Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Installer
Hurtigere adgang end browser!
 

Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder

Indeks Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder

Fremstilling af Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen fra 1789. Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder (fransk: Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen, også kaldt Menneskerettighedserklæringen af 1789) blev vedtaget af den franske nationalforsamling 26. august 1789.

47 relationer: Adel, Assemblée Nationale, Charles-Louis de Secondat Montesquieu, De l'esprit des lois, Demokrati, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Den Franske Revolution, Ejendomsret, Erklæring om kvindens og medborgerindens rettigheder, Feudalisme, FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne, Frankrig, Fransk (sprog), Gejstlighed, Gilbert du Motier de La Fayette, Honoré Gabriel Riqueti de Mirabeau, Jean-Jacques Rousseau, John Locke, Koloni, Lovgivende magt, Magtadskillelse, Menneskerettighederne, Nation, Naturret, Olympe de Gouges, Oplysningstiden, Privilegium, Religionsfrihed, Saint-Domingue, Samfund, Skat, Slaveri, Statsborgerskab, Thomas Jefferson, USA's uafhængighedserklæring, Valgret, Versailles, Voltaire, Ytringsfrihed, 14. juli, 1690, 1748, 1770'erne, 1789, 1791, 26. august, 5. august.

Adel

Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød en del privilegier og oprindelig havde visse forpligtelser.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Adel · Se mere »

Assemblée Nationale

Palais Bourbon, der er sæde for Assemblée Nationale. Assemblée Nationale, eller Nationalforsamlingen, er det det ene af de to kamre i det franske parlament.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Assemblée Nationale · Se mere »

Charles-Louis de Secondat Montesquieu

Charles-Louis de Secondat, baron de la Brède et de Montesquieu (født 18. januar 1689 på Château de la Brède, død 10. februar 1755 i Paris) var en fransk forfatter og politolog.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Charles-Louis de Secondat Montesquieu · Se mere »

De l'esprit des lois

''De l'esprit des lois'' i udgave fra 1789 De l'esprit des lois – Om lovenes ånd er en afhandling om politisk teori, som først blev udgivet anonymt af Charles-Louis de Secondat Montesquieu i 1748 med hjælp fra Claudine Guérin de Tencin.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og De l'esprit des lois · Se mere »

Demokrati

Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Demokrati · Se mere »

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Lande der har tiltrådt konventionen. Konventionen gælder også for Grønland. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950 blev vedtaget i Europarådet for at beskytte menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention · Se mere »

Den Franske Revolution

Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Den Franske Revolution · Se mere »

Ejendomsret

Ejendomsret er den juridiske iværksættelse af den grundholdning, at det er muligt og ønskværdigt for et menneske at eje goder på en sådan måde, at den ene respekterer den andens ret til at forbeholde sig brugsretten til et gode, og at denne ret kan afhændes mod en passende kompensation, som udmåler godets øjeblikkelige og stedlige bytteværdi.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Ejendomsret · Se mere »

Erklæring om kvindens og medborgerindens rettigheder

Første side i erklæringen. Erklæring om kvindens og medborgerindens rettigheder (Déclaration des droits de la femme et de la citoyenne) er skrevet i 1791 af Marie Gouze under pseudonymet Olympe de Gouges, som en protest mod den nye franske forfatning, som var blevet vedtaget i 1789, men uden blandt andet at give kvinder politiske rettigheder i Frankrig.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Erklæring om kvindens og medborgerindens rettigheder · Se mere »

Feudalisme

Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Feudalisme · Se mere »

FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne

Eleanor Roosevelt med FN's erklæring om menneskerettighederne (1949) FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne blev vedtaget af FN i 1948.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne · Se mere »

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Frankrig · Se mere »

Fransk (sprog)

Væsentligt minoritetssprog Fransk tales i store dele af Afrika – særligt Nord- og Vestafrika. Kronprins Reza Pahlavi af Iran undervises i fransk i 1967. Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten, den Demokratiske Republik Congo (og en række andre tidligere kolonier i Afrika, Asien og Amerika).

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Fransk (sprog) · Se mere »

Gejstlighed

Gejstligheden er en fællesbetegnelse for præstestanden.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Gejstlighed · Se mere »

Gilbert du Motier de La Fayette

Marie-Joseph Paul Yves Roch Gilbert du Motier, Marquis de La Fayette (Marquis de La Fayette og La Fayette født 6. september 1757, død 20. maj 1834) var en fransk adelsmand og officer, der som ung deltog i Den amerikanske Frihedskrig (1775–83).

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Gilbert du Motier de La Fayette · Se mere »

Honoré Gabriel Riqueti de Mirabeau

Gabriel Honoré Riquetti comte de Mirabeau (født 9. marts 1749, død 2. april 1791) var en fransk greve og politiker.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Honoré Gabriel Riqueti de Mirabeau · Se mere »

Jean-Jacques Rousseau

Jean-Jacques Rousseau (28. juni 1712 — 2. juli 1778) var en schweizisk filosof fra oplysningstiden.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Jean-Jacques Rousseau · Se mere »

John Locke

John Locke (født 29. august 1632 i Wrington, død 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi).

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og John Locke · Se mere »

Koloni

Basilikaen ''Bom Jesus'' i den tidligere portugisiske koloni, Goa. Ordet koloni kommer af latin colonia.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Koloni · Se mere »

Lovgivende magt

I Danmark er den lovgivende magt i praksis placeret hos Folketinget, der har hjemsted på Christiansborg. Den lovgivende magt er et organ, der har magt til at vedtage love.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Lovgivende magt · Se mere »

Magtadskillelse

Forside til ''De l'esprit des lois'' af Montesquieu fra 1748. Magtadskillelse eller magtdeling er navne for idéen om, at magten i en stat forfatningsmæssigt skal deles mellem to eller flere (mere eller mindre) uafhængige magtpoler, for at disse skal opveje og kontrollere hinanden og sikre, at en person eller gruppe ikke får for meget magt.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Magtadskillelse · Se mere »

Menneskerettighederne

''Erklæring om rettigheder for mennesker og borgere'' godkendt af Frankrigs nationalforsamling, den 26. august 1789. Udtrykket Menneskerettighederne dækker almindeligvis over Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 10. december 1948.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Menneskerettighederne · Se mere »

Nation

En nation er en gruppe mennesker, der knyttes sammen af en fælles identitet, typisk i form af fælles historie, sprog og religion.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Nation · Se mere »

Naturret

Thomas Aquinas systematiserede den kristne naturret i værket ''Summa Theologica'' og fastslog, at menneskets positive love, lex humana, ikke måtte stride mod den guddommelige naturret. Maleri af Carlo Crivelli. Naturret er en forestilling om, at der eksisterer en almengyldig retsorden eller retstilstand, der er ikke er fastsat af mennesker, og som er overordnet den menneskeskabte positive ret.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Naturret · Se mere »

Olympe de Gouges

Olympe de Gouges (født Marie Gouze 7. maj 1748, død 3. november 1793) var fransk forfatterinde og feminist.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Olympe de Gouges · Se mere »

Oplysningstiden

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Oplysningstiden · Se mere »

Privilegium

Privilegium betyder forret eller særret, der ved lov eller administrativ bestemmelse er indrømmet en enkelt person eller klasse af personer, og var i kraft i Danmark under enevælden.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Privilegium · Se mere »

Religionsfrihed

Tros- og religionsfrihed er en del af frihedsrettighederne og giver i det store hele mennesker lov til at have den tro, som de selv ønsker, uden den er dem påtvungen på nogen måde.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Religionsfrihed · Se mere »

Saint-Domingue

Kort over Saint-Domingue Saint-Domingue var en fransk koloni fra 1697 til 1804, som i dag er kendt som den uafhængige stat Haiti.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Saint-Domingue · Se mere »

Samfund

Et samfund er et fællesskab af individer.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Samfund · Se mere »

Skat

"På skatteopkræverens kontor." Anonymt efter de Marinus Van Reymerswaele (1575-1600). Kunstmuseumet i Nancy. Skat (af norrønt:"Skattr") er den almindelige betegnelse for penge eller - især tidligere - naturalier, der opkræves af det offentlige, dvs.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Skat · Se mere »

Slaveri

Jean-Leon Gerome. Slavemarked (ca. 1884) Slaveri er at være andres ejendom og at være tvunget til f.eks.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Slaveri · Se mere »

Statsborgerskab

Statsborgerskab er et begreb i den internationale lovgivning, dvs.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Statsborgerskab · Se mere »

Thomas Jefferson

Thomas Jefferson (født 13. april 1743, død 4. juli 1826) var USA's 3.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Thomas Jefferson · Se mere »

USA's uafhængighedserklæring

Den amerikanske uafhængighedserklæring Den amerikanske uafhængighedserklæring (engelsk: Declaration of Independence) blev udstedt den 4. og 5. juli 1776 i Philadelphia, over et år efter at Den Amerikanske Uafhængighedskrig var brudt ud mod Kongeriget Storbritannien, på initiativ af blandt andre Thomas Jefferson fra Virginia.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og USA's uafhængighedserklæring · Se mere »

Valgret

Valgret eller stemmeret er retten til at stemme ved valg og folkeafstemninger.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Valgret · Se mere »

Versailles

Versailles er hovedby i departementet Yvelines i regionen Île-de-France.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Versailles · Se mere »

Voltaire

François-Marie Arouet, bedst kendt under sit pseudonym Voltaire, (født 21. november 1694, død 30. maj 1778) var en fransk filosof, forfatter, dramatiker og samfundskritiker.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Voltaire · Se mere »

Ytringsfrihed

Émile Zola, fransk forfatter, der skrev det verdensberømte åbne brev: ''J'accuse'' (Jeg anklager) om Dreyfus-affæren, der drejede sig om en domfældelse af en uskyldig. Brevet var stilet til den franske præsident og blev offentliggjort i avisen ''L'Aurore'' den 13. januar 1898. Zola indser i brevet, at hans ytring er en lovovertrædelse (injurie), men skriver det alligevel som en samvittighedshandling. Han blev da også idømt fængselsstraf for det. Ytringsfrihed er retten til frit at udtrykke sin mening i skrift og tale uden andres forudgående godkendelse, og står dermed i modsætning til censur.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Ytringsfrihed · Se mere »

14. juli

14.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og 14. juli · Se mere »

1690

Oplysningstiden i Europa begynder fra omkring år 1690 og varer til omkring 1800.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og 1690 · Se mere »

1748

---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1748 (tal).

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og 1748 · Se mere »

1770'erne

Århundreder: 17. århundrede – 18. århundrede – 19. århundrede Årtier: 1720'erne 1730'erne 1740'erne 1750'erne 1760'erne – 1770'erne – 1780'erne 1790'erne 1800'erne 1810'erne 1820'erne År: 1770 1771 1772 1773 1774 1775 1776 1777 1778 1779 ----.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og 1770'erne · Se mere »

1789

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1789 (tal).

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og 1789 · Se mere »

1791

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1791 (tal).

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og 1791 · Se mere »

26. august

26.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og 26. august · Se mere »

5. august

5.

Ny!!: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og 5. august · Se mere »

Omdirigeringer her:

Menneskepligtserklæringen, Menneskerettighedserklæringen af 1789.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »