Indholdsfortegnelse
56 relationer: Agersnerle, Agerstedmoderblomst, Aks (plante), Almindelig brandbæger, Almindelig brunelle, Almindelig fuglegræs, Almindelig rajgræs, Art, Asien, Énårig, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Braunschweig, Butbladet skræppe, Cylinder (geometri), Dækfrøede planter, Engrapgræs, Europa, Fløjlsgræs, Frugt, Glat vejbred, Grøft, Humus, Hvidkløver, Hyrdetaske (plante), Jord, Juli, Korsknap (art), Kronblad, Liden nælde, Marts, Naturaliseret, Nød, Nellike-ordenen, Nordamerika, Nordlige halvkugle, Oktober, Pælerod, Pileurt (Persicaria), Pileurt-familien, Planter, Rød tvetand, Rod (plantedel), Ruderat, Samuel Frederick Gray, Sort natskygge, ... Expand indeks (6 mere) »
Agersnerle
Agersnerle (Convolvulus arvensis), ofte skrevet ager-snerle, er en flerårig, slyngende eller nedliggende plante i snerle-familien.
Se Ferskenpileurt og Agersnerle
Agerstedmoderblomst
Agerstedmoderblomst (Viola arvensis), ofte skrevet ager-stedmoderblomst, er en 5-30 cm høj urt, der vokser på næringsrig agerjord.
Se Ferskenpileurt og Agerstedmoderblomst
Aks (plante)
''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.
Se Ferskenpileurt og Aks (plante)
Almindelig brandbæger
Almindelig Brandbæger (Senecio vulgaris) eller Stolt-Henriks Brandbæger er en 5-40 cm høj urt, der i Danmark vokser meget almindeligt på lysåben jord.
Se Ferskenpileurt og Almindelig brandbæger
Almindelig brunelle
Almindelig brunelle (Prunella vulgaris) er en 5-25 cm høj urt, der i Danmark vokser f.eks på enge og i vejkanter.
Se Ferskenpileurt og Almindelig brunelle
Almindelig fuglegræs
Almindelig fuglegræs (Stellaria media) eller fuglegræsfladstjerne eller blot fuglegræs er en 10-30 cm høj urt, der vokser på næringsrig jord.
Se Ferskenpileurt og Almindelig fuglegræs
Almindelig rajgræs
Almindelig rajgræs (Lolium perenne) er et 20-70 cm højt græs, der vokser på græsmarker, enge og vejkanter.
Se Ferskenpileurt og Almindelig rajgræs
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Asien
Verdenskort med Asien fremhævet. Asien er verdens største kontinent, med et areal på cirka 44,58 millioner km².
Énårig
Den énårige ukrudtsart, Almindelig Brandbæger (''Senecio vulgaris''), også kaldet "Stolt-Henriks Brandbæger". En énårig plante eller i den raunkjærske inddeling: en therofyt (af græsk thero-.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Ferskenpileurt og Blad (plantedel)
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Se Ferskenpileurt og Bladformer
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Ferskenpileurt og Bladstilling
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Ferskenpileurt og Blomstring (botanik)
Braunschweig
Braunschweig (ældre dansk navn Brunsvig efter plattysk Brunswiek) er en by med indbyggere, i den tyske delstat Niedersachsen.
Se Ferskenpileurt og Braunschweig
Butbladet skræppe
Butbladet skræppe (Rumex obtusifolius) er en 50-100 cm høj urt, der vokser på næringsrig bund ved veje, på ruderater og nær bebyggelse.
Se Ferskenpileurt og Butbladet skræppe
Cylinder (geometri)
En ret cylinder En cylinder er et rumgeometrisk legeme med form som en tromle (en øldåse er eksempelvis en tilnærmet cylinder).
Se Ferskenpileurt og Cylinder (geometri)
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Ferskenpileurt og Dækfrøede planter
Engrapgræs
Engrapgræs (Poa pratensis), ofte skrevet eng-rapgræs, er en flerårig plante i græs-familien.
Se Ferskenpileurt og Engrapgræs
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Fløjlsgræs
Fløjlsgræs (Holcus lanatus) er et 20-60 cm højt græs med tueformet vækst.
Se Ferskenpileurt og Fløjlsgræs
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Glat vejbred
Glat vejbred (Plantago major) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på åbne, græsbevoksede områder eller på agerjord.
Se Ferskenpileurt og Glat vejbred
Grøft
Grøft i Holland En grøft er et menneskeskabt vandløb, der fungerer som dræn i et område.
Humus
Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.
Hvidkløver
Hvidkløver (Trifolium repens), ofte skrevet hvid-kløver, er en krybende urt med 10-30 cm lange stængler.
Se Ferskenpileurt og Hvidkløver
Hyrdetaske (plante)
Hyrdetaske (Capsella bursa-pastoris) er en 2-70 cm høj urt, der vokser på agerjord og affaldspladser.
Se Ferskenpileurt og Hyrdetaske (plante)
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Juli
Juli er årets syvende måned.
Korsknap (art)
Korsknap (Glechoma hederacea) er en 10-25 cm høj urt, der vokser i enge eller vejkanter.
Se Ferskenpileurt og Korsknap (art)
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Liden nælde
Liden nælde (Urtica urens) er en 10-45 cm høj urt, der er meget almindelig på næringsrig jord.
Se Ferskenpileurt og Liden nælde
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Naturaliseret
Fasanen er naturaliseret i den danske natur efter indførelse i 1500-tallet En indført eller nyindvandret art er naturaliseret, når den har etableret levedygtige populationer i én eller flere nicher i det nye område.
Se Ferskenpileurt og Naturaliseret
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Nellike-ordenen
I Nellike-ordenen (Caryophyllales) er arterne urteagtige planter eller buske med hele og oftest helrandede blade.
Se Ferskenpileurt og Nellike-ordenen
Nordamerika
Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.
Se Ferskenpileurt og Nordamerika
Nordlige halvkugle
Den nordlige halvkugle Den nordlige halvkugle er et udtryk, som bruges om den halvdel af jordens overflade, der ligger mellem ækvator og nordpolen.
Se Ferskenpileurt og Nordlige halvkugle
Oktober
Oktober måned er opkaldt efter octo (idet marts i sin tid var årets første måned), latin for otte.
Pælerod
Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.
Pileurt (Persicaria)
Pileurt (Persicaria) er en planteslægt med langt over 100 arter, udbredt i alle tempererede egne af den nordlige halvkugle.
Se Ferskenpileurt og Pileurt (Persicaria)
Pileurt-familien
. Syrefamilien (Polygonaceae), også kaldet pileurtfamilien eller skedeknæfamilien), er en stor familie, som er udbredt i alle de tempererede egne (i Amerika også i tropiske egne). Det er buske, lianer eller urter, som har spredte, helrandede blade. Blomsterne er samlet i toppe eller aks.
Se Ferskenpileurt og Pileurt-familien
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rød tvetand
Rød tvetand (Lamium purpureum) er en 5-40 cm høj urt, der vokser på agerjord og i vejkanter.
Se Ferskenpileurt og Rød tvetand
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Ferskenpileurt og Rod (plantedel)
Ruderat
Ruderatets planter er ofte kendt som ukrudt. Bemærk den lave, jordstrygende vækstform, som udnytter det mere gunstige mikroklima umiddelbart ved jordoverfladen. Ruderatmark ved industriområde i Ystad. Et ruderat (af rudera.
Samuel Frederick Gray
Samuel Frederick Gray (1766 – 1828) var en britisk botaniker og farmakolog.
Se Ferskenpileurt og Samuel Frederick Gray
Sort natskygge
Sort natskygge (Solanum nigrum) er en 10-80 cm høj urt, der i Danmark vokser meget almindeligt på næringsrig bund f.eks.
Se Ferskenpileurt og Sort natskygge
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Storkronet ærenpris
Storkronet ærenpris (Veronica persica) er en énårig urt med 15-30 cm lange, nedliggende til opstigende stængler, sådan at en enkelt plante kan danne en lille, tæt måtte.
Se Ferskenpileurt og Storkronet ærenpris
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Ferskenpileurt og Tokimbladede
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Vandløb
Århus Ås nedre løb, set fra Vestre Ringgade. Et vandløb kan være en kilde, en bæk, en å eller en elv (flod).
Vejpileurt
Vejpileurt også kaldet Alm.
Se Ferskenpileurt og Vejpileurt
Også kendt som Fersken-Pileurt, Persicaria maculosa, Polygonum persicaria.