Hurtigere adgang end browser!
36 relationer: Actinium, Aluminium, Atom, Atomar kraftmikroskopi, Atomkerne, Atomnummer, Bor (grundstof), Brint, Cæsium, Cerium, Elektron, Elektronkonfiguration, Empiri, Francium, Gallium, Glenn T. Seaborg, Grundstof, Indium, Kalium, Kemisk forbindelse, Kvantemekanisk atommodel, Lanthan, Lithium, Midlertidige navne til grundstoffer, Molekyle, Natrium, Nihonium, Oktetreglen, Protactinium, Rubidium, Rumtid, Scandium, Spin (fysik), Stående bølge, Thallium, Yttrium.
Actinium
Actinium (af græsk; actinos, "stråle") er det 89.
Ny!!: Elektronskal og Actinium · Se mere »
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Ny!!: Elektronskal og Aluminium · Se mere »
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Ny!!: Elektronskal og Atom · Se mere »
Atomar kraftmikroskopi
Et atomart kraftmikroscop til venstre med tilknyttet computer til højre. Atomar kraftmikroskopi (engelsk: Atomic Force Microscopy, AFM) er en type mikroskopi, som laver billeder af overflader ved hjælp af en spids nål, der trækkes hen over overfladen.
Ny!!: Elektronskal og Atomar kraftmikroskopi · Se mere »
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Ny!!: Elektronskal og Atomkerne · Se mere »
Atomnummer
Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.
Ny!!: Elektronskal og Atomnummer · Se mere »
Bor (grundstof)
Bor er et grundstof med symbolet B og atomnummeret 5.
Ny!!: Elektronskal og Bor (grundstof) · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Elektronskal og Brint · Se mere »
Cæsium
Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55.
Ny!!: Elektronskal og Cæsium · Se mere »
Cerium
Cerium er det 58.
Ny!!: Elektronskal og Cerium · Se mere »
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Ny!!: Elektronskal og Elektron · Se mere »
Elektronkonfiguration
Atomare og molekylære elektronorbitaler I atomfysik og kvantekemi refererer elektronkonfiguration til hvordan elektronerne er grupperet i et atom, molekyle eller en anden fysisk struktur.
Ny!!: Elektronskal og Elektronkonfiguration · Se mere »
Empiri
Empiri af græsk empeirikós.
Ny!!: Elektronskal og Empiri · Se mere »
Francium
Francium (tidligere kaldet Actinium K, blev officielt godkendt i 1949 opkaldt efter Frankrig) er det 87.
Ny!!: Elektronskal og Francium · Se mere »
Gallium
Gallium er et grundstof med symbolet Ga og atomnummer 31 i det periodiske system.
Ny!!: Elektronskal og Gallium · Se mere »
Glenn T. Seaborg
Glenn Theodore Seaborg (19. april 1912 - 25. februar 1999) var en amerikansk kemiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1951 for sin del i syntetiseringen, opdagelsen og undersøgelsen af ti transurane grundstoffer.
Ny!!: Elektronskal og Glenn T. Seaborg · Se mere »
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Ny!!: Elektronskal og Grundstof · Se mere »
Indium
Indium er et grundstof med atomnummer 49 og kemiske symbol In i det periodiske system.
Ny!!: Elektronskal og Indium · Se mere »
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Ny!!: Elektronskal og Kalium · Se mere »
Kemisk forbindelse
DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.
Ny!!: Elektronskal og Kemisk forbindelse · Se mere »
Kvantemekanisk atommodel
bølgefunktioner for elektronen om brintatomets kerne. Elektronen "besidder" bestemte energiniveauer (stigende nedefter: ''n''.
Ny!!: Elektronskal og Kvantemekanisk atommodel · Se mere »
Lanthan
Lanthan (af græsk; λανθανω "det der ligger skjult") er det 57.
Ny!!: Elektronskal og Lanthan · Se mere »
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Ny!!: Elektronskal og Lithium · Se mere »
Midlertidige navne til grundstoffer
I kemien modtager tunge transuraner et permanent trivialnavn og symbol efter at deres syntese er blevet bekræftet.
Ny!!: Elektronskal og Midlertidige navne til grundstoffer · Se mere »
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Ny!!: Elektronskal og Molekyle · Se mere »
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Ny!!: Elektronskal og Natrium · Se mere »
Nihonium
Nihonium (tidl. også eka-thallium) er det 113.
Ny!!: Elektronskal og Nihonium · Se mere »
Oktetreglen
Bindingen i kuldioxid: Det centrale carbonatom er omgivet af otte elektroner som defineret i oktetreglen, og giver således et stabilt molekyle. Oktetreglen (også kaldet ædelgasreglen) er betegnelsen på den observation at kemiske grundstoffer har en forkærlighed for at optage eller afgive elektroner, så deres elektronkonfiguration kommer til at ligne ædelgasserne mht.
Ny!!: Elektronskal og Oktetreglen · Se mere »
Protactinium
Protactinium er det 91.
Ny!!: Elektronskal og Protactinium · Se mere »
Rubidium
Rubidium er det 37.
Ny!!: Elektronskal og Rubidium · Se mere »
Rumtid
Todimensionel analogi af rumtid. I fysikken er rumtid defineret som en matematisk model, som kombinerer vores tredimensionale syn på universet med tid.
Ny!!: Elektronskal og Rumtid · Se mere »
Scandium
Scandium er det 21.
Ny!!: Elektronskal og Scandium · Se mere »
Spin (fysik)
Symbol for partikelspin. Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom.
Ny!!: Elektronskal og Spin (fysik) · Se mere »
Stående bølge
Animation af en stående bølge. Det ses, at bølgen ikke bevæger sig ud af rammen, men kun svinger op og ned. De røde prikker markerer knudepunkterne, hvor bølgen er fikseret. En stående bølge er en vilkårlig form for bølge, der ikke bevæger sig i nogen retning, men i stedet er begrænset til dens udbredelse i øjeblikket.
Ny!!: Elektronskal og Stående bølge · Se mere »
Thallium
Thallium (RO: Tallium) er et grundstof med kemisk symbol Tl og atomnummer 81 i det periodiske system.
Ny!!: Elektronskal og Thallium · Se mere »
Yttrium
Yttrium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 39.
Ny!!: Elektronskal og Yttrium · Se mere »
Omdirigeringer her:
Atomorbital, Elektronsky, K-elektronskal, Orbital, Valensskal.
