Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Den naturvidenskabelige revolution

Indeks Den naturvidenskabelige revolution

Den naturvidenskabelige revolution i 1500-tallet og 1600-tallet var en periode i videnskabshistorien, hvor nye ideer inden for astronomi, fysik, biologi, menneskets anatomi, kemi førte til opgør med de hidtil kendte doktriner, der havde været gældende siden oldtidens Grækenland og op gennem middelalderen samt delvis renæssancen.

36 relationer: Alexandre Koyré, Anatomi, Andreas Vesalius, Aristoteles, Arterie, Astronom, Astronomi, Atom, Biologi, Doktrin, England, Fysik, Fysiker, Fysiologi, Galen, Galileo Galilei, Isaac Newton, Johannes Kepler, John Donne, Jorden, Kemi, Lov (naturvidenskab), Middelalderen, Newtons love, Newtonsk gravitation, Nicolaus Kopernikus, Oldtidens Grækenland, Renæssancen, Solen, Thomas Kuhn, Tycho Brahe, Vene, Videnskabshistorie, William Harvey, 1543, 1939.

Alexandre Koyré

Alexandre Koyré (Александр Владимирович Койра;; født 29. august 1892 i Taganrog, Det Russiske Kejserrige, død 28. April 1964 i Paris) var en fransk filosof og videnskabshistoriker af russisk oprindelse.

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og Alexandre Koyré · Se mere »

Anatomi

Illustration fra ''De humani corporis fabrica'' En søstjerne anatomi Anatomi er læren om organismers form og opbygning.

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og Anatomi · Se mere »

Andreas Vesalius

Andreas Vesalius (født Andreas van Wesel 31. december 1514 i Bruxelles, død 15. oktober 1564 i Zakynthos) var anatom, læge og forfatter til en af de mest indflydelsesrige bøger om den menneskelige anatomi, De humani corporis fabrica (Om opbygningen af den menneskelige krop).

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og Andreas Vesalius · Se mere »

Aristoteles

Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og Aristoteles · Se mere »

Arterie

Arterie (Latin: arteria betød "luftholdig" jf. græske aer og engelske air, da man troede at åresystemet indeholdt luft).

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og Arterie · Se mere »

Astronom

En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og Astronom · Se mere »

Astronomi

Astronomi (græsk: αστρονομία.

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og Astronomi · Se mere »

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og Atom · Se mere »

Biologi

Biologi er studiet af liv (organismer).

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og Biologi · Se mere »

Doktrin

Doktrin (latin doctrina) er et vidensområdes eller trossystems læresætninger, "instruktioner", lærte principper eller standpunkter, som udgør et sandt hele ifølge en eller flere forfattere.

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og Doktrin · Se mere »

England

England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og England · Se mere »

Fysik

Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og Fysik · Se mere »

Fysiker

Albert Einstein anses for at være én af de største fysikere, der har levet En fysiker beskæftiger sig med fysik i såvel videnskab som uddannelse og anvendelse.

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og Fysiker · Se mere »

Fysiologi

Fysiologi er læren om, hvordan kroppens specialiserede cellegrupper virker, og hvordan de medvirker til kroppens funktion som en helhed.

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og Fysiologi · Se mere »

Galen

Galen (græsk: Γαληνός, Galēnos; latin: Claudius Galenus; 129Encyclopædia Britannica, vol. IV, pp. 385, 1984 –ca. 200 eller 216) fra Pergamon var en fremtrædende læge fra antikken, hvis teorier dominerede den vestlige lægevidenskab i mere end tusind år.

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og Galen · Se mere »

Galileo Galilei

Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og Galileo Galilei · Se mere »

Isaac Newton

Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og Isaac Newton · Se mere »

Johannes Kepler

Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og Johannes Kepler · Se mere »

John Donne

John Donne (født 1572, død 31. marts 1631) var engelsk digter og præst.

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og John Donne · Se mere »

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og Jorden · Se mere »

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og Kemi · Se mere »

Lov (naturvidenskab)

En regel eller et princip, som beskriver et mønster i naturen, er en naturvidenskabelig lov.

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og Lov (naturvidenskab) · Se mere »

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og Middelalderen · Se mere »

Newtons love

Newtons love er tre fysiske love, af oprindelig fem, der er grundlæggende i den klassiske mekanik.

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og Newtons love · Se mere »

Newtonsk gravitation

To masser tiltrækker hinanden med lige stor kraft. Newtonsk gravitation, Newtons tyngdelov, newtonsk tyngdekraft, gravitationsloven eller loven om universel gravitation er en klassisk mekanisk model for gravitation udviklet af Isaac Newton og udgivet i hans bog Philosophiae Naturalis Principia Mathematica i 1687.

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og Newtonsk gravitation · Se mere »

Nicolaus Kopernikus

Nicolaus Kopernikus (Niklas Koppernigk / Nikolaus Kopernikus, Mikołaj Kopernik; født 19. februar 1473 i Toruń, Kongeriget Polen, død 24. maj 1543 i Frauenburg, Det kongelige Preussen) var en polsk embedsmand, astronom og læge.

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og Nicolaus Kopernikus · Se mere »

Oldtidens Grækenland

Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og Oldtidens Grækenland · Se mere »

Renæssancen

En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og Renæssancen · Se mere »

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og Solen · Se mere »

Thomas Kuhn

Thomas Samuel Kuhn (født 18. juli 1922 i Cincinnati, død 17. juni 1996 i Cambridge, Massachusetts) var en amerikansk videnskabsteoretiker, -filosof og -historiker.

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og Thomas Kuhn · Se mere »

Tycho Brahe

Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe (født 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne, død 24. oktober 1601 i Prag i det Tysk-romerske rige) var en dansk astronom og adelsmand, som betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi.

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og Tycho Brahe · Se mere »

Vene

En vene er en blodåre, der fører blod mod hjertet.

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og Vene · Se mere »

Videnskabshistorie

Den persiske matematiker Tusis (1201-1274) skitser til et Tusi-par, hvor en cirkel roterer inden i en anden cirkel med den dobbelte diameter. Tusi-par. Videnskabshistorie er en akademisk disciplin, der beskæftiger sig med videnskabernes opståen og udvikling.

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og Videnskabshistorie · Se mere »

William Harvey

William Harvey (født 1. april 1578 i Folkestone, England, død 3. juni 1657 i London, England) var en engelsk læge og anatom, der studerede blodets kredsløb og fandt ud af, at blodet cirkulerer i kroppen, og at det er hjertet, der skaber pulsen, og ikke arterierne, som man havde troet hidtil.

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og William Harvey · Se mere »

1543

---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1543 (tal).

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og 1543 · Se mere »

1939

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1939 (tal).

Ny!!: Den naturvidenskabelige revolution og 1939 · Se mere »

Omdirigeringer her:

Den videnskabelige revolution, Videnskabelige Revolution, Videnskabelige revolution.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »