Hurtigere adgang end browser!
24 relationer: Asien, Australske Plade, Den Eurasiske Kontinentalplade, Det Indiske Ocean, Det indiske subkontinent, Eocæn, Gondwanaland, Himalaya, Indo-Australske Plade, Jordskælv, Jordskælvet i Baluchistan 1945, Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004, Jordskælvet i Quetta 1935, Kænozoikum, Kridt (geologisk periode), Madagaskar, Momentmagnitude-skalaen, Nepal, Pakistan, Pladetektonik, Plov, Subduktion, Tibetanske Plateau, Tsunami.
Asien
Verdenskort med Asien fremhævet. Asien er verdens største kontinent, med et areal på cirka 44,58 millioner km².
Ny!!: Indiske Plade og Asien · Se mere »
Australske Plade
Den Australske Plade, er den tektoniske plade som bl.a. omfatter Australien.
Ny!!: Indiske Plade og Australske Plade · Se mere »
Den Eurasiske Kontinentalplade
Den Eurasiske Plade er en tektonisk plade, der ligger under Europa og store dele af Asien (undtaget er Indien, Arabien og det østlige Sibirien).
Ny!!: Indiske Plade og Den Eurasiske Kontinentalplade · Se mere »
Det Indiske Ocean
Det Indiske Ocean Det Indiske Ocean er det tredjestørste havområde på Jorden og regnes for et af verdenshavene.
Ny!!: Indiske Plade og Det Indiske Ocean · Se mere »
Det indiske subkontinent
Satellitbillede af subkontinentet. Det indiske subkontinent er en halvø på det eurasiske kontinent som ligger på den indiske plade og videre ud over Det Indiske Ocean.
Ny!!: Indiske Plade og Det indiske subkontinent · Se mere »
Eocæn
''Andrewsarchus mongoliensis''-kranium, British Museum. Eocæn (ēōs for morgengry og kainos for ny; "tidlig ny") dækker tidsperioden fra 55,8 til 33,9 millioner år siden.
Ny!!: Indiske Plade og Eocæn · Se mere »
Gondwanaland
En animation der viser Pangæas opbrydning til de nuværende kontinenter. Gondwanaland ses mod syd. Det sydlige superkontinent Gondwanaland omfattede det meste af de landmasser der i dag udgør kontinenterne på den sydlige halvkugle, deriblandt Antarktis, Sydamerika, Afrika, Madagaskar, Indien, Australien, Ny Guinea og New Zealand.
Ny!!: Indiske Plade og Gondwanaland · Se mere »
Himalaya
Himalaya (af sanskrit: हिमालय, himālaya, sammensat af hima.
Ny!!: Indiske Plade og Himalaya · Se mere »
Indo-Australske Plade
Den Indo-Australske Plade er et overordnet navn for to tektoniske plader: Den Australske Plade og den Indiske Plade.
Ny!!: Indiske Plade og Indo-Australske Plade · Se mere »
Jordskælv
epicentre, 1963–1998. Globale pladetektoniske bevægelser. Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade.
Ny!!: Indiske Plade og Jordskælv · Se mere »
Jordskælvet i Baluchistan 1945
Jordskælvet i Baluchistan 1945 (Urdu:بلوچستان زلزلہ) skete den 28. november 1945 klokken 05:26 lokal tid, og målte 7,8 på Richter skalaen.
Ny!!: Indiske Plade og Jordskælvet i Baluchistan 1945 · Se mere »
Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004
Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004 var et undersøisk jordskælv den 26. december 2004 klokken 00:58:53 UTC (klokken 01.58.50 dansk tid, klokken 7.58.50 lokal tid) med epicenter vest for øen Sumatra i Indonesien.
Ny!!: Indiske Plade og Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004 · Se mere »
Jordskælvet i Quetta 1935
Jordskælvet i Quetta 1935 (Engelsk:The 1935 Balochistan Earthquake) (Urdu:بلوچستان زلزلہ) skete den 31. maj 1935 kl 3:02 om natten ved Quetta, Baluchistan, Pakistan, dengang del af Britisk Indien.
Ny!!: Indiske Plade og Jordskælvet i Quetta 1935 · Se mere »
Kænozoikum
Jordens seneste og nuværende geologiske æra hedder Kænozoikum (kainos: for ny og zoon for dyr; 'nye dyrs tidsalder') og er den yngste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Ny!!: Indiske Plade og Kænozoikum · Se mere »
Kridt (geologisk periode)
Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.
Ny!!: Indiske Plade og Kridt (geologisk periode) · Se mere »
Madagaskar
Republikken Madagaskar er en østat i det Indiske Ocean beliggende 400 kilometer fra Mozambique på Afrikas østkyst.
Ny!!: Indiske Plade og Madagaskar · Se mere »
Momentmagnitude-skalaen
Momentmagnitude-skalaen, Moment Magnitude Scale (MMS) med benævnelsen MW eller blot M, er en skala som bruges af seismologer til at sammenligne energiudladninger fra jordskælv.
Ny!!: Indiske Plade og Momentmagnitude-skalaen · Se mere »
Nepal
Nepal, (nəˈpɑːl, नेपाल; officielt 2008 Kongeriget Nepal og herefter Den føderale demokratiske republik Nepal) er en indlandsstat, der ligger mellem Indien i øst, vest og syd og Kina (Tibet) mod nord.
Ny!!: Indiske Plade og Nepal · Se mere »
Pakistan
Pakistan, officielt Den Islamiske Republik Pakistan (اسلامی جمہوریۂ پاکستان), er et land i Sydasien.
Ny!!: Indiske Plade og Pakistan · Se mere »
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Ny!!: Indiske Plade og Pladetektonik · Se mere »
Plov
Plovfurer: Traktoren kører med det ene hjulsæt i den tomme fure - herved sikres ensformige og parallelle furer Moderne vendeplov Helleristning som muligvis viser pløjning i bronzealderen. En plov er et landbrugsredskab, der bruges til at løsne og vende jorden.
Ny!!: Indiske Plade og Plov · Se mere »
Subduktion
Subduktionszone hvor en oceanbundplade glider ned under en kontinentalplade. Noget af oceanbundpladen forgasser som stiger op igennem vulkaner eller hydrotermiske væld – og andet smelter. Indenfor pladetektonik er subduktion et område, hvor to af jordskorpens plader støder imod hinanden, og den tungeste presser sig ned under den anden – altså underskydning.
Ny!!: Indiske Plade og Subduktion · Se mere »
Tibetanske Plateau
Topografisk kort over det Tibetanske Plateau Det Tibetanske Plateau er et område med vidtstrakte sletter og dybe dale lokaliseret på den nordlige side af Himalaya.
Ny!!: Indiske Plade og Tibetanske Plateau · Se mere »
Tsunami
Tsunamien der den 26. december 2004 ramte Thailands kyst kostede tusindvis af mennesker livet. Tsunami på Samoa 2009 En tsunami eller tsunamibølge (jap. 津波, havnebølge; fra 津 tsu, havn, og 波 nami, bølge) er en havbølge, som på dybt vand udbreder sig med op til ca.
Ny!!: Indiske Plade og Tsunami · Se mere »
