Hurtigere adgang end browser!
161 relationer: Absorption, Affald, Aggregattilstand, Albert Einstein, Arbejde (fysik), Asteroide, Atomfysik, Atomkerne, Bølgeenergi, Benzin, Bevægelse (fysik), Bioætanol, Biogas, Boltzmanns konstant, Bombe, Brænde, Brændselscelle, Brændstof, Brint, Celsius, Danmark, Dæmning, Den industrielle revolution, Deuterium, Distribueret elproduktion, E=mc², Effekt (fysik), Elektricitet, Elektricitetsforsyningsnet, Elektrisk energi, Elektrisk spænding, Elektromagnetisk stråling, Elektronvolt, Elementarladning, Energibevarelse, Energilagring, Energioverførsel, Energistrategi, Energitæthed, Fænomen, Føde (næring), Fission, Fjeder, Fjernvarme, Fluid, Foder, Forbrænding, Fordampning, Fordampningsvarme, Fossilt brændstof og brændsel, ..., Foton, Fotosyntese, Frihedsgrad, Fysik, Fysiologi, Gammastråling, Gas, Geotermisk energi, Gnist, Gravitation, Græsk (sprog), Grundstof, Halm, Henførelsessystem, Husdyr, Hvid dværg, Ild, Ilt, Intensitet (fysik), Ion, Island, Isotop, James Prescott Joule, Jorden, Jordskælv, Joule, Kalorie, Kalorimetri, Kemisk energi, Kernefusion, Kernefysik, Kernefysisk bindingsenergi, Kernekraft, Kernevåben, Kilo-, Kinetisk energi, Klassisk mekanik, Konstant, Kraftvarmeværk, Kul (bjergart), Kulbrinte, Landbrug, Lithium, Luft, Lyd, Lys, Lysets hastighed, Magnetisme, Masse (fysik), Mørk energi, Mekanisk energi, Meteoritnedslag, Naturgas, Naturvidenskab, Olie, Oliekrise, Olieskifer, Organisk materiale, Partikel (fysik), Permeabilitet (elektromagnetisme), Permittivitet, Plancks konstant, Plasma, Plutonium, Potentiel energi, Præfiks, Radioaktivitet, Raffinering, Røntgenstråling, Richard Feynman, Rumtid, SI-systemet, Skifergas, Skorpe (geologi), Smeltevarme, Smeltning, Solcelle, Solenergi, Sollys, Solvarmepanel, Sort hul, Spontan emission, Stråling, Sukker, Tørv, Temperatur, Termisk energi, Termodynamik, Tidevandskraft, Tjæresand, TNT-ækvivalent, Transducer, Træ (materiale), Trækul, Turbine, Tyngdeacceleration, Tyngdefelt, Universet, Uran, Vand, Vandkraft, Vandmølle, Varme, Varmekapacitet, Varmeveksler, Vindenergi, Vindmølle, Virkningsgrad, Volt, Vulkan, Watt. Expand indeks (111 mere) »
Absorption
Absorption, dæmpning er optagelse af transport gennem materialer.
Ny!!: Energi og Absorption · Se mere »
Affald
Affaldscontainer med affald i rollen som overvejende "fast affald". Affald er det, der bliver tilbage, når produktion eller forbrug er ført til ende.
Ny!!: Energi og Affald · Se mere »
Aggregattilstand
Oversigt over aggregattilstande og faseovergange. Aggregattilstande eller tilstandsformer er tilstande, som stoffer og materialer kan optræde i. De aggregattilstande, der forekommer hyppigst på jordkloden, er fast form, væske og gasform.
Ny!!: Energi og Aggregattilstand · Se mere »
Albert Einstein
Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.
Ny!!: Energi og Albert Einstein · Se mere »
Arbejde (fysik)
En baseballspiller påvirker over en kort distance bolden med en kraft, hvorved der udføres et arbejde på bolden. Dette arbejde bliver til boldens kinetiske energi. I fysik er arbejde (symbol W, eng. Work) en energimængde, som overføres fra et system til et andet system.
Ny!!: Energi og Arbejde (fysik) · Se mere »
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Ny!!: Energi og Asteroide · Se mere »
Atomfysik
Atomfysik er den gren af fysikken der beskæftiger sig med atomet, dets energiniveauer og vekselvirkning med elektromagnetisk stråling.
Ny!!: Energi og Atomfysik · Se mere »
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Ny!!: Energi og Atomkerne · Se mere »
Bølgeenergi
Diagram, der viser energien i en bølge Bølgeenergi er energiudnyttelse af bølger i havet, vha.
Ny!!: Energi og Bølgeenergi · Se mere »
Benzin
Benzinstation i Tyskland Benzin er en blanding af forskellige kemiske forbindelser, primært kulbrinter med 4-12 kulstofatomer per molekyle.
Ny!!: Energi og Benzin · Se mere »
Bevægelse (fysik)
En racerbil er bygget til at kunne opnå en højere fart end andre biler. Bevægelse er ændring i position over tid.
Ny!!: Energi og Bevægelse (fysik) · Se mere »
Bioætanol
Bioætanol (eller bioethanol) er ætanol (sprit) dannet ud fra biomasse til brug som biobrændstof.
Ny!!: Energi og Bioætanol · Se mere »
Biogas
Biogasanlægget ved Spørring nord for Århus drives af Nature Energy A/S. Bånlev står for Biogas Århus Nord Leverandørforening, – Det var tidligere Århus Kommunes Biogasanlæg Biogas opstår ved nedbrydningsprocesser overalt i naturen.
Ny!!: Energi og Biogas · Se mere »
Boltzmanns konstant
Boltzmanns konstant (efter Ludwig Boltzmann) er en vigtig konstant inden for fysik, specielt statistisk fysik (se også termodynamik).
Ny!!: Energi og Boltzmanns konstant · Se mere »
Bombe
En bombe (bómbos, drøn) er et eksplosivt våben, som virker igennem en meget pludselig og voldsom frigørelse af energi.
Ny!!: Energi og Bombe · Se mere »
Brænde
En brændestabel kan godt pynte i haven Brænde kan købes færdigkløvet, tørret, klar til anvendelse og leveret direkte til døren Bræddestabel udformet som brændegårdshave. Brænde er træ der bruges til brændsel.
Ny!!: Energi og Brænde · Se mere »
Brændselscelle
NASA Methanol-brændselscelle. Illustration af brændselscelle med ioner, iontransport og stoftransport. En brændselscelle er en transducer, der laver elektricitet ved en kemisk reaktion af f.eks.
Ny!!: Energi og Brændselscelle · Se mere »
Brændstof
Et brændstof er en substans, som kan frigive energi, når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.
Ny!!: Energi og Brændstof · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Energi og Brint · Se mere »
Celsius
Lande der bruger Celsius. Celsius-skalaen er en temperaturskala, der populært sagt har 0 grader ved rent vands frysepunkt og 100 grader ved rent vands kogepunkt, begge ved 1 atmosfæres tryk.
Ny!!: Energi og Celsius · Se mere »
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Ny!!: Energi og Danmark · Se mere »
Dæmning
Hoover Dam i USA En dæmning er et bygningsværk, der opføres enten for at sikre et landområde mod oversvømmelse fra floder, søer eller havet, til at sikre passage af fx veje og jernbaner over et vandområde, eller til at opbygge et vandreservoir, der kan hjælpe med at udnytte vandressourcerne til fx strømproduktion, drikkevand eller kunstvanding.
Ny!!: Energi og Dæmning · Se mere »
Den industrielle revolution
En Watt-dampmaskine, som var en dampmaskine, der udelukkende blev drevet af kul, der var drivkraften bag den industrielle revolution i Storbritannien og resten af verden.Watt-dampmaskine billede: placeret i forhallen til den videregående tekniske skole for industrielle ingeniører på UPM (Madrid) Den industrielle revolution var en periode fra omkring 1760 til et tidspunkt mellem 1820 og 1840, hvor store ændringer inden for landbrug, masseproduktion, minedrift og transport havde en dybtgående betydning for socioøkonomiske og kulturelle forhold i Storbritannien.
Ny!!: Energi og Den industrielle revolution · Se mere »
Deuterium
Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).
Ny!!: Energi og Deuterium · Se mere »
Distribueret elproduktion
Distribueret elproduktion er elproduktion som kan stå alene.
Ny!!: Energi og Distribueret elproduktion · Se mere »
E=mc²
Visning af ligningen på skyskraberen Taipei 101 i anledning af verdensfysikåret 2005 I fysik er E.
Ny!!: Energi og E=mc² · Se mere »
Effekt (fysik)
Effekt er inden for fysik et udtryk for udført arbejde pr.
Ny!!: Energi og Effekt (fysik) · Se mere »
Elektricitet
Ved elektricitet forstås en række fysiske fænomener forbundet ved en tilstedeværelse og en strøm af elektrisk ladede partikler.
Ny!!: Energi og Elektricitet · Se mere »
Elektricitetsforsyningsnet
Generel layout af elforsyningsnet. Spændinger og afbildninger af elektriske linjer er typiske for Tyskland og andre europæiske systemer. Hver af de tofarvede dobbelte ringe er elektriske understationer - f.eks. transformatorstationer. Et elektricitetsforsyningsnet kort elforsyningsnet eller elnet er et omfattende, forbundet netværk til fordeling af elektricitet fra kilder til forbruger.
Ny!!: Energi og Elektricitetsforsyningsnet · Se mere »
Elektrisk energi
Elektrisk energi (eller elenergi) er en form for energi som knytter sig til positionen af elektrisk ladning i et elektrisk felt.
Ny!!: Energi og Elektrisk energi · Se mere »
Elektrisk spænding
Elektrisk spænding er et udtryk for den energi, som afgives eller optages pr.
Ny!!: Energi og Elektrisk spænding · Se mere »
Elektromagnetisk stråling
Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.
Ny!!: Energi og Elektromagnetisk stråling · Se mere »
Elektronvolt
Elektronvolt (symbol eV) er en måleenhed for energi.
Ny!!: Energi og Elektronvolt · Se mere »
Elementarladning
Elementarladningen (symbol: e) er en naturkonstant, der betegner den numeriske værdi af ladningen af en proton eller en elektron.
Ny!!: Energi og Elementarladning · Se mere »
Energibevarelse
Det frie fald er et eksempel på energibevarelse, idet potentiel energi omdannes til kinetisk energi. I denne animation hopper kuglen ikke lige så højt op som før, hvilket indikerer at noget af den kinetiske energi er blevet omdannet til fx varme. Energibevarelse er en bevarelseslov, der siger, at den samlede energi i et isoleret system er konstant.
Ny!!: Energi og Energibevarelse · Se mere »
Energilagring
Et NASA G2 svinghjulsbatteri (''Flywheel Energy Storage'' ('''FES''')). Kan fungere i 15 år pga. friktionsløse magnetiske lejer, som aldrig skal smøres. Kan oplades og aflades 100.000 gange. Ca. 85-95% oplade/aflade effektivitet. Ladningsgraden er let at bestemme, da den kan bestemmes af omdrejningshastigheden. Bil drevet af en trykluftstank med indbygget kompressor som blot skal tilsluttes stikkontakt. Modelfly med elastikdreven propel. Fjeder til urværk og slagværk til at gemme potentiel energi. Når man på isskøjter har opnået en fart og skøjter ligeud, har man faktisk lagret muskelenergi som kinetisk energi. Grundet den lave friktion med isen og luftmodstanden, taber man kun langsomt fart. En elektrisk spole fungerer som et kortvarigt energilager i smps. Energilagring er det at gemme energi i en eller anden form, så den senere kan anvendes.
Ny!!: Energi og Energilagring · Se mere »
Energioverførsel
I dag benyttes højspændingsmaster blandt andet til overførsel af elektricitet. Energioverførsel eller energitransmission er øjeblikkelig overførsel af energi fra, hvor det er blevet genereret til et andet sted, hvor det benyttes til at udføre arbejde.
Ny!!: Energi og Energioverførsel · Se mere »
Energistrategi
Energistrategi er en handlingsplan til at håndtere emner relateret til energiforsyning, energiefterspørgsel, udvikling af energirelateret industri og handel samt konsekvenser af energiaktiviteter.
Ny!!: Energi og Energistrategi · Se mere »
Energitæthed
Energitæthed er en term anvendt for mængden af energi gemt i et givent system eller et rumfangsområde per enhed rumfang.
Ny!!: Energi og Energitæthed · Se mere »
Fænomen
Fænomen betegner i sin mest generelle betydning en faktisk sanselig hændelse eller genstand.
Ny!!: Energi og Fænomen · Se mere »
Føde (næring)
Føde er navnet på det livsgrundlag, der gør det muligt for en art at udnytte sin niche.
Ny!!: Energi og Føde (næring) · Se mere »
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Ny!!: Energi og Fission · Se mere »
Fjeder
En fjeder En fjeder er et fleksibelt elastisk objekt, der anvendes til at oplagre mekanisk potentiel energi.
Ny!!: Energi og Fjeder · Se mere »
Fjernvarme
Fjernvarmeetablering i en haveforening på Amager. Fjernvarme er et system til distribution af varme over afstand fra anlæg til varmeproduktion eller -opsamling til bygninger med centralvarmeanlæg.
Ny!!: Energi og Fjernvarme · Se mere »
Fluid
Fluid er en fællesbetegnelse for væsker og gasser.
Ny!!: Energi og Fluid · Se mere »
Foder
En foderfabrik på et kvægbrug Foder eller dyreføde er alle jordbrugsfødevarestoffer der benyttes specifikt til at give husdyr føde, dvs.
Ny!!: Energi og Foder · Se mere »
Forbrænding
Forbrænding med flammedannelse. Forbrænding kan også foregå uden flammedannelse. Forbrænding er en exoterm kemisk reaktion, hvor et stof reagerer med en oxidant, typisk med ilt (Oxygen), under varmeudvikling og omdannelsen af stoffet til et andet stof.
Ny!!: Energi og Forbrænding · Se mere »
Fordampning
kondenseret. Fordampning (også evaporation af latin evaporo.
Ny!!: Energi og Fordampning · Se mere »
Fordampningsvarme
Fordampningsvarme er et udtryk for den energi i form af varme, der skal til, for at fordampe et stof, når det er opvarmet til sit kogepunkt.
Ny!!: Energi og Fordampningsvarme · Se mere »
Fossilt brændstof og brændsel
''Helvedets port'' - et åbent krater i Turkmenistan, hvor der afbrændes fossile brændstoffer, der er aflejret i undergrunden. De fossile brændstoffer og fossile brændsler er en energireserve, der har ligget i jorden gennem millioner af år.
Ny!!: Energi og Fossilt brændstof og brændsel · Se mere »
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Ny!!: Energi og Foton · Se mere »
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Ny!!: Energi og Fotosyntese · Se mere »
Frihedsgrad
Frihedsgrad er et begreb, som blandt andet bruges inden for mekanik og statistik.
Ny!!: Energi og Frihedsgrad · Se mere »
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Ny!!: Energi og Fysik · Se mere »
Fysiologi
Fysiologi er læren om, hvordan kroppens specialiserede cellegrupper virker, og hvordan de medvirker til kroppens funktion som en helhed.
Ny!!: Energi og Fysiologi · Se mere »
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Ny!!: Energi og Gammastråling · Se mere »
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Ny!!: Energi og Gas · Se mere »
Geotermisk energi
Forskellige geotermiske udvindingsmetoder. Geotermisk kraftværk på Island. Krafla power plant - Kröflustöð. Geotermisk energi er energi udvundet fra jordens indre.
Ny!!: Energi og Geotermisk energi · Se mere »
Gnist
Gnister fra et bål. En gnist er et lokaliseret meget varmt område som f.eks.
Ny!!: Energi og Gnist · Se mere »
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Ny!!: Energi og Gravitation · Se mere »
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Ny!!: Energi og Græsk (sprog) · Se mere »
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Ny!!: Energi og Grundstof · Se mere »
Halm
Halmruller uro ''puzuris'' Halmen er de strå, som bliver tilbage, når kornaksene er høstet.
Ny!!: Energi og Halm · Se mere »
Henførelsessystem
I fysiken er et henførelsessystem et system af fysiske legemer med ure, som giver mulighed for at bestemme tid og sted af en begivenhed i forhold til disse legemer.
Ny!!: Energi og Henførelsessystem · Se mere »
Husdyr
Husdyr er dyr, der igennem generationer har tilpasset sig mennesker (se domesticering).
Ny!!: Energi og Husdyr · Se mere »
Hvid dværg
Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.
Ny!!: Energi og Hvid dværg · Se mere »
Ild
Bålet er den oprindelige måde at bruge ild på, og den tiltrækker os stadigvæk. Sankthansbål Begrebet ild (af germansk *ailda.
Ny!!: Energi og Ild · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Energi og Ilt · Se mere »
Intensitet (fysik)
Indenfor fysik betegner intensitet energi per tid per areal: I.
Ny!!: Energi og Intensitet (fysik) · Se mere »
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Ny!!: Energi og Ion · Se mere »
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Ny!!: Energi og Island · Se mere »
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Ny!!: Energi og Isotop · Se mere »
James Prescott Joule
James Prescott Joule (født 24. december 1818 i Salford, nær Manchester, død 11. oktober 1889) var en engelsk fysiker.
Ny!!: Energi og James Prescott Joule · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Energi og Jorden · Se mere »
Jordskælv
epicentre, 1963–1998. Globale pladetektoniske bevægelser. Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade.
Ny!!: Energi og Jordskælv · Se mere »
Joule
Den engelske fysiker James Prescott Joule,1892 Joule (J) er en afledt SI-enhed for arbejde og energi.
Ny!!: Energi og Joule · Se mere »
Kalorie
Kalorie (symbol cal), ældre enhed for energi (især varmeenergi).
Ny!!: Energi og Kalorie · Se mere »
Kalorimetri
Kalorimetri betyder varmemåling og er en disciplin inden for den eksperimentelle fysik som beskæftiger sig med bestemmelse af varmekapacitet, latent varme etcetera.
Ny!!: Energi og Kalorimetri · Se mere »
Kemisk energi
Kemisk energi er den energi der frigives hvis et stof, f.eks.
Ny!!: Energi og Kemisk energi · Se mere »
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Ny!!: Energi og Kernefusion · Se mere »
Kernefysik
Kernefysik er den fysik, som beskæftiger sig med forholdene i og omkring atomkerner.
Ny!!: Energi og Kernefysik · Se mere »
Kernefysisk bindingsenergi
235U. En generel og enkel beskrivelse af kernefysisk bindingsenergi er energien der kræves for, at et atoms kerne kan brækkes ad, splittes eller nedbrydes i atomkernens bestanddele (nukleoner), f.eks.
Ny!!: Energi og Kernefysisk bindingsenergi · Se mere »
Kernekraft
Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR). Kernereaktoren, hvori fissionen foregår, ses i venstre side, og opvarmer vand til en overhedet tryksat temperatur (i primærkredsløbet). Via en varmeveksler (dampgenerator) opvarmes et efterfølgende vand-kredsløb (sekundær-kredsløbet) op og skaber overhedet damp, mens primær-kredsløbets vand vender tilbage ind i reaktoren i en primær løkke. Dampen sendes videre ind i en dampturbine, der genererer elektriciteten, og derfra videre i en termodynamisk kondensator, hvor den nu nedkølede damp kondenseres via ekstern kølevand og sendes tilbage til varmeveksleren (dampgeneratoren igen i en sekundær løkke. Det kolde vand til kondensatoren i højre side tages fra en flod eller havet, og sendes enten direkte tilbage igen eller køles via køletårne. Kernekraft (i daglig tale også kaldet atomkraft) betegner udnyttelsen af atomkernereaktioner til energiforsyning.
Ny!!: Energi og Kernekraft · Se mere »
Kernevåben
Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.
Ny!!: Energi og Kernevåben · Se mere »
Kilo-
Kilo er et SI-præfiks, der kan anvendes på enhver SI-enhed og angiver størrelsen 1 000 gange.
Ny!!: Energi og Kilo- · Se mere »
Kinetisk energi
Overførsel af kinetisk energi fra en kugle til en anden. Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som legemer i bevægelse besidder.
Ny!!: Energi og Kinetisk energi · Se mere »
Klassisk mekanik
Side fra værket ''A Universal Dictionary of Arts and Sciences'' fra 1728. Klassisk mekanik er beskrivelsen af bevægelser og vekselvirkninger af legemer.
Ny!!: Energi og Klassisk mekanik · Se mere »
Konstant
En konstant er et begreb, der især benyttes i naturvidenskabelige sammenhænge.
Ny!!: Energi og Konstant · Se mere »
Kraftvarmeværk
Et kraftvarmeværk (Fynsværket). Et kraftvarmeværk (CHP; Combined heat and power plant) er et kraftværk der producerer elektricitet (kraft) og derudover udnytter overskudsvarmen til at levere varme til fjernvarmenettet.
Ny!!: Energi og Kraftvarmeværk · Se mere »
Kul (bjergart)
Kulstykke. Stenkulminedrift i Eisden, Holland. Kul er en sedimentær bjergart, der er dannet af planterester, der er kompakterede, hærdede, kemisk ændret og metamorfoseret af varme og tryk over geologisk tid.
Ny!!: Energi og Kul (bjergart) · Se mere »
Kulbrinte
Fra oven: etan, toluen, metan, eten, benzen, C10H12, decan I kemien er en kulbrinte, carbonhydrid eller hydrocarbon et organisk stof, der udelukkende består af kulstof og brint.
Ny!!: Energi og Kulbrinte · Se mere »
Landbrug
Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.
Ny!!: Energi og Landbrug · Se mere »
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Ny!!: Energi og Lithium · Se mere »
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Ny!!: Energi og Luft · Se mere »
Lyd
Lydklip. Signatur Lyd er den gentagne forplantning af trykbølger gennem luft eller andre stoffer.
Ny!!: Energi og Lyd · Se mere »
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Ny!!: Energi og Lys · Se mere »
Lysets hastighed
Lysets færd fra Jorden til Månen i realtid Lysets hastighed eller lysets fart er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium.
Ny!!: Energi og Lysets hastighed · Se mere »
Magnetisme
Magnetisme er et fysisk fænomen, som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse.
Ny!!: Energi og Magnetisme · Se mere »
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Ny!!: Energi og Masse (fysik) · Se mere »
Mørk energi
I de mest accepterede teorier om Universet, opererer man med det indtil videre hypotetiske begreb mørk energi.
Ny!!: Energi og Mørk energi · Se mere »
Mekanisk energi
MIT Walter Lewin demonstrerer bevarelse af mekanisk energi. Mekanisk energi defineres som summen af potentiel og kinetisk energi, I et lukket system hvor der kun virker konservative kræfter som fx tyngdekraften (dvs. hvor man kan udelukke bl.a. luftmodstand), vil den mekaniske energi være konstant.
Ny!!: Energi og Mekanisk energi · Se mere »
Meteoritnedslag
En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.
Ny!!: Energi og Meteoritnedslag · Se mere »
Naturgas
"Helvedes Port", et brændende naturgasfelt nær Derweze i Turkmenistan.Feltet har været i brand siden 1971. Naturgas, også kaldet fossilgas, er en fællesbetegnelse for den gas, der findes i undergrunden på samme måde som råolie.
Ny!!: Energi og Naturgas · Se mere »
Naturvidenskab
Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.
Ny!!: Energi og Naturvidenskab · Se mere »
Olie
En olieboreplatform i den Mexicanske Golf. Olie var tidligere ensbetydende med planteolier af forskellig slags.
Ny!!: Energi og Olie · Se mere »
Oliekrise
En oliekrise er den mest almindeligt forekommende form af energikriser.
Ny!!: Energi og Oliekrise · Se mere »
Olieskifer
thumb thumb Olieskifer er en af de væsentligste kilder til ukonventionel olie, i dette tilfælde kaldet 'skiferolie'.
Ny!!: Energi og Olieskifer · Se mere »
Organisk materiale
Organisk materiale eller organisk stof er en samlet betegnelse for alle levende og døde organismer, dyr, planter og mikroorganismer om f.eks.
Ny!!: Energi og Organisk materiale · Se mere »
Partikel (fysik)
Partikel refererer inden for fysikken enhver ansamling af stof, både større og mindre end et atom.
Ny!!: Energi og Partikel (fysik) · Se mere »
Permeabilitet (elektromagnetisme)
Ferromagnetiske materialer, permeabilitet \mu_\textf. Magnetisk permeabilitet ("gennemtrængelighed") betegner inden for elektromagnetisme et mål for et materiales evne til at danne et magnetfelt inde i materialet selv og beskriver sammenhængen mellem den magnetiske feltstyrke \mathbf og den magnetiske flukstæthed \mathbf.
Ny!!: Energi og Permeabilitet (elektromagnetisme) · Se mere »
Permittivitet
Permittivitet \varepsilon (af lat.: permittere.
Ny!!: Energi og Permittivitet · Se mere »
Plancks konstant
Mindeplade for Max Planck opsat på Humboldt Universitetet i Berlin. På dansk lyder teksten: "Max Planck, opdageren af virkningskvantet ''h'', underviste i dette hus fra 1889 til 1928." Plancks konstant (også kaldet Plancks virkningskvant) er en naturkonstant h som angiver den virkning, som er grænsen for hvornår den klassiske mekanik må erstattes af en kvantemekanisk naturbeskrivelse, nemlig når den virkning som knytter sig til et fænomen er af samme størrelsesorden som h eller mindre.
Ny!!: Energi og Plancks konstant · Se mere »
Plasma
Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.
Ny!!: Energi og Plasma · Se mere »
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Ny!!: Energi og Plutonium · Se mere »
Potentiel energi
Et vandværk omdanner den potentielle energi i vandet til først kinetisk energi og derefter elektrisk energi. Potentiel energi (også kaldet beliggenhedsenergi) er oplagret energi.
Ny!!: Energi og Potentiel energi · Se mere »
Præfiks
Et præfiks eller forled er et eller flere morfemer, der sættes foran et ord og ændrer dets betydning.
Ny!!: Energi og Præfiks · Se mere »
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.
Ny!!: Energi og Radioaktivitet · Se mere »
Raffinering
Raffinering er rensning, som oftest af en form for naturlig ressource, eksempelvis olie eller sukker.
Ny!!: Energi og Raffinering · Se mere »
Røntgenstråling
Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).
Ny!!: Energi og Røntgenstråling · Se mere »
Richard Feynman
Richard Phillips Feynman (født 11. maj 1918, død 15. februar 1988) (efternavnet udtales FAJN-man; i IPA) var en af de mest indflydelsesrige amerikanske fysikere i det 20. århundrede med uvurderlige bidrag til teorien for kvanteelektrodynamik.
Ny!!: Energi og Richard Feynman · Se mere »
Rumtid
Todimensionel analogi af rumtid. I fysikken er rumtid defineret som en matematisk model, som kombinerer vores tredimensionale syn på universet med tid.
Ny!!: Energi og Rumtid · Se mere »
SI-systemet
Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).
Ny!!: Energi og SI-systemet · Se mere »
Skifergas
Skifergas er naturgas (metan) der ligger nogle kilometer ned i undergrunden i det lag der kaldes alunskifer.
Ny!!: Energi og Skifergas · Se mere »
Skorpe (geologi)
En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.
Ny!!: Energi og Skorpe (geologi) · Se mere »
Smeltevarme
Smeltevarme er den mængde energi der skal til, for at et stof kan gå fra fast fase til flydende, når dette har nået smeltepunktet.
Ny!!: Energi og Smeltevarme · Se mere »
Smeltning
Smeltning af isterninger. Smeltning er den proces, der gør, at et stof i fast form smelter og bliver flydende.
Ny!!: Energi og Smeltning · Se mere »
Solcelle
|- align.
Ny!!: Energi og Solcelle · Se mere »
Solenergi
sende energien til den side af jorden der er i skygge.Hvis S2P,CR5-solpaneler (inkl. brændstofgenerering) har en virkningsgrad på 8%, kunne jordens brændstofbehov dækkes af overfladearealet svarende til de sorte cirker på jordoverfladen.http://www.sciencedaily.com/releases/2008/04/080407172717.htm American Chemical Society (2008, April 11). Expert Foresees 10 More Years Of Research & Development To Make Solar Energy Competitive. ScienceDaily. Retrieved April 24, 2008 Citat: "... "Solar can potentially provide all the electricity and fuel we need to power the planet," Harry Gray, Ph.D...In his talk at the ACS Presidential Symposium, Gray cited the vast potential of solar energy, noting that more energy from sunlight strikes the Earth in one hour than all of the energy consumed on the planet in one year..." S2P,CR5-solpaneler ville sagtens kunne anvendes i Danmark, men der skal så anvendes ca. dobbelt areal, i forhold til tættere ved ækvator og vi skal gemme brændstof fra sommerhalvåret til vinterhalvåret. Solindstråling målt i kWh per m2 per år vist med farvekoder i Danmark. CO2 og vanddamp. Mennesket kan se bølgelængder mellem ca. 400nm(indigo)-780nm(rød). Oversigt over energibalancen Solenergi er energien i lyset fra Solen.
Ny!!: Energi og Solenergi · Se mere »
Sollys
Sollys i en skov. Sollys er det ord, man bruger i daglig tale om den synlige del af Solens elektromagnetiske stråling.
Ny!!: Energi og Sollys · Se mere »
Solvarmepanel
australsk møntvaskeri, der varmer vand via solvarmepaneler på taget. Et solvarmepanel eller en solfanger er i stand til at optage og omsætte Solens solenergi til varmeenergi (termisk energi).
Ny!!: Energi og Solvarmepanel · Se mere »
Sort hul
2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks. radiobølger og lys) kan undslippe.
Ny!!: Energi og Sort hul · Se mere »
Spontan emission
Spontan emission er en fysisk proces hvor et atom, en atomkerne, et molekyle eller en anden lyskilde spontant udsender en foton idet det samtidig overgår fra en exciteret tilstand til en anden stationær tilstand med lavere energiindhold.
Ny!!: Energi og Spontan emission · Se mere »
Stråling
Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler.
Ny!!: Energi og Stråling · Se mere »
Sukker
Sukker. Sukkerkrystaller. Sukker er fællesbetegnelsen på en gruppe simple kulhydrater, der anvendes i daglig madlavning.
Ny!!: Energi og Sukker · Se mere »
Tørv
Tørveskær i Store Vildmose i slutningen af 1800-tallet. Tørv bruges i flere betydninger.
Ny!!: Energi og Tørv · Se mere »
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Ny!!: Energi og Temperatur · Se mere »
Termisk energi
Termisk energi bliver i daglig tale ofte kaldt varme eller varmeenergi.
Ny!!: Energi og Termisk energi · Se mere »
Termodynamik
Termodynamik (termo.
Ny!!: Energi og Termodynamik · Se mere »
Tidevandskraft
Månens påvirkning med tidevandskraft på Jorden En tidevandskraft beskriver den kraft, hvormed et objekt bliver strakt pga.
Ny!!: Energi og Tidevandskraft · Se mere »
Tjæresand
Athabasca Tjæresand Tjæresand er en form for olie, der er markant anderledes end almindelig råolie.
Ny!!: Energi og Tjæresand · Se mere »
TNT-ækvivalent
TNT-ækvivalent er en enhed, der bruges til at kvantificere energiindholdet i eksplosioner.
Ny!!: Energi og TNT-ækvivalent · Se mere »
Transducer
LPDA-typen) er en transducer hvis hovedformål er at omsætte elektrisk energi til elektromagnetiske bølger (og omvendt). En cykeldynamo er en transducer hvis hovedformål er at omsætte rotationel kinetisk energi til elektrisk energi. En vandmølle er en transducer, hvis hovedformål er at omsætte potentiel energi til rotationel kinetisk energi. En glødelampe er en transducer, hvis hovedformål er at omsætte elektrisk energi til synligt lys. Det gør glødepæren ret dårligt, da dens virkningsgrad kun er 3-6 %. Resten af de elektromagnetiske bølger er usynligt infrarødt lys. kontakt er en transducer hvis hovedformål er at have en lav eller høj resistans afhængig af den mekaniske position. En komponent, som omdanner fra en energiform til en anden – eller kan give respons på en fysisk påvirkning – kaldes en transducer.
Ny!!: Energi og Transducer · Se mere »
Træ (materiale)
Tværsnit af Eg: Kerneved (til venstre), splintved, årringe med vedkar og marvstråler (radiære streger). De diagonale linjer er savspor. Træ (eller ved) er materialet fra døde træer.
Ny!!: Energi og Træ (materiale) · Se mere »
Trækul
Trækul dannes, når alle andre stoffer destilleres ud af træ. Her ser man stadig de karakteristiske årringe. Kulmile først i 1900-tallet Trækul er det sorte produkt, der dannes, når man fjerner vand og andre lette stoffer fra dyre- eller planteråstoffer.
Ny!!: Energi og Trækul · Se mere »
Turbine
En skibsturbine fra 2. verdenskrig. En turbine er en maskine, der udvinder rotationsenergi fra en strøm af væske eller gas.
Ny!!: Energi og Turbine · Se mere »
Tyngdeacceleration
Tyngdeaccelerationen er den acceleration et legeme undergår, når det påvirkes af gravitation.
Ny!!: Energi og Tyngdeacceleration · Se mere »
Tyngdefelt
accelereret i retningen angivet af feltet. I punktet P er der en ustabil ligevægt, idet Månen og Jorden trækker lige meget. I fysik er et tyngdefelt eller gravitationsfelt en model, der bruges til at beskrive den påvirkning som en stor masse har i rummet omkring sig, hvor den producerer en kraft på en anden masse.
Ny!!: Energi og Tyngdefelt · Se mere »
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Ny!!: Energi og Universet · Se mere »
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Ny!!: Energi og Uran · Se mere »
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Ny!!: Energi og Vand · Se mere »
Vandkraft
Krasnojarsk-vandkraftværket, 29. juli 2006. Tågen opstår fordi alle seks porte er åbne for at lette vandtrykket på dæmningen. Ved vandkraft forstås den kraft eller energi, som strømmende og/eller faldende vand udøver.
Ny!!: Energi og Vandkraft · Se mere »
Vandmølle
Skovmøllen syd for Aarhus. Vandmølle i Dalarna. En vandmølle er en transducer, som omdanner energien i strømmende vand til mekanisk arbejde.
Ny!!: Energi og Vandmølle · Se mere »
Varme
Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi.
Ny!!: Energi og Varme · Se mere »
Varmekapacitet
Et legemes varmekapacitet er givet ved forholdet mellem den tilførte varmeenergi og den resulterende temperaturændring.
Ny!!: Energi og Varmekapacitet · Se mere »
Varmeveksler
Bagsidepladen og bagpladen indeni køleskabet og fryseren er begge varmevekslere. Den indre varmeveksler suger varme ud af køleskabet, og den ydre varmeveksler afleverer varme til den omgivende luft. spiralformet modstrømsvarmeveksler.('''1 højre''') Varmt medium ledes ind.('''1 venstre''') Det kølede tidligere varme medium ledes ud.('''2 venstre''') Koldt medium ledes ind.('''2 højre''') Det varmede tidligere kolde medium ledes ud. En varmeveksler er en komponent som er designet til effektivt at overføre varme fra et medium til et andet, separeret af en plade/væg så de to medier ikke kan komme i direkte kontakt og dermed ikke kan blandes.
Ny!!: Energi og Varmeveksler · Se mere »
Vindenergi
Sejlskibe Vindenergi eller vindkraft er et udtryk for den kinetiske energi, som vinden indeholder.
Ny!!: Energi og Vindenergi · Se mere »
Vindmølle
Stegø Mølle ved Bogense er en hollandsk Vindmølle fra 1871, bygget som pumpemølle. Funktionsdiagram. En vindmølle er en transducer, der omdanner vindens energi til brugbart arbejde.
Ny!!: Energi og Vindmølle · Se mere »
Virkningsgrad
Virkningsgraden (synonym: nyttevirkning, symbol: \eta) ved en fysisk proces er forholdet mellem den nyttiggjorte og den totale transducer omsatte energi: Virkningsgraden er således et tal mellem 0 og 1.
Ny!!: Energi og Virkningsgrad · Se mere »
Volt
SI-enheden volt (symbol V) er måleenheden for elektrisk spænding.
Ny!!: Energi og Volt · Se mere »
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Ny!!: Energi og Vulkan · Se mere »
Watt
Enheden watt (symbol W) er en fysisk måleenhed for effekt.
Ny!!: Energi og Watt · Se mere »
Omdirigeringer her:
Energiform, Energiformer, Energikilde.
