Indholdsfortegnelse
13 relationer: Cassini-Huygens, Dafnis (mytologi), Diameter, Måne, Meter, Omløbsbane, Planet, Rumsonde, Saturn, Tyngdefelt, 2005, 35 (tal), 6. maj.
- Saturns måner
Cassini-Huygens
Tegning af Cassini under nedbremsning til kredsløbet om Saturn umiddelbart efter at hovedmotoren er tændt. Cassini-Huygens er en ubemandet rummission med det formål at studere Saturn og dens måner og ringsystem.
Se Dafnis (måne) og Cassini-Huygens
Dafnis (mytologi)
Romersk marmorstatue efter hellenistisk kopi af Pan og Dafnis, som han lærte at spille på fløjte. Fra ca. 100 f.kr. fundet i Pompeji, udstillet på Museo Nazionale Romano i Rom. Dafnis (Δάφνις, af δάφνη, "laurbær") er en yngling i græsk mytologi, som skulle være fader til hyrdedigtningen.
Se Dafnis (måne) og Dafnis (mytologi)
Diameter
radius og diameter. Diameteren er tværmålet af en cirkel, en korde gennem cirklens centrum (eller længden af denne korde).
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Omløbsbane
To cirkulære objekter i kredsløb om et fælles punkt En planetbane er den bane, eller "rute", en planet (eller principielt ethvert himmellegeme) følger under sit kredsløb omkring Solen, en anden stjerne eller et andet himmellegeme.
Se Dafnis (måne) og Omløbsbane
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Rumsonde
Juno rumsonden, der blev opsendt i 2011 En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj.
Saturn
Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.
Tyngdefelt
accelereret i retningen angivet af feltet. I punktet P er der en ustabil ligevægt, idet Månen og Jorden trækker lige meget. I fysik er et tyngdefelt eller gravitationsfelt en model, der bruges til at beskrive den påvirkning som en stor masse har i rummet omkring sig, hvor den producerer en kraft på en anden masse.
Se Dafnis (måne) og Tyngdefelt
2005
2005 (MMV) begyndte året på en lørdag.
35 (tal)
35 er et ulige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 34 og efterfølges af 36.
6. maj
6.
Se også
Saturns måner
- Aegir (måne)
- Albiorix (måne)
- Atlas (måne)
- Bebhionn
- Bergelmir
- Bestla (måne)
- Calypso (måne)
- Dafnis (måne)
- Enceladus (måne)
- Epimetheus (måne)
- Erriapo (måne)
- Farbauti
- Fenrir
- Fornjot
- Hati
- Helene (måne)
- Hyperion (måne)
- Ijiraq (måne)
- Janus (måne)
- Kiviuq (måne)
- Loge (måne)
- Methone (måne)
- Mundilfare (måne)
- Narvi (måne)
- Paaliaq (måne)
- Pallene (måne)
- Pan (måne)
- Pandora (måne)
- Phoebe (måne)
- Polydeuces (måne)
- Prometheus (måne)
- Rhea (måne)
- S/2004 S 12
- S/2004 S 13
- S/2004 S 17
- S/2004 S 3
- S/2004 S 4
- S/2004 S 6
- S/2004 S 7
- Saturns måner
- Siarnaq (måne)
- Skade (måne)
- Suttung (måne)
- Tarvos (måne)
- Telesto (måne)
- Themis (måne)
- Trym (måne)
- Ymer (måne)
Også kendt som S/2005 S 1.