Hurtigere adgang end browser!
130 relationer: Actinid, Albert Einstein, Alfahenfald, Alfastråling, Anschluss, Argon, Atom, Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki, Atomkerne, Atommasseenhed, Atomnummer, Atomvinter, Barium, Berlin, Beryllium, Betahenfald, Bindingsenergi, Bohrs atommodel, Columbia University, Deuterium, Differentialligning, E=mc², Edward Teller, Elektrisk ladning, Elektromagnetisk stråling, Elektron, Elektronvolt, Elektrostatik, Elektrostatisk kraft, Emilio Segrè, Energi, Enrico Fermi, Ernest Rutherford, Ernest Walton, Eugene Wigner, Exoterm, Fat Man, Fissilt materiale, Foton, Franklin D. Roosevelt, Frédéric Joliot-Curie, Gabon, Gamma, Gammastråling, George Gamow, Glenn T. Seaborg, Grafit, Ground zero, Grundstof, Halveringstid, ..., Helium, Henfaldskæde, Henri Becquerel, Herbert L. Anderson, Hiroshima, Ida Noddack, Iltning, Isidor Rabi, Isotop, J. Robert Oppenheimer, James Chadwick, Japan, John Cockcroft, Kædereaktion, Kelvin, Kemisk reaktion, Kernebrændsel, Kernefusion, Kernefysik, Kernekraft, Kernenedsmeltning, Kernereaktion, Kernereaktor, Kernetransmutation, Kernevåben, Kinetisk energi, Kraft, Kritisk masse, Kul (bjergart), Leó Szilárd, Leslie Groves, Lise Meitner, Little Boy, Los Alamos National Laboratory, Manhattan Project, Maria Goeppert-Mayer, Marie Curie, Masse (fysik), Median, Myndighed, Nagasaki, Nazi-Tyskland, Neutron, New Mexico, Niels Bohr, Nobelprisen i kemi, Nobelstiftelsen, Nukleon, Oak Ridge (Tennessee), Otto Hahn, Otto Robert Frisch, Paulis udelukkelsesprincip, Pierre Curie, Plutonium, Plutonium-239, Princeton University, Proton, Radioaktivitet, Radioaktivt affald, Raket, Rom, Rudolf Peierls, Stjerne, Tågekammer, Termit (pyroteknik), Termonukleare våben, Thorium, Tritium, Trotyl, Tungt vand, Tyskland, Uran, Uran-235, Uran-238, Vand, Varme, Washington D.C., Werner Heisenberg, Willis Eugene Lamb, 2. verdenskrig. Expand indeks (80 mere) »
Actinid
Actiniderne er en serie på 15 grundstoffer i det periodiske system.
Ny!!: Fission og Actinid · Se mere »
Albert Einstein
Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.
Ny!!: Fission og Albert Einstein · Se mere »
Alfahenfald
Illustration af udsendelsen af en alfapartikel fra moderkernen. Alfahenfald er en type radioaktivt henfald hvor en atomkerne udsender en alfapartikel (to protoner og to neutroner i en sammenbundet tilstand, der svarer til kernen i helium) og dermed henfalder til en kerne med massetal og atomnummer henholdsvis 4 og 2 lavere.
Ny!!: Fission og Alfahenfald · Se mere »
Alfastråling
Illustration af et grundstofs atomkernes alfahenfald efter udsendelse af en Helium-4-atomkerne (Helium42+). Alfastråling er en form for partikelstråling, der er kraftig ioniserende og med svag gennemtrængningsevne.
Ny!!: Fission og Alfastråling · Se mere »
Anschluss
Grænsevagter og soldater fjerner grænsebommene mellem Tyskland og Østrig marts 1938. Anschluss, også skrevet Anschluß ("tilslutning, anknytning eller forening") eller Anschluss Österreichs ("Østrigs indlemmelse eller genforening"), er en tysk betegnelse på Nazi-Tysklands anneksion af Østrig den 12. marts 1938.
Ny!!: Fission og Anschluss · Se mere »
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Ny!!: Fission og Argon · Se mere »
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Ny!!: Fission og Atom · Se mere »
Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki
Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki var de to atombomber, der blev kastet over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki den 6. og 9. august 1945 af den amerikanske hærs flystyrker.
Ny!!: Fission og Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki · Se mere »
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Ny!!: Fission og Atomkerne · Se mere »
Atommasseenhed
Atommasseenheden bruges til at angive massen af partikler af atomar størrelse.
Ny!!: Fission og Atommasseenhed · Se mere »
Atomnummer
Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.
Ny!!: Fission og Atomnummer · Se mere »
Atomvinter
Atomvinter eller Nuklear vinter er den effekt et asteroidenedslag på jorden eller en global atomkrig ville få.
Ny!!: Fission og Atomvinter · Se mere »
Barium
Barium (af græsk; "barys", der betyder "tung") er det 56.
Ny!!: Fission og Barium · Se mere »
Berlin
Berlin (Tysk) er hovedstaden i Tyskland og hjemsted for den tyske regering og parlament.
Ny!!: Fission og Berlin · Se mere »
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Ny!!: Fission og Beryllium · Se mere »
Betahenfald
Betahenfald er den type af radioaktive henfald, hvor der fra atomkerner udsendes betastråling (elektroner eller positroner).
Ny!!: Fission og Betahenfald · Se mere »
Bindingsenergi
Bindingsenergi er den energi der skal til for at bryde en kemisk eller kernefysisk binding.
Ny!!: Fission og Bindingsenergi · Se mere »
Bohrs atommodel
Bohrs atommodel. Bohrs atommodel fra 1913 blev formuleret af den danske fysiker Niels Bohr.
Ny!!: Fission og Bohrs atommodel · Se mere »
Columbia University
right Columbia University Columbia University er et af de otte Ivy League-universiteter og ligger på Manhattan i New York.
Ny!!: Fission og Columbia University · Se mere »
Deuterium
Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).
Ny!!: Fission og Deuterium · Se mere »
Differentialligning
En differentialligning er en ligning, hvori der indgår en (ubekendt) funktion og dens afledede.
Ny!!: Fission og Differentialligning · Se mere »
E=mc²
Visning af ligningen på skyskraberen Taipei 101 i anledning af verdensfysikåret 2005 I fysik er E.
Ny!!: Fission og E=mc² · Se mere »
Edward Teller
Edward Teller (ungarsk: Teller Ede, født 15. januar 1908, død 9. september 2003) var en ungarsk-født amerikansk teoretisk fysiker, i daglig tale kendt som "brintbombens fader", hvilket han dog ikke selv syntes om.
Ny!!: Fission og Edward Teller · Se mere »
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Ny!!: Fission og Elektrisk ladning · Se mere »
Elektromagnetisk stråling
Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.
Ny!!: Fission og Elektromagnetisk stråling · Se mere »
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Ny!!: Fission og Elektron · Se mere »
Elektronvolt
Elektronvolt (symbol eV) er en måleenhed for energi.
Ny!!: Fission og Elektronvolt · Se mere »
Elektrostatik
Elektrostatik er en gren af elektromagnetismen, der udelukkende beskæftiger sig med statiske elektriske felter, dvs.
Ny!!: Fission og Elektrostatik · Se mere »
Elektrostatisk kraft
Elektrostatiske kræfter er en kraft man kan "mærke", når man bevæger sig ned i nano-verdenen.
Ny!!: Fission og Elektrostatisk kraft · Se mere »
Emilio Segrè
Emilio Gino Segrè (født 1. februar 1905, død 22. april 1989) var en italiensk-amerikansk fysiker, der modtog nobelprisen i fysik i 1959 sammen med Owen Chamberlain for at opdage antiprotonen, der er en subatomar antipartikel..
Ny!!: Fission og Emilio Segrè · Se mere »
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Ny!!: Fission og Energi · Se mere »
Enrico Fermi
Enrico Fermi (født 29. september 1901, død 28. november 1954) var en italiensk-amerikansk fysiker mest kendt for sit arbejde med betastråling, udviklingen af den første kernereaktor og for sit bidrag i udarbejdelsen af kvanteteorien.
Ny!!: Fission og Enrico Fermi · Se mere »
Ernest Rutherford
Animation af Ruthersfords atommodel. Sir Ernest Rutherford (født 30. august 1871, død 19. oktober 1937) var en engelsk atomfysiker.
Ny!!: Fission og Ernest Rutherford · Se mere »
Ernest Walton
Ernest Thomas Sinton Walton (født 6. oktober 1903, død 25. juni 1995) var en irsk fysiker, der modtog nobelprisen i fysik i 1951 sammen med John Cockcroft for at dele atomkernen, hvilket de gjorde på Cambridge University i begyndelsen af 1930'erne.
Ny!!: Fission og Ernest Walton · Se mere »
Eugene Wigner
Eugene Paul "E.
Ny!!: Fission og Eugene Wigner · Se mere »
Exoterm
En exoterm reaktion er en kemisk reaktion hvorved varme/energi udvikles.
Ny!!: Fission og Exoterm · Se mere »
Fat Man
En "Fat Man"-model fra efterkrigstiden. Fat Man var navnet på den atombombe, der blev kastet over Nagasaki, Japan af USA den 9. august 1945.
Ny!!: Fission og Fat Man · Se mere »
Fissilt materiale
Spaltbart eller fissilt materiale er materiale som har de egenskaber, der kræves for at opretholde en nuklear kædereaktion.
Ny!!: Fission og Fissilt materiale · Se mere »
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Ny!!: Fission og Foton · Se mere »
Franklin D. Roosevelt
Franklin Delano Roosevelt (født 30. januar 1882, død 12. april 1945) var en amerikansk politiker og USA's 32.
Ny!!: Fission og Franklin D. Roosevelt · Se mere »
Frédéric Joliot-Curie
Jean Frédéric Joliot-Curie (født Joliot 19. marts 1900, død 14. august 1958) var en fransk fysiker og nobelprismodtager.
Ny!!: Fission og Frédéric Joliot-Curie · Se mere »
Gabon
Gabon er et land i det vestlige Centralafrika.
Ny!!: Fission og Gabon · Se mere »
Gamma
Gamma har flere betydninger.
Ny!!: Fission og Gamma · Se mere »
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Ny!!: Fission og Gammastråling · Se mere »
George Gamow
George Anthony Gamow (født 4. marts 1904 i Ukraine, død 19. august 1968 i Boulder, Colorado), og født Georgij Antonovitj Gamov (Георгий Антонович Гамов), var en fremtrædende fysiker og kosmolog i det 20.
Ny!!: Fission og George Gamow · Se mere »
Glenn T. Seaborg
Glenn Theodore Seaborg (19. april 1912 - 25. februar 1999) var en amerikansk kemiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1951 for sin del i syntetiseringen, opdagelsen og undersøgelsen af ti transurane grundstoffer.
Ny!!: Fission og Glenn T. Seaborg · Se mere »
Grafit
right Grafit er et gråsort, blødt mineral med metalglans, som er opbygget af kulstof og krystalliserer i sekskantede tavler med én spalteretning.
Ny!!: Fission og Grafit · Se mere »
Ground zero
Trinity-krateret efter den første atomvåbensprængning. Krateret mod sydøst stammer fra en prøvesprægning med almindeligt sprængstof Ground zero er det punkt, hvor en eksplosion er sket.
Ny!!: Fission og Ground zero · Se mere »
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Ny!!: Fission og Grundstof · Se mere »
Halveringstid
Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.
Ny!!: Fission og Halveringstid · Se mere »
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Ny!!: Fission og Helium · Se mere »
Henfaldskæde
I kernefysik, betegner henfaldskæder en sammenhængende kæde af radioaktive henfald.
Ny!!: Fission og Henfaldskæde · Se mere »
Henri Becquerel
Antoine Henri Becquerel (født 15. december 1852 i Paris, død 25. august 1908 i Le Croisic) var en fransk fysiker, der i 1903 delte Nobelprisen i fysik med Pierre og Marie Curie for sit studie om radioaktivitet.
Ny!!: Fission og Henri Becquerel · Se mere »
Herbert L. Anderson
Herbert Lawrence Anderson (født 24. maj 1914, død 16. juli 1988) var en amerikansk atomfysiker, som bidrog til Manhattan-projektet.
Ny!!: Fission og Herbert L. Anderson · Se mere »
Hiroshima
er en by i Japan.
Ny!!: Fission og Hiroshima · Se mere »
Ida Noddack
Ida Noddack (født Ida Tacke 25. februar 1896, død 24. september 1978) var en tysk kemiker og fysiker, som i 1934 nævnte kernefission som en mulig konsekvens af at beskyde urankerner med neutroner.
Ny!!: Fission og Ida Noddack · Se mere »
Iltning
Hegn af jern med tydelige tegn på oxidering Iltning eller oxidation er en kemisk proces, hvor et materiale eller stof går i forbindelse med ilt, typisk fra atmosfæren.
Ny!!: Fission og Iltning · Se mere »
Isidor Rabi
Isidor Isaac Rabi (født Israel Isaac Rabi, 29. juli 1898, død 11. januar 1988) var en amerikansk fysiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1944 for sin opdagelse af kernemagnetisk resonans, som bruges til MR-scanning.
Ny!!: Fission og Isidor Rabi · Se mere »
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Ny!!: Fission og Isotop · Se mere »
J. Robert Oppenheimer
Julius Robert Oppenheimer (født 22. april 1904, død 18. februar 1967) var amerikansk teoretisk fysiker og fra 1943 til 1945 leder af Los Alamos laboratoriet, der under 2. verdenskrig udviklede den første atombombe.
Ny!!: Fission og J. Robert Oppenheimer · Se mere »
James Chadwick
James Chadwick (født 20. oktober 1891 i Cheshire, død 24. juli 1974 i Cambridge) var en engelsk fysiker, der opdagede neutronen i 1932, en partikel magen til protonen, men uden elektrisk ladning.
Ny!!: Fission og James Chadwick · Se mere »
Japan
Japan (japansk: 日本, Nippon eller Nihon og formelt 日本国, Nihonkoku) er en østat i Østasien.
Ny!!: Fission og Japan · Se mere »
John Cockcroft
Sir John Douglas Cockcroft, OM KCB CBE FRS (født 27. maj 1897, død 18. september 1967) var en britisk fysiker, der modtog nobelprisen i fysik i 1951 sammen med Ernest Walton for at spalte atomkernen.
Ny!!: Fission og John Cockcroft · Se mere »
Kædereaktion
En kædereaktion er en serie hændelser der sker efter hinanden, fordi en hændelse har skabt de direkte betingelser for den næste reaktion.
Ny!!: Fission og Kædereaktion · Se mere »
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Ny!!: Fission og Kelvin · Se mere »
Kemisk reaktion
En kemisk reaktion er en proces hvor en eller flere kemiske forbindelser omdannes til en eller flere andre kemiske forbindelser.
Ny!!: Fission og Kemisk reaktion · Se mere »
Kernebrændsel
Atomkraftbrændslets cyklus. Uranen udvindes, beriges og klargøres til atomkraftbrændsel (1), som leveres til atomkraftværket. Efter anvendelsen i kraftværket videresendes de brugte brændselselementer til et genanvendelsesværk (2) eller til et oplagringssted (3), hvor de opbevares permanent i meget beskyttede omgivelser, som i en klippe. Ved genanvendelse kan 95 % af det brugte brændsel gøres klar igen til brug i kraftværket (4). Kernebrændsel er et materiale som kan forbruges med henblik på at få kerneenergi.
Ny!!: Fission og Kernebrændsel · Se mere »
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Ny!!: Fission og Kernefusion · Se mere »
Kernefysik
Kernefysik er den fysik, som beskæftiger sig med forholdene i og omkring atomkerner.
Ny!!: Fission og Kernefysik · Se mere »
Kernekraft
Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR). Kernereaktoren, hvori fissionen foregår, ses i venstre side, og opvarmer vand til en overhedet tryksat temperatur (i primærkredsløbet). Via en varmeveksler (dampgenerator) opvarmes et efterfølgende vand-kredsløb (sekundær-kredsløbet) op og skaber overhedet damp, mens primær-kredsløbets vand vender tilbage ind i reaktoren i en primær løkke. Dampen sendes videre ind i en dampturbine, der genererer elektriciteten, og derfra videre i en termodynamisk kondensator, hvor den nu nedkølede damp kondenseres via ekstern kølevand og sendes tilbage til varmeveksleren (dampgeneratoren igen i en sekundær løkke. Det kolde vand til kondensatoren i højre side tages fra en flod eller havet, og sendes enten direkte tilbage igen eller køles via køletårne. Kernekraft (i daglig tale også kaldet atomkraft) betegner udnyttelsen af atomkernereaktioner til energiforsyning.
Ny!!: Fission og Kernekraft · Se mere »
Kernenedsmeltning
Satellitbillede af det japanske atomkraftværk ved Fukushima ved nedsmeltningen i 2011. En kernenedsmeltning i en atomreaktor sker, hvis kernen (atombrændslet) ikke bliver tilstrækkeligt afkølet, hvorved kernematerialet begynder at overophede.
Ny!!: Fission og Kernenedsmeltning · Se mere »
Kernereaktion
En kernereaktion er en process hvor atomkerner støder sammen, hvilket kan omdanne grundstoffer, eller en process hvor en atomkerne henfalder.
Ny!!: Fission og Kernereaktion · Se mere »
Kernereaktor
EPFL i Lausanne i Schweiz. En kernereaktor (i daglig tale også atomreaktor) er stedet, hvor der udvindes energi ved spaltning eller sammensmeltning af atomkerner.
Ny!!: Fission og Kernereaktor · Se mere »
Kernetransmutation
Kernetransmutation er konverteringen af et grundstof eller en isotop til en anden.
Ny!!: Fission og Kernetransmutation · Se mere »
Kernevåben
Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.
Ny!!: Fission og Kernevåben · Se mere »
Kinetisk energi
Overførsel af kinetisk energi fra en kugle til en anden. Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som legemer i bevægelse besidder.
Ny!!: Fission og Kinetisk energi · Se mere »
Kraft
En kraft er en fysisk beskrivelse af en påvirkning som får et legeme til at accelerere.
Ny!!: Fission og Kraft · Se mere »
Kritisk masse
Den kritiske masse for et fissilt materiale, er den masse af materialet, der er påkrævet for, at en fission kan opretholde sig selv.
Ny!!: Fission og Kritisk masse · Se mere »
Kul (bjergart)
Kulstykke. Stenkulminedrift i Eisden, Holland. Kul er en sedimentær bjergart, der er dannet af planterester, der er kompakterede, hærdede, kemisk ændret og metamorfoseret af varme og tryk over geologisk tid.
Ny!!: Fission og Kul (bjergart) · Se mere »
Leó Szilárd
Et billede fra Fermi-Szilárd "neutron reaktor" patent. Leó Szilárd (født 11. februar 1898 i Budapest, død 30. maj 1964 i La Jolla, Californien) var en jødisk fysiker som udtænkte den atomare kædereaktion og arbejdede på Manhattan-projektet.
Ny!!: Fission og Leó Szilárd · Se mere »
Leslie Groves
Generalløjtnant Leslie Richard Groves, Jr. (17. august 1896 – 13. juli 1970) var en amerikansk officer i ingeniørkorpset, som var tilsynsførende ved bygningen af Pentagon-bygningen og ledede Manhattan Project som udviklede atombomben under 2. verdenskrig.
Ny!!: Fission og Leslie Groves · Se mere »
Lise Meitner
Lise Meitner og Otto Hahn arbejder sammen på Kaiser-Wilhelm-instituttet Lise Meitner (født 7. november 1878, død 27. oktober 1968) var en fremtrædende østrigsk fysiker, der tilbragte sit liv i Østrig, Tyskland, Sverige og England.
Ny!!: Fission og Lise Meitner · Se mere »
Little Boy
Little Boy. Little Boy (lille dreng) var kodeordet for den atombombe, som USA kastede over Hiroshima, Japan den 6. august 1945 klokken 8:15.
Ny!!: Fission og Little Boy · Se mere »
Los Alamos National Laboratory
Luftfoto af Los Alamos-laboratoriet, 1995 Los Alamos National Laboratory var laboratoriet i New Mexicos ørken i USA, hvor fysikere fra hele verden, blandt andet danske Niels Bohr, under J. Robert Oppenheimers ledelse stod for udviklingen af atombomben under kodenavnet Manhattan-projektet.
Ny!!: Fission og Los Alamos National Laboratory · Se mere »
Manhattan Project
Manhattan Project eller Manhattanprojektet var et forsknings- og udviklingsprogram, som under amerikansk ledelse og med deltagelse af Storbritannien og Canada førte til fremstillingen af de første atombomber under 2. verdenskrig.
Ny!!: Fission og Manhattan Project · Se mere »
Maria Goeppert-Mayer
Maria Goeppert-Mayer (Göppert-Mayer) (født 28. juni 1906 i Kattowitz, Schlesien (daværende Tyskland, nu Polen), død 20. februar 1972 i San Diego, California) var en tysk-amerikansk fysiker og den eneste kvinde, foruden Marie Curie og Donna Strickland, som (per 2019) har modtaget Nobelprisen i fysik.
Ny!!: Fission og Maria Goeppert-Mayer · Se mere »
Marie Curie
Marie Skłodowska-Curie (født som den 7. november 1867 i Warszawa, Kongrespolen, død 4. juli 1934 i Sancellemoz, Haute-Savoie, Frankrig) var en polskfødt fransk kemiker og fysiker.
Ny!!: Fission og Marie Curie · Se mere »
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Ny!!: Fission og Masse (fysik) · Se mere »
Median
Medianen er den midterste værdi i et sorteret datasæt.
Ny!!: Fission og Median · Se mere »
Myndighed
Den grundlæggende betydning af en myndighed eller autoritet (anglicisme) er retten (beføjelse eller bemyndigelse) til at beslutte eller handle med betydning for andre.
Ny!!: Fission og Myndighed · Se mere »
Nagasaki
Nagasaki Nagasaki (japansk: 長崎) er en japansk by beliggende på sydvestkysten af øen Kyushu.
Ny!!: Fission og Nagasaki · Se mere »
Nazi-Tyskland
Stortyskland (Nazityskland og Det Tredje Rige) er det Tyskland som Adolf Hitler ledede.
Ny!!: Fission og Nazi-Tyskland · Se mere »
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Ny!!: Fission og Neutron · Se mere »
New Mexico
New Mexico (Nuevo México) er en amerikansk delstat, der grænser til op Texas mod øst og syd, Mexico mod sydvest, Arizona mod vest, Utah mod nordvest, Oklahoma mod nordøst og mod Colorado i nord.
Ny!!: Fission og New Mexico · Se mere »
Niels Bohr
Niels Henrik David Bohr H.E. (7. oktober 1885 – 18. november 1962) var en dansk fysiker, som kom med grundlæggende bidrag til forståelsen af atomar struktur og kvanteteori.
Ny!!: Fission og Niels Bohr · Se mere »
Nobelprisen i kemi
Nobelprisen i kemi uddeles, sammen med nobelprisen i fysik, af Videnskabsakademiet, og er en af de oprindelige nobelpriser som er blevet uddelt siden 1901.
Ny!!: Fission og Nobelprisen i kemi · Se mere »
Nobelstiftelsen
Nobelstiftelsen er en privat svensk fond, der blev stiftet 29.
Ny!!: Fission og Nobelstiftelsen · Se mere »
Nukleon
Nukleon (af latin: nucleus, kerne) er en fællesbetegnelse for atomkerners bestanddele, dvs.
Ny!!: Fission og Nukleon · Se mere »
Oak Ridge (Tennessee)
Oak Ridge er en by i Tennessee i USA.
Ny!!: Fission og Oak Ridge (Tennessee) · Se mere »
Otto Hahn
Otto Hahn (født 8. marts 1879 i Frankfurt am Main, død 28. juli 1968 i Göttingen) var en tysk kemiker.
Ny!!: Fission og Otto Hahn · Se mere »
Otto Robert Frisch
Otto Robert Frisch (1. oktober 1904 – 22. september 1979) var østrigsk-engelsk kernefysiker.
Ny!!: Fission og Otto Robert Frisch · Se mere »
Paulis udelukkelsesprincip
Paulis udelukkelsesprincip, sædvanligvis omtalt som blot udelukkelsesprincippet, er et kvantemekanisk princip formuleret af Wolfgang Pauli i 1925, som udsiger at to identiske fermioner ikke kan være i den samme kvantetilstand (dvs. samme sted og samme impuls, fx kan to elektroner ikke befinde sig på samme sted).
Ny!!: Fission og Paulis udelukkelsesprincip · Se mere »
Pierre Curie
Pierre Curie (født 15. maj 1859, Paris, død 19. april 1906, Paris) var en fransk fysiker og pioner i studiet af magnetisme og radioaktivitet.
Ny!!: Fission og Pierre Curie · Se mere »
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Ny!!: Fission og Plutonium · Se mere »
Plutonium-239
Plutonium-239 (239Pu) er en plutonium-isotop, og én af de tre fissile isotoper, der anvendes til produktion af kernevåben og til energiproduktion i kernereaktorer.
Ny!!: Fission og Plutonium-239 · Se mere »
Princeton University
right Princeton University Princeton er et amerikansk universitet placeret i byen Princeton i New Jersey.
Ny!!: Fission og Princeton University · Se mere »
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Ny!!: Fission og Proton · Se mere »
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.
Ny!!: Fission og Radioaktivitet · Se mere »
Radioaktivt affald
Radioaktivt affald i tromler Radioaktivt affald er affald, som udsender ioniserende stråling, dvs.
Ny!!: Fission og Radioaktivt affald · Se mere »
Raket
Apollo 7 under affyring. En raket (rochetta for lille ten) er et fartøj, der drives frem ved forbrænding med medbragt iltningsmiddel.
Ny!!: Fission og Raket · Se mere »
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Ny!!: Fission og Rom · Se mere »
Rudolf Peierls
Sir Rudolf Ernst Peierls, (CBE FRS 5. juni 1907 – 19. september 1995) er en tysk-født britisk fysiker, der spillede en stor rolle i Tube Alloys-projektet, der var Storbritanniens atomvåbensprogram, og det efterfølgende Manhattan Project, der var de allieredes samlede atomvåbenprogram.
Ny!!: Fission og Rudolf Peierls · Se mere »
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Ny!!: Fission og Stjerne · Se mere »
Tågekammer
Video af et tågekammer i funktion Et tågekammer er et instrument inden for fysikken, der synliggør atomare partiklers bevægelser.
Ny!!: Fission og Tågekammer · Se mere »
Termit (pyroteknik)
Termitsvejsning af en samling mellem to stykker jernbaneskinne. Termit er en metal-blanding, som består af aluminiumpulver (Aluminium) og metaloxid (jernoxid/rust).
Ny!!: Fission og Termit (pyroteknik) · Se mere »
Termonukleare våben
De grundlæggende dele af Teller–Ulam-designet for et termonukleart våben. Radioaktivitet fra en primær fissionsbombe komprimerer en sekundær sektion indeholdende både fission- og fusionsbrændsel. Den komprimerede sekundære del opvarmes indefra af en anden fissionseksplosion. Et termonukleart våben er et kernevåben, der bruger energien fra en primær kernefissionsreaktion til at komprimere og antænde en sekundær kernefusionsreaktion.
Ny!!: Fission og Termonukleare våben · Se mere »
Thorium
Thorium er et grundstof med symbolet Th og atomnummer 90 i det periodiske system.
Ny!!: Fission og Thorium · Se mere »
Tritium
Model af et tritiumatom Tritium er den supertunge form af brint (hydrogen, H).
Ny!!: Fission og Tritium · Se mere »
Trotyl
Trotylmolekyle. Trotyl eller 2,4,6-trinitrotoluen (TNT) (IUPAC-navn: 2-methyl-1,3,5-trinitrobenzen) er en organisk forbindelse med sumformlen C7H5N3O6, hvilket også kan skrives som C6H2(NO2)3CH3.
Ny!!: Fission og Trotyl · Se mere »
Tungt vand
Model af et molekyle af tungt vand med ét af hydrogenatomerne som isotop Tungt vand er vand, der har fået erstattet et eller begge brintatomer H med den tungere, stabile isotop ²H – eller D (for deuterium).
Ny!!: Fission og Tungt vand · Se mere »
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Ny!!: Fission og Tyskland · Se mere »
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Ny!!: Fission og Uran · Se mere »
Uran-235
Uran-235 (235U) er en naturligt forekommende uran-isotop.
Ny!!: Fission og Uran-235 · Se mere »
Uran-238
Uran-238 (238U) er den mest almindelige af de naturligt forekommende uranisotoper.
Ny!!: Fission og Uran-238 · Se mere »
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Ny!!: Fission og Vand · Se mere »
Varme
Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi.
Ny!!: Fission og Varme · Se mere »
Washington D.C.
Klik for større kort.) Washington District of Columbia (også kendt som Washington, D.C., eller blot Washington) er USA's forbundshovedstad, der ligger indeklemt mellem de to delstater Maryland og Virginia.
Ny!!: Fission og Washington D.C. · Se mere »
Werner Heisenberg
Werner Karl Heisenberg (født 5. december 1901, død 1. februar 1976), tysk teoretisk fysiker som var en af grundlæggerne af kvantemekanikken.
Ny!!: Fission og Werner Heisenberg · Se mere »
Willis Eugene Lamb
Willis Eugene Lamb (født 12. juli 1913 i Los Angeles, død 15. maj 2008 i Tucson, Arizona) var en amerikansk fysiker.
Ny!!: Fission og Willis Eugene Lamb · Se mere »
2. verdenskrig
2.
Ny!!: Fission og 2. verdenskrig · Se mere »
Omdirigeringer her:
Atomspaltning, Fision, Fission (fysik), Kernefission, Kernefysisk fission, Kernespaltning.
