Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

DDR's historie

Indeks DDR's historie

Forsamlingen på det 9. Folkeråd i Østberlin, hvor DDR blev stiftet. Parolen lød: "Nur eine gesamtdeutsche Regierung überwindet die nationale Not" ("Kun en fællestysk regering overvinder den nationale nød") Tyske Demokratiske Republik (ty: Deutsche Demokratische Republik (DDR)) var en stat i Centraleuropa.

Indholdsfortegnelse

  1. 140 relationer: Afnazificering, Afstalinisering, Alexanderplatz, Allianz für Deutschland, ARD, Østberlin, Østblokken, Berlinmuren, Besættelseszoner i Tyskland efter 2. verdenskrig, Blokaden af Berlin, Blokparti, Bonn, Bruxelles, Budapest, Centraleuropa, Christlich-Demokratische Union Deutschlands (DDR), Comecon, D-mark, DDR, Den kolde krig, Den paneuropæiske picnic, Den Røde Hær, Destabilisering, Det allierede kontrolråd, Dresden, Egon Krenz, Erich Honecker, Erich Mielke, Fürstenberg/Havel, Femårsplan, Foråret i Prag, Frankrig, Freie Deutsche Jugend, Günter Schabowski, Glasnost, Gregor Gysi, Hallsteindoktrinen, Helsingfors-erklæringen, Indre tyske grænse, Jaltakonferencen, Josef Stalin, Karl Liebknecht, Kommunistische Partei Deutschlands, Konfirmation, Kulturbund der DDR, Landbrugsproduktionskooperativ, Leipzig, Liberal-Demokratische Partei Deutschlands, London, Lothar de Maizière, ... Expand indeks (90 mere) »

Afnazificering

Afnazificering af tyskere, østrigere og andre efter 2. verdenskrig blev foranlediget af De Allierede ved specielt oprettede domstole, som var godkendt på Potsdam-konferencen i 1945.

Se DDR's historie og Afnazificering

Afstalinisering

Afstaliniseringens fader, Nikita Khrusjtjov. Eisenhüttenstadt, da byen i 1953 fik navnet Stalinstadt. Byen fik sit oprindelige navn igen i 1961. Afstalinisering (translit) omfattede en række politiske reformer i Sovjetunionen efter den mangeårige leder Josef Stalins død i 1953, og optøningen forårsaget af Nikita Khrusjtjovs opstigning til magten og hans ”hemmelige” tale fra 1956, "Om personkulten og dens konsekvenser", som fordømte Stalins persondyrkelse og det Stalins politiske styre.

Se DDR's historie og Afstalinisering

Alexanderplatz

Alexanderplatz, set fra Fernsehturm, 2009. Alexanderplatz (populært blot Alex) er en central plads og trafikknudepunkt i Tysklands hovedstad, Berlin, som er opkaldt efter den russiske zar Alexander 1. Paradepladsen, der oprindeligt lå foran den gamle kongeport, stammer tilbage fra det 17.

Se DDR's historie og Alexanderplatz

Allianz für Deutschland

Valgplakat for Allianz für Deutschland ved valget i DDR i 1990 Allianz für Deutschland (dansk: "Alliancen for Tyskland") var et borgerligt valgforbund ved det første og sidste frie valg til Volkskammer i DDR den 18. marts 1990.

Se DDR's historie og Allianz für Deutschland

ARD

thumb Medlemmer af ARD ARD (Arbeitsgemeinschaft der öffentlich-rechtlichen Rundfunkanstalten der Bundesrepublik Deutschland) er en sammenslutning af offentlige radio- og tv-stationer i forbundsrepublikken Tyskland.

Se DDR's historie og ARD

Østberlin

Østberlin er den del af det delte Berlin, som fra 1945 til 1990 var hovedstad i den sovjetiske sektor efter Nazitysklands sammenbrud og senere DDR.

Se DDR's historie og Østberlin

Østblokken

Østblokken #f5a971 Kommunistiske stater i Europa før Tito-Stalin-konflikten i 1948. Østblokken var under Den kolde krig den almene betegnelse for landene, der var allierede med Sovjetunionen.

Se DDR's historie og Østblokken

Berlinmuren

"Arbejderklassens kampgrupper" lukker grænsen, hvor Muren skal rejses. 13. august 1961. Filmavis fra Berlinmurens etårsdag i 1962. Hjørnet Ackerstraße-Bernauer Straße i 1963 og 2011 - med og uden Muren. Det berømte ''You are leaving the American sector.'' "De forlader den amerikanske sektor." Muren og ingenmandsland, set fra Axel Springer-bygningen, 1984.

Se DDR's historie og Berlinmuren

Besættelseszoner i Tyskland efter 2. verdenskrig

Besættelseszonerne i Tyskland efter 2.

Se DDR's historie og Besættelseszoner i Tyskland efter 2. verdenskrig

Blokaden af Berlin

Tempelhof lufthavnen i 1948 Blokaden af Berlin var en blokade af Vestberlin i 1948-1949 under Den Kolde Krig.

Se DDR's historie og Blokaden af Berlin

Blokparti

Møde i Demokratischer Block i DDR i november 1989. I midten kommunistpartiets generalsekretær Egon Krenz Et Blokparti er en betegnelse anvendt om politiske partier, som eksisterede i kommunistiske diktaturer i østblokken ved siden af det herskende kommunistparti, og som indgik i en partiblok sammen med kommunistpartiet.

Se DDR's historie og Blokparti

Bonn

Bonn (officiel Bundesstadt Bonn) er en tysk by med omkring 300.000 indbyggere.

Se DDR's historie og Bonn

Bruxelles

Bruxelles eller Bryssel (Brussel; Bruxelles; Brüssel) indeholder Belgiens hovedstad, Bruxelles-Ville.

Se DDR's historie og Bruxelles

Budapest

Budapest er Ungarns hovedstad.

Se DDR's historie og Budapest

Centraleuropa

Centraleuropa opgjort i nutidige stater. Centraleuropa eller Mellemeuropa omfatter et ikke veldefineret område i Europa, og kan opgøres på flere måder.

Se DDR's historie og Centraleuropa

Christlich-Demokratische Union Deutschlands (DDR)

Christlich-Demokratische Union Deutschlands, eller blot CDU, var et blokparti i DDR.

Se DDR's historie og Christlich-Demokratische Union Deutschlands (DDR)

Comecon

Medlemmerne af Comecon med rødt, associerede medlemmer med lyserødt og observatører med gult. Council for Mutual Economic Assistance (COMECON / Comecon / CMEA / CAME), 1949 – 1991, var en økonomisk organisation af østbloklande og en form for modstykke til EF.

Se DDR's historie og Comecon

D-mark

1-DM-seddel fra førsteudgaven i 1948. For- og bagside. D-Marken eller den Deutsche Mark (forkortet DM eller DEM) var en møntenhed i Tyskland, der blev indført i 1948 i den vestlige besættelseszone som afløser for den værdiløse Reichsmark.

Se DDR's historie og D-mark

DDR

Den Tyske Demokratiske Republik (Deutsche Demokratische Republik, DDR), eller (uofficielt) Østtyskland, var en tysk stat, der eksisterede fra 1949 til 1990.

Se DDR's historie og DDR

Den kolde krig

Under den kolde krig stod NATO-landene (eller Vestblokken, vist med blå) over for Warszawapagt-landene (eller Østblokken, vist med rød). Berlinmuren var et af den kolde krigs mest ikoniske symboler. Den kolde krig er betegnelsen for de konflikter i international politik, der opstod mellem landene i de to militæralliancer NATO og Warszawapagten (anført af hhv.

Se DDR's historie og Den kolde krig

Den paneuropæiske picnic

Den paneuropæiske picnic var en fredsdemonstration ved grænsen mellem Østrig og Ungarn nær byen Sopron (Ödenburg).

Se DDR's historie og Den paneuropæiske picnic

Den Røde Hær

Den Røde Hærs flag. Arbejdernes og Bøndernes Røde Hær (Рабоче-крестьянская Красная армия, РККА,, RKKA, ofte forkortet på russisk til Красная aрмия; KA, på dansk: Den Røde Hær) var hæren og flyvevåbnet i den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik, og efter 1922 Unionen af socialistiske sovjetrepublikker.

Se DDR's historie og Den Røde Hær

Destabilisering

Destabilisering betyder "at gøre noget ustabilt".

Se DDR's historie og Destabilisering

Det allierede kontrolråd

Kammergericht bygningen i Berlin var 1945-1990 hovedkvarter for det allierede kontrolråd. Udsigt fra Kleistpark Det allierede kontrolråd (engelsk: Allied Control Council, tysk Alliierter Kontrollrat) var et politisk organ, som ledede den allierede besættelse af Tyskland efter 2. Verdenskrig.

Se DDR's historie og Det allierede kontrolråd

Dresden

Dresden City (photo 2008) Dresden er en tysk storby og hovedstad i delstaten Sachsen.

Se DDR's historie og Dresden

Egon Krenz

Egon Krenz (født 19. marts 1937) er en tidligere politiker fra DDR's socialistparti.

Se DDR's historie og Egon Krenz

Erich Honecker

Erich Honecker (født 25. august 1912 i Neunkirchen, død 29. maj 1994 i Santiago de Chile) var en tysk kommunist som ledede DDR fra 1971 frem til 1989.

Se DDR's historie og Erich Honecker

Erich Mielke

Erich Fritz Emil Mielke (født 28. december 1907 i Berlin, død 21. maj 2000 i Berlin) var en drabsdømt tysk kommunist og minister for Ministerium für Staatssicherheit i DDR fra 1957 til DDR's sammenbrud i 1989.

Se DDR's historie og Erich Mielke

Fürstenberg/Havel

Fürstenberg er en by i landkreis Oberhavel i den den tyske delstat Brandenburg.

Se DDR's historie og Fürstenberg/Havel

Femårsplan

I DDR lægges nytårsdag 1951 grundsten til en ny bygning for at markere begyndelsen af den første femårsplan i landet. En femårsplan (пятилетка) var i Sovjetunionen og andre socialistiske lande et anvendt instrument til at koordinere planøkonomien.

Se DDR's historie og Femårsplan

Foråret i Prag

Mindemærke for studenten Jan Palach, der tog sit liv den 16. januar 1969 i protest over, at den tjekkoslovakiske reformbevægelse var blevet knust. Foråret i Prag var en udvikling med reformer for at liberalisere og demokratisere staten, som det kommunistiske parti under ledelse af Alexander Dubček iværksatte i Tjekkoslovakiet fra januar 1968 til 21.

Se DDR's historie og Foråret i Prag

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Se DDR's historie og Frankrig

Freie Deutsche Jugend

Freie Deutsche Jugend (FDJ) er en kommunistisk ungdomsorganisation, der var en stor organisation i DDR.

Se DDR's historie og Freie Deutsche Jugend

Günter Schabowski

Pressekonference med Schabowski den 9. november 1989 Günter Schabowski (født 4. januar 1929 i Anklam i Mecklenburg i Tyskland, død 1. november 2015 i Berlin) var en kommunistisk politiker i DDR.

Se DDR's historie og Günter Schabowski

Glasnost

Sovjetisk frimærke fra 1988: (1) ''Perestrojka fortsætter udviklingen fra Oktoberrevolutionen''; (2) ''Udvikling, Demokratisering, Glasnost'' Glasnost er russisk og betyder "åbenhed".

Se DDR's historie og Glasnost

Gregor Gysi

Gregor Gysi (udtales "gisi", født 16. januar 1948 i Berlin) er en tysk politiker (SED/PDS/Die Linkspartei/Die Linke).

Se DDR's historie og Gregor Gysi

Hallsteindoktrinen

Walter Hallstein (1957) Hallsteindoktrinen var en udenrigspolitisk doktrin i Forbundsrepublikken Tyskland (Vesttyskland) i perioden 1955 til 1969, dvs.

Se DDR's historie og Hallsteindoktrinen

Helsingfors-erklæringen

Helsingfors-erklæringen er sluterklæringen på OSCE-konferencen, der blev afholdt i Finlandiahuset i Helsinki i Finland i juli og den 1.

Se DDR's historie og Helsingfors-erklæringen

Indre tyske grænse

Indre tyske grænse i 1962, med pigtråd, vagttårne og minefelter Den indre tyske grænse (tysk: innerdeutsche Grenze eller deutsch-deutsche Grenze, oprindeligt også Zonengrenze) var grænsen mellem den Tyske Demokratiske Republik (DDR, Østtyskland) og Forbundsrepublikken Tyskland (BRD, Vesttyskland) 1949-1990.

Se DDR's historie og Indre tyske grænse

Jaltakonferencen

Livadiapaladset, stedet, hvor konferencen blev afholdt Et af mødelokalerne for ''De Tre Store'' Jaltakonferencen var et topmøde der blev afholdt fra den 4. til den 11. februar 1945 mellem statslederne fra USA (Franklin D. Roosevelt), Storbritannien (Winston Churchill) og Sovjetunionen (Josef Stalin).

Se DDR's historie og Jaltakonferencen

Josef Stalin

Josef Stalin (Иосиф Виссарионович Сталин,; იოსებ ბესარიონის ძე ჯუღაშვილი, oprindeligt kaldet Иосиф Виссарионович Джугашвили,; født 18. december 1878 (Stalin opgav fødselsdatoen til 21.

Se DDR's historie og Josef Stalin

Karl Liebknecht

Karl Liebknecht omkring 1911 Karl Liebknecht (født 13. august 1871 Leipzig, død 15. januar 1919 Berlin) var en tysk, socialistisk politiker, søn af Wilhelm Liebknecht.

Se DDR's historie og Karl Liebknecht

Kommunistische Partei Deutschlands

Kommunistische Partei Deutschlands var et tysk, kommunistisk, politisk parti, der eksisterede fra 1919 til 1968.

Se DDR's historie og Kommunistische Partei Deutschlands

Konfirmation

Konfirmander Elisabeth Jerichau Baumann, ''En ung konfirmand i hvid silkekjole, guldkors om halsen og salmebog i hånden'' Konfirmation (af confirmatio, bekræftelse) er en kirkelig handling, som bekræfter dåben.

Se DDR's historie og Konfirmation

Kulturbund der DDR

Kulturbund der DDR var en sammenslutning af lokale kulturelle foreninger i DDR.

Se DDR's historie og Kulturbund der DDR

Landbrugsproduktionskooperativ

Progress E 512 mejetærsker under hvedehøsten nær Großbothen, Kreis Grimma, 1986. Landbrugsproduktionskooperativet (tysk: Landwirtschaftliche Produktionsgenossenschaft LPG) var den kooperative sammenslutning af landmænd og deres produktionsmidler og andre ansatte til den kollektive landbrugsproduktion i DDR (Østtyskland), hvilket stadig var delvist frivilligt i begyndelsen af 1952 og senere ufrivilligt på grund af tvangskollektivisering.

Se DDR's historie og Landbrugsproduktionskooperativ

Leipzig

Leipzig er den største by i delstaten Sachsen i Tyskland.

Se DDR's historie og Leipzig

Liberal-Demokratische Partei Deutschlands

Liberal-Demokratische Partei Deutschlands, forkortet LDP eller LDPD, var et blokparti i DDR.

Se DDR's historie og Liberal-Demokratische Partei Deutschlands

London

London er hovedstaden og den største metropolregion i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Se DDR's historie og London

Lothar de Maizière

Lothar de Maizière (født 2. marts 1940 i Nordhausen i Thüringen) er en tysk kristeligdemokratisk politiker, som var DDRs sidste og eneste demokratisk udpegede statsminister og efter den tyske genforening føderal minister uden portefølje i Helmut Kohls regering.

Se DDR's historie og Lothar de Maizière

Luftbro

C-54 Skymasters under luftbroen til Berlin En luftbro er kontinuerlige lufttransporter til områder utilgængelige for overfladetransport.

Se DDR's historie og Luftbro

Mark der DDR

10 Mark-seddel fra DDR 1 M mønt fra DDR Mark der DDR eller Ostmark var betegnelsen for den møntenhed, der blev brugt i DDR i perioden 1948-1990.

Se DDR's historie og Mark der DDR

Marshallplanen

Kort som viser hvor meget landene relativt fik i hjælp (røde søjler). Mærkat anvendt på hjælpepakker En af mange plakater lavet af ''Economic Cooperation Administration'', et agentur under den amerikanske regering, for at sælge Marshallplanen i Europa.

Se DDR's historie og Marshallplanen

Marxisme

Marxisme er en samling af ideer og teorier, der bygger på Karl Marx' analyse og kritik af kapitalismen.

Se DDR's historie og Marxisme

Meißen

Meißen (sorbisk Mišno, latin: Misena) er administrationsby i Landkreis Meißen i den tyske delstat Sachsen, har knap 30.000 indbyggere og har betegnelsen Große Kreisstadt.

Se DDR's historie og Meißen

Mikhail Gorbatjov

Mikhail Sergejevitj Gorbatjov (Михаи́л Серге́евич Горбачёв, af Горба́ч.

Se DDR's historie og Mikhail Gorbatjov

National-Demokratische Partei Deutschlands

National-Demokratische Partei Deutschlands (NDPD) var et blokparti i DDR.

Se DDR's historie og National-Demokratische Partei Deutschlands

Nationale Front

Taler i Folkekammeret ved dets anden samling i oktober 1949Æresmedalje for Nationale Front Nationale Front (NF) (egentlig: Nationale Front der Deutschen Demokratischen Republik) var et samarbejdsorgan for de såkaldt demokratiske partier og masseorganisationer i DDR.

Se DDR's historie og Nationale Front

Neues Deutschland

Logo ''Neues Deutschland''s hovedsæde i det østlige Berlin. Den tidligere redaktion ved Elsenbrücke. Neues Deutschland (da.: Nyt Tyskland) er en tysk landsdækkende avis, der blev grundlagt i 1946 og udgives fra Berlin.

Se DDR's historie og Neues Deutschland

Nikita Khrusjtjov

Nikita Sergejevitj Khrusjtjov (Ники́та Серге́евич Хрущёв) (17. april 1894 i Kalinovka – 11. september 1971 i Moskva) var en sovjetisk politiker.

Se DDR's historie og Nikita Khrusjtjov

Oder-Neisse-linjen

Kort over Oder-Neisse grænsen Oder-Neisse-linjen eller Oder-Neisse-grænsen er en grænse mellem Tyskland og Polen fra 1945, der for det meste løber langs floderne Oder og Neisse.

Se DDR's historie og Oder-Neisse-linjen

Om personkulten og dens konsekvenser

Polsk førsteudgave af talen, på polsk: ''O kulcie jednostki i jego następstwach'', marts 1956, udgivet til intern brug i det polske kommunistparti Khrusjtjov (t.v.) og Stalin i 1936 "Om personkulten og dens konsekvenser" ("О культе личности и его последствиях" populært også kaldet "Den hemmelige tale" (секретный доклад) var en rapport afgivet af Sovjetunionens leder Nikita Khrusjtjov, Førstesekretær i Sovjetunionens kommunistparti, ved en tale på kommunistpartiets 20.

Se DDR's historie og Om personkulten og dens konsekvenser

Otto Grotewohl

Otto Grotewohl (født 11. marts 1894 i Braunschweig, død 21. september 1964 i Berlin) var en østtysk politiker.

Se DDR's historie og Otto Grotewohl

Paris

|navn.

Se DDR's historie og Paris

Perestrojka

Perestrojka poststempel fra 1988. Perestrojka.

Se DDR's historie og Perestrojka

Planøkonomi

Propaganda på husmur for DDRs Nationale Front til fordel for Leipzigs industriarbejdere i kamp for "fred, enhed og opfyldelse af femårs-planen". En planøkonomi er et økonomisk system, hvor produktionen (og dermed beskæftigelsen og investeringerne) og allokeringen af de fremstillede goder i et betydeligt omfang er bestemt af en produktionsplan, der omfatter hele økonomien.

Se DDR's historie og Planøkonomi

Potsdamkonferencen

Fra venstre: Josef Stalin, Harry Truman og Winston Churchill på Potsdam-konferencen Potsdam-konferencen var en konference mellem Sovjetunionen, USA og Storbritannien, der fandt sted umiddelbart efter afslutningen af kamphandlingerne på det europæiske kontinent.

Se DDR's historie og Potsdamkonferencen

Prag

Prag (tjekkisk: Praha) er hovedstaden og den største by i Tjekkiet med placering på bredden af floden Moldau (Vltava), hvor denne slår nogle skarpe sving.

Se DDR's historie og Prag

Rationering

Rationering er en metode til fordeling af varer eller tjenesteydelser i situationer, hvor der er knaphed af de pågældende varer og tjenesteydelser.

Se DDR's historie og Rationering

Republikflucht

Fra 2004 til 2005 var der rejst et mindesmærke ved Checkpoint Charlie i Berlin over de, der mistede livet under forsøget på at krydse Berlinmuren. Conrad Schumann blev i august 1961 berømt for sin republikflugt i Berlin. Republikflucht (dansk: Republikflugt) var den betegnelse, som det kommunstiske styre i DDR anvendte om sine indbyggeres forsøg på at forlade landet til fordel for Vesttyskland eller andre vestlige (ikke-socialistiske) lande.

Se DDR's historie og Republikflucht

Rosa Luxemburg

Rosa Luxemburg (Rosalia Luxemburg, Róża Luksemburg; født 5. marts 1871, død 15. januar 1919) var en polsk-tysk socialistisk politisk tænker, der i starten af det 20. århundrede kritiserede den reformisme, det tyske socialdemokrati var slået ind på.

Se DDR's historie og Rosa Luxemburg

Ruhr-distriktet

Kort over Ruhr-distriktet Ruhr-distriktets placering i Tyskland Ruhr-distriktet, eller bare Ruhr, (Ruhrpott eller Kohlenpott) er en flerkernebyregion (konurbation) i delstaten Nordrhein-Westfalen i Tyskland, og består af flere store, tidligere industribyer mellem floderne Ruhr i syd, Rhinen i vest og Lippe i nord.

Se DDR's historie og Ruhr-distriktet

Sabine Bergmann-Pohl

Sabine Bergmann-Pohl (født Sabine Schulz den 20. april 1946 i Eisenach, Thüringen, i den daværende sovjetiske besættelseszone i Tyskland) er en tidligere tysk politiker (Øst-CDU og CDU), der var det sidste og eneste folkevalgte statsoverhoved i Deutsche Demokratische Republik fra 5.

Se DDR's historie og Sabine Bergmann-Pohl

Sovjetunionen

Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.

Se DDR's historie og Sovjetunionen

Sovjetunionens kommunistiske parti

Sovjetunionens kommunistiske parti (SUKP) (Коммунистическая партия Советского Союза) var Sovjetunionens statsbærende parti og moderpartiet for den internationale kommunistbevægelse indtil 1960'erne, hvor maoismen og eurokommunismen blev selvstændige retninger.

Se DDR's historie og Sovjetunionens kommunistiske parti

Sozialistische Einheitspartei Deutschlands

SED Sozialistische Einheitspartei Deutschlands (SED) (Tysklands Socialistiske Enhedsparti) var det regerende parti i den Deutsche Demokratische Republik (DDR), der blev oprettet den 7. oktober 1949.

Se DDR's historie og Sozialistische Einheitspartei Deutschlands

Stasi

Ministerium für Staatssicherheit (MfS (Ministeriet for Statssikkerhed) i folkemunde Stasi (afledt af Staatssicherheit) var den primære sikkerheds- og efterretningstjeneste samt undersøgelsesorgan for "politiske forbrydelser" i DDR).

Se DDR's historie og Stasi

Stern

thumb Stern er et tysk ugentligt nyhedsmagasin med fokus på politik og underholdning.

Se DDR's historie og Stern

Storbritannien

Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.

Se DDR's historie og Storbritannien

Teherankonferencen

Josef Stalin, Franklin Delano Roosevelt og Winston Churchill foran den sovjetiske ambassade i Teheran Teherankonferencen var et møde mellem Josef Stalin, Franklin Delano Roosevelt og Winston Churchill fra 28. november til 1. december 1943, som fandt sted i Teheran, Iran.

Se DDR's historie og Teherankonferencen

Terrorbalance

En terrorbalance er en situation, hvor der hersker balance og dermed ro imellem to modparter, fordi begge parter kan udslette hinanden; terrorbalancen er dermed en afledning af teorien om magtbalance.

Se DDR's historie og Terrorbalance

Thüringen

Thüringen ligger i centrum af Tyskland og er blandt de mindre af landets 16 delstater med et areal på 16.200 km² og og 2.126.846 indbyggere (pr. 2022).

Se DDR's historie og Thüringen

To plus fire-aftalen

De allieredes underskrifter på 2+4-aftalen To plus fire-aftalen (eller Traktaten om den endelige afklaring af Tysklands forhold. Vertrag über die abschließende Regelung in Bezug auf Deutschland) var en traktat, der i 1990 forhandledes mellem Forbundsrepublikken Tyskland og den Tyske Demokratiske Republik (de "to"), og de fire magter, som besatte Tyskland i slutningen af Anden Verdenskrig: Frankrig, Sovjetunionen, Storbritannien og USA.

Se DDR's historie og To plus fire-aftalen

Treuhandanstalt

Treuhandanstalt, eller bare Treuhand, var en institution ejet af den tyske stat, der havde til opgave at privatisere eller afvikle de statsligt ejede folkeselskaber (VEB) i det tidligere DDR efter Tysklands genforening.

Se DDR's historie og Treuhandanstalt

Tysklands genforening

Tysklands genforening betegner Tysklands genforening efter den opsplitning af landet som fandt sted efter Anden Verdenskrig.

Se DDR's historie og Tysklands genforening

Tysklands historie

Tysklands historie er ekstremt kompliceret og afhænger i høj grad af, hvorledes man definerer Tyskland.

Se DDR's historie og Tysklands historie

Ungarn

Ungarn (officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat.

Se DDR's historie og Ungarn

USA

USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.

Se DDR's historie og USA

Valget til Volkskammer 1990

Stemmeseddel til valgkreds I (Berlin) Valget til Volkskammer i 1990 fandt sted den 18.

Se DDR's historie og Valget til Volkskammer 1990

Vestberlin

Vestberlin var det uofficielle navn på den vestlige del af Berlin mellem 1948 og 1990.

Se DDR's historie og Vestberlin

Vesttyskland

Vesttyskland var 1949-1990 den uofficielle betegnelse for Forbundsrepublikken Tyskland (BRD).

Se DDR's historie og Vesttyskland

Vestunionen

Vestunionens flag Vestunionen eller Den Vesteuropæiske Union (WEU) var en europæisk forsvars- og sikkerhedsorganisation, der blev som konsekvens af Bruxelles-traktaten fra 1948, ændret 1954.

Se DDR's historie og Vestunionen

Volkskammer

Palast der Republik, der var sæde for Volkskammer fra 1976 til 1990. Volkskammer (da.: Folkets kammer) var parlamentet og dermed den de jure lovgivende magt i Deutsche Demokratische Republik (DDR).

Se DDR's historie og Volkskammer

Walter Ulbricht

Walter Ernst Paul Ulbricht (født 30. juni 1893 i Leipzig, død 1. august 1973 ved Döllnsee nord for Berlin) var tysk kommunist, først i KPD siden i DDR's kommunistiske statsparti SED.

Se DDR's historie og Walter Ulbricht

Warszawa

Polens gamle og nye grænser (højrød linje) før og efter 2. verdenskrig. Warszawa er Polens hovedstad og største by.

Se DDR's historie og Warszawa

Warszawapagten

Logo Warszawapagten Landene i WarszawapagtenBemærk: Albanien er markeret med en mørkere farve. Warszawapagten (ofte forkortet til WAPA), officielt Traktaten for Venskab, Samarbejde og gensidig hjælp, var en militæralliance med en række østeuropæiske lande som medlemmer, der havde til formål at "opretholde et tættere militært samarbejde".

Se DDR's historie og Warszawapagten

Wilhelm Pieck

Friedrich Wilhelm Reinhold Pieck (født 3. januar 1876 i Guben, død 7. september 1960 i Østberlin) var en tysk kommunistisk politiker, der fra 1949 til 1960 var den første og eneste præsident i Deutsche Demokratische Republik.

Se DDR's historie og Wilhelm Pieck

Wilhelm Zaisser

Wilhelm Zaisser (20. juni 1893 – 3. marts 1958) var en tysk politiker og den første minister for statens sikkerhed i DDR, en stilling han havde fra 1950 til 1953.

Se DDR's historie og Wilhelm Zaisser

Willi Stoph

Willi Stoph (født 9. juli 1914 i Schöneberg, Berlin, Tyskland, død 13. april 1999 i Berlin) var en østtysk politiker, som var premierminister (formand for Ministerrat) i Deutsche Demokratische Republik (DDR) fra 1964−1973 og igen fra 1976−1989.

Se DDR's historie og Willi Stoph

Wolf Biermann

Biermann overlevede de fire angreb med brandbomber, Hamborg blev udsat for i juli 1943, og som dræbte omkring 50.000 mennesker."http://news.bbc.co.uk/2/shared/spl/hi/pop_ups/03/europe_german_destruction/html/4.stm In Pictures: German destruction" BBC News. Mindesmærke over ofrene for ildstormen i Hamborg-bydelen Hammerbrook, som Biermann overlevede.

Se DDR's historie og Wolf Biermann

ZDF

ZDF's logo ZDF's hovedsæde i Mainz. ZDF (Zweites Deutsches Fernsehen - på dansk: Den anden tyske fjernsynskanal) er en offentlig medievirksomhed i Tyskland med hovedsæde i Mainz.

Se DDR's historie og ZDF

1. juli

1.

Se DDR's historie og 1. juli

12. april

12.

Se DDR's historie og 12. april

12. september

12.

Se DDR's historie og 12. september

16. juni

16.

Se DDR's historie og 16. juni

17. juni

17.

Se DDR's historie og 17. juni

18. marts

18.

Se DDR's historie og 18. marts

18. oktober

18.

Se DDR's historie og 18. oktober

19. maj

19.

Se DDR's historie og 19. maj

1949

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1949 (tal).

Se DDR's historie og 1949

1952

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1952 (tal).

Se DDR's historie og 1952

1953

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1953 (tal).

Se DDR's historie og 1953

1954

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1954 (tal).

Se DDR's historie og 1954

1955

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1955 (tal).

Se DDR's historie og 1955

1958

Året 1958 var et normalt år (ikke skudår) og startende på en onsdag ifølge den Gregorianske kalender.

Se DDR's historie og 1958

1971

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1971 (tal).

Se DDR's historie og 1971

1972

---- Regent i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 og Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1972 (tal).

Se DDR's historie og 1972

1973

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1973 (tal).

Se DDR's historie og 1973

1975

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1975 (tal).

Se DDR's historie og 1975

1978

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1978 (tal).

Se DDR's historie og 1978

1984

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1984 (tal).

Se DDR's historie og 1984

1989

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ----.

Se DDR's historie og 1989

1990

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1990 (tal).

Se DDR's historie og 1990

2. maj

2.

Se DDR's historie og 2. maj

2. verdenskrig

2.

Se DDR's historie og 2. verdenskrig

20. september

20.

Se DDR's historie og 20. september

23. august

23.

Se DDR's historie og 23. august

28. maj

28.

Se DDR's historie og 28. maj

3. november

3.

Se DDR's historie og 3. november

3. oktober

3.

Se DDR's historie og 3. oktober

30. september

30.

Se DDR's historie og 30. september

31. august

31.

Se DDR's historie og 31. august

4. november

4.

Se DDR's historie og 4. november

4. september

4.

Se DDR's historie og 4. september

5. april

5.

Se DDR's historie og 5. april

7. december

7.

Se DDR's historie og 7. december

7. november

7.

Se DDR's historie og 7. november

7. oktober

7.

Se DDR's historie og 7. oktober

9. november

9.

Se DDR's historie og 9. november

9. oktober

9.

Se DDR's historie og 9. oktober

Også kendt som DDRs historie, DDR´s historie, Østtysklands historie.

, Luftbro, Mark der DDR, Marshallplanen, Marxisme, Meißen, Mikhail Gorbatjov, National-Demokratische Partei Deutschlands, Nationale Front, Neues Deutschland, Nikita Khrusjtjov, Oder-Neisse-linjen, Om personkulten og dens konsekvenser, Otto Grotewohl, Paris, Perestrojka, Planøkonomi, Potsdamkonferencen, Prag, Rationering, Republikflucht, Rosa Luxemburg, Ruhr-distriktet, Sabine Bergmann-Pohl, Sovjetunionen, Sovjetunionens kommunistiske parti, Sozialistische Einheitspartei Deutschlands, Stasi, Stern, Storbritannien, Teherankonferencen, Terrorbalance, Thüringen, To plus fire-aftalen, Treuhandanstalt, Tysklands genforening, Tysklands historie, Ungarn, USA, Valget til Volkskammer 1990, Vestberlin, Vesttyskland, Vestunionen, Volkskammer, Walter Ulbricht, Warszawa, Warszawapagten, Wilhelm Pieck, Wilhelm Zaisser, Willi Stoph, Wolf Biermann, ZDF, 1. juli, 12. april, 12. september, 16. juni, 17. juni, 18. marts, 18. oktober, 19. maj, 1949, 1952, 1953, 1954, 1955, 1958, 1971, 1972, 1973, 1975, 1978, 1984, 1989, 1990, 2. maj, 2. verdenskrig, 20. september, 23. august, 28. maj, 3. november, 3. oktober, 30. september, 31. august, 4. november, 4. september, 5. april, 7. december, 7. november, 7. oktober, 9. november, 9. oktober.