin død.
Ny!!: Roskildekrøniken og Knud Lavard · Se mere »
Kong Frode
Frode eller Frode Fredegod er navnet på en hel stribe konger, der omtales af Saxo i Danmarks Riges Krønike.
Ny!!: Roskildekrøniken og Kong Frode · Se mere »
Konge
En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).
Ny!!: Roskildekrøniken og Konge · Se mere »
Kristendommens indførelse i Danmark
Den Store Jellingsten, med afbildning af Kristus med udstrakte arme, men uden kors. Rejst af Harald Blåtand I sidste halvdel af det 10. århundrede. Kristendommens indførelse i Danmark eller religionsskiftet i Danmark var den langvarige proces, der førte til, at den traditionelle nordiske religion blev udskiftet med kristendommen som den dominerende religion i Danmark.
Ny!!: Roskildekrøniken og Kristendommens indførelse i Danmark · Se mere »
Landbrug
Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.
Ny!!: Roskildekrøniken og Landbrug · Se mere »
Leding
Leding (latin: expeditio) var den ældste militære organisationsform i Skandinavien.
Ny!!: Roskildekrøniken og Leding · Se mere »
Litteratur
Gamle bøger fra Merton College' bibliotek. Litteratur - afledt af littera; bogstav - betegner næsten enhver form for skrift.
Ny!!: Roskildekrøniken og Litteratur · Se mere »
Lund Domkirke
Lund Domkirke Det astronomiske ur, ''Horologium Mirabile Lundense'', som kom til i 1425, kan ses i Lund Domkirke. Finn, der prøver at knække en søjle i krypten. Lund Domkirke er Nordens største metropolitankirke.
Ny!!: Roskildekrøniken og Lund Domkirke · Se mere »
Magnus den Gode
Kong Magnus ledte den danske hær an under slaget på Lyrskov Hede i 1043. Magnus den Gode (1024 – 25. oktober 1047), også Magnus Olavsson, var konge af Norge fra 1035–1047 og af Danmark 1042–1047.
Ny!!: Roskildekrøniken og Magnus den Gode · Se mere »
Mainz
Mainz er en tysk by med 199.752 (2009) indbyggere.
Ny!!: Roskildekrøniken og Mainz · Se mere »
Martin Clarentius Gertz
Martin Clarentius Gertz (14. december 1844 i Svendborg – 20. april 1929 på Frederiksberg), ofte forkortet M.Cl.
Ny!!: Roskildekrøniken og Martin Clarentius Gertz · Se mere »
Oluf Haraldsen
Oluf Haraldsen til tider også kaldet Oluf 2. (død 1143) var søn af Harald Kesja og dennes ægtefælle Ragnhild.
Ny!!: Roskildekrøniken og Oluf Haraldsen · Se mere »
Ormen hin Lange
Ormen hin Lange af Halfdan Egedius. Ormen hin Lange på frimærke fra Færøerne Ormen hin Lange er det kendteste langskibe fra vikingetiden.
Ny!!: Roskildekrøniken og Ormen hin Lange · Se mere »
Peder Bodilsen
Peder Bodilsen (død tidligst 1142) var en sjællandsk stormand.
Ny!!: Roskildekrøniken og Peder Bodilsen · Se mere »
Præst
Engelsk præst. Dansk præst (Tage Schack). Kinesisk taoistpræst. En katolsk præst under en dåb. Præst af græsk: presbytos, der betyder 'ældre', var betegnelsen for en menighedsforstander i oldkirken.
Ny!!: Roskildekrøniken og Præst · Se mere »
Ribe Domkirke
Jørgen Roed, ''Interiør. Ribe domkirke'', 1836, Den Hirschsprungske Samling. Ribe Domkirke er dedikeret til Jomfru Maria og er Danmarks eneste femskibede kirke.
Ny!!: Roskildekrøniken og Ribe Domkirke · Se mere »
Rike
Rike (eller Ricco) (død omkring 1139), var biskop i Slesvig og Roskilde Stifter.
Ny!!: Roskildekrøniken og Rike · Se mere »
Roskilde
Roskilde er en dansk by på Østsjælland ud til den sydøstlige del af Roskilde Fjord.
Ny!!: Roskildekrøniken og Roskilde · Se mere »
Roskilde Domkirke
Roskilde Domkirke er domkirken i Roskilde.
Ny!!: Roskildekrøniken og Roskilde Domkirke · Se mere »
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Ny!!: Roskildekrøniken og Saxo Grammaticus · Se mere »
Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie
Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie (Kildeskriftselskabet) er et dansk selskab, der udgiver kilder og hjælpemidler til studiet af dansk historie.
Ny!!: Roskildekrøniken og Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie · Se mere »
Selskabet til Historiske Kildeskrifters Oversættelse
Selskabet til Historiske Kildeskrifters Oversættelse blev stiftet i 1875 af personer med tilknytning til folkehøjskolebevægelsen i Danmark og Norge.
Ny!!: Roskildekrøniken og Selskabet til Historiske Kildeskrifters Oversættelse · Se mere »
Skandinavien
Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.
Ny!!: Roskildekrøniken og Skandinavien · Se mere »
Slesvig Domkirke
Slesvig Domkirke (Schleswiger Dom; officielt Sankt-Petri-Dom zu Schleswig) er en domkirke i Slesvig by.
Ny!!: Roskildekrøniken og Slesvig Domkirke · Se mere »
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Ny!!: Roskildekrøniken og Stednavn · Se mere »
Sven Aggesen
Sven Aggesen (fornavnet staves også Svend, efternavnet også Aagesen, Aggesøn, Agessøn; latin: Sveno Aggonis) var en dansk historiker fra det 12. århundrede.
Ny!!: Roskildekrøniken og Sven Aggesen · Se mere »
Svend Estridsen
Fantasiportræt fra 17. århundrede. Svend Estridsen eller Svend Estridsøn (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre; født ca. 1019, død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død.
Ny!!: Roskildekrøniken og Svend Estridsen · Se mere »
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Ny!!: Roskildekrøniken og Svend Tveskæg · Se mere »
Tiende
Bønderne betaler en tiendedel Tiende bruges om den skat på en tiendedel af indkomsten, der oprindeligt betaltes til en kirke eller en lignende religiøs institution.
Ny!!: Roskildekrøniken og Tiende · Se mere »
Ting (folkeforsamling)
Tingsted i Gulde i Angel Ting (oldnordisk: þing) var i vikingetid og middelalder en folkeforsamling, hvor folket udøvede dømmende og lovgivende magt - det er bl.a. beskrevet hos Meyer, 1949 Danske bylag, men empirien er selvfølgelig så om så.
Ny!!: Roskildekrøniken og Ting (folkeforsamling) · Se mere »
Ulf jarl
Ulf jarl (født omkring 988, myrdet den 31. december 1026 i Trefoldighedskirken i Roskilde) var en dansk jarl, vikingehøvding, statholder og rigsforstander af Danmark under Knud den Store.
Ny!!: Roskildekrøniken og Ulf jarl · Se mere »
Valdemar Sejr
Valdemar Sejr (Valdemar 2. (maj/juni 1170 i Ribe – 28. marts 1241) i Vordingborg) var konge af Danmark fra 1202 til sin død.
Ny!!: Roskildekrøniken og Valdemar Sejr · Se mere »
Vestervig Kirke
Vestervig Kirke er kirken i Vestervig Sogn i Thisted Kommune.
Ny!!: Roskildekrøniken og Vestervig Kirke · Se mere »
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Ny!!: Roskildekrøniken og Vikingetid · Se mere »
Vor Frue Kirke (Aarhus)
Vor Frue Kirke er Aarhus Midtbys anden middelalderkirke ved siden af den (næsten) jævnaldrende Aarhus Domkirke.
Ny!!: Roskildekrøniken og Vor Frue Kirke (Aarhus) · Se mere »
Omdirigeringer her:
Chronicon Roskildense, Roskilde krøniken, Roskilde-krøniken.
