Indholdsfortegnelse
65 relationer: Akselblomstret star, Almindelig bøg, Almindelig gedeblad, Almindelig mangeløv, Angelik (art), Anholt, Ask (træ), Asters (Aster), Avnbøg (art), Østjylland, Bæk, Bittersød natskygge, Bjergærenpris, Blad (plantedel), Brørup, Brombær, Celle (biologi), Dagpragtstjerne, Ensidig vintergrøn, Februar, Fuglekirsebær, Glat dueurt, Gul iris, Hvid anemone, Indikatorværdier (økologi), Jord, Jordstængel, Kærhøgeskæg, Kildevæld, Kiselsyre, Klit, Knoldet brunrod, Kratviol, Kristtorn (art), Krybende læbeløs, Løvskov, Løvtræer, Ler, Lundrapgræs, Mosebunke, Næringsstof (plantenæring), Nordsjælland, Padderok, Padderok-familien, Padderok-ordenen, Padderokplanter, Planter, Rødel, Rod (plantedel), Skov, ... Expand indeks (15 mere) »
- Padderok
Akselblomstret star
Akselblomstret star (Carex remota) er et 30-60 cm højt halvgræs, der vokser på fugtig bund i løvskov og langs skovstier.
Se Skavgræs og Akselblomstret star
Almindelig bøg
Almindelig bøg (Fagus sylvatica) eller blot bøg er et op til 40 meter højt, løvfældende træ med en tæt, bredt hvælvet krone.
Almindelig gedeblad
Almindelig gedeblad (Lonicera periclymenum) er en forveddet lian, der vokser i lysåbne skove.
Se Skavgræs og Almindelig gedeblad
Almindelig mangeløv
Almindelig mangeløv (Dryopteris filix-mas) er en bregne med 30-140 cm høje blade.
Se Skavgræs og Almindelig mangeløv
Angelik (art)
Angelik (Angelica sylvestris) eller skovangelik er en 80-200 cm høj plante, der vokser i fugtige skove, på enge og i moser.
Anholt
Anholt ligger i Kattegat og har et areal på 22,37 km².
Ask (træ)
Ask (Fraxinus excelsior), også almindelig ask, er et op til 35 m højt træ, der vokser på fugtig bund i skov og krat.
Asters (Aster)
Slægten Asters (Aster) har mange arter, som er udbredt i Europa, Asien og Nordamerika.
Avnbøg (art)
''Carpinus betulus'' Avnbøg (Carpinus betulus) er et op til 30 meter højt træ, der vokser i skove og krat.
Østjylland
Kort over Østjylland Østjylland er den østlige del af halvøen Jylland med Aarhus som den største by.
Bæk
En bæk i Indiana i USA. En bæk er betegnelsen for et vandløb, der er mindre i bredde og vandføring end en å.
Bittersød natskygge
Bittersød natskygge (Solanum dulcamara) er en klatrende halvbusk, der kan blive op til 2 meter høj.
Se Skavgræs og Bittersød natskygge
Bjergærenpris
Bjergærenpris (Veronica montana), ofte skrevet bjerg-ærenpris, er en flerårig, 10-30 centimeter høj plante i vejbred-familien.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Skavgræs og Blad (plantedel)
Brørup
Brørup er en stationsby i Sydjylland med beliggende i Brørup Sogn.
Brombær
Brombær (Rubus) er en planteslægt.
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Se Skavgræs og Celle (biologi)
Dagpragtstjerne
Dag-Pragtstjerne (Silene dioica) er en 20-50 cm høj urt, der vokser i fugtige, næringsrige skove.
Se Skavgræs og Dagpragtstjerne
Ensidig vintergrøn
Ensidig vintergrøn (Orthilia secunda) er en 10-20 cm høj, stedsegrøn urt, der i Danmark vokser på åben mager bund i nåleskove og på heder.
Se Skavgræs og Ensidig vintergrøn
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Fuglekirsebær
Fuglekirsebær (Prunus avium) er et op til 20 meter højt træ, der vokser i skove og hegn.
Glat dueurt
Glat dueurt (Epilobium montanum) er en 30-50 cm høj urt, der vokser i løvskove og på agerjord.
Gul iris
Gul iris (Iris pseudacorus) er en 60-100 cm høj, løvfældende, flerårig urt med en stiv, opret vækst og gule blomster.
Hvid anemone
Hvid anemone (Anemone nemorosa) er en 10-25 cm høj urt, der vokser i skove og krat, på heder og nordvendte skrænter.
Indikatorværdier (økologi)
Indikatorværdier for Knoldet Mjødurt: 755-482 G'''Forklaring:'''7: Let skygge5: Gennemsnitlige varmeforhold5: Voksesteder fra havnærhed til midten af Europa4: Tørke til let fugtighed8: Kalkbund2: Kvælstoffattig jord Den korte betegnelse indikatorværdier dækker over den mere udførlige: økologiske indikatorværdier for planter i Mellemeuropa.
Se Skavgræs og Indikatorværdier (økologi)
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Kærhøgeskæg
Kærhøgeskæg (Crepis paludosa), ofte skrevet kær-høgeskæg, er en flerårig plante i kurvblomst-familien.
Kildevæld
Store Blåkilde med kalkholdigt, rent vand. Ved et kildevæld forstås det sted, hvor grundvandet trænger frem på jordoverfladen som et vældhul, en større vældflade eller som flere småvæld tæt ved hinanden.
Kiselsyre
Kiselsyre er et generelt navn på en familie af kemiske forbindelser af silicium, brint og ilt, med den generelle formel n. Visse simple kiselsyrer er blevet identificeret i meget fortyndet vandig opløsning, blandt andet metakiselsyre (H2SiO3), ortokiselsyre (H4SiO4, pKa1.
Klit
Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.
Knoldet brunrod
Knoldet brunrod (Scrophularia nodosa) er en flerårig, urteagtig plante i maskeblomst-familien.
Se Skavgræs og Knoldet brunrod
Kratviol
Kratviol (Viola riviniana), ofte skrevet krat-viol, er en 5-20 cm høj urt, der vokser i skove og krat.
Kristtorn (art)
Kristtorn (Ilex aquifolium) er en stedsegrøn busk eller et op til 10 meter højt træ.
Se Skavgræs og Kristtorn (art)
Krybende læbeløs
Krybende læbeløs (Ajuga reptans) er en 5-40 cm høj, flerårig urt med rosetstillede blade, der findes i løvskov.
Se Skavgræs og Krybende læbeløs
Løvskov
Bøg i Gribskov Løvskov er en skov bestående af løvtræer.
Løvtræer
Bøgetræer i Gribskov Løn med efterårsfarver Løvtræer i vinterdragt Stedsegrøn Sten-Eg Ved et løvtræ forstås sædvanligvis et træ tilhørende den botaniske gruppe af tokimbladede planter.
Ler
Grå ler i lergrav i Estland. Klint i Dorset i UK med mørk organisk ler. Ler er en finkornet jordart opbygget af partikler med kornstørrelse mindre end 2 µm og overvejende bestående af lermineraler.
Lundrapgræs
Lundrapgræs (Poa nemoralis), ofte skrevet lund-rapgræs, er en flerårig plante i græs-familien.
Mosebunke
Mosebunke (Deschampsia cespitosa), ofte skrevet mose-bunke, er et 50-150 cm høj græs, der vokser på enge, ved grøfter og i fugtig skov.
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Se Skavgræs og Næringsstof (plantenæring)
Nordsjælland
Udsigt fra det nordligt beliggende Nakkehoved Fyr til havnen i Gilleleje i Nordsjælland Nordsjælland er den almindelige betegnelse for det nordøstlige Sjælland.
Padderok
Padderok (Equisetum) er den eneste overlevende slægt blandt Padderokplanterne.
Padderok-familien
Padderok-familien (Equisetaceae) er en monotypisk familien med kun én slægt.
Se Skavgræs og Padderok-familien
Padderok-ordenen
Padderok-ordenen (Equisetales) er en monotypisk orden med kun én familie, nemlig den nedennævnte.
Se Skavgræs og Padderok-ordenen
Padderokplanter
Padderokplanterne (Equisetopsida) (synonym: Sphenopsida) er en klasse blandt karplanterne.
Se Skavgræs og Padderokplanter
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rødel
Rødel (Alnus glutinosa), ofte skrevet rød-el, er et op til 25 m højt træ, der findes på fugtig og næringsrig bund i skove og moser.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Skavgræs og Rod (plantedel)
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Skovkogleaks
Skovkogleaks (Scirpus sylvaticus), ofte skrevet skov-kogleaks, er en flerårig, urteagtig plante med uregelmæssig, opret vækst.
Skovmærke
Skovmærke (Galium odoratum) eller Bukkar er en 10-30 cm høj urt, der vokser i muldrige løvskove, hvor den danner tætte bestande.
Skovstar
Skovstar (Carex sylvatica), ofte skrevet skov-star, er et 30-100 cm højt halvgræs.
Skovsyre
Skovsyre (Oxalis acetosella) er en 5-10 cm høj urt, der vokser på mager bund i skove og krat.
Spore (botanik)
Sporer set under et mikroskop En spore indenfor botanikken betegner almindeligvis en haploid mellemgeneration hos sporeplanter, dvs.
Se Skavgræs og Spore (botanik)
Sporehus
Sporehuse (''sori'' - flertal af sorus) hos en bregne. Et sporehus er et såkaldt makro-sporangium, dvs.
Sporeplanter
Betegnelsen sporeplante betegner de planter der formerer sig ved sporer frem for at formere sig ved frø.
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Stængelplanter
Stængelplanter (Embryophyta) er de planter vi almindeligvis opfatter som "planter".
Stor fladstjerne
Stor fladstjerne (Stellaria holostea) er en 15-30 cm høj urt, der vokser i skov og krat.
Se Skavgræs og Stor fladstjerne
Stor konval
Stor konval (Polygonatum multiflorum) (eller Salomons segl) er en 30-70 cm høj urt, der vokser i løvskove og krat.
Storblomstret kodriver
Storblomstret kodriver (Primula vulgaris) er en 10-30 cm høj urt, der ligner hulkravet kodriver, men kronen er to til fire centimeter i diameter, bladene afsmalner jævnt mod basis og blomsterstilkene er over tre gange så lange som bægeret.
Se Skavgræs og Storblomstret kodriver
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Vedbend (art)
Vedbend (Hedera helix), også kaldet almindelig vedbend, er en stedsegrøn lian, der vokser på muldbund i skove, krat og parker.
Vestjylland
Kort over Vestjylland Vestjylland er det gængse navn for den vestlige del af Jylland, omtrent svarende til Thy, Mors, Salling og det gamle Ringkøbing Amt og Ribe Amt, samt eventuelt Fjends og de nordvestlige dele af det gamle Vejle Amt.
Se også
Padderok
- Agerpadderok
- Dyndpadderok
- Elfenbenspadderok
- Kærpadderok
- Liden padderok
- Lundpadderok
- Padderok
- Skavgræs
- Skovpadderok
Også kendt som Equisetum hyemale.