81 relationer: Absces, Almindelig fredløs, Almindelig mjødurt, Almindelig røllike, Almindelig skjolddrager, Angelik (art), August, Baldrian, Biplante, Blad (plantedel), Bladformer, Bladroset, Blåhat (plante), Blomst, Blomstring (botanik), Busk, Dagpragtstjerne, Danmark, Djævel, Djævelsbid-slægten, Eng, Eng-kabbeleje, Frugt, Gærdesnerle, Gederams (art), Græs-familien, Gudenå, Gul fladbælg, Have, Hede, Hedepletvinge, Hjertegræs (art), Hjortetrøst (plante), Hoste, Jomfru Maria, Juni, Kalk, Karplanter, Kartebolle-ordenen, Kartebollefamilien, Kattehale (plante), Kåltidsel, Kær (vådområde), Kærgaltetand, Kærsvovlrod, Kærtidsel, Knoldet brunrod, Korsknap (art), Kvan, Lådden dueurt, ..., Lægeplante, Løvfældende, Lysesiv, Marts, Morr, Musevikke, Nød, Nyserøllike, Oktober, Overdrev, PH, Planter, Rørgræs, Rejnfan, Rod (plantedel), Rosetstillede blade, Sand, September, Staude, Stor nælde, Stor skjaller, Sumpkællingetand, Sværtevæld, Tokimbladede, Topstar, Trævlekrone, Trævlerod, Urt, Vejguldkarse, Vild kørvel, 4. århundrede. Expand indeks (31 mere) »
Absces
Fem dage gammel absces. Den sorte prik er en tilstoppet hårsæk. Absces (latin abscessus) er det tekniske, professionelle navn på en ansamling af materie (pus), for så vidt materien findes i en hulhed opstået netop ved materiens dannelse, medens man almindeligvis ikke taler om absces, når materien er ansamlet i en forud tilstedeværende hulhed (blæren, tarmen, underlivshulen, brysthulen etc.). I daglig tale bruges absces og byld synonymt, men det bør fastholdes, at byld foruden denne mere udvidede betegnelse også bruges synonymt med furunkel, der er en ganske bestemt betændelse i huden med dannelse af materie.
Ny!!: Djævelsbid og Absces · Se mere »
Almindelig fredløs
Almindelig fredløs (Lysimachia vulgaris) er en 50-140 cm høj urt, der vokser på næringsrig bund i skove og grøftekanter.
Ny!!: Djævelsbid og Almindelig fredløs · Se mere »
Almindelig mjødurt
Almindelig mjødurt (Filipendula ulmaria) er en 50-100 cm høj urt i Rosenfamilien, der vokser almindeligt i enge og moser i Danmark.
Ny!!: Djævelsbid og Almindelig mjødurt · Se mere »
Almindelig røllike
Almindelig røllike (Achillea millefolium) er en 15-50 centimeter høj urt, der vokser almindeligt i Danmark på lysåben bund.
Ny!!: Djævelsbid og Almindelig røllike · Se mere »
Almindelig skjolddrager
Almindelig skjolddrager (Scutellaria galericulata) er en flerårig, 10-60 centimeter høj plante i læbeblomst-familien.
Ny!!: Djævelsbid og Almindelig skjolddrager · Se mere »
Angelik (art)
Angelik (Angelica sylvestris) eller skovangelik er en 80-200 cm høj plante, der vokser i fugtige skove, på enge og i moser.
Ny!!: Djævelsbid og Angelik (art) · Se mere »
August
August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.
Ny!!: Djævelsbid og August · Se mere »
Baldrian
Baldrian (Valeriana) er en slægt med ca.
Ny!!: Djævelsbid og Baldrian · Se mere »
Biplante
Aspargesplantens lille blomst giver god næring til bierne. Biplanter er planter, som er af betydning for biavlen, typisk fordi de har megen pollen eller megen nektar, eller fordi de blomstrer på et tidspunkt, hvor bierne ikke kan finde så meget nektar andre steder.
Ny!!: Djævelsbid og Biplante · Se mere »
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Ny!!: Djævelsbid og Blad (plantedel) · Se mere »
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Ny!!: Djævelsbid og Bladformer · Se mere »
Bladroset
En bladroset er en cirkelrund placering af blade, som alle sidder i omtrent samme højde på stænglen.
Ny!!: Djævelsbid og Bladroset · Se mere »
Blåhat (plante)
Blåhat (Knautia arvensis) er en 30-80 cm høj urt, der vokser på enge, overdrev og vejkanter.
Ny!!: Djævelsbid og Blåhat (plante) · Se mere »
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Ny!!: Djævelsbid og Blomst · Se mere »
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Ny!!: Djævelsbid og Blomstring (botanik) · Se mere »
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Ny!!: Djævelsbid og Busk · Se mere »
Dagpragtstjerne
Dag-Pragtstjerne (Silene dioica) er en 20-50 cm høj urt, der vokser i fugtige, næringsrige skove.
Ny!!: Djævelsbid og Dagpragtstjerne · Se mere »
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Ny!!: Djævelsbid og Danmark · Se mere »
Djævel
Det tabte Paradis''. Hans Memlings fremstilling af djævelen. Djævelen, af græsk diabolos (.
Ny!!: Djævelsbid og Djævel · Se mere »
Djævelsbid-slægten
Slægten Djævelsbid (Succisa) omfatter kun én art, men denne er udbredt i Europa, Nordafrika og Asien.
Ny!!: Djævelsbid og Djævelsbid-slægten · Se mere »
Eng
Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.
Ny!!: Djævelsbid og Eng · Se mere »
Eng-kabbeleje
Engkabbeleje (Caltha palustris), også skrevet Eng-Kabbeleje, er en 15-30 cm høj urt, der vokser på våde enge og i grøftekanter.
Ny!!: Djævelsbid og Eng-kabbeleje · Se mere »
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Ny!!: Djævelsbid og Frugt · Se mere »
Gærdesnerle
''Calystegia sepium'' Gærdesnerle (Calystegia sepium), også skrevet Gærde-Snerle, er en 2-3 meter lang slyngende urt, der vokser i rørsump, baneskråninger eller på strandenge og klitter.
Ny!!: Djævelsbid og Gærdesnerle · Se mere »
Gederams (art)
Gederams (Chamaenerion angustifolium) er en 40-150 centimeter høj urt, der vokser i skovlysninger, klithede og omkring bebyggelse.
Ny!!: Djævelsbid og Gederams (art) · Se mere »
Græs-familien
Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.
Ny!!: Djævelsbid og Græs-familien · Se mere »
Gudenå
Gudenå også kaldet Gudenåen er en å beliggende i Østjylland, der med sine 149 kilometer er Danmarks længste vandløb.
Ny!!: Djævelsbid og Gudenå · Se mere »
Gul fladbælg
Gul fladbælg (Lathyrus pratensis) er en 30-90 cm lang, klatrende eller opstigende urt, der vokser på enge og i vejkanter.
Ny!!: Djævelsbid og Gul fladbælg · Se mere »
Have
En dansk naturhave. En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål.
Ny!!: Djævelsbid og Have · Se mere »
Hede
Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg Sild. Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem rensdyrlav og revling.Klassifikation: Hede (''Nardo-Callunetae'')Sammenlign med: Klit og overdrev. Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage. En hede er et stykke menneskeskabt natur.
Ny!!: Djævelsbid og Hede · Se mere »
Hedepletvinge
Hedepletvinge (Euphydryas aurinia) er en sommerfugl som lever i Europa og Asiens tempererede egnes vådområder.
Ny!!: Djævelsbid og Hedepletvinge · Se mere »
Hjertegræs (art)
Hjertegræs (Briza media) er en græsart med en tæt, tueformet vækst.
Ny!!: Djævelsbid og Hjertegræs (art) · Se mere »
Hjortetrøst (plante)
Hjortetrøst (Eupatorium cannabinum), eller hamp-hjortetrøst, er en 50-150 cm høj urt, der vokser på fugtig bund.
Ny!!: Djævelsbid og Hjortetrøst (plante) · Se mere »
Hoste
En dreng hoster som følge af kighoste Hoste er en refleks, som kroppen bruger for at fjerne fremmede genstande fra luftvejene.
Ny!!: Djævelsbid og Hoste · Se mere »
Jomfru Maria
Jomfru Maria er ifølge Det Nye Testamente og Koranen mor til Jesus.
Ny!!: Djævelsbid og Jomfru Maria · Se mere »
Juni
Juni er årets sjette måned.
Ny!!: Djævelsbid og Juni · Se mere »
Kalk
Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.
Ny!!: Djævelsbid og Kalk · Se mere »
Karplanter
Karplanter (Tracheobionta) er en stor gruppe af planter.
Ny!!: Djævelsbid og Karplanter · Se mere »
Kartebolle-ordenen
Kartebolle-ordenen (Dipsacales) omfatter 2 familier, 45 slægter og ca.
Ny!!: Djævelsbid og Kartebolle-ordenen · Se mere »
Kartebollefamilien
Kartebollefamilien (Dipsacaceae) er tidligere anset som en plantefamilie i kartebolleordenen (Dipsacales).
Ny!!: Djævelsbid og Kartebollefamilien · Se mere »
Kattehale (plante)
Kattehale (Lythrum salicaria) eller almindelig kattehale er en 50-100 cm høj urt, der vokser i f.eks.
Ny!!: Djævelsbid og Kattehale (plante) · Se mere »
Kåltidsel
Kåltidsel (Cirsium oleraceum), ofte skrevet kål-tidsel, er en 50-150 centimeter høj plante i kurvblomst-familien.
Ny!!: Djævelsbid og Kåltidsel · Se mere »
Kær (vådområde)
Et kær (sml. oldnordisk kjarr el. kjǫrr) kan være både en sump bevokset med tagrør, stargræs og lignende, eller en lille, lavvandet, evt.
Ny!!: Djævelsbid og Kær (vådområde) · Se mere »
Kærgaltetand
Kærgaltetand (Stachys palustris), ofte skrevet kær-galtetand, er en flerårig, 25-50 centimeter høj plante i læbeblomst-familien.
Ny!!: Djævelsbid og Kærgaltetand · Se mere »
Kærsvovlrod
Kærsvovlrod (Peucedanum palustre), ofte skrevet kær-svovlrod, er en to- eller flerårig plante i skærmplante-familien.
Ny!!: Djævelsbid og Kærsvovlrod · Se mere »
Kærtidsel
Kærtidsel (Cirsium palustre), ofte skrevet kær-tidsel, er en 80-150 centimeter høj plante i kurvblomst-familien.
Ny!!: Djævelsbid og Kærtidsel · Se mere »
Knoldet brunrod
Knoldet brunrod (Scrophularia nodosa) er en flerårig, urteagtig plante i maskeblomst-familien.
Ny!!: Djævelsbid og Knoldet brunrod · Se mere »
Korsknap (art)
Korsknap (Glechoma hederacea) er en 10-25 cm høj urt, der vokser i enge eller vejkanter.
Ny!!: Djævelsbid og Korsknap (art) · Se mere »
Kvan
Kvanblad Kvan i vejsiden på Island. Kvan (Angelica archangelica) er en 120-230 cm høj plante, der i Danmark findes som underarten strandkvan langs kystnære vandløb, strandenge og tangvolde.
Ny!!: Djævelsbid og Kvan · Se mere »
Lådden dueurt
Lådden dueurt (Epilobium hirsutum), også stavet lodden dueurt, er en flerårig, 80-150 centimeter høj plante i natlys-familien.
Ny!!: Djævelsbid og Lådden dueurt · Se mere »
Lægeplante
En lægeplante, lægeurt eller medicinalplante er en plante som indeholder et eller flere aktive stoffer der kan benyttes til at lindre eller helbrede sygdom eller benyttes i fremstilling af lægemidler.
Ny!!: Djævelsbid og Lægeplante · Se mere »
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Ny!!: Djævelsbid og Løvfældende · Se mere »
Lysesiv
Lysesiv (Juncus effusus), ofte skrevet lyse-siv, er et 50-100 cm højt halvgræs, der vokser på næringsrig bund i enge og moser.
Ny!!: Djævelsbid og Lysesiv · Se mere »
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Ny!!: Djævelsbid og Marts · Se mere »
Morr
Morr er den overjord, der dannes over jordtypen podzol. Morr er en jord uden krummestruktur.
Ny!!: Djævelsbid og Morr · Se mere »
Musevikke
Musevikke (Vicia cracca) er en 25-100 cm lang krybende og klatrende urt, der i Danmark er meget almindelig i eksempelvis vejkanter og klitter.
Ny!!: Djævelsbid og Musevikke · Se mere »
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Ny!!: Djævelsbid og Nød · Se mere »
Nyserøllike
Nyserøllike (Achillea ptarmica), ofte skrevet nyse-røllike, er en 25-60 cm høj flerårig urt med en opstigende vækst.
Ny!!: Djævelsbid og Nyserøllike · Se mere »
Oktober
Oktober måned er opkaldt efter octo (idet marts i sin tid var årets første måned), latin for otte.
Ny!!: Djævelsbid og Oktober · Se mere »
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Ny!!: Djævelsbid og Overdrev · Se mere »
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad. Begrebet blev introduceret af den danske kemiker S.P.L. Sørensen og videreudviklet af bl.a. Johannes Nicolaus Brønsted. Et beslægtet begreb er pOH, der angiver en opløsnings alkalitet. Ved stuetemperatur betyder en pH på 7 neutral vandig opløsning, mens højere og lavere pH indikerer hhv. basisk og sur. Ud fra definitionen kan pH altså betragtes som et mål for en opløsnings koncentration af hydroniumioner, H3O+, hvor lav pH angiver høj hydroniumionkoncentration, mens høj pH angiver lave koncentrationer af hydroniumionen.
Ny!!: Djævelsbid og PH · Se mere »
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ny!!: Djævelsbid og Planter · Se mere »
Rørgræs
Rørgræs (Phalaris arundinacea) er et 60-200 cm højt græs, der vokser fx i grøfter og på enge.
Ny!!: Djævelsbid og Rørgræs · Se mere »
Rejnfan
Rejnfan (Tanacetum vulgare) (også stavet regnfang) eller guldknap er en 50-100 cm høj urt, der vokser langs veje og på skrænter og strandvolde.
Ny!!: Djævelsbid og Rejnfan · Se mere »
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Ny!!: Djævelsbid og Rod (plantedel) · Se mere »
Rosetstillede blade
De enårige planter af Kæmpe-Bjørneklo (''Heracleum mantegazzianum'') har rosetstillede blade. Man taler om, at en plante har rosetstillede blade, når dens blade eller bladstilke udgår fra samme punkt ved jordoverfladen (rodhalsen).
Ny!!: Djævelsbid og Rosetstillede blade · Se mere »
Sand
Sandbanke (gipssand) i ''White Sands National Monument'' Sand set med et Elektronmikroskop Almindeligt strandsand Sand er en jordtype, der består af partikler, som har en diameter mellem 0,002 og 2 mm.
Ny!!: Djævelsbid og Sand · Se mere »
September
September er årets niende måned.
Ny!!: Djævelsbid og September · Se mere »
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Ny!!: Djævelsbid og Staude · Se mere »
Stor nælde
Stor Nælde (Urtica dioica) (som også kaldes brændenælde) er en 30-200 cm høj, meget almindelig urt, der vokser på næringsrig jord, især omkring bebyggelse.
Ny!!: Djævelsbid og Stor nælde · Se mere »
Stor skjaller
Stor skjaller (Rhinanthus serotinus) er en enårig plante med lysegule blomster, som ses i maj til august.
Ny!!: Djævelsbid og Stor skjaller · Se mere »
Sumpkællingetand
Sumpkællingetand (Lotus pedunculatus), også skrevet Sump-Kællingetand, er en plante i ærteblomstfamilien.
Ny!!: Djævelsbid og Sumpkællingetand · Se mere »
Sværtevæld
Sværtevæld (Lycopus europaeus) er en 20-100 centimeter høj plante i læbeblomst-familien.
Ny!!: Djævelsbid og Sværtevæld · Se mere »
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Ny!!: Djævelsbid og Tokimbladede · Se mere »
Topstar
Topstar (Carex paniculata), ofte skrevet top-star, er et 50-150 cm højt halvgræs, der vokser ved søer, i ellesumpe og væld.
Ny!!: Djævelsbid og Topstar · Se mere »
Trævlekrone
Trævlekrone (Silene flos-cuculi) er en 20-50 cm høj urt, der vokser på fugtige enge.
Ny!!: Djævelsbid og Trævlekrone · Se mere »
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Ny!!: Djævelsbid og Trævlerod · Se mere »
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Ny!!: Djævelsbid og Urt · Se mere »
Vejguldkarse
Vejguldkarse (Rorippa sylvestris), ofte skrevet vej-guldkarse, er en 20-60 cm høj urt, der vokser f.eks.
Ny!!: Djævelsbid og Vejguldkarse · Se mere »
Vild kørvel
Vild kørvel (Anthriscus sylvestris) er en toårig plante i skærmplante-familien.
Ny!!: Djævelsbid og Vild kørvel · Se mere »
4. århundrede
Det 4.
Ny!!: Djævelsbid og 4. århundrede · Se mere »
Omdirigeringer her:
Djævelsbid (Succisa pratensis), Succisa pratensis.