Hurtigere adgang end browser!
99 relationer: Aleksander Wolszczan, Asteroidebælte, Astrometri, Astronomisk passage, Atmosfære (himmellegeme), Barnards stjerne, Biosignatur, Borgervidenskab, Brahe (exoplanet), Brint, Brun dværg, Canada, Carbon, Centimeter, Cirkel, Døgn, Den beboelige zone, Det britiske Ostindiske kompagni, Diameter, Didier Queloz, Dobbeltstjerne, Dopplereffekt, DR, Drakes ligning, Ellipse (geometri), European Southern Observatory, Excentricitet (matematik), Fart, Fermis paradoks, Fosfor, Frekvens, Genève, Gliese 876 d, Gravitation, Gravitationslinseeffekt, Grundstof, Helium, Hubble-rumteleskopet, Hvid dværg, Ilt, Infrarød stråling, Jorden, Jupiter (planet), Kepler-186f, Kepler-22b, Kepler-rumteleskopet, Kvælstof, Liv, Luft, Lys, ..., Lysår, Madras, Massefylde, Måne, Månen, Merkur (planet), Metallicitet (astrofysik), Metan, Michel Mayor, NASA, Natrium, OGLE-2005-BLG-390Lb, Omløbsbane, Planet, Planetsystemer, Polen, Procent, Proxima Centauri b, Pulsar, Radio, Rød dværg, Saturn, SETI, Solen, Solsystemet, Spektralklasse, Spektroskopi, Spitzerteleskopet, Stjerne, Supernova, Svovl, Udenjordisk liv, University of Chicago, Vandverden, 1855, 1890'erne, 1950'erne, 1960'erne, 1988, 1990'erne, 1991, 1992, 1995, 2002, 2003, 2006, 2014, 25. januar, 6. oktober. Expand indeks (49 mere) »
Aleksander Wolszczan
Alexander Wolszczan (født 29. april 1946 i Szczecinek i Polen) er astronom og opdagede i 1990 planeterne, der kredser om pulsaren PSR B1257+12.
Ny!!: Exoplanet og Aleksander Wolszczan · Se mere »
Asteroidebælte
Asteroidebæltet, hvor hovedbæltet mellem Mars og Jupiter er vist med hvidt, gruppen ''Hildas'' der nærmer sig Jupiters bane (orange) samt ''Trojans'' og ''Greeks'', der strækker sig ud over Jupiters bane (grønne) Det såkaldte asteroidebælte ligger mellem Mars og Jupiter, og består af småplaneter (asteroider) og store klippestykker (meteoroider), som kredser rundt om Solen på linje med de øvrige himmellegemer.
Ny!!: Exoplanet og Asteroidebælte · Se mere »
Astrometri
parallelakse for at beregne afstanden til en stjerne Astrometri er den del af astronomien, der omhandler stjernernes og andre himmelobjekter positioner, både i forhold til Jorden og til hinanden og deres bevægelser.
Ny!!: Exoplanet og Astrometri · Se mere »
Astronomisk passage
Jupiter, som det kunne have set ud d. 3. Januar 1818 Cassini Cassini Månen passerer Solen. Set fra rumobservatoriet STEREO B. På grund af afstanden synes Månen mindre end set fra Jorden Den astronomiske begivenhed, hvor to himmellegemer passerer hinanden set fra et bestemt punkt, kaldes en astronomisk passage.
Ny!!: Exoplanet og Astronomisk passage · Se mere »
Atmosfære (himmellegeme)
Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning). Atmosfære (atmós for tåge, damp og sphaîra for kugle) er det generelle navn på et lag med gas, som kan ligge rundt om et legeme med tilstrækkelig stor masse.
Ny!!: Exoplanet og Atmosfære (himmellegeme) · Se mere »
Barnards stjerne
Barnards stjerne Barnards stjerne er en rød dværg i stjernebilledet Slangebæreren.
Ny!!: Exoplanet og Barnards stjerne · Se mere »
Biosignatur
En biosignatur er et stof eller et fænomen, der kan stamme fra tidligere eller nuværende liv.
Ny!!: Exoplanet og Biosignatur · Se mere »
Borgervidenskab
I USA tælles der sommerfugle Borgervidenskab, medborgerforskning eller citizen science er inddragelse af borgere og frivillige i forskning og forvaltning.
Ny!!: Exoplanet og Borgervidenskab · Se mere »
Brahe (exoplanet)
Brahe eller 55 Cancri c (forkortet 55 Cnc-c) er en af fem exoplaneter, der er fundet kredsende om hovedstjernen 55 Cancri A i dobbeltstjernesystemet 55 Cancri, ca.
Ny!!: Exoplanet og Brahe (exoplanet) · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Exoplanet og Brint · Se mere »
Brun dværg
Jupiter (brun-hvid stribet) og Jorden (blå). Billedet til højre viser en brun dværgs røntgenstråleudbrud. Billede fra MSFC/NASA En brun dværg er et objekt, der optager masseområdet mellem de tungeste gaskæmpeplaneter og de letteste stjerner, med en masse mellem ca.
Ny!!: Exoplanet og Brun dværg · Se mere »
Canada
Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.
Ny!!: Exoplanet og Canada · Se mere »
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Ny!!: Exoplanet og Carbon · Se mere »
Centimeter
Målebånd inddelt i centimeter med samtidig angivelse af millimeter Centimeter (SI-symbol cm og staves internationalt centrimetre, som også Bureau International des Poids et Mesures bruger) er en måleenhed til måling af længde i SI-/metersystemet, der er det samme som en hundredendedel meter, der er den grundlæggende SI-enhed for måling af længde.
Ny!!: Exoplanet og Centimeter · Se mere »
Cirkel
En cirkel eller cirkelflade er en geometrisk figur i et (todimensionelt) plan.
Ny!!: Exoplanet og Cirkel · Se mere »
Døgn
Et døgn eller dag er en periode på 24 timer.
Ny!!: Exoplanet og Døgn · Se mere »
Den beboelige zone
Et eksempel baseret på lysstyrke til at forudsige den beboelige zone i et solsystem Den beboelige zone eller guldlokzonen er et begreb der bruges i astronomien og astrobiologien til at betegne et område omkring en stjerne, hvor der er betingelser for liv, som vi kender det på Jorden.
Ny!!: Exoplanet og Den beboelige zone · Se mere »
Det britiske Ostindiske kompagni
Selskabets flag 1600–1707 Selskabets flag 1707–1801 Selskabets flag 1801–1858 Det britiske Ostindiske kompagni (British East India Company) var et selskab stiftet 31. december 1600 ved kongelig koncession af dronning Elisabeth I.
Ny!!: Exoplanet og Det britiske Ostindiske kompagni · Se mere »
Diameter
radius og diameter. Diameteren er tværmålet af en cirkel, en korde gennem cirklens centrum (eller længden af denne korde).
Ny!!: Exoplanet og Diameter · Se mere »
Didier Queloz
Didier Patrick Queloz FRS (født 23. februar 1966) er en schweizisk astronom.
Ny!!: Exoplanet og Didier Queloz · Se mere »
Dobbeltstjerne
En dobbeltstjerne er en gruppe af to (eller flere, trods navnet) stjerner, som af den indbyrdes tyngdekraft holdes fast i lukkede banekredsløb om hinanden, ganske som Jorden og de andre planeter er bundet i kredsløb om Solen.
Ny!!: Exoplanet og Dobbeltstjerne · Se mere »
Dopplereffekt
Diagram over dopplereffekten Dopplereffekt er betegnelsen for det fænomen, at frekvensen af bølgefænomener (f.eks. lyd eller lys) varierer afhængigt af kildens og modtagerens hastigheder i forhold til det medie, bølgerne bevæger sig i. I trafikken synes den ellers ensartede lyd fra biler og andre motorkøretøjer og fra udrykningskøretøjers sirener, at ændre tonehøjde, når de passerer forbi.
Ny!!: Exoplanet og Dopplereffekt · Se mere »
DR
DR, tidligere Danmarks Radio, er Danmarks nationale public service-selskab, som formidler nyheder, kultur, underholdning og oplysning via tv, radio, dr.dk (herunder Bonanza og DRTV) og mobile platforme efter radio- og fjernsynsloven.
Ny!!: Exoplanet og DR · Se mere »
Drakes ligning
Drakes ligning blev fremsat i 1961 af den amerikanske astronom og kosmolog Frank D. Drake (f. 1930).
Ny!!: Exoplanet og Drakes ligning · Se mere »
Ellipse (geometri)
En ellipse er en plan kurve.
Ny!!: Exoplanet og Ellipse (geometri) · Se mere »
European Southern Observatory
Astronomer ved ESO målretter en undersøgelse af Mælkevejens centrum ved hjælp af en LASER. European Southern Observatory bedre kendt under forkortelsen ESO, er et samarbejde mellem 11 europæiske lande om drift af et astronomisk observatorium.
Ny!!: Exoplanet og European Southern Observatory · Se mere »
Excentricitet (matematik)
All typer keglesnit ordnet efter stigende excentricitet. Bæmærk at krumningen aftager med excentriciteten, og at ingen af kurverne skærer hinanden. Excentricitet, betegnet med e eller \varepsilon, er i matematikken et tal som karakteriserer alle keglesnit.
Ny!!: Exoplanet og Excentricitet (matematik) · Se mere »
Fart
Fart er et udtryk for, hvor lang distance et objekt i bevægelse tilbagelægger pr.
Ny!!: Exoplanet og Fart · Se mere »
Fermis paradoks
En grafisk fremstilling af Arecibo-budskabet, menneskedhedens første forsøg på at kommunikere med fremmede civilisationer via radiobølger. Fermis paradoks er den tilsyneladende modsætning mellem den logisk set høje sandsynlighed for, at der findes udenjordiske civilisationer og manglende beviser for, eller kontakt med, sådanne civilisationer.
Ny!!: Exoplanet og Fermis paradoks · Se mere »
Fosfor
Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.
Ny!!: Exoplanet og Fosfor · Se mere »
Frekvens
Frekvens er et mål for hvor hurtigt regelmæssige gentagelser af et givet fænomen forekommer.
Ny!!: Exoplanet og Frekvens · Se mere »
Genève
Geneve (Genève; Genf) er den næststørste by i Schweiz efter Zürich.
Ny!!: Exoplanet og Genève · Se mere »
Gliese 876 d
Kunstnerisk fortolkning af, hvorledes Gliese 876 d måske ser ud. Gliese 876 d er den inderste af mindst tre exoplaneter der kredser om den røde dværgstjerne Gliese 876; den er et sted mellem 5,88 og 7,5 gange så tung som Jorden, sandsynligvis temmelig varm og formodentlig en stenplanet mere lig Jorden end en gasgigant som f.eks.
Ny!!: Exoplanet og Gliese 876 d · Se mere »
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Ny!!: Exoplanet og Gravitation · Se mere »
Gravitationslinseeffekt
Astronomer har observeret i hundredvis af Einstein-ringe Skitse af lysets afbøjning Gravitationslinseeffekten er et fænomen, der opstår som følge af stærke gravitationsfelter (rettere rumtidskrumning) afbøjer elektromagnetiske bølger (f.eks. lys og radiobølger).
Ny!!: Exoplanet og Gravitationslinseeffekt · Se mere »
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Ny!!: Exoplanet og Grundstof · Se mere »
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Ny!!: Exoplanet og Helium · Se mere »
Hubble-rumteleskopet
Hubble-teleskopet Hubble-rumteleskopet er en ubemandet, amerikansk astronomisatellit.
Ny!!: Exoplanet og Hubble-rumteleskopet · Se mere »
Hvid dværg
Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.
Ny!!: Exoplanet og Hvid dværg · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Exoplanet og Ilt · Se mere »
Infrarød stråling
Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission. Infrarødt billede af en isbjørn. Infrarødt billede af en slange som spiser en mus. Infrarød stråling (IR) er elektromagnetisk stråling, som har længere bølgelængde end synligt lys men kortere end mikrobølgestråling.
Ny!!: Exoplanet og Infrarød stråling · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Exoplanet og Jorden · Se mere »
Jupiter (planet)
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Exoplanet og Jupiter (planet) · Se mere »
Kepler-186f
beboelige zone. (''Kunstnerisk illustration, 17. april 2014''.) Kepler-186f er en exoplanet, som er i kredsløb om den røde dværg Kepler-186, ca.
Ny!!: Exoplanet og Kepler-186f · Se mere »
Kepler-22b
En kunstners fortolkning af Kepler-22b. Kepler-22b er en exoplanet, hvis opdagelse blev officielt annonceret 5. december 2011.
Ny!!: Exoplanet og Kepler-22b · Se mere »
Kepler-rumteleskopet
Tegning af Keplerteleskopet. Kepler-rumteleskopet er et NASA-rumteleskop og -fotometer, som i perioden 2009-18 bl.a blev anvendt til at lede efter exoplaneter, som ligner vor egen jord, med særlig fokus på dem, som ligger i en livsbetingende afstand fra moderstjernen (beboelig zone).
Ny!!: Exoplanet og Kepler-rumteleskopet · Se mere »
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Ny!!: Exoplanet og Kvælstof · Se mere »
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''. eukaryot celle, der er kendetegnet ved at have en cellekerne. Organeller:(1) nucleolus(2) cellekerne(3) ribosom(4) vesikel(5) ru endoplasmatisk reticulum (ER)(6) Golgiapparat(7) Cytoskelet(8) glat endoplasmatisk reticulum(9) mitochondrie(10) vakuole(11) cytoplasma(12) lysosom(13) centrioler. DNA udgør et centralt element i begrebet "Liv". Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Liv er den egenskab som deles af alle organismer.
Ny!!: Exoplanet og Liv · Se mere »
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Ny!!: Exoplanet og Luft · Se mere »
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Ny!!: Exoplanet og Lys · Se mere »
Lysår
Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.
Ny!!: Exoplanet og Lysår · Se mere »
Madras
En typisk madras En madras er den centrale del af en seng.
Ny!!: Exoplanet og Madras · Se mere »
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.
Ny!!: Exoplanet og Massefylde · Se mere »
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Ny!!: Exoplanet og Måne · Se mere »
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Ny!!: Exoplanet og Månen · Se mere »
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Ny!!: Exoplanet og Merkur (planet) · Se mere »
Metallicitet (astrofysik)
Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.
Ny!!: Exoplanet og Metallicitet (astrofysik) · Se mere »
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Ny!!: Exoplanet og Metan · Se mere »
Michel Mayor
Michel Gustave Édouard Mayor født 12. januar 1942) er en schweizisk astrofysiker og professor emeritus på Université de Genève afdeling for astronomi. Han gik formelt på pension i 2007, men er fortsat aktiv som forsker på Geneveobservatoriet. Han modtog halvdelen af nobelprisen i fysik i 2019 sammen med Didier Queloz mens Jim Peebles fik den anden halvdel, i 2010 modtog han Victor Ambartsumian International Prize og i 2015 fik han Kyoto Prize. Sammen med Didier Queloz opdagede han i 1995 51 Pegasi b, der var den første exoplanet, der kredser om en sollignende stjerne, 51 Pegasi, hvilket gav dem nobelprisen i fysik i 2019. I forbindelse med opdagelsen udtalte Mayor at mennesket aldrig vil emmigrere til denne type exoplaneter, da de er "alt, alt for langt væk.... hundrede millioner dage med vores nuværende teknologi". Mayor har en kandidatgrad i fysik fra Université de Lausanne (1966) og en ph.d. i astronomi fra Geneveobservatoriet (1971). Han var forsker på Institute of Astronomy på University of Cambridge i 1971. Efterfølgende tilbragte han sabbatsemestre på European Southern Observatory (ESO) i det nordlige Chile og på Institute for Astronomy på University of Hawaii system.
Ny!!: Exoplanet og Michel Mayor · Se mere »
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Ny!!: Exoplanet og NASA · Se mere »
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Ny!!: Exoplanet og Natrium · Se mere »
OGLE-2005-BLG-390Lb
OGLE-2005-BLG-390Lb er en extrasolar planet også kaldet en exoplanet, der kredser om stjernen OGLE-2005-BLG-390L i stjernebilledet Skorpionen på den nordlige himmelkugle ca.
Ny!!: Exoplanet og OGLE-2005-BLG-390Lb · Se mere »
Omløbsbane
To cirkulære objekter i kredsløb om et fælles punkt En planetbane er den bane, eller "rute", en planet (eller principielt ethvert himmellegeme) følger under sit kredsløb omkring Solen, en anden stjerne eller et andet himmellegeme.
Ny!!: Exoplanet og Omløbsbane · Se mere »
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Ny!!: Exoplanet og Planet · Se mere »
Planetsystemer
ESOs Very Large Telescope. Exoplanetsystemer er planetsystemer om andre stjerner end vores egen sol.
Ny!!: Exoplanet og Planetsystemer · Se mere »
Polen
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.
Ny!!: Exoplanet og Polen · Se mere »
Procent
Procenttegnet Procent (forkortet pct. eller repræsenteret med procenttegnet: %) kommer fra det latinske per centum, som betyder "per hundrede" – altså 100-dele.
Ny!!: Exoplanet og Procent · Se mere »
Proxima Centauri b
Proxima Centauri b (også kaldet Proxima b) er en exoplanet der kredser om den røde dværg-stjerne Proxima Centauri, der er den tætteste stjerne på Solen, og det er dermed den tættest kendte exoplanet til Jorden.
Ny!!: Exoplanet og Proxima Centauri b · Se mere »
Pulsar
Slowmotion optagelse af pulsaren i Krabbetågen (800 nm). Pulsaren blev opdaget på grund af sin kraftige radiostråling i 1965 og er dermed den pulsar der blev opdaget først. En pulsar er en neutronstjerne hvorfra vi modtager pulser af kraftig elektromagnetisk stråling.
Ny!!: Exoplanet og Pulsar · Se mere »
Radio
En ældre radiomodtager. Radiokommunikation eller kort radio er en teknologi og en trådløs kommunikationsmetode via den del af de elektromagnetiske bølger, der kaldes radiobølger – radiofrekvenserne fra omkring 3 kHz til 300 GHz.
Ny!!: Exoplanet og Radio · Se mere »
Rød dværg
url-status.
Ny!!: Exoplanet og Rød dværg · Se mere »
Saturn
Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.
Ny!!: Exoplanet og Saturn · Se mere »
SETI
SETI (akronym for Search for Extra-Terrestrial Intelligence) er et projekt baseret på organiserede forsøg på at opdage liv i rummet.
Ny!!: Exoplanet og SETI · Se mere »
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Ny!!: Exoplanet og Solen · Se mere »
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Ny!!: Exoplanet og Solsystemet · Se mere »
Spektralklasse
blå, 520 nm grøn og 600 nm gul Natriumklorid (kogsalt.
Ny!!: Exoplanet og Spektralklasse · Se mere »
Spektroskopi
Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra.
Ny!!: Exoplanet og Spektroskopi · Se mere »
Spitzerteleskopet
Spitzer inden opsendelse Spitzerteleskopet (eng. Spitzer Space Telescope, tidligere Space Infrared Telescope Facility (SIRTF)) er et infrarødt rumobservatorium, det fjerde og sidste af NASA's Store Observatorier.
Ny!!: Exoplanet og Spitzerteleskopet · Se mere »
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Ny!!: Exoplanet og Stjerne · Se mere »
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Ny!!: Exoplanet og Supernova · Se mere »
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Ny!!: Exoplanet og Svovl · Se mere »
Udenjordisk liv
Udenjordisk liv er defineret, som liv som ikke har oprindelse fra planeten jorden.
Ny!!: Exoplanet og Udenjordisk liv · Se mere »
University of Chicago
University of Chicago Chicago-universitetet (University of Chicago) er et amerikansk universitet grundlagt i 1890.
Ny!!: Exoplanet og University of Chicago · Se mere »
Vandverden
Enceladus Ganymedes En vandverden eller en oceanverden er et himmellegeme, der indeholder en betydelig mængde af flydende vand, enten på overfladen eller under overfladen under en skal af is.
Ny!!: Exoplanet og Vandverden · Se mere »
1855
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1855 (tal).
Ny!!: Exoplanet og 1855 · Se mere »
1890'erne
Århundreder: 18. århundrede – 19. århundrede – 20. århundrede Årtier: 1840'erne 1850'erne 1860'erne 1870'erne 1880'erne – 1890'erne – 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne År: 1890 1891 1892 1893 1894 1895 1896 1897 1898 1899 ---- Begivenheder.
Ny!!: Exoplanet og 1890'erne · Se mere »
1950'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne – 1950'erne – 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne År: 1950 1951 1952 1953 1954 1955 1956 1957 1958 1959.
Ny!!: Exoplanet og 1950'erne · Se mere »
1960'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne – 1960'erne – 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne År: 1960 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968 1969 ----.
Ny!!: Exoplanet og 1960'erne · Se mere »
1988
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1988 (tal) og 1988 (album).
Ny!!: Exoplanet og 1988 · Se mere »
1990'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne – 1990'erne – 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne 2040'erne År: 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 ----.
Ny!!: Exoplanet og 1990'erne · Se mere »
1991
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1991 (tal) og 1991 (album).
Ny!!: Exoplanet og 1991 · Se mere »
1992
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1992 (tal).
Ny!!: Exoplanet og 1992 · Se mere »
1995
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1995 (tal).
Ny!!: Exoplanet og 1995 · Se mere »
2002
2002 (MMII) begyndte året på en tirsdag.
Ny!!: Exoplanet og 2002 · Se mere »
2003
2003 (MMIII) begyndte året på en onsdag.
Ny!!: Exoplanet og 2003 · Se mere »
2006
2006 (MMVI) begyndte året på en søndag.
Ny!!: Exoplanet og 2006 · Se mere »
2014
2014 (MMXIV) begyndte på en onsdag.
Ny!!: Exoplanet og 2014 · Se mere »
25. januar
25.
Ny!!: Exoplanet og 25. januar · Se mere »
6. oktober
6.
Ny!!: Exoplanet og 6. oktober · Se mere »
Omdirigeringer her:
Eksoplanet, Ekstrasolar planet, Exo-planet, Extrasolar planet, Fremmed planet, Fremmede planeter.
