Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Edvard Schønberg

Indeks Edvard Schønberg

Edvard Schønberg (30. december 1831 i Arendal – 14. juni 1905 i Kristiania) var en norsk obstetriker.

Indholdsfortegnelse

  1. 38 relationer: Arendal, Cand.med., Doktorgrad, Forelæsning, Fuldmægtig, Gynækologi, Hospital, Jordemoder, Konstituering, Medarbejder, Norge, Obstetrik, Oslo, Overlæge, Professor, Rikshospitalet, Universitetet i Oslo, 14. juni, 1831, 1857, 1860, 1863, 1864, 1867, 1868, 1869, 1870, 1872, 1873, 1874, 1875, 1876, 1879, 1884, 1892, 1896, 1905, 30. december.

Arendal

Arendal er en by i det sydøstlige Norge, og den er fylkeshovedstad i Agder fylke.

Se Edvard Schønberg og Arendal

Cand.med.

Cand.med. (candidatus/candidata medicinæ) er betegnelsen for en person, der har bestået medicinsk embedseksamen og dermed er indehaver af en kandidatgrad i lægevidenskab.

Se Edvard Schønberg og Cand.med.

Doktorgrad

Doktorgraden er den højeste akademiske grad.

Se Edvard Schønberg og Doktorgrad

Forelæsning

En forelæsning er en form for foredrag, eksempelvis på et universitet.

Se Edvard Schønberg og Forelæsning

Fuldmægtig

En fuldmægtig er en person, som har fuldmagt til at handle på en andens vegne.

Se Edvard Schønberg og Fuldmægtig

Gynækologi

Gynækologi er en lægevidenskab, der beskæftiger sig med kvindesygdomme relateret til kvindens kønsorganer.

Se Edvard Schønberg og Gynækologi

Hospital

''Besøgsdagen på hospitalet'', oliemaleri af Henri Geoffroy (1889). Et hospital var tidligere et sted til indkvartering og pleje af mennesker, der led under alderdom, svaghed, sygdom eller lidelser, som gjorde dem uegnede til at tage vare på sig selv.

Se Edvard Schønberg og Hospital

Jordemoder

En jordemoder (eller jordemor) er en fødselshjælper, som hjælper til ved graviditet, fødsel og barsel.

Se Edvard Schønberg og Jordemoder

Konstituering

Konstituering betyder i forenings- og rådssammenhæng at man beslutter, hvem der skal have hvilke poster og ansvarsområder.

Se Edvard Schønberg og Konstituering

Medarbejder

En medarbejder, arbejdstager, lønarbejder eller lønmodtager er en person, der er ansat i et tjenesteforhold (dvs. underkastet arbejdsgiverens løbende instruktion) til at udføre et bestemt lønarbejde hos en arbejdsgiver.

Se Edvard Schønberg og Medarbejder

Norge

Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.

Se Edvard Schønberg og Norge

Obstetrik

Obstetrik er det medicinske speciale, der beskæftiger sig med graviditet og fødselshjælp.

Se Edvard Schønberg og Obstetrik

Oslo

Oslo (mellem 1624 og 1925 Christiania (efter 1877/1897 også skrevet som Kristiania)) er en kommune og et eget fylke i Norge samt landets hovedstad og største by.

Se Edvard Schønberg og Oslo

Overlæge

En overlæge er en læge i en ledende funktion, for det meste på en sygehusafdeling.

Se Edvard Schønberg og Overlæge

Professor

En professor er en underviser og forsker af højeste rang ved et universitet; stillingen kaldes et professorat.

Se Edvard Schønberg og Professor

Rikshospitalet

Oslo universitetssykehus, Rikshospitalet Rikshospitalet (skrevet Rigshospitalet fra 1826 til 1907) er et norsk universitetshospital i Oslo, etableret i 1826.

Se Edvard Schønberg og Rikshospitalet

Universitetet i Oslo

Det juridiske fakultet, fredet som kulturminde. thumb ''Domus Media'', Det juridiske fakultet. Universitetet i Oslo (forkortet UiO) (Universitas Osloensis), i Norges hovedstad Oslo, er med omkring 27.500 studenter, omkring 7.000 ansatte, 8 fakulteter, 2 museer og 10 forskningscentre det ældste, næststørste og mest ansete universitet i Norge.

Se Edvard Schønberg og Universitetet i Oslo

14. juni

14.

Se Edvard Schønberg og 14. juni

1831

---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1831 (tal).

Se Edvard Schønberg og 1831

1857

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1857 (tal).

Se Edvard Schønberg og 1857

1860

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1860 (tal).

Se Edvard Schønberg og 1860

1863

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863, Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1863 (tal).

Se Edvard Schønberg og 1863

1864

1864 var et skudår.

Se Edvard Schønberg og 1864

1867

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1867 (tal).

Se Edvard Schønberg og 1867

1868

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1868 (tal).

Se Edvard Schønberg og 1868

1869

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1869 (tal)de første skibe i Suez-kanalen.

Se Edvard Schønberg og 1869

1870

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1870 (tal).

Se Edvard Schønberg og 1870

1872

---- Under en storm den 13. november 1872 blev skonnerten ROBERT af Rønne kastet op på kajen i Allinge havn. Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1872 (tal).

Se Edvard Schønberg og 1872

1873

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1873 (tal).

Se Edvard Schønberg og 1873

1874

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1874 (tal).

Se Edvard Schønberg og 1874

1875

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1875 (tal).

Se Edvard Schønberg og 1875

1876

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1876 (tal).

Se Edvard Schønberg og 1876

1879

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1879 (tal).

Se Edvard Schønberg og 1879

1884

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1884 (tal).

Se Edvard Schønberg og 1884

1892

Året 1892 startede på en fredag.

Se Edvard Schønberg og 1892

1896

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1896 (tal).

Se Edvard Schønberg og 1896

1905

Kendt som fysikkens mirakel-år, hvor Albert Einstein publicerer ikke mindre end tre banebrydende artikler, der hver for sig kunne have været en Nobelpris værd.

Se Edvard Schønberg og 1905

30. december

30.

Se Edvard Schønberg og 30. december