Indholdsfortegnelse
502 relationer: Aalborg, Aarhus Universitet, Adam Gottlob Moltke, Adel, Admiralitetskollegiet, Adolf Frederik af Sverige, Afgift, Afrika, Aleksandr 1. af Rusland, Algier, Alheden, Alliance, Altona, Amager, Amerika, Amerikanske uafhængighedskrig, Andreas Peter Bernstorff, Arkitekt, Arvefæste, Arveprins Frederik, Asiatisk Kompagni, August 2. af Polen, Øresund, Øresundstolden, Østersøen, Østjylland, Åkær (Hads Herred), Åland, Baron, Børsen, Benådning, Berbere, Berlin, Berlingske, Bezirk Wandsbek, Biavl, Billedhugger, Biskop, Blekinge, Bohus fæstning, Bohuslen, Bondegård, Borgerskab, Bornholm, Brak, Brandenburg, Brønshøj, Bremen, Britiske Imperium, Byport, ... Expand indeks (452 mere) »
Aalborg
Aalborg eller Ålborg er en by i Region Nordjylland med i selve byen og i hele byområdet inklusiv Nørresundby, hvilket gør Aalborg til Danmarks fjerdestørste by efter København, Aarhus og Odense.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Aalborg
Aarhus Universitet
Hovedbygningens hovedindgang og Olaf Stæhr-Nielsens keramikrelief, "''Videnskabernes Træ''" med symboler for hvert fakultet "hængende i grenene".http://www.au.dk/uhu/showroom/galleri/emblematikogsymboler/o.staehr-nielsenskerakmikreliefvisdommenstrae/ O.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Aarhus Universitet
Adam Gottlob Moltke
Adam Gottlob lensgreve (von) Moltke (født 10. november 1710 på godset Walkendorf nær Tessin i Mecklenburg, død 25. september 1792 på Bregentved ved Haslev) var en tysk-dansk lensgreve.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Adam Gottlob Moltke
Adel
Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød en del privilegier og oprindelig havde visse forpligtelser.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Adel
Admiralitetskollegiet
Admiralitetskollegiet (til tider uformelt benævnt Admiralitetet) blev oprettet i 1655 fem år før enevældens indførelse i Danmark som ansvarshavende myndighed for søetatens anliggender.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Admiralitetskollegiet
Adolf Frederik af Sverige
Adolf Frederik (Adolf Fredrik, Adolf Friedrich; født 14. maj 1710, død 12. februar 1771) var fyrstbiskop i Lübeck fra 1727 og konge af Sverige fra 1751.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Adolf Frederik af Sverige
Afgift
En afgift er en skat typisk på varer og tjenester.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Afgift
Afrika
Afrika er den næststørste verdensdel på jorden Afrika er den næststørste verdensdel med et areal på 30,3 millioner km²; det er 20% af landmasserne på Jorden.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Afrika
Aleksandr 1. af Rusland
Aleksandr 1.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Aleksandr 1. af Rusland
Algier
Algier (الجزائر,; Alger) er Algeriets hovedstad og største by.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Algier
Alheden
Alheden er den østlige del af Karup Hedeslette i Midtjylland.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Alheden
Alliance
En alliance er to eller flere parter der står sammen.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Alliance
Altona
Altonas byvåben Altona er en forhenværende selvstændig by, som nu indgår i Bezirk Altona i den tyske bystat Hamborg.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Altona
Amager
Amagerkone i folkedragt. Amager (udtales Ama'r, også omtalt som Lorteøen) er en ø i Øresund på 96,29 km² ved Sjællands østkyst.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Amager
Amerika
Verdenskort der viser hele Amerika.Amerika er den samlede landmasse indeholdende Nordamerika (inklusive Mellemamerika) og Sydamerika og dækker 8,3% af jordens totale areal (28.4% af dens landareal) og ca.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Amerika
Amerikanske uafhængighedskrig
Den amerikanske uafhængighedskrig (1775–1783) eller amerikanske befrielseskrig (engelsk: American Revolutionary War eller American War of Independence) var en krig mellem Storbritannien og tretten britiske kolonier, som erklærede deres uafhængighed som Amerikas Forenede Stater i 1776.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Amerikanske uafhængighedskrig
Andreas Peter Bernstorff
Andreas Peter greve von Bernstorff (født 28. august 1735 i Hannover, død 21. juni 1797 i København) var nevø til Johan Hartvig Ernst Bernstorff og far til Christian Günther Bernstorff.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Andreas Peter Bernstorff
Arkitekt
Illustration af en arkitekt under arbejde med en bygningskonstruktion. En arkitekt er en person, der formgiver vore fysiske omgivelser, eksempelvis bygninger, byer, haver eller møbler.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Arkitekt
Arvefæste
Arvefæste er et særegent fæsteforhold, der adskiller sig fra det almindelige fæste, livsfæstet, ved, at mens ved dette brugsforholdet kun er stiftet for fæsterens og enkes livstid, overføres ved arvefæste fæsteretten fra fæsteren til hans arvinger eller visse af disse i en bestemt i arvefæstebrevet fastsat eller ved fæsterens arvedispositioner inden for fæstebrevets ramme angiven følgeorden.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Arvefæste
Arveprins Frederik
Arveprins Frederik (Friderich) (11. oktober 1753 på Christiansborg – 7. december 1805 på Amalienborg) var en dansk prins, søn af Frederik V af Danmark-Norge og dronning Juliane Marie som deres eneste fælles barn.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Arveprins Frederik
Asiatisk Kompagni
Asiatisk Kompagnis bygning fra 1738 på Christianshavn. Asiatisk Kompagnis bygning Christianshavn. Det Kongelige Octroyerede Danske Asiatiske Kompagni eller blot Asiatisk Kompagni var det største af den danske merkantilismes store handelskompagnier.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Asiatisk Kompagni
August 2. af Polen
August 2. eller August den Stærke (August II der Starke, August II Mocny, Augustas II; 12. maj 1670 – 1. februar 1733) var kurfyrste af Sachsen under navnet Frederik August 1.
Se Danmarks historie (1660-1814) og August 2. af Polen
Øresund
Kort over Øresundsområdet Kort over Øresundsområdet fra 1800-tallet Øresund er et stræde beliggende mellem Sjælland og Skåne.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Øresund
Øresundstolden
Kronborg slot blev opført for at bevogte indgangen til Østersøen Helsingør i 1588 Øresundstolden indførtes i 1429 af kong Erik 7. af Pommern.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Øresundstolden
Østersøen
Kort over Østersøen med Finske Bugt og Botniske Bugt Rønne, på Bornholm En munding af Świna i Świnoujście, Polen Kalmar Slot, Sverige Østersøen, også kaldet det Baltiske Hav, er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige, der ved Øresund, Storebælt og Lillebælt forbindes med Kattegat.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Østersøen
Østjylland
Kort over Østjylland Østjylland er den østlige del af halvøen Jylland med Aarhus som den største by.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Østjylland
Åkær (Hads Herred)
Åkær set fra nordvest Åkær set fra sydøst Åkær-Hundslundstien Åkær er en herregård i Falling Sogn, Odder Kommune.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Åkær (Hads Herred)
Åland
Åland (på dansk også Ålandsøerne, finsk: Ahvenanmaa) er en finsk selvstyrende øgruppe med 26.530 indbyggere, beliggende i den nordlige del af Østersøen ved indgangen til Den Botniske Bugt og ca.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Åland
Baron
Baron eller friherre er en adelstitel.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Baron
Børsen
Indgang til Børsen Børsen er en bygning på Slotsholmen i København.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Børsen
Benådning
Benådning (Pardon) er i juridisk sammenhæng fritagelse fra eller nedsættelse af en pådømt straf.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Benådning
Berbere
Flag Områder hovedsageligt beboet af berbere i Nordafrika. Berber (Berbisk: Imaziɣen, ⵉⵎⴰⵣⵉⵗⴻⵏ; ental: Amaziɣ, ⴰⵎⴰⵣⵉⵗ) er en betegnelse for en oprindelig befolkningsgruppe i Nordafrika.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Berbere
Berlin
Berlin (Tysk) er hovedstaden i Tyskland og hjemsted for den tyske regering og parlament.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Berlin
Berlingske
Berlingskes logo. Forsiden af ''De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender'' - 7. september 1807 (Det Kgl. Bibliotek) Forsiden af ''Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende'' – 4.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Berlingske
Bezirk Wandsbek
Wandsbeks beliggenhed i Hamborg Wandsbek er et bezirk (distrikt) i det nordøstlige hjørne af den tyske bystat Hamborg med omkring 411.000 indbyggere (2008).
Se Danmarks historie (1660-1814) og Bezirk Wandsbek
Biavl
Biavl, ''Tacuinum Sanitatis Casanatensis'' (14. århundrede). Biavler røgter et bistade. Biavl (eller apikultur, af latin apis, bi) er menneskets opretholdelse af honningbi-familier (engelsk: bee colonies), almindeligvis i bistader.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Biavl
Billedhugger
Den italienske billedhugger Paolo Monti En billedhugger eller skulptør er en person som former træ, metal, sten eller andre materialer til skulpturer.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Billedhugger
Biskop
Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Biskop
Blekinge
Blekinge (gammelt dansk: Bleging eller Bleking) er et svensk landskab, der grænser op mod Skåne og Småland med en lang kystlinje mod Østersøen.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Blekinge
Bohus fæstning
Bohus fæstning Bohus fæstning (norsk: Båhus festning) (oprindelig Bagahus efter Bagaholmen, som den ligger på, derefter Bahus) er en fæstningsruin, beliggende på en 40 meter høj klippe på Bagaholmen i Göta älvs nordre udløb Nordre älv, ved Kungälv i Sverige.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Bohus fæstning
Bohuslen
Bohuslen eller Bohuslän (Bohuslän; Båhuslen) er et svensk landskap nord for Göteborg.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Bohuslen
Bondegård
Sætergård i Norge. Trefløjet gård i Angel i Sydslesvig. En bondegård er en landejendom med husdyr eller jord, som dyrkes.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Bondegård
Borgerskab
Mænd fra det bedre borgerskab havde høj hat, overskæg, handsker og stok. København 1890. Kvinde af det bedre borgerskab, i ''"morgen dress"''. Hun gik med stor hat (her kyse med slør) og parasol (eller paraply), brugte korset og handsker og skiftede tøj flere gange om dagen.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Borgerskab
Bornholm
Bornholm i Region Hovedstaden Ekkodalen Bornholm omkring 1900 Satellitfoto Bornholm er en dansk ø beliggende i Østersøen syd for Sverige og langt øst fra det øvrige Danmark.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Bornholm
Brak
En brakmark Brak betegner agerjord, som ikke bliver dyrket i omdrift, eller som ikke dyrkes som led i denne omdrift.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Brak
Brandenburg
Brandenburg er en af de 16 delstater i Tyskland.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Brandenburg
Brønshøj
Brønshøj torv med Rytterskolen til højre i billedet. Brønshøj bibliotek, tidligere Bella Bio. Brønshøj er en del af bydelen Brønshøj-Husum i København (postnummer 2700).
Se Danmarks historie (1660-1814) og Brønshøj
Bremen
Bremen er en by i det nordvestlige Tyskland med indbyggere.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Bremen
Britiske Imperium
Det Britiske Imperium (engelsk: British Empire) var en kolonimagt, som på sit højeste var historiens største med kolonier på alle kontinenter.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Britiske Imperium
Byport
Vesterport i København En byport er en port, som fører ind i en by, ofte gennem en bymur.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Byport
Carl af Hessen
Carl, landgreve af Hessen-Kassel, i Danmark kendt som Carl af Hessen og i Norge som Karl av Hessen (19. december 1744 – 17. august 1836) var titulær landgreve af Hessen-Kassel.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Carl af Hessen
Carlstens fæstning
Carlstens fæstning Carlstens fæstning (før 1658 og fra 1719 til 1720 Christiansteen fæstning) er en fæstning som ligger i Marstrand, en by i det vestlige Sverige i Västra Götalands län.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Carlstens fæstning
Caroline Mathilde
Caroline Mathilde (Caroline Matilda; født 22. juli 1751 på Leicester House, London, død 10. maj 1775 i Celle, Hannover.) var dronning af Danmark og Norge fra 1766 til 1772.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Caroline Mathilde
Christian 4.
Christian 4. (12. april 1577 – 28. februar 1648) var konge af Danmark og Norge fra 1588 til 1648.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Christian 4.
Christian 5.
Christian 5. (15. april 1646 – 25. august 1699) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1670 til 1699.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Christian 5.
Christian 6.
Christian 6. (30. november 1699–6. august 1746) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1730 til 1746.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Christian 6.
Christian 7.
Christian 7. (født 29. januar 1749 på Christiansborg Slot, død 13. marts 1808 i Rendsborg) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge, samt hertug af Slesvig og Holsten fra 1766 til 1808.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Christian 7.
Christian 8.
Christian 8. (Christian Frederik) (18. september 1786 – 20. januar 1848) var konge af Norge fra den 17. maj til den 10. oktober 1814 og konge af Danmark fra 1839 til 1848.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Christian 8.
Christian Bernstorff
Christian Bernstorff. Christian Günther Bernstorff (3. april 1769 – 28. marts 1835) var en dansk politiker og udenrigsminister.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Christian Bernstorff
Christian Colbiørnsen
Christian Colbiørnsen (født 29. januar 1749 på gården Sørum i Romerike, død 17. december 1814 i København) var en dansk-norsk jurist og embedsmand, der havde stor indflydelse på lovgivning indført sidst i 1700-tallet, vel at mærke love for hele Danmark-Norge.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Christian Colbiørnsen
Christian Ditlev Frederik Reventlow
Christian Ditlev Frederik lensgreve Reventlow (født 11. marts 1748 i København, død 11. oktober 1827 på Christianssæde, Maribo) var en dansk godsejer, gehejmestatsminister og politiker, hvis indflydelse på folkets liv og meninger gjorde ham populær.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Christian Ditlev Frederik Reventlow
Christian Tønne Frederik von Lüttichau
Christian Tønne Frederik rigsgreve von Lüttichau (20. marts 1744 – 20. februar 1805) var en dansk godsejer, der var modstander af landboreformerne og flere gange kom i konflikt med regeringen.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Christian Tønne Frederik von Lüttichau
Christiansborg
Christiansborg Luftfoto af Christiansborg fra øst Christiansborg flager med Dannebrog Marmorbroen. Christiansborg Slot, eller blot Christiansborg, på Slotsholmen i det centrale København er hjemsted for Danmarks parlament, Folketinget, for Højesteret og Statsministeriet.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Christiansborg
Christiansborgs brand 1794
Christiansborgs brand set fra Frederiksholms Kanal nr. 20 Christiansborgs brand 1794 også kaldet Christiansborgs første brand startede om eftermiddagen d. 26. februar 1794.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Christiansborgs brand 1794
Christoffer Gabel
Christoffer Gabel (født 6. august 1617 i Glückstadt, død 13. oktober 1673) var en dansk handelsmand, rentemester og statholder i København.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Christoffer Gabel
Claude-Louis de Saint-Germain
Claude-Louis, comte de Saint-Germain (15. april 1707 – 15. januar 1778), var en fransk greve og officer.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Claude-Louis de Saint-Germain
Corfitz Ulfeldt
Corfitz rigsgreve Ulfeldt (født 10. juli 1606 på Hagenskov ved Assens, død mellem 14. og 20. februar 1664).
Se Danmarks historie (1660-1814) og Corfitz Ulfeldt
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Danmark
Danmark-Norge
Danmark-Norge er den moderne betegnelse for rigsfællesskabet mellem de to kongeriger Danmark og Norge fra 1536 til 1814.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Danmark-Norge
Danmarks historie
Nutidens Danmark. Danmarks arkæologiske historie begyndte ved slutningen af sidste istid.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Danmarks historie
Danmarks Riges Grundlov
Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Danmarks Riges Grundlov
Dannebrog
Dannebrog, verdens ældste nationalflag, der stadig er i brug. Dannebrog er det i Danmark almindeligt anvendte navn for Danmarks nationalflag.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Dannebrog
Dannebroge (linjeskib)
Denne model af ''Dannebroge'' blev udført til det danske søværn i forbindelse med flådens 500 års jubilæum i 2010. Fra samme model ses det tydeligt, hvor tæt kanonerne var på tovværk og sejl. Dannebroge var et dansk linjeskib, der løb af stabelen i 1692, og som var tegnet af Holmens admiral Henrik Span.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Dannebroge (linjeskib)
Dansk Vestindien
Kort over øerne Satellitbillede af øerne taget af NASAs satellit Landsat 7. Dansk Vestindien, De Vestindiske Øer eller De Danske Jomfruøer var en dansk koloni i Caribien bestående af øerne Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Dansk Vestindien
Danske Lov
Danske Lov (forkortes DL) er en lovbog, som er dateret d. 15.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Danske Lov
Danske Magazin
Vignetten, der optræder i hvert bind af ''Danske Magazin''. Her versionen fra 1823, der blev benyttet frem til 1886 og igen fra 2004 Danske Magazin er det ældste eksisterende danske tidsskrift.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Danske Magazin
Danskere
En dansker betegner en person fra Danmark.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Danskere
De Forenede Nederlande
De Forenede Nederlande (officielt: Republikken af de syv forenede Nederlande eller provinser) var en europæisk republik, som opstod i 1581 i forbindelse med Firsårskrigen og sluttede ved den franske invasion i 1795.
Se Danmarks historie (1660-1814) og De Forenede Nederlande
Delmenhorst
Delmenhorst er en by i Tyskland i delstaten Niedersachsen med omkring 75.000 indbyggere.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Delmenhorst
Den Franske Revolution
Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Den Franske Revolution
Den Preussiske Syvårskrig
Frederik den Store af Preussen Kejserinde Maria Theresia Den Preussiske Syvårskrig eller Syvårskrigen (1756–1763) blev udkæmpet i 1754 og 1756–1763 mellem Storbritannien, Preussen og Hannover på den ene side og Frankrig, Østrig, Rusland, Sverige og Sachsen på den anden.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Den Preussiske Syvårskrig
Den tilsandede kirke
Den tilsandede kirke eller Sankt Laurentii Kirke ligger ca.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Den tilsandede kirke
Det Kongelige Danske Kunstakademi
Det Kongelige Danske Kunstakademi blev grundlagt i 1754 under navnet Det Kongelige Danske Skildre-, Billedhugger- og Bygnings-Academie i Kiøbenhavn som en gave til Kong Frederik 5. på hans 31 års fødselsdag.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Det Kongelige Danske Kunstakademi
Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie
Den faste vignet fra ''Danske Magazin''. Den er nærmere beskrevet i artiklen om tidsskriftet. Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie blev stiftet 8. januar 1745 med Jacob Langebek som initiativtager.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie
Det Kongelige Vajsenhus
Det Kongelige Vajsenhus ligger i Nørre Farimagsgade i København.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Det Kongelige Vajsenhus
Det Russiske Kejserrige
Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Det Russiske Kejserrige
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Det tysk-romerske Rige
Det væbnede neutralitetsforbund
Første side af den indgåede konvention om neutralitetsforbundet Det væbnede neutralitetsforbund var et forbund mellem sømagterne Danmark-Norge, Sverige, Preussen og Det Russiske Kejserrige, der blev oprettet i 1800 under Napoleonskrigene.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Det væbnede neutralitetsforbund
Diplomati
Diplomati, (fransk diplomatie fra latin diploma, skrivelse, brev) betød oprindeligt videnskaben om statsdokumenter, men er i denne betydning afløst af ordet diplomatik.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Diplomati
Ditlev Reventlow (1712-1783)
Ditlev lensgreve Reventlow, (28. oktober 1712 – 5. december 1783) var en dansk-holstensk godsejer, overkammerherre, overhofmester og konseilminister.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Ditlev Reventlow (1712-1783)
Elisabeth af Rusland
Kejserinde Elisabeth af Rusland (Елизаве́та Петро́вна;; født 29. december 1709, død 5. januar 1762) regerede Rusland fra 1741 til 1762.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Elisabeth af Rusland
Embede
Et embede er en stilling i den offentlige sektor.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Embede
Embedseksamen
Embedseksamen er en eksamen, som en kandidat må have bestået for at kunne ansættes i et embede.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Embedseksamen
Enevælde
Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Enevælde
Enevold Brandt
Enevold Brandt (1738 – 28. april 1772) var en dansk hofmand og lensgreve.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Enevold Brandt
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Se Danmarks historie (1660-1814) og England
Erik Pontoppidan den yngre
Erik Ludvigsen Pontoppidan den yngre (født 24. august 1698 i Aarhus, død 20. december 1764 i København) var en dansk teolog, professor, biskop i Bergen, historiker, ornitolog og forfatter.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Erik Pontoppidan den yngre
Ernst Peymann
Hinrich Ernst Peymann (født 22. maj 1737 (måske 1735) i Rotenburg, Hannover, død 28. januar 1823 i Rendsborg) var en dansk officer og militærarkitekt, øverstkommanderende under Københavns bombardement i 1807.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Ernst Peymann
Ernst Schimmelmann
Ernst Heinrich lensgreve von Schimmelmann (født 4. december 1747 i Dresden, død 9. februar 1831 i København) var en dansk-tysk greve, politiker og søn af Heinrich Carl von Schimmelmann.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Ernst Schimmelmann
Evangelium
Evangelium betyder "godt budskab" (af græsk "euangelion" (εὐαγγέλιον)) – som regel det kristne.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Evangelium
Fastlandsspærringen
Fastlandsspærringen var den økonomiske blokade, som Napoleon indførte den 21. november 1806, mens han var i Berlin.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Fastlandsspærringen
Færøerne
Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Færøerne
Fæstebonde
En fæstebonde (gårdfæster, fæster), i flertal fæstebønder, var en landmand, der havde et fæstebrev på en fæstegård.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Fæstebonde
Finland
Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Finland
Folketælling
En folketælling er en officiel optælling og/eller registrering af alle, som bor eller opholder sig på et bestemt område.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Folketælling
Forfatning
Første franske Republiks ''Constitution'' (1795) En forfatning, konstitution eller grundlov er en lov, eller et sæt af love, der fastlægger de politiske rammer for en nationalstat eller anden form statssamfund.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Forfatning
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Frankrig
Frédéric de Coninck
Frédéric de Coninck (født 5. december 1740 i Haag, død 4. september 1811 på Dronninggård) var en nederlandsk handelsmand virksom i Danmark.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Frédéric de Coninck
Freden i Brömsebro
I gult; afståelse af Jæmtland og Herjedalen i Norge og østersøøerne Gotland og Øsel. I rødt; Halland i 30 år, samt svensk frihed for Øresundstolden. Fredsstenen ved Brømsebro, rejst i 1915 midt på holmen i Landabäcken (Brömsebäcken).
Se Danmarks historie (1660-1814) og Freden i Brömsebro
Freden i Fontainebleau
Freden i Fontainebleau var en fredsslutning mellem Sverige og Danmark sluttet af Ludvig 14. af Frankrig 23. august 1679 på Château de Fontainebleau i Fontainebleau, lige syd for Paris.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Freden i Fontainebleau
Freden i Frederiksborg
Dansk medalje i anledning af freden Freden i Frederiksborg var en fredstraktat, der blev underskrevet 3. juli (julianske)/14. juli (gregorianske kalender) 1720 og endte den Store Nordiske Krig mellem Sverige og Danmark-Norge.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Freden i Frederiksborg
Freden i København
Områderne som Sverige skulle tilbagegive til Danmark i Freden i København er markeret med grønt (Trøndelagen og Bornholm). Sverige er markeret med gult og Danmark-Norge efter 1658 med rødt. Freden i København eller Københavnsfreden er den fredsaftale, der blev indgået mellem Sverige og Danmark 27.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Freden i København
Freden i Kiel
Mindesmærke for underskrivelsen af Freden i Kiel. Freden i Kiel afslutter i 1814 Napoleonskrigene for Danmarks del.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Freden i Kiel
Freden i Roskilde
De områder markeret med grønt blev afstået med fredsaftalen Danmark-Norge i 1658. Freden i Roskilde. I gult; afståelse af de skånske landsdele og Bohuslen. I rødt; Halland afstået for 30 år i 1645 men nu permanent. I lilla; oprør og tilbagelevering af Trondhjems len og Bornholm i 1660.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Freden i Roskilde
Freden i Tilsit
Mødet mellem Napoleon og zar Alexander I på pontonbåden på Memel Freden i Tilsit afsluttede den fjerde koalitionskrig under Napoleonskrigene, og betegner to aftaler som blev indgået i Tilsit i Østpreussen 7. og 9. juli 1807 mellem kejser Napoleon Bonaparte, zar Aleksandr 1.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Freden i Tilsit
Freden i Traventhal
Slottet Traventhal Freden i Traventhal var en fred i Den Store Nordiske Krig.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Freden i Traventhal
Fredensborg Slot
Fredensborg Slot ved Esrum Sø i Nordsjælland har særstatus blandt de danske slotte som regentens mest benyttede residens efter Amalienborg.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Fredensborg Slot
Frederik 3.
Frederik III (18. marts 1609 – 9. februar 1670) var konge af Danmark-Norge fra 1648 til 1670.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Frederik 3.
Frederik 4.
Frederik 4. (11. oktober 1671 – 12. oktober 1730) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1699 til sin død i 1730.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Frederik 4.
Frederik 4. af Slesvig-Holsten-Gottorp
Frederik 4. (18. oktober 1671 – 19. juli 1702) var fra 1695 til 1702 hertug i de gottorpske dele af hertugdømmerne Slesvig og Holsten.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Frederik 4. af Slesvig-Holsten-Gottorp
Frederik 5.
Frederik V (31. marts 1723 – 14. januar 1766) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1746 til 1766.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Frederik 5.
Frederik 6.
(Se også artikler, som begynder med Frederik 6.) Frederik VI (28. januar 1768 – 3. december 1839) var konge af Danmark fra 1808 til 1839 og af Norge fra 1808 til 1814.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Frederik 6.
Frederik Ahlefeldt (storkansler)
Frederik lensgreve Ahlefeldt (født 1623, død 7. juli 1686) var en dansk lensgreve og storkansler.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Frederik Ahlefeldt (storkansler)
Frederik Christian Rosenkrantz
Frederik Christian Rosenkrantz (19. januar 1724 i København – 15. maj 1802 samme sted) var en dansk statsmand og storgodsejer.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Frederik Christian Rosenkrantz
Frederik Ludvig Christian Beenfeldt
Frederik Ludvig Christian Beenfeldt (født 19. juli 1741 på Lammehave, død 21. august 1801 på Serridslevgård) var en dansk godsejer.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Frederik Ludvig Christian Beenfeldt
Frederik Vilhelm den Store af Brandenburg-Preussen
Frederik Vilhelm den Store af Brandenburg-Preussen ("den store kurfyste"), født 16. februar 1620, død 29. april 1688, kurfyrste af Brandenburg (i personalunion med Preussen).
Se Danmarks historie (1660-1814) og Frederik Vilhelm den Store af Brandenburg-Preussen
Frederiksborg Slotskirke
Frederiksborg Slotskirke er en kirke beliggende i vestfløjen af Frederiksborg Slot i Hillerød.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Frederiksborg Slotskirke
Fredriksten
Fredriksten fæstning i Halden - set fra havnen. Fredriksten fæstning i Halden. Mindesmærke over Karl 12. Fredriksten er en fæstning i Halden (byen hed Fredrikshald fra 1665 til 1928).
Se Danmarks historie (1660-1814) og Fredriksten
Fridlev Skrubbeltrang
Fridlev Skrubbeltrang (5. august 1900 i Bjergby – 12. februar 1988) var en dansk historiker, lektor, dr.phil. med speciale i landbrugshistorie.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Fridlev Skrubbeltrang
Fyn
Fyn (gl. stavemåde Fyen, latin: Fionia), er Danmarks tredjestørste øEfter Sjælland og den Nørrejyske Ø.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Fyn
Fyrreslægten
Fyrreslægten (Pinus) er en stor slægt med ca. 100 arter af nåletræer. Alle arter er stedsegrønne og slægten er udbredt fra trægrænsen i Nordnorge til sandområder i den tropiske zone. Slægten kendes på, at nålene sidder i bundter på dværgskud.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Fyrreslægten
Gehejmekonseil
Gehejmekonseillet eller Gehejmestatsrådet blev indført i forbindelse med enevælden i 1660'erne som et beslutningsorgan bestående af formændene for de forskellige kollegier, kongen og nogle af hans favoritter".
Se Danmarks historie (1660-1814) og Gehejmekonseil
Gejstlighed
Gejstligheden er en fællesbetegnelse for præstestanden.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Gejstlighed
Gentofte
Gentofte er en bydel i Storkøbenhavn i Gentofte Kommune.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Gentofte
Gibraltar
Gibraltar (fra Djebel al-Tarik, arabisk for 'Tariks klippe') er et britisk oversøisk territorium på sydkysten af den Iberiske Halvø.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Gibraltar
Gotland
Gotland set fra rummet. Satellit-foto (Landsat). Pippi Langstrømpes hus, Villa Villekulla, i forlystelsesparken Kneippbyn på Gotland. Gotland/Gylland var dansk i perioden 1361-1645 & 1676-1679. Gotland (gutnisk: Gutland) er en svensk ø i Østersøen cirka 90 kilometer øst for fastlandet.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Gotland
Gottorp Slot
Gottorp Slot (på tysk Schloss Gottorf, på plattysk Slott Gottorp) er et slot i Slesvig by i Sydslesvig i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Gottorp Slot
Gran-slægten
Gran-slægten (Picea) er en slægt af stedsegrønne nåletræer.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Gran-slægten
Grønland
Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Grønland
Gregorianske kalender
Den gregorianske kalender følges i bl.a. Danmark Den gregorianske kalender er den almindelige danske kalender, som vi bruger til at holde styr på, hvilken dato det er i løbet af året.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Gregorianske kalender
Greve (rang)
Greve er en europæisk højadelrang.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Greve (rang)
Gustav 3. af Sverige
Gustav 3. (født 24. januar 1746, død 29. marts 1792) var konge af Sverige fra 1771 til 1792.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Gustav 3. af Sverige
Habsburgske Arvelande
De Habsburgske Arvelande (tysk: Habsburgische Erblande) er en betegnelse for de territorier, hvor Huset Habsburg var arvelige fyrster, og som havde været i dynastiets besiddelse gennem længere tid.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Habsburgske Arvelande
Halland
Halland er et svensk landskab, der er stort set sammenfaldende med Hallands län.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Halland
Halm
Halmruller uro ''puzuris'' Halmen er de strå, som bliver tilbage, når kornaksene er høstet.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Halm
Halshugning
Halshugning med sværd afbildet i 1552. Dekapitering eller halshugning er total adskillelse af hovedet fra kroppen, hvilket for mennesker og de fleste andre dyr er dødeligt, idet hjernens blodforsyning afskæres, og kroppen mister hjernens kontrol af adskillige autonome processer.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Halshugning
Hamborg
Hamborgs Rådhus Hamborg (tysk: Hamburg, officielt: Freie und Hansestadt Hamburg) er den næststørste by i Tyskland efter Berlin og den ottende største by i Europa.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Hamborg
Hans Egede
Hans Egede fik et præstekald i Vågan, hvor ægteskabet med Gjertrud Rasch brød traditionen om at den nye præst skulle gifte sig med præstenken Hans Povelsen Egede (født 31. januar 1686 på gården Harstad i Trondenes Sogn i Nordnorge, død 5.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Hans Egede
Hans Nansen den ældre
Hans Nansen (født 28. november 1598 i Flensborg, død 12. november 1667 i København) var islandsk købmand, borgmester og den første præsident i København.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Hans Nansen den ældre
Hanseforbundet
Hanseforbundets udbredelse Hanseforbundet var en sammenslutning af nordeuropæiske byer, hovedsagelig tyske, i et handelsforbund.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Hanseforbundet
Hartkorn
En rugmark. Hartkorn betyder egentlig "hårdt korn", altså brødkorn, men tidligere var tønde hartkorn en enhed for værdien af landbrugsjord (en kombination af jordens areal og ydeevne).
Se Danmarks historie (1660-1814) og Hartkorn
Hasardspil
En rouletteEt Hasardspil er et spil om økonomiske værdier, hvor udfaldet af spillet er helt eller næsten helt tilfældigt.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Hasardspil
Havre
Havre (Avena) er en planteslægt af græsser, der er udbredt i Mellemøsten og Nordafrika.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Havre
Håndfæstning
En håndfæstning (fra latin Manifest) er en betegnelse for den kontrakt, som adelen og kongen i middelalderen indgik i forbindelse med kongevalg.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Håndfæstning
Hø
right Hø er urteagtige planter, der er høstet og tørret.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Hø
Højesteret
| Appelmuligheder ved de danske domstole Højesteret er Kongeriget Danmarks højeste domstol og sidste appelinstans.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Højesteret
Hørsholm
Hørsholm er et byområde i Nordsjælland med beliggende mellem Helsingørmotorvejen og Øresund 25 kilometer nord for Københavns centrum.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Hørsholm
Heinrich Schimmelmann
Heinrich Carl von Schimmelmann, ca. 1773 malet af Lorenz Lönberg Caroline von Schimmelmann, ca. 1762 malet af Stefano Torelli. Heinrich Carl lensgreve von Schimmelmann (født 13. juli 1724 i Demmin i Pommern, død 16. februar 1782) var en dansk-tysk greve, handelsmand og statsmand.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Heinrich Schimmelmann
Helligdag
Helligdag er en dag, som har en særlig religiøs betydning.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Helligdag
Helsingør
Helsingør er en by ved kysten i det nordøstlige Nordsjælland og ligger som porten til resten af Skandinavien.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Helsingør
Helsingborg
Helsingborg er en by i Skåne i det sydlige Sverige.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Helsingborg
Hertug
Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg der siden 1980 har været den titulære hertug af Glücksburg. Hertug er en fyrstetitel.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Hertug
Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Slesvig
Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Hertugdømmet Slesvig
Hest
Hesten (Equus ferus caballus), også kaldet tamhesten, er et vidt udbredt husdyr, med talrige racer.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Hest
Hjul og stejle
Håndkoloreret tryk som viser greverne Johann Friedrich Struensee og Enevold Brandt, som blev henrettet ved halshugning og derefter parteret og lagt på hjul og stejle den 28. april 1772 som straf for majestætsfornærmelse. De parterede lig lå til knoglerne var tilbage. Hjul og stejle var en vanærende straf, der blev brugt efter henrettelser især halshugning.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Hjul og stejle
Holland
Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Holland
Hollandsk Ostindien
Hollandsk Ostindien, (Nederlands-Indië; Hindia-Belanda) var en koloni der eksisterede fra 1800 – 1949.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Hollandsk Ostindien
Horatio Nelson
Horatio Nelson (født 29. september 1758, død 21. oktober 1805), også kendt som Lord Nelson, var en britisk admiral.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Horatio Nelson
Hovedstad
En hovedstad (af tysk: hauptstadt, jævnfør græsk: metropolis, fransk og italiensk: capitale, engelsk og spansk: capital) er normalt benævnelsen for den by i et land, der er sæde for landets regering og som hovedregel dens centraladministration.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Hovedstad
Hoveri
Hoveri var en ydelse i form af arbejdsdage, som en fæster (fæstebonde eller husmand) skulle udføre på eller for det gods, hans gård tilhørte som led i årlig modydelse.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Hoveri
Humlebæk
Humlebæk er en by i Nordsjælland med beliggende nær ved Helsingørmotorvejen i Fredensborg Kommune under Region Hovedstaden.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Humlebæk
Hven
Hven i Øresund Kort over Hven fra Janszoon Blaeus ''Blaeu Atlas'' fra 1663. Kortet er lavet 1594–1596, hvor Blaeu studerede hos Tycho Brahe. Hven (svensk stavemåde efter 1959 Ven) er en svensk ø i Øresund, hørende til Landskrona kommune, Skåne län.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Hven
Hvidt flag
Hvidt flag Et Hvidt flag har og har haft forskellige betydninger, både nationalt og internationalt.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Hvidt flag
Hyde Parker (1739-1807)
Sir Hyde Parker (født 1739, død 16. marts 1807) var engelsk admiral.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Hyde Parker (1739-1807)
Imprimatur
Imprimatur, latin for kan trykkes.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Imprimatur
Indien
Indien, officielt Republikken Indien (भारत गणराज्य (IAST: Bhārat Gaṇarājya); Republic of India), er en suveræn stat i den sydlige del af Asien, hvor landet udgør hovedparten af det indiske subkontinent.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Indien
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Island
Istanbul
Konstantinopels mure Konstantinopel i Middelalderen Hagia Sofia Istanbul (tyrkisk: İstanbul) er Tyrkiets største og tættest befolkede by.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Istanbul
Jødedom
Jødedommen er jøders traditionelle religion og den ældste af de tre store monoteistiske verdensreligioner.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Jødedom
Jens Schelderup Sneedorff
Jens Schelderup Sneedorff (22. august 1724 i Sorø – 5. juni 1764 i København) var en dansk forfatter, professor og hofembedsmand.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Jens Schelderup Sneedorff
Joachim Gersdorff
Joachim (von) Gersdorff (12. november 1611 – 19. april 1661) var en dansk politiker.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Joachim Gersdorff
Joachim Otto Schack-Rathlou
Joachim Otto Schack-Rathlou (født 13. juli 1728 på Juellinge, død 7. juni 1800 på Rathlousdal) var en dansk politiker og statsmand.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Joachim Otto Schack-Rathlou
Johann Friedrich Struensee
Johann Friedrich Struensee (født 5. august 1737 i Halle i Kongeriget Preussen, død 28. april 1772 i København) var en preussisk læge og politiker.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Johann Friedrich Struensee
Johann Georg von Langen
Mindesten for von Langen i Treseburg i Tyskland. Johann Georg von Langen (22. marts 1699 i Oberstadt – 25. maj 1776 i Jægersborg) var en tysk forstbotaniker, bror til Franz Philipp von Langen.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Johann Georg von Langen
Johann Hartwig Ernst von Bernstorff
Johann Hartwig Ernst lensgreve von Bernstorff (født 13. maj 1712 i Hannover, død 18. februar 1772 i Hamborg) var en tysk-dansk adelsmand, gehejmeråd og dansk gehejmestatsminister.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Johann Hartwig Ernst von Bernstorff
Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel
Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel-Bevern (4. september 1729 – 10. oktober 1796) var dronning af Danmark og Norge fra 1752 til 1766 som ægtefælle til kong Frederik 5. Juliane Marie var datter af hertug Ferdinand Albert 2. af Braunschweig-Wolfenbüttel og Antoinette Amalie af Braunschweig.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel
Julianske kalender
Den julianske kalender blev indført af Julius Cæsar efter forslag fra grækeren Sosigenes i år 46 f.Kr. Ifølge den julianske kalender skulle hvert fjerde år være skudår, dvs.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Julianske kalender
Jura
Justitias vægtskåle Jura er læren om retsreglernes fortolkning, anvendelse, tilpasning og virkning.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Jura
Jylland
Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Jylland
Kancelli
Kancelli (latin cancelli gitter, skranke, regeringskontor) (Fremmedordbogen) er en generel betegnelse for middelalderligt skrivekontor med ansvar for produktion af officielle dokumenter.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Kancelli
Kanon (våben)
Christiansholm i Kristiansand, Norge. Illustration af kanonen forskellige dele. Afskydning af kanon i forbindelse med indsættelsen af Frankrigs præsident François Hollande. En kanon (oldfransk cannon, fra olditaliensk cannone, fra latin canna (rør)) er et større skydevåben, i dag med et riflet løb og kaliber 20 mm eller mere, som kan beskyde et mål med kanonkugler eller granater.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Kanon (våben)
Kanonbådskrigen
Kanonbådskrigen (1807-14) var fjendtligheder af militær art mellem unionen Danmark-Norge og Det Forenede Kongerige.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Kanonbådskrigen
Karl 11. af Sverige
Karl XI (født 24. november 1655, død 5. april 1697) var konge af Sverige fra 1660 til sin død.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Karl 11. af Sverige
Karl 12. af Sverige
Karl 12. (født 17. juni 1682 i Stockholm, død 30. november 1718 i Fredrikshald, Norge) var konge af Sverige fra 1697 til 1718.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Karl 12. af Sverige
Karl 14. Johan af Sverige
Karl 14.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Karl 14. Johan af Sverige
Karl Gustav-krigene
Karl X Gustav overværer sine troppers krydsning af isen. Malet af Johan Philip Lemke "Karl Gustav-Krigene" var to krige mellem Danmark-Norge og Sverige 1657–1660.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Karl Gustav-krigene
Kastellet
Luftfoto af Kastellet og Østerbro. 87-7279-029-6.. Kastellet Vindmøllen i Kastellet Kastellet (oprindeligt Citadellet Friederichshavn senere Citadellet Frederikshavn og Københavns Kastel) er et citadel i København og et af de bedst bevarede fæstningsanlæg i Nordeuropa.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Kastellet
Katarina 2. af Rusland
Katarina 2.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Katarina 2. af Rusland
Katekismus
Katekismus betegner en kortfattet skriftlig belæring – udformet som spørgsmål og svar – i Kristendommens centrale trosartikler.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Katekismus
København
København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Se Danmarks historie (1660-1814) og København
Københavns belejring (1658-1660)
Samtidigt kort over belejringen Københavns belejring i 1658-60 var en periode på næsten to år under Anden Karl Gustav-krig hvor København var under belejring af den svenske hær.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Københavns belejring (1658-1660)
Københavns Borgerrepræsentation
Københavns Borgerrepræsentation er kommunalbestyrelsen i København og har sæde på Københavns Rådhus.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Københavns Borgerrepræsentation
Københavns brand 1795
Københavns Brand 6. juni 1795. Det samtidige stik viser Gammeltorv, med rådhuset i midten. Københavns brand 1795 var en stor brand i København i 1795.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Københavns brand 1795
Københavns Slot
| Maleri af Københavns Slot på Slotsholmen. Tøjhus øverst i billedet Københavns Slot, kobberstik fra 1698 af Carl Otto. | Københavns Slot var et kongeslot, der fra ca.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Københavns Slot
Københavns Universitet
Københavns Universitet (fork. KU, eng.: University of Copenhagen, forkortet UCPH) er det ældste universitet og forskningsinstitution i Danmark.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Københavns Universitet
Købstad
Symbolet på en købstad: rådhuset i Randers, Danmark En købstad er en by med særlige privilegier, typisk opnået ved kongelig indvirken.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Købstad
Kirke (bygning)
Villingerød Kirke, Holbo Herred, Frederiksborg Amt. Vor Frue Kirke, København En kirke er en bygning, hvor kristne ritualer udføres og menigheden samles.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Kirke (bygning)
Kobbelbrug
Adam Gottlob Moltke virkede for kobbeldriftens indførelse i Danmark. Kobbelbrug eller holstensk drift (efter oprindelsesstedet) betegner en dyrkningsmåde, hvor markarealerne blev inddelt i et antal lige store kobler, i almindelighed mellem 7 og 13, og med indførelse af et sædskifte svarende til antallet af kobler.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Kobbelbrug
Kolding
Kolding er en fjordby i Sydjylland og er med sine Danmarks 8. største by.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Kolding
Koldinghus
Koldinghus i dag, set fra nord. Koldinghus er et kongeslot i Kolding, som blev grundlagt midt i 1200-tallet.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Koldinghus
Kollegium
4. Maj Kollegiet på Frederiksberg (som det så ud januar 2006) optager kun børn og børnebørn af frihedskæmpere fra 2. verdenskrig Et kollegium (i flertal kollegier) er en bebyggelse, hvor studerende bor sædvanligvis i små enkeltværelser, og hvor ca.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Kollegium
Kommercekollegiet
Kommercekollegiet var betegnelsen for en administrativ enhed under enevælden som væsentligst tog sig af finansielle sager.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Kommercekollegiet
Konfirmation
Konfirmander Elisabeth Jerichau Baumann, ''En ung konfirmand i hvid silkekjole, guldkors om halsen og salmebog i hånden'' Konfirmation (af confirmatio, bekræftelse) er en kirkelig handling, som bekræfter dåben.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Konfirmation
Kongeloven
Et eksemplar af Kongeloven udstillet på Frederiksborg slot. Kongeloven, Lex Regia, var Danmarks forfatning under enevælden.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Kongeloven
Kongeriget Storbritannien
Kongeriget Storbritannien, eller Det forenede kongerige Storbritannien var en stat på øen Storbritannien fra 1. maj 1707 til 31. december 1800.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Kongeriget Storbritannien
Kontrabande
Kontrabande (fra oldfransk: contrebande, smugleri, udledt via: contrabando, fra contra, mod, og middelalderlatin: bannum, forbud) er en betegnelse på alle varer, som er ulovlige at indføre, eje, besidde, omsætte eller lignende på grund af deres illegale natur.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Kontrabande
Kopskat
Kopskat (plattysk og nederlandsk kop, højtysk Kopf, hoved) betegner en skat, der svaredes af hvert individ med samme sum per hoved.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Kopskat
Kreatur
Et kreatur er et stykke tamkvæg, altså en ko, tyr eller anden okse, der holdes som husdyr.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Kreatur
Kreis Herzogtum Lauenburg
Lauenburg er en tysk kreis i delstaten Slesvig-Holsten.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Kreis Herzogtum Lauenburg
Krigskollegiet
Krigskollegiet var en enhed i det danske embedsvæsen under enevælden.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Krigskollegiet
Kristianstad
Kristianstad (dansk også: Christianstad) er en by i Skåne i den sydlige del af Sverige.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Kristianstad
Kronborg
Constantin Hansen, ''Slottet Kronborg'', 1834, Statens Museum for Kunst. Kronborg er et slot og fæstningsanlæg i Helsingør.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Kronborg
Krongods
Krongods var det gods, bona regalia, som kongen som rigets overhoved siden middelalderens begyndelse rådede over, på dansk under navn af kongelev og alminding (herunder mindre øer og ubeboede skovområder), og som var tænkt som grundlag for kongens almindelige finanser sammen med danefæ, vragret og strandret (modsat patrimonium eller fædrenearv, som var kongens private gods, og som han kunne råde frit over).
Se Danmarks historie (1660-1814) og Krongods
Kulturstyrelsen
Kulturstyrelsen var tidligere en styrelse under Kulturministeriet, som blev oprettet pr.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Kulturstyrelsen
Kurantbanken
Charlottenborg set fra Kongens Nytorv, Kurantbanken havde hovedsæde her Den københavnske Assignations-, Veksel- og Laanebank eller almindeligvis Kurantbanken fik kongelig oktroj i 1736.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Kurantbanken
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Kvælstof
Landboreformerne
Frihedsstøtten i København. Grundstenen lagt 1792 Frederik 6. Kronprinsregent 1784–1808 og konge 1808–1839 Christian Colbjørnsen 1749–1814 Norskfødt jurist, embedsmand og sekretær for landbokommissionen Andreas Peter Bernstorff 1735–1797 Christian Ditlev Reventlow Ved landboreformerne forstås i almindelighed en række tiltag, danske regeringer iværksatte i perioden 1784 - ca.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Landboreformerne
Landgilde
Landgilde var den ydelse, som en fæstebonde årligt skulle give jordejeren som betaling for brugen af fæstegårdens bygninger og jord.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Landgilde
Landmilitsen
I 1701 oprettedes der en landmilits af Frederik 4. Hver 20 tdr.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Landmilitsen
Landskrona
Landskrona (tidligere dansk Landskrone, oprindeligt Landscrone) er en by i Skåne i det sydlige Sverige.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Landskrona
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Latin
Lav (organisation)
Tømrerlavets bomærke (en tømrerøkse) i byen Passau i Tyskland. Et lav (tidligere stavet laug) var en organisation af byerhvervene, som blev indført i Middelalderen.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Lav (organisation)
Lærk
Lærk (Larix) er en planteslægt af hårdføre, høje, løvfældende nåletræer.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Lærk
Legitimitet
Legitimitet (fra latin legitimare) er grundlaget for den type politisk magt, Det bliver udøvet.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Legitimitet
Len
Lensed (1512) Et len var fra middelalderen og renæssancen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte mod modydelser.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Len
Lensgreve
Lensgreve er betegnelsen for den højeste adelsrang i Danmark.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Lensgreve
Lensmand
En lensmand er en forvalter af et len (vasal) udnævnt af den konge, hertug, biskop osv.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Lensmand
Livsvarigt fængsel
Livsvarigt fængsel eller fængsel på livstid er en tidsubestemt fængselsstraf, der kan vare op til hele den livstidsdømtes resterende liv; de facto varierer perioden mellem jurisdiktionerne.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Livsvarigt fængsel
Louise af Danmark (1750-1831)
Prinsesse Louise af Danmark og Norge (30. januar 1750 – 12. januar 1831) var en dansk prinsesse, der var datter af kong Frederik 5. og dronning Louise.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Louise af Danmark (1750-1831)
Ludvig 14. af Frankrig
Bourbonernes våben for Frankrig og Navarra siden foreningen af kronerne 1589 Ludvig 14. (Louis XIV, Louis le Grand; født 5. september 1638 i Saint-Germain-en-Laye, død 1. september 1715 i Versailles) var konge af Frankrig fra 1643 til 1715.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Ludvig 14. af Frankrig
Ludvig Holberg
Ludvig Holberg (født 3. december 1684 i Bergen, død som baron 28. januar 1754 i København) var en epokegørende dansk-norsk forfatter.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Ludvig Holberg
Lund (Sverige)
Lund er en by i Skåne i den sydlige del af Sverige.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Lund (Sverige)
Magistrat
Magistrat (fra lat. magistratus) betyder (Stads)øvrighed og er en betegnelse for den forsamling, der udgør ledelsen i et magistratsstyre.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Magistrat
Magnus Stenbock
Magnus Stenbock (født 1665, død 23. februar 1717) var en svensk greve, officer og embedsmand.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Magnus Stenbock
Majestætsfornærmelse
Den danske majestæt, september 2005 Majestætsfornærmelse (også benævnt lèse-majesté eller lese majesty) er en handling af ærekrænkende karakter mod kongen eller den, der med hjemmel i forfatningen fører regeringen; dronningen; enkedronningen eller tronfølgeren.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Majestætsfornærmelse
Maler
En maler er en person, der maler enten håndværksmæssigt eller kunstnerisk.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Maler
Malmø
Malmø (Malmö, gammeldansk: Malmoghe eller Malmhauge) er en storby i Skåne i det sydlige Sverige.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Malmø
Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel
Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel (født 28. oktober 1767 i Hanau, død 21. marts 1852 på Amalienborg. i Dansk Biografisk Leksikon, s. 133) var dronning af Danmark 1808-39 og af Norge 1808-14.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel
Marinestation København
Marinestationens flag Mastekranen er et af de mest karakteristiske bygningsværker på Holmen. Foto: Jan Kronsell Marinestation København eller Marinestation Holmen er et sømilitært etablissement på Nyholm i København.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Marinestation København
Marstrand
Marstrands byvåben Marstrandsøen set fra Koøen Marstrand er en svensk by nordvest for Göteborg i Kungälv kommune, Västra Götalands län, landskabet Bohuslän.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Marstrand
Matrikel (ejendom)
Marmorplade fra kejser Vespasians tid med matrikelinddeling nær den sydfranske by Orange. En matrikel er en fortegnelse over et lands faste ejendomme.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Matrikel (ejendom)
Møn
Møn er en ø ud for Sydsjællands østkyst.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Møn
Mecklenburg
Mecklenburgs våben Mecklenburg Mecklenburg var et hertugdømme i det Tysk-romerske rige ved Østersøen, mellem floderne Elben og Oder.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Mecklenburg
Missionskollegiet
Missionskollegiet (Collégium de cúrsu Evangelii promovendo) var et dansk-norsk kirkeligt kollegium med hovedkvarter i København.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Missionskollegiet
Monarki
Monarki er betegnelsen for en styreform i en stat, hvor én person, monarken, er statsoverhoved for livstid.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Monarki
Monopol
Et monopol (fra græsk μόνος mónos og πωλεῖν pōleîn) betegner en virksomhed, der er den eneste udbyder (sælger) af en vare eller tjeneste.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Monopol
Mund- og klovsyge
Et kreatur angrebet af mund- og klovsyge Mund- og klovsyge er en meget smitsom virussygdom som først og fremmest rammer parrettåede hovdyr deriblandt tamkvæg og svin.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Mund- og klovsyge
Napoleonskrigene
Napoleonskrigene (1803-1815) var en række store globale konflikter, der satte det franske imperium og dets allierede, ledet af Napoleon I, op imod en fluktuerende række europæiske stater dannet i forskellige koalitioner.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Napoleonskrigene
Nordmænd
Nordmænd er personer fra Norge.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Nordmænd
Nordtyskland
Bremen Nordtyskland dannes af de nordtyske delstater Slesvig-Holsten, Hamborg, Mecklenburg-Vorpommern, Nedersaksen, Bremen, Sachsen-Anhalt og Brandenburg.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Nordtyskland
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Norge
Nuuk
Nuuk (grønlandsk for næsset, tidligere dansk navn: Godthåb) er hovedstaden i Grønland, som er et selvstyrende territorium i Kongeriget Danmark.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Nuuk
Odense
Odenses byvåben på rådhuset Odense er Danmarks tredjestørste by (efter København og Aarhus) og Fyns største by med.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Odense
Officer
En officer i den kinesiske hær En officer (fra fransk officier, embedsmand) er en leder i militæret, der har højere rang end befalingsmændene i sergentgruppen, også kaldet underofficerer (korporal, sergent, oversergent, seniorsergent).
Se Danmarks historie (1660-1814) og Officer
Oldenborg (land)
Oldenborg (tysk: Oldenburg) var tidligere en stat i det nordvestlige Tyskland, der i forskellige former eksisterede som et statsligt territorium fra begyndelsen af 1100-tallet til 1946.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Oldenborg (land)
Olfert Fischer
Johan Olfert Fischer (født 4. august 1747 i København, død 18. august 1829 sammesteds) var en dansk søofficer, der var kommandør og ansvarlig for Københavns forsvar til søs under Slaget på Reden 2. april 1801.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Olfert Fischer
Oplyst enevælde
Oplyst enevælde er en betegnelse for en politisk styreform, der især herskede i oplysningstiden i slutningen af 1700-tallet.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Oplyst enevælde
Ordrup
Ordrup er en nordlig bydel i Storkøbenhavn cirka 12 kilometer nord for Rådhuspladsen ved Charlottenlund i Gentofte Kommune.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Ordrup
Ostindisk Kompagni
Christian 4. af Danmark-Norge. Ove Gjedde Fort Dansborg set fra kystsiden Ostindisk Kompagni blev grundlagt i 1616 af kong Christian IV af Danmark-Norge.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Ostindisk Kompagni
Otto Thott
Otto Tagesen lensgreve Thott (13. oktober 1703 på Turebyholm – 10. september 1785 i København) var en dansk godsejer, gehejmeråd, statsmand, bog- og kunstsamler.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Otto Thott
Ove Høegh-Guldberg
Ove Høegh-Guldberg (1. september 1731 i Horsens – 8. februar 1808 på Hald Hovedgård ved Viborg) var dansk statsmand, teolog og historiker.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Ove Høegh-Guldberg
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Overdrev
Pari
Pari er kurs 100 på værdipapirer, dvs.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Pari
Paris
|navn.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Paris
Paul 1. af Rusland
Paul I af Rusland (Па́вел I Петро́вич,; født 1. oktober 1754, død 23. marts 1801) var zar af Rusland mellem 1796 og 1801.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Paul 1. af Rusland
Peder Schumacher Griffenfeld
Peder Schumacher lensgreve Griffenfeld (24. august 1635 i København – 12. marts 1699 i Trondhjem i Norge) var en dansk statsmand og fra 1673 rigskansler.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Peder Schumacher Griffenfeld
Pest
Folk begraver ofre for den sorte død. "The Chronicles of Gilles Li Muisis" (1272-1352). Bibliothèque royale de Belgique, MS 13076-77, f. 24v. Pest er en infektionssygdom forårsaget af en bakterie ved navn Yersinia pestis, men ordet har dog også været brugt mere generelt om epidemier med stor dødelighed.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Pest
Peter 3. af Rusland
Peter 3. (Пётр III Федорович,; født Karl Peter Ulrik, 21. februar 1728, død 17. juli 1762) var zar af Rusland i et halvt år i 1762.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Peter 3. af Rusland
Peter Andreas Heiberg
P.A. Heiberg (16. november 1758 – 30. april 1841) dansk forfatter og filolog blev født i Vordingborg.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Peter Andreas Heiberg
Peter den Store
Peter den Store (Пётр Вели́кий), Peter 1. (Пётр I) eller Peter Aleksejevitj (Пётр Алексе́евич; 9. juni 1672 – 8. februar 1725) var zar af Rusland fra 1682 til 1725.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Peter den Store
Peter Wessel Tordenskiold
Peter Jansen Wessel (født 28. oktober 1690 i Trondhjem (dengang Danmark-Norge men i dag i Norge), død 12. november 1720 i Gleidingen, Laatzen) var en søhelt i den dansk-norske flåde.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Peter Wessel Tordenskiold
Pietisme
Pietisme (fra det latinske ord pietas (Gudsfrygt, fromhed)) er en kristen bevægelse med vægt på fromhed og en levende, personlig tro.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Pietisme
Polen
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Polen
Pommern
Pommern er i dag delt mellem Polen og Tyskland Pommern (Pomorze; Pommern) er et historisk landskab beliggende ved floden Oders udløb i Østersøen.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Pommern
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Preussen
Privilegium
Privilegium betyder forret eller særret, der ved lov eller administrativ bestemmelse er indrømmet en enkelt person eller klasse af personer, og var i kraft i Danmark under enevælden.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Privilegium
Propaganda
Propaganda antager mange former. Her en nålepude fra 1941 fremstillet i USA. Propaganda er et systematisk forsøg på at påvirke folk ved at kommunikere bestemte holdninger, vinkler og perspektiver.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Propaganda
Provins
En provins er en del af et land og en administrativ inddeling, ofte som den højeste grad af landets administrative opdeling.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Provins
Qing-dynastiet
Qing-dynastiet (kaldes også manchu-dynastiet) var et kinesisk dynasti, der regerede fra 1644 til 1912.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Qing-dynastiet
Rügen
Mecklenburg-Vorpommern, med Rügen markeret Satellitbillede af Rügen Arkona Rügen eller Rygen (Rugia) er Tysklands største ø og ligger i Østersøen ud for Stralsund.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Rügen
Reform
Reform (latin for re tilbage; formatio danne, forme: omdannelse) betegner i politik større planlagte (i modsætning til revolution) fredelige (uden anvendelse af magt) og lovlige ændringer eller omdannelser af bestående forhold (statsforfatningen eller en religion).
Se Danmarks historie (1660-1814) og Reform
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Se Danmarks historie (1660-1814) og Religion
Rentekammeret
Rentekammeret var betegnelsen for den funktion i den danske statsadministration, som varetog økonomiske og materielle anliggender under enevælden.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Rentekammeret
Rhinforbundet
Rhinforbundet eksisterede fra 1806 til 1813. Rhinforbundet (Rheinbund, Confédération du Rhin) var et forbund af tyske fyrstedømmer, som var trådt ud af det tysk-romerske rige.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Rhinforbundet
Rigshofmester
Rigshofmesteren blev under Erik 7. af Pommern i begyndelsen af 1400-tallet et betydeligt embede, som overtog drostens funktion som rigets førsteminister og regnskabsfører.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Rigshofmester
Rigsråd
Rigsrådet er et regeringsorgan Rigrådet var i middelalderen betegnelsen på de rigsorganer i Danmark, Sverige og Norge, hvor den øverste del af adelen og gejstligheden var repræsenteret.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Rigsråd
Riksdagen
Riksdagen Riksdagen er Sveriges parlament og har 349 medlemmer med Sveriges riksdags talman som formand.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Riksdagen
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Rom
Rostjeneste
Rostjeneste (fra tysk Rossdienst, "hesttjeneste") er den tjeneste til hest i fuld rustning, der var adelens hovedpligt i Danmark til statsforandringen 1660, starten på enevælden.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Rostjeneste
Rytterdistrikt
Rytterdistrikterne opstod, efter at rytteriet i 1670 blev gjort nationalt.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Rytterdistrikt
Rytterskole
Rytterskolen i Brønshøj, før tagbranden i 2010 Den gamle skole i Ramløse, rytterskole til 1936 Frederik 4. oprettede fra 1721 til 1727 i kongerigets 12 rytterdistrikter 240 Rytterskoler eller "De kongelige Skoler".
Se Danmarks historie (1660-1814) og Rytterskole
Saaremaa
Kommuner i Saare (2017) Saare (estisk: Saare maakond), eller Saaremaa, er et af Estlands 15 amter (maakond).
Se Danmarks historie (1660-1814) og Saaremaa
Sachsen
Sachsen (Freistaat Sachsen, Sorbisk Swobodny stat Sakska) er en tysk delstat nord for Bøhmen (den tjekkiske republik) og ellers grænsende til Polen, Bayern, Thüringen, Sachsen-Anhalt og Brandenburg.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Sachsen
Sandflugt i Danmark
Sandflugt i Danmark har eksisteret i mange år og findes stadig.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Sandflugt i Danmark
Sankt Croix
Sankt Croix (Saint Croix,; Sainte-Croix) er en ø i Det Caribiske Hav, der er en del af de Amerikanske Jomfruøer.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Sankt Croix
Sankt Petersborg
Kanal i Sankt Petersborg Sankt Petersborg (Санкт-Петербу́рг, i daglig tale "Питер" (~ Peter) er en storby ved floden Neva i det nordvestlige Rusland. Byen har officielt indbyggere, men tallet er sandsynligvis højere pga. indvandring fra Ruslands landdistrikter og de tidligere sovjetrepublikker.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Sankt Petersborg
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Sølv
Søslaget i Køge Bugt
Slaget i Køge Bugt den 1. juli 1677 var en del af Skånske krig, hvor Danmark var i krig med Sverige.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Søslaget i Køge Bugt
Selskabet til de skønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse
Selskabet til de skønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse var et dansk selskab stiftet 1759 i København var at fremme poesi og veltalenhed.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Selskabet til de skønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse
Serridslevgård
Serridslevgård er en sædegård som første gang nævnes i 1424.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Serridslevgård
Sindssygdom
Sindssygdom er det almindelige danske ord for, hvad man på "lægelatin" (græsk) benævner en psykose.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Sindssygdom
Sjælland
Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Sjælland
Skat
"På skatteopkræverens kontor." Anonymt efter de Marinus Van Reymerswaele (1575-1600). Kunstmuseumet i Nancy. Skat (af norrønt:"Skattr") er den almindelige betegnelse for penge eller - især tidligere - naturalier, der opkræves af det offentlige, dvs.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Skat
Skåne
Skånes regionale flag er rødt med gult kors. Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af Fennoskandinavien.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Skåne
Skånelandene
Kort over Skåneland (Skåne, Halland og Blekinge i Sverige samt Bornholm i Danmark). Skånelandene eller Skåneland er en fælles betegnelse for de tre tidligere danske landsdele Skåne, Halland og Blekinge, der tilfaldt Sverige ved Roskildefreden i 1658, samt Bornholm (se kort).
Se Danmarks historie (1660-1814) og Skånelandene
Skånske Krig
Sænkningen af datidens største orlogsskib, ''Stora Kronan'' i Slaget ved Øland sommeren 1676. Den danske og nederlandske flåde besejrer den svenske. Maleri af Claus Møinichen, 1686. Den danske invasionsflåde 1676. Maleri af Claus Møinichen Den Skånske Krig 1675–79 blev indledt i september 1675, da Danmark og Brandenburg angreb svenske tropper i Pommern.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Skånske Krig
Skønlitteratur
Skønlitteratur på en bibliotekshylde Skønlitteratur er litteratur, der overvejende er fiktiv, dvs.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Skønlitteratur
Skizofreni
Skizofreni er en psykisk lidelse karakteriseret ved forstyrrelser i tankeprocesserne og hæmning af typisk følelsesmæssig reaktion.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Skizofreni
Slaget ved Gadebusch
Slaget ved Gadebusch var Sveriges sidste triumf i Den store nordiske krig.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Slaget ved Gadebusch
Slaget ved Helsingborg (1710)
I slaget ved Helsingborg 1710, den 28.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Slaget ved Helsingborg (1710)
Slaget ved Køge
Slaget ved Køge den 29. august 1807 stod mellem engelske landtropper, der belejrede København, og det danske landeværn.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Slaget ved Køge
Slaget ved Poltava
Slaget ved Poltava blev et vendepunkt i den store nordiske krig.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Slaget ved Poltava
Slesvig-Holsten
| navn.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Slesvig-Holsten
Slesvig-Holsten-Gottorp
Hertugdømmerne Slesvig og Holsten omkring 1650 med kongelige og hertugelige (gottorpske) dele Gottorp Slot i Slesvig Slesvig-Holsten-Gottorp, Holsten-Gottorp eller den gottorpske hertuglinie var et fyrstehus i hertugdømmerne Slesvig og Holsten.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Slesvig-Holsten-Gottorp
Snaphane
Snaphaneskulptur i Hässleholm. Snaphane var i 1600-tallet betegnelse for en 'hurtig' type flintlåshane på de bøsser, som de danske (skånske) frihedskæmpere benyttede i deres partisankrig.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Snaphane
Sogn
Sogn er betegnelsen for et geografisk område, der har en fælles kirke.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Sogn
Soldat
U.S. Army Soldater i Baghdad, Iraq i 2007. En soldat er en person, der er uddannet til at kæmpe i militæret.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Soldat
Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach
Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach (født 28. november 1700 i Schönberg ved Lauf, død 27. maj 1770 på Christiansborg Slot) var datter af markgreve Christian Heinrich af Brandenburg-Kulmbach og blev via ægteskab med Christian 6. dronning af Danmark-Norge.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach
Sorø Akademi
Sorø Akademi er gennem tiden benyttet som navn på forskellige institutioner med tilknytning til Sorø Klosters tidligere bygninger.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Sorø Akademi
Stabelret
Stabelret (jus emporii) var en rettighed, der i middelalderen og senere tilkom visse købstæder til at forlange, at varer, der passerede købstaden eller førtes forbi den, fx på en flod, skulle oplægges og falholdes (sættes til salg eller falbydes) i byen en vis tid, i reglen 3 dage.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Stabelret
Statholder
En statholder er den som på statsoverhovedets vegne står for et lands eller en landsdels styre.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Statholder
Statsbankerotten
Statsbankerotten betegner den alvorlige penge- og finanspolitiske situation, Danmark var kommet i som følge af landets kostbare deltagelse i Napoleonskrigene, især i Kanonbådskrigen fra 1807.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Statsbankerotten
Statsminister
Statsminister er titlen på regeringslederen i de nordiske lande.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Statsminister
Stavnsbåndet
Frihedsstøtten i 2005 i København. Grundstenen lagt 1792http://www5.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object382299/da/ Tekst på samtidigt postkort på kb.dk hentet 5 december 2020 Christian VIIs underskrift. Dokumentet findes i Rigsarkivet. Stavnsbåndet ophæves, 20.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Stavnsbåndet
Stændermøde
Ved stændermøder eller stænderforsamlinger forstås i almindelighed den slags politiske forsamlinger, hvor deltagerne er organiserede efter stænder.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Stændermøde
Støvlet-Cathrine
"Støvlet-Cathrine" (eller "Støvlet-Katrine"), Anna Cathrine Benthagen (født 1745 i København, død 25. august 1805 i Plön) var en prostitueret, som i en periode omkring 1767-68 var kong Christian 7.s elskerinde.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Støvlet-Cathrine
Steen Andersen Bille (statsminister)
Steen Andersen Bille (født 22. august 1751 i Assens, død 15. april 1833 i København) var en dansk søofficer og gehejmestatsminister.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Steen Andersen Bille (statsminister)
Stockholm
Stockholm (latin Holmia) er hovedstad i Sverige, landets og Skandinaviens største by.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Stockholm
Storbritannien
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Storbritannien
Stralsund
Stralsund Melchior Lorck, ''Ti kvinder fra Stralsund'', ca. 1571, Statens Museum for Kunst. Stralsund er en havneby og hansestad i det nordøstlige Tyskland med ca.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Stralsund
Strategi
Strategi er langsigtet planlægning, som fører til eller mod et mål.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Strategi
Stykpram
Stykpram eller skyt(s)pram var en skibstype, som især blev brugt i søkrigene i 1600- og 1700-tallet.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Stykpram
Sukkerrør-slægten
Slægten Sukkerrør (Saccharum) er udbredt i Øst- og Sydøstasien.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Sukkerrør-slægten
Sultan
Sultan (arabisk: سلطان) er det arabiske ord for konge.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Sultan
Svensk Forpommern
Svensk Forpommern var den del af landskabet Pommern, der tilfaldt Sverige ved den Westfalske fred i 1648.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Svensk Forpommern
Svenskekrigene
Scene fra Slaget i Øresund, der var en del af svenskekrigene Svenskekrigene er en fællesbetegnelse for den række af krige kongerigerne Danmark og Sverige udkæmpede efter den endegyldige opløsning af Kalmarunionen i 1523.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Svenskekrigene
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Sverige
Takkelage
Takkelage Takkelage er et maritimt udtryk, der dækker alt skibets stående og løbende gods: Master, bomme, vanter, stag, fald og skøder.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Takkelage
Tamkvæg
Tamkvæg (latin: Bos taurus) er udviklet ud fra uroksen (Bos primigenius).
Se Danmarks historie (1660-1814) og Tamkvæg
Tønde korn
En tønde korn er gammel dansk rummål, der er 144 potter, og svarer til 139,121 liter korn.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Tønde korn
Tønde land
tønde sædekorn. En tønde land var det areal, der kunne tilsås med en tønde sædekorn.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Tønde land
Tønder
Tønder (sønderjysk: Tynne, frisisk: Tuner, tysk: Tondern) er en by i det sydvestlige Sønderjylland, ca.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Tønder
Tønning (Slesvig)
Tønning (tysk Tönning, plattysk Tünn, Tönn eller Tönnen, frisisk Taning) er en havneby i det nordlige Tyskland ved mundingen af Ejderen i Sydslesvig.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Tønning (Slesvig)
Tegl
Eksempel på tegl brugt som tagsten Tegl er et materiale, der fremkommer ved brænding af ler i en speciel ovn.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Tegl
Tiende
Bønderne betaler en tiendedel Tiende bruges om den skat på en tiendedel af indkomsten, der oprindeligt betaltes til en kirke eller en lignende religiøs institution.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Tiende
Tisvilde Hegn
Træer i Tisvilde Hegn, Februar 2009 Tisvilde Hegn er et statsejet naturområde i Nordsjælland, der strækker sig langs Kattegatskysten fra Tisvildeleje til Asserbo og Liseleje.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Tisvilde Hegn
Told
Piktogramet angiver fortoldning i lufthavne Told er en afgift, som lægges på ind- eller – i sjældnere tilfælde – udførte varer.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Told
Tortur
En irakisk fange i Abu Ghraib fængslet under Irakkrigen. Fangen blev fortalt at han ville få elektricitet igennem sig, hvis han faldt ned fra kassen. Tortur består i det at tilføje fysisk eller psykisk smerte som et udtryk for trussel, afskrækkelse eller straf eller som middel til at fremtvinge oplysninger eller tilståelser.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Tortur
Trankebar
Fort Dansborg set fra kystsiden Tranquebar eller Trankebar kendes som en del af Dansk Ostindien, og i Indien under navnet Tarangambadi.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Trankebar
Trekroner (ø)
Trekroner er en kunstig ø i Københavns Havn nord for Refshaleøen.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Trekroner (ø)
Tripoli
Tripoli (arabisk: طرابلس Ṭarābulus) er hovedstaden i den nordafrikanske stat Libyen.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Tripoli
Trondheim
Trondheim (tidligere Nidaros og Trondhjem) er en bykommune i Trøndelag.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Trondheim
Trykkefrihedstiden
Lensgreve Johann Friedrich Struensee Trykkefrihedstiden er den periode i Danmarks historie, der går fra Johann Friedrich Struensees første selvstændige lov, reskriptet af 14. september 1770, hvor der herskede fuld trykkefrihed, til genindførelsen af censuren ved reskriptet af 20.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Trykkefrihedstiden
Tunis
Tunis (تونس, Tūnis) er hovedstad i den nordafrikanske stat Tunesien.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Tunis
Tyrkiet
Tyrkiet (Türkiye), officielt Republikken Tyrkiet (Türkiye Cumhuriyeti), er et eurasisk land, der dækker halvøen Anatolien i det sydvestlige Asien og dele af Thrakien (Rumelien) i Sydeuropas Balkanregion.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Tyrkiet
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Tyskland
Udskiftningen
Udskiftningen betegner nyfordelingen af landbrugsjorden under Landboreformerne fra 1700 til 1850.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Udskiftningen
Ulrik Frederik Gyldenløve
Ulrik Frederik Gyldenløve (født 20. juli 1638 i Bremen - død 17. april 1704 i Hamburg, den 27. maj nedsattes kisten i Vor Frue kirke, København) var statholder i Norge fra 1664 til 1699.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Ulrik Frederik Gyldenløve
Undervisningspligt
Undervisningspligt refererer til en periode, typisk fastsat ved lov, hvor alle børn skal modtage undervisning.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Undervisningspligt
Undtagelsestilstand
Undtagelsestilstand er en retslig tilstand hvor normale love og rettigheder er sat ud af kraft på grund af omstændigheder der truer samfundets struktur eller eksistens.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Undtagelsestilstand
V.A. Falbe-Hansen
V.A. Falbe-Hansen i 1867 Vigand Andreas Falbe-Hansen f. Vigant (født 24. september 1841 i Odense, død 28. marts 1932 i Fredensborg) var en dansk konferensråd, nationaløkonom, dr.jur., professor og politiker, broder til litteraturforskeren Ida Falbe-Hansen.
Se Danmarks historie (1660-1814) og V.A. Falbe-Hansen
Vangede
Vangede er en bydel i Storkøbenhavn, beliggende i den nordvestlige del af Gentofte Kommune.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Vangede
Verden (Aller)
Verden (udtales: Ferden) er en by (tidligere Fri rigsstad) og et landskab (tidligere fyrstendømme) nær Bremen i det nordvestlige Tyskland.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Verden (Aller)
Vestindisk-guineisk Kompagni
Kortudsnit, der viser Vestindisk-guineisk Kompagnis hovedkvarter og dok på Christianshavn, København. Vestindisk-guineisk Kompagni var et dansk selskab med baggrund fra 1625, men formelt oprettet ved kongelig privilegiebrev i 1671 efter, at Danmark havde bemægtiget sig øen Sankt Thomas.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Vestindisk-guineisk Kompagni
Videnskabernes Selskab
Videnskabernes Selskab, officielt Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab (The Royal Danish Academy of Sciences and Letters), er et dansk videnskabsakademi.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Videnskabernes Selskab
Vornedskab
Vornedskab er betegnelsen for den pligt, som var pålagt bønder på Sjælland, Lolland og Falster samt Møn og Bogø, tilsvarende Sjællandske Lovs gyldighedsområde, om at forblive på deres fødegods og til at overtage eventuelt ødegods til fæste.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Vornedskab
Wienerkongressen
Kort over Europa efter Wienerkongressen. Lyse områder i lande indikerer ændringer. Rød tekst viser nye eller genetablerede lande, fx blev Pavestaten genetableret efter at have været erobret af Frankrig. Wienkongressen, maleri af Jean-Baptiste Isabey, 1819. Wienerkongressen er betegnelsen for Fredskongressen i Wien 1814-1815, der skulle ordne Europas politiske forhold efter Napoleonskrigene.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Wienerkongressen
Wismar
Wismar er en havneby i det nordøstlige Tyskland med 45.182 indbyggere (2006), beliggende under Landkreis Nordwestmecklenburg ved Østersøen.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Wismar
Ystad
gråbrødrekloster grundlagt i 1267 og det bedst bevarede klosteranlæg i Skånelandene. Ystad (gl. dansk Ysted eller Ydsted) er en by ved Skånes sydkyst med 18.350 indbyggere(2010) og kommunesæde i Ystads kommun i Skåne län, Sverige.
Se Danmarks historie (1660-1814) og Ystad
1. juni
1.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1. juni
10. august
10.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 10. august
10. oktober
10.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 10. oktober
1001 fortællinger om Danmark
1001 fortællinger om Danmark er et websted (website) om dansk kulturarv, udarbejdet af Kulturarvsstyrelsen som et led i et "oplevelsesprojekt".
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1001 fortællinger om Danmark
11. juli
11.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 11. juli
11. marts
11.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 11. marts
12. marts
12.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 12. marts
13. februar
13.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 13. februar
13. marts
13.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 13. marts
13. oktober
13.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 13. oktober
14. august
14.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 14. august
15. august
15.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 15. august
15. januar
15.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 15. januar
15. september
15.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 15. september
16. december
16.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 16. december
16. januar
16.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 16. januar
16. oktober
16.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 16. oktober
1657
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 – Danmark i krig: Karl Gustav-krigen – 1657-1660 ---- Se også 1657 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1657
1658
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 – Danmark i krig: Karl Gustav-krigen – 1657-1660 ---- Se også 1658 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1658
1659
---- stormen på København d. 10-11. februar 1659 Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 – Danmark i krig: Karl Gustav-krigen – 1657-1660 ---- Se også 1659 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1659
1660
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 – Danmark i krig: Karl Gustav-krigene – 1657-1660 ---- Se også 1660 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1660
1665
---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1665 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1665
1668
---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1668 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1668
1670
---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 og Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1670 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1670
1671
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1671 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1671
1673
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1673 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1673
1676
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 – Danmark i krig: Skånske Krig 1675-1679 ---- Se også 1676 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1676
1678
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 – Danmark i krig: Skånske Krig 1675-1679 ---- Se også 1678 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1678
1680'erne
Århundreder: 16. århundrede – 17. århundrede – 18. århundrede Årtier: 1630'erne 1640'erne 1650'erne 1660'erne 1670'erne – 1680'erne – 1690'erne 1700'erne 1710'erne 1720'erne 1730'erne År: 1680 1681 1682 1683 1684 1685 1686 1687 1688 1689 ---- Begivenheder.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1680'erne
1683
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1683 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1683
1684
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1684 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1684
1686
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1686 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1686
1690'erne
Århundreder: 16. århundrede – 17. århundrede – 18. århundrede Årtier: 1640'erne 1650'erne 1660'erne 1670'erne 1680'erne – 1690'erne – 1700'erne 1710'erne 1720'erne 1730'erne 1740'erne År: 1690 1691 1692 1693 1694 1695 1696 1697 1698 1699 ---- Begivenheder.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1690'erne
1695
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1695 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1695
17. århundrede
16. århundrede – 17.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 17. århundrede
17. januar
17.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 17. januar
17. juni
17.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 17. juni
1709
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1709 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1709
1712
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1712 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1712
1720
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1720 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1720
1721
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1721 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1721
1727
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 ---- Se også 1727 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1727
1729
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 ---- Se også 1729 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1729
1730
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 og Christian 6. 1730–1746 ---- Se også 1730 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1730
1730'erne
Århundreder: 17. århundrede – 18. århundrede – 19. århundrede Årtier: 1680'erne 1690'erne 1700'erne 1710'erne 1720'erne – 1730'erne – 1740'erne 1750'erne 1760'erne 1770'erne 1780'erne År: 1730 1731 1732 1733 1734 1735 1736 1737 1738 1739 ---- Begivenheder.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1730'erne
1732
---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1732 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1732
1733
---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1733 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1733
1734
---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1734 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1734
1735
---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1735 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1735
1736
---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1736 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1736
1740
---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1740 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1740
1742
---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1742 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1742
1745
---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1745 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1745
1746
---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 – Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1746 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1746
1747
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1747 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1747
1748
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1748 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1748
1749
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ----.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1749
1750'erne
Århundreder: 17. århundrede – 18. århundrede – 19. århundrede Årtier: 1700'erne 1710'erne 1720'erne 1730'erne 1740'erne – 1750'erne – 1760'erne 1770'erne 1780'erne 1790'erne 1800'erne År: 1750 1751 1752 1753 1754 1755 1756 1757 1758 1759 ---- Begivenheder.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1750'erne
1751
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1751 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1751
1752
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1752 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1752
1754
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1754 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1754
1755
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1755 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1755
1756
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1756 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1756
1757
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1757 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1757
1758
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1758 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1758
1759
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1759 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1759
1760
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1760 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1760
1760'erne
Århundreder: 17. århundrede – 18. århundrede – 19. århundrede Årtier: 1710'erne 1720'erne 1730'erne 1740'erne 1750'erne – 1760'erne – 1770'erne 1780'erne 1790'erne 1800'erne 1810'erne År: 1760 1761 1762 1763 1764 1765 1766 1767 1768 1769 ---- Begivenheder.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1760'erne
1761
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1761 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1761
1763
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1763 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1763
1764
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1764 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1764
1765
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1765 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1765
1766
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 – Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1766 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1766
1769
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1769 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1769
1770'erne
Århundreder: 17. århundrede – 18. århundrede – 19. århundrede Årtier: 1720'erne 1730'erne 1740'erne 1750'erne 1760'erne – 1770'erne – 1780'erne 1790'erne 1800'erne 1810'erne 1820'erne År: 1770 1771 1772 1773 1774 1775 1776 1777 1778 1779 ----.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1770'erne
1771
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808; folketælling på Sjælland og Bornholm.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1771
1772
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1772 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1772
1773
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1773 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1773
1774
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1774 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1774
1776
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ----.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1776
1783
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1783 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1783
1784
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1784 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1784
1786
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1786 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1786
1788
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1788 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1788
1789
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1789 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1789
1790
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1790 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1790
1792
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1792 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1792
1793
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1793 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1793
1795
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1795 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1795
1797
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1797 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1797
18. august
18.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 18. august
18. århundrede
17. århundrede – 18.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 18. århundrede
1801
Året 1801 startede på en torsdag.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1801
1806
Året 1806 startede på en onsdag.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1806
1807
Året 1807 startede på en torsdag.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1807
1808
Året 1808 startede på en fredag.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1808
1813
Året 1813 startede på en fredag.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1813
1848
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 og Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1848 (tal).
Se Danmarks historie (1660-1814) og 1848
19. århundrede
18. århundrede – 19.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 19. århundrede
19. september
19.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 19. september
2. august
2.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 2. august
2. september
2.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 2. september
20. december
20.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 20. december
20. september
20.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 20. september
21. november
21.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 21. november
24. september
24.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 24. september
25. september
25.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 25. september
26. september
26.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 26. september
27. juni
27.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 27. juni
28. juni
28.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 28. juni
3. januar
3.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 3. januar
30. marts
30.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 30. marts
30. oktober
30.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 30. oktober
30. september
30.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 30. september
4. april
4.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 4. april
4. august
4.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 4. august
6. september
6.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 6. september
7. februar
7.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 7. februar
7. juli
7.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 7. juli
7. juni
7.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 7. juni
7. oktober
7.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 7. oktober
9. februar
9.
Se Danmarks historie (1660-1814) og 9. februar
, Carl af Hessen, Carlstens fæstning, Caroline Mathilde, Christian 4., Christian 5., Christian 6., Christian 7., Christian 8., Christian Bernstorff, Christian Colbiørnsen, Christian Ditlev Frederik Reventlow, Christian Tønne Frederik von Lüttichau, Christiansborg, Christiansborgs brand 1794, Christoffer Gabel, Claude-Louis de Saint-Germain, Corfitz Ulfeldt, Danmark, Danmark-Norge, Danmarks historie, Danmarks Riges Grundlov, Dannebrog, Dannebroge (linjeskib), Dansk Vestindien, Danske Lov, Danske Magazin, Danskere, De Forenede Nederlande, Delmenhorst, Den Franske Revolution, Den Preussiske Syvårskrig, Den tilsandede kirke, Det Kongelige Danske Kunstakademi, Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, Det Kongelige Vajsenhus, Det Russiske Kejserrige, Det tysk-romerske Rige, Det væbnede neutralitetsforbund, Diplomati, Ditlev Reventlow (1712-1783), Elisabeth af Rusland, Embede, Embedseksamen, Enevælde, Enevold Brandt, England, Erik Pontoppidan den yngre, Ernst Peymann, Ernst Schimmelmann, Evangelium, Fastlandsspærringen, Færøerne, Fæstebonde, Finland, Folketælling, Forfatning, Frankrig, Frédéric de Coninck, Freden i Brömsebro, Freden i Fontainebleau, Freden i Frederiksborg, Freden i København, Freden i Kiel, Freden i Roskilde, Freden i Tilsit, Freden i Traventhal, Fredensborg Slot, Frederik 3., Frederik 4., Frederik 4. af Slesvig-Holsten-Gottorp, Frederik 5., Frederik 6., Frederik Ahlefeldt (storkansler), Frederik Christian Rosenkrantz, Frederik Ludvig Christian Beenfeldt, Frederik Vilhelm den Store af Brandenburg-Preussen, Frederiksborg Slotskirke, Fredriksten, Fridlev Skrubbeltrang, Fyn, Fyrreslægten, Gehejmekonseil, Gejstlighed, Gentofte, Gibraltar, Gotland, Gottorp Slot, Gran-slægten, Grønland, Gregorianske kalender, Greve (rang), Gustav 3. af Sverige, Habsburgske Arvelande, Halland, Halm, Halshugning, Hamborg, Hans Egede, Hans Nansen den ældre, Hanseforbundet, Hartkorn, Hasardspil, Havre, Håndfæstning, Hø, Højesteret, Hørsholm, Heinrich Schimmelmann, Helligdag, Helsingør, Helsingborg, Hertug, Hertugdømmet Holsten, Hertugdømmet Slesvig, Hest, Hjul og stejle, Holland, Hollandsk Ostindien, Horatio Nelson, Hovedstad, Hoveri, Humlebæk, Hven, Hvidt flag, Hyde Parker (1739-1807), Imprimatur, Indien, Island, Istanbul, Jødedom, Jens Schelderup Sneedorff, Joachim Gersdorff, Joachim Otto Schack-Rathlou, Johann Friedrich Struensee, Johann Georg von Langen, Johann Hartwig Ernst von Bernstorff, Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel, Julianske kalender, Jura, Jylland, Kancelli, Kanon (våben), Kanonbådskrigen, Karl 11. af Sverige, Karl 12. af Sverige, Karl 14. Johan af Sverige, Karl Gustav-krigene, Kastellet, Katarina 2. af Rusland, Katekismus, København, Københavns belejring (1658-1660), Københavns Borgerrepræsentation, Københavns brand 1795, Københavns Slot, Københavns Universitet, Købstad, Kirke (bygning), Kobbelbrug, Kolding, Koldinghus, Kollegium, Kommercekollegiet, Konfirmation, Kongeloven, Kongeriget Storbritannien, Kontrabande, Kopskat, Kreatur, Kreis Herzogtum Lauenburg, Krigskollegiet, Kristianstad, Kronborg, Krongods, Kulturstyrelsen, Kurantbanken, Kvælstof, Landboreformerne, Landgilde, Landmilitsen, Landskrona, Latin, Lav (organisation), Lærk, Legitimitet, Len, Lensgreve, Lensmand, Livsvarigt fængsel, Louise af Danmark (1750-1831), Ludvig 14. af Frankrig, Ludvig Holberg, Lund (Sverige), Magistrat, Magnus Stenbock, Majestætsfornærmelse, Maler, Malmø, Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel, Marinestation København, Marstrand, Matrikel (ejendom), Møn, Mecklenburg, Missionskollegiet, Monarki, Monopol, Mund- og klovsyge, Napoleonskrigene, Nordmænd, Nordtyskland, Norge, Nuuk, Odense, Officer, Oldenborg (land), Olfert Fischer, Oplyst enevælde, Ordrup, Ostindisk Kompagni, Otto Thott, Ove Høegh-Guldberg, Overdrev, Pari, Paris, Paul 1. af Rusland, Peder Schumacher Griffenfeld, Pest, Peter 3. af Rusland, Peter Andreas Heiberg, Peter den Store, Peter Wessel Tordenskiold, Pietisme, Polen, Pommern, Preussen, Privilegium, Propaganda, Provins, Qing-dynastiet, Rügen, Reform, Religion, Rentekammeret, Rhinforbundet, Rigshofmester, Rigsråd, Riksdagen, Rom, Rostjeneste, Rytterdistrikt, Rytterskole, Saaremaa, Sachsen, Sandflugt i Danmark, Sankt Croix, Sankt Petersborg, Sølv, Søslaget i Køge Bugt, Selskabet til de skønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse, Serridslevgård, Sindssygdom, Sjælland, Skat, Skåne, Skånelandene, Skånske Krig, Skønlitteratur, Skizofreni, Slaget ved Gadebusch, Slaget ved Helsingborg (1710), Slaget ved Køge, Slaget ved Poltava, Slesvig-Holsten, Slesvig-Holsten-Gottorp, Snaphane, Sogn, Soldat, Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach, Sorø Akademi, Stabelret, Statholder, Statsbankerotten, Statsminister, Stavnsbåndet, Stændermøde, Støvlet-Cathrine, Steen Andersen Bille (statsminister), Stockholm, Storbritannien, Stralsund, Strategi, Stykpram, Sukkerrør-slægten, Sultan, Svensk Forpommern, Svenskekrigene, Sverige, Takkelage, Tamkvæg, Tønde korn, Tønde land, Tønder, Tønning (Slesvig), Tegl, Tiende, Tisvilde Hegn, Told, Tortur, Trankebar, Trekroner (ø), Tripoli, Trondheim, Trykkefrihedstiden, Tunis, Tyrkiet, Tyskland, Udskiftningen, Ulrik Frederik Gyldenløve, Undervisningspligt, Undtagelsestilstand, V.A. Falbe-Hansen, Vangede, Verden (Aller), Vestindisk-guineisk Kompagni, Videnskabernes Selskab, Vornedskab, Wienerkongressen, Wismar, Ystad, 1. juni, 10. august, 10. oktober, 1001 fortællinger om Danmark, 11. juli, 11. marts, 12. marts, 13. februar, 13. marts, 13. oktober, 14. august, 15. august, 15. januar, 15. september, 16. december, 16. januar, 16. oktober, 1657, 1658, 1659, 1660, 1665, 1668, 1670, 1671, 1673, 1676, 1678, 1680'erne, 1683, 1684, 1686, 1690'erne, 1695, 17. århundrede, 17. januar, 17. juni, 1709, 1712, 1720, 1721, 1727, 1729, 1730, 1730'erne, 1732, 1733, 1734, 1735, 1736, 1740, 1742, 1745, 1746, 1747, 1748, 1749, 1750'erne, 1751, 1752, 1754, 1755, 1756, 1757, 1758, 1759, 1760, 1760'erne, 1761, 1763, 1764, 1765, 1766, 1769, 1770'erne, 1771, 1772, 1773, 1774, 1776, 1783, 1784, 1786, 1788, 1789, 1790, 1792, 1793, 1795, 1797, 18. august, 18. århundrede, 1801, 1806, 1807, 1808, 1813, 1848, 19. århundrede, 19. september, 2. august, 2. september, 20. december, 20. september, 21. november, 24. september, 25. september, 26. september, 27. juni, 28. juni, 3. januar, 30. marts, 30. oktober, 30. september, 4. april, 4. august, 6. september, 7. februar, 7. juli, 7. juni, 7. oktober, 9. februar.