Indholdsfortegnelse
53 relationer: Aks (plante), Almindelig kællingetand, Almindelig svinemælk, Art, Asien, Bægerblad, Biotop, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Bunke-slægten, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Enkimbladede, Europa, Februar, Frugt, Gåsepotentil, Græs-familien, Græs-ordenen, Hede, Hedelyng, Juli, Juni, Klokkelyng, Kragefod, Krybende pil, Kvælstof, Lysesiv, Morr, Mosebølle (plante), Naturaliseret, Nød, Nordafrika, Nordamerika, Nyserøllike, Overhængende, Planter, Rød svingel, Revling (art), Rod (plantedel), Skov, Smalbladet kæruld, Stadil Fjord, Stak (plantedel), Staude, Stængel, ... Expand indeks (3 mere) »
- Bunke-slægten
Aks (plante)
''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.
Se Bølget bunke og Aks (plante)
Almindelig kællingetand
Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus) er en 10-30 cm lang nedliggende eller opstigende urt med gule eller orangerøde blomsterhoveder.
Se Bølget bunke og Almindelig kællingetand
Almindelig svinemælk
Almindelig Svinemælk (Sonchus oleraceus) er en 25-100 cm høj urt, der vokser på dyrket jord.
Se Bølget bunke og Almindelig svinemælk
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Asien
Verdenskort med Asien fremhævet. Asien er verdens største kontinent, med et areal på cirka 44,58 millioner km².
Bægerblad
Bægerblade vist sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Bægerblad (botanisk latin, sepal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver kronen i Angiospermernes blomster.
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Bølget bunke og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Bølget bunke og Bladstilling
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Bølget bunke og Blomstring (botanik)
Bunke-slægten
Bunke-slægten (Deschampsia) er udbredt på samtlige kontinenter, men hovedvægten i de tempererede egne og bjergegne med ca.
Se Bølget bunke og Bunke-slægten
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Bølget bunke og Carl von Linné
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Bølget bunke og Dækfrøede planter
Enkimbladede
De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.
Se Bølget bunke og Enkimbladede
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Gåsepotentil
Gåsepotentil (Potentilla anserina), ofte skrevet gåse-potentil, er en krybende, op til 25 cm høj urt, der i Danmark vokser almindeligt f.eks.
Se Bølget bunke og Gåsepotentil
Græs-familien
Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.
Se Bølget bunke og Græs-familien
Græs-ordenen
Græs-ordenen (Poales) er en orden med mange familier.
Se Bølget bunke og Græs-ordenen
Hede
Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg Sild. Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem rensdyrlav og revling.Klassifikation: Hede (''Nardo-Callunetae'')Sammenlign med: Klit og overdrev. Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage.
Hedelyng
Hedelyng (Calluna vulgaris) er en 15-75 cm høj dværgbusk, der vokser på heder og overdrev og i skove og højmoser.
Juli
Juli er årets syvende måned.
Juni
Juni er årets sjette måned.
Klokkelyng
Klokkelyng (Erica tetralix), ofte skrevet klokke-lyng, er en 10-25 cm høj, stedsegrøn dværgbusk med en tuet og lidt ranglet vækstform.
Kragefod
''Comarum palustre'' Kragefod (Comarum palustre) er en 30-80 cm høj urt, der vokser i Danmark vokser f.eks.
Krybende pil
Krybende pil (Salix repens) er en op til 2 meter høj busk, der vokser på fugtig bund i f.eks.
Se Bølget bunke og Krybende pil
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Lysesiv
Lysesiv (Juncus effusus), ofte skrevet lyse-siv, er et 50-100 cm højt halvgræs, der vokser på næringsrig bund i enge og moser.
Morr
Morr er den overjord, der dannes over jordtypen podzol. Morr er en jord uden krummestruktur.
Mosebølle (plante)
Mosebølle (Vaccinium uliginosum) er en 10-80 cm høj dværgbusk, der i Danmark oftest vokser på mager bund i heder.
Se Bølget bunke og Mosebølle (plante)
Naturaliseret
Fasanen er naturaliseret i den danske natur efter indførelse i 1500-tallet En indført eller nyindvandret art er naturaliseret, når den har etableret levedygtige populationer i én eller flere nicher i det nye område.
Se Bølget bunke og Naturaliseret
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Nordafrika
Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.
Nordamerika
Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.
Se Bølget bunke og Nordamerika
Nyserøllike
Nyserøllike (Achillea ptarmica), ofte skrevet nyse-røllike, er en 25-60 cm høj flerårig urt med en opstigende vækst.
Se Bølget bunke og Nyserøllike
Overhængende
Berberis aggregata har overhængende vækst (og smuk bærsætning). Når vækstformen er overhængende, vil grenene danne opadbuede forløb med hængende spidser.
Se Bølget bunke og Overhængende
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rød svingel
Rød svingel (Festuca rubra) er et op til 75-100 cm højt græs, der vokser på græsmarker, i klitter og ved vejkanter.
Se Bølget bunke og Rød svingel
Revling (art)
Revling (Empetrum nigrum), kragebær eller sortebær er en 10-30 cm høj dværgbusk, der i Danmark vokser på heder og i klitter og tørvemoser.
Se Bølget bunke og Revling (art)
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Bølget bunke og Rod (plantedel)
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Smalbladet kæruld
Smalbladet kæruld (Eriophorum angustifolium) er en 15-60 cm høj halvgræs, der vokser i højmoser, heder, væld, hængesække og våde enge.
Se Bølget bunke og Smalbladet kæruld
Stadil Fjord
Stadil Fjord er trods navnet en ferskvandssø på 1.713 ha, (Geodatastyrelsen angiver dog søens areal til 1.623 ha baseret på nyere data, hvilket aktuelt gør den til Jyllands næststørste, efter Mossø).
Se Bølget bunke og Stadil Fjord
Stak (plantedel)
Stakke er de lange tråde, der ligner knurhår på dækbladene. Dækbladene dækker aksenes korn. Stak som plantedel er navnet på de tynde tråde, der vokser som forlængelse i enden på græssers og græsblomsters dækblade, der dækker frugter og frø.
Se Bølget bunke og Stak (plantedel)
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Sydamerika
Satellitbillede af Sydamerika Sydamerika Sydamerika Sydamerika er et kontinent (en af de 7 verdensdele) med en størrelse på ca.
Trævlekrone
Trævlekrone (Silene flos-cuculi) er en 20-50 cm høj urt, der vokser på fugtige enge.
Se Bølget bunke og Trævlekrone
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Se også
Bunke-slægten
- Bølget bunke
- Bunke-slægten
- Deschampsia antarctica
- Mosebunke
Også kendt som Deschampsia flexuosa.