Hurtigere adgang end browser!
68 relationer: Anisogami, Apomixis, Arvemasse, Bakterier, Bananflue, Befrugtning, Bier (Apiformes), Biologi, Bladlus, Blomst, Ciliater, Colorado, DNA, Dyr, Eksponentiel udvikling, Evolution (biologi), Fisk, Frø (plantedel), Fugle, Gærsvamp, Gen, Generation (slægt), Genpulje, Grønland, Haploidi, Isogami, Kønnet formering, Kønscelle, Klon, Konjugation (bakterier), Kvinde, Løgfamilien, Liv, Livscyklus, Mand, Meiose, Menneske, Mitose, Mosser, Naturlig selektion, Organisme, Parring, Partenogenese, Pattedyr, PH, Planter, Pollen, Population, Puppe, Rocky Mountains, ..., Samleje, Sædcelle, Søanemone, Søstjerner, Seljerøn, Skovjordbær, Slimsvampe, Spore (botanik), Sule, Svampe, Ukønnet formering, Unge, Upernavik, USA, Vegetativ formering, Vildkanin, Virus, Yngelpleje. Expand indeks (18 mere) »
Anisogami
Anisogami (også kaldet heterogami) betegner forplantning ved gameter af forskellig størrelse.
Ny!!: Formering og Anisogami · Se mere »
Apomixis
Mælkebøttens frø er dannet ved apomixis. Apomixis er betegnelsen for naturligt forekommende, ukønnet frø- eller frugtformering hos planter.
Ny!!: Formering og Apomixis · Se mere »
Arvemasse
Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer. Arvemassen, den genetiske arv, arvematerialet eller genomet udgør det molekylære grundlag for, at biologiske egenskaber overføres fra forældre til afkom.
Ny!!: Formering og Arvemasse · Se mere »
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Ny!!: Formering og Bakterier · Se mere »
Bananflue
Bananflue (Drosophila melanogaster) er en art i slægten bananfluer (eddikefluer).
Ny!!: Formering og Bananflue · Se mere »
Befrugtning
En befrugtning (undfangelse) er den proces hvor en sædcelle og en ægcelle smelter sammen og danner en zygote (befrugtet ægcelle).
Ny!!: Formering og Befrugtning · Se mere »
Bier (Apiformes)
Bier (Apiformes, også kaldet Anthophila) er en gruppe af årevingede insekter, der lever af blomsterstøv (pollen) og nektar.
Ny!!: Formering og Bier (Apiformes) · Se mere »
Biologi
Biologi er studiet af liv (organismer).
Ny!!: Formering og Biologi · Se mere »
Bladlus
Bladlus er små (2-3 mm) grønne dyr, der lever på planter.
Ny!!: Formering og Bladlus · Se mere »
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Ny!!: Formering og Blomst · Se mere »
Ciliater
Ciliater (la. iliophora, da. også infusionsdyr) er en gruppe af encellede organismer, der typisk lever i vand.
Ny!!: Formering og Ciliater · Se mere »
Colorado
Colorado er en amerikansk delstat, kendt for bjergkæden Rocky Mountains, hvis højeste punkt ligger i delstaten.
Ny!!: Formering og Colorado · Se mere »
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Ny!!: Formering og DNA · Se mere »
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Ny!!: Formering og Dyr · Se mere »
Eksponentiel udvikling
En eksponentiel udvikling er en matematisk model, som kan bruges til at beskrive forskellige sammenhænge; typisk hvordan bestemte ting forandrer sig med tiden: Specielt for eksponentielle udviklinger gælder, at målt hen over lige store tidsintervaller stiger eller falder den (tids-)afhængige variabel med lige store forholdstal.
Ny!!: Formering og Eksponentiel udvikling · Se mere »
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
Ny!!: Formering og Evolution (biologi) · Se mere »
Fisk
Fisk er hvirveldyr med gæller.
Ny!!: Formering og Fisk · Se mere »
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Ny!!: Formering og Frø (plantedel) · Se mere »
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals. Fugle (latinsk: Aves) er tobenede, landlevende hvirveldyr, der lægger æg og har næb og fjer.
Ny!!: Formering og Fugle · Se mere »
Gærsvamp
Gærarten ''Candida albicans'' En pakke gær til bagning Gærsvampe er eukaryote mikroorganismer klassificeret i riget Fungi med omkring 1.500 beskrevne arter.
Ny!!: Formering og Gærsvamp · Se mere »
Gen
Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle. Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle.
Ny!!: Formering og Gen · Se mere »
Generation (slægt)
Fire generationer. Statens Museum for Kunst En generation (latin) er i biologien et udtryk for det tidsmæssige skifte fra forældre til afkom.
Ny!!: Formering og Generation (slægt) · Se mere »
Genpulje
Genpuljen er en arts samlede genbeholdning.
Ny!!: Formering og Genpulje · Se mere »
Grønland
Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.
Ny!!: Formering og Grønland · Se mere »
Haploidi
Haploidi (af græsk haploos.
Ny!!: Formering og Haploidi · Se mere »
Isogami
Isogami betegner organismer som har ens kønsceller, hvilket står i modsætning til anisogami.
Ny!!: Formering og Isogami · Se mere »
Kønnet formering
Hos dyrene, karplanterne og visse svampe foregår den kønnede formering som vist her. Det først trin består i, at "meiosen" udløser en halvering af kromosomerne i de nydannede kønsceller, altså en reduktion fra et diploidt antal (2n) til et haploidt antal (n). Under "befrugtningen" (eller undfangelsen) mødes de haploide celler og danner en diploid zygote. På den måde får den nye organisme det oprindelige antal kromosomer (2n). Kønnet formering kaldes det, når et nyt medlem af en art opstår ved, at arveanlæggene fra forældrene blandes.
Ny!!: Formering og Kønnet formering · Se mere »
Kønscelle
En kønscelle, også kaldet en gamet, er en celle (sædcelle, ægcelle, spore eller pollenkorn), som dannes ved meiotisk celledeling.
Ny!!: Formering og Kønscelle · Se mere »
Klon
Almindelig Liguster sætter bær med spiredygtige frø, men man ønsker ensartede hække, så derfor fremstilles der kun kloner af busken (eksempelvis 'Liga' og 'Listrum'). En klon er en organisme, der er en eksakt genetisk kopi af en anden.
Ny!!: Formering og Klon · Se mere »
Konjugation (bakterier)
Konjugation Konjugation i bakteriologien dækker over det fænomen, at nogle bakterier, bl.a. Shigella og E. coli, er i stand til at koble sig sammen med henblik på at overføre DNA imellem sig.
Ny!!: Formering og Konjugation (bakterier) · Se mere »
Kvinde
En gruppe kvindelige løbere i 2010 Kvindelige amerikanske krigsveteraner ved en mindeceremoni En kvinde er et hunkønnet menneske; det vil sige af arten Homo sapiens.
Ny!!: Formering og Kvinde · Se mere »
Løgfamilien
Løg-familien (Alliaceae) var en familie med 73 slægter og 1605 arter, der er udbredt i Sydamerika og det nordlige Eurasien.
Ny!!: Formering og Løgfamilien · Se mere »
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''. eukaryot celle, der er kendetegnet ved at have en cellekerne. Organeller:(1) nucleolus(2) cellekerne(3) ribosom(4) vesikel(5) ru endoplasmatisk reticulum (ER)(6) Golgiapparat(7) Cytoskelet(8) glat endoplasmatisk reticulum(9) mitochondrie(10) vakuole(11) cytoplasma(12) lysosom(13) centrioler. DNA udgør et centralt element i begrebet "Liv". Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Liv er den egenskab som deles af alle organismer.
Ny!!: Formering og Liv · Se mere »
Livscyklus
Eksempler på diplonte individer som resultater af ''diplontisk livscyklus''. En livscyklus er den periode, der dækker én generation af en organisme indbefattet dens reproduktion, hvad enten det sker ukønnet eller kønnet.
Ny!!: Formering og Livscyklus · Se mere »
Mand
Illustration fra pioneerpladen, tegnet af Carl Sagans daværende hustru Linda Salzman. Adam, Homo Vitruvianus, Mand med barn, Herakles med Telefos En mand er et voksent menneske af hankøn.
Ny!!: Formering og Mand · Se mere »
Meiose
Billedet forestiller mitose øverst og meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af meiosen har halvt så mange kromosomer som de celler der kommer ud af mitosen. Meiose (Reduktionsdeling) er den celledelingstype, hvorved gameterne (kønsceller) dannes.
Ny!!: Formering og Meiose · Se mere »
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Ny!!: Formering og Menneske · Se mere »
Mitose
Billedet forestiller Mitose øverst og Meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af Meiosen har halvt så mange kromosomer som dem der kommer ud af Mitosen. Mitose (Almindelig celledeling) er celledeling i f.eks.
Ny!!: Formering og Mitose · Se mere »
Mosser
Mosser (Bryophyta) er simple primitive stedsegrønne planter, som ikke har rødder.
Ny!!: Formering og Mosser · Se mere »
Naturlig selektion
Eksempel på naturlig selektion og co-evolution:1. Populationen af mus har et flertal af mus med lys pels, der er meget synlig, og et mindretal af mus med mørk pels, der er mindre synlig. Samtidig har populationen af ugler et mindretal med meget godt syn. Flertallet af ugler har normalt syn. 2. Mus med lys pels jages af begge typer af ugler, hvilket forårsager et fald i populationen af mus med lys pels. Som et resultat vokser populationen af ugler. Da ugler med normalt syn allerede udgjorde flertallet, udgør de også flertallet af den voksende bestand. 3. Som følge af de mørke mus succes med at skjule sig fra uglerne, overlever de mørke mus og kommer til at udgøre majoriteten af musebestanden. Da populationen af lyse mus er kraftigt reduceret, er ugler med normalt (begrænset) syn vanskeligt ved at jage mus. Ugler med meget godt syn kan jage mørke mus, og disse ugler overlever og reproducerer. 4. Mørke mus har en bedre chance for overlevelse end lyse mus. De videregiver deres gener, og mus med mørk pels blever det normale. På samme måde kan ugler med godt syn videregive deres gener, og ugler med godt syn bliver det normale. Naturlig selektion eller naturlig udvælgelse er resultatet af, at nogle organismer med bestemte fænotyper (fremtoningspræg, egenskaber) opnår større genetisk repræsentation i efterfølgende generationer sammenlignet med andre fænotyper.
Ny!!: Formering og Naturlig selektion · Se mere »
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Ny!!: Formering og Organisme · Se mere »
Parring
Stueflue'', Musca domestica'' Parring betegner udveksling af gener mellem individer af samme art.
Ny!!: Formering og Parring · Se mere »
Partenogenese
Selje-Røn (''Sorbus intermedia'') har partenogenetisk formering. Partenogenese betyder jomfrufødsel.
Ny!!: Formering og Partenogenese · Se mere »
Pattedyr
Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).
Ny!!: Formering og Pattedyr · Se mere »
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad. Begrebet blev introduceret af den danske kemiker S.P.L. Sørensen og videreudviklet af bl.a. Johannes Nicolaus Brønsted. Et beslægtet begreb er pOH, der angiver en opløsnings alkalitet. Ved stuetemperatur betyder en pH på 7 neutral vandig opløsning, mens højere og lavere pH indikerer hhv. basisk og sur. Ud fra definitionen kan pH altså betragtes som et mål for en opløsnings koncentration af hydroniumioner, H3O+, hvor lav pH angiver høj hydroniumionkoncentration, mens høj pH angiver lave koncentrationer af hydroniumionen.
Ny!!: Formering og PH · Se mere »
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ny!!: Formering og Planter · Se mere »
Pollen
SEM billede af pollenkorn fra mange forskellige almindelige planter Pollen er blomsterstøv, der spredes under planters forplantning (bestøvning).
Ny!!: Formering og Pollen · Se mere »
Population
Population (af latin: populus (folk)) er det samlede antal individer af en bestemt art, som lever inden for et afgrænset område.
Ny!!: Formering og Population · Se mere »
Puppe
Puppe af sommefuglen Sortåret hvidvinge (Aporia crataegi). En puppe er et livsstadium for insekter med fuldstændig forvandling (metamorfose), f.eks.
Ny!!: Formering og Puppe · Se mere »
Rocky Mountains
White Goat Wilderness Area i Alberta Rocky Mountains er en bjergkæde i den vestlige del af Nordamerika.
Ny!!: Formering og Rocky Mountains · Se mere »
Samleje
Anatomisk studie af samleje af Leonardo da Vinci (omkring 1492) skede Mandlige og kvindelige kønsorganer umiddelbart efter intravaginal ejakulation Samleje (lat. coitus) er den menneskelige form for kopulation og en almindelig form for sex.
Ny!!: Formering og Samleje · Se mere »
Sædcelle
Sædcelle når ægcelle Sædcellen er den mandlige kønscelle.
Ny!!: Formering og Sædcelle · Se mere »
Søanemone
Søanemoner er koraldyr indenfor ordnerne Actiniaria eller Zoanthidea.
Ny!!: Formering og Søanemone · Se mere »
Søstjerner
Søstjerner er en klasse af pighuder udbredt i alle oceaner med omkring 1.500 arter.
Ny!!: Formering og Søstjerner · Se mere »
Seljerøn
Selje-Røn (Sorbus intermedia) er et op til 15 meter højt træ, der i Danmark er almindeligt plantet langs veje og i hegn.
Ny!!: Formering og Seljerøn · Se mere »
Skovjordbær
Skovjordbær (Fragaria vesca), også skrevet Skov-Jordbær, er en 5-15 cm høj urt med lange, rodslående udløbere.
Ny!!: Formering og Skovjordbær · Se mere »
Slimsvampe
Stilkede kølleformede sporangier hos rødbrun støvkølle (''Stemonitis axifera'') Slimsvampe eller ægte slimsvampe (Myxomycytes eller Myxogastria eller Myxogastrea) er en gruppe indenfor svampedyrene.
Ny!!: Formering og Slimsvampe · Se mere »
Spore (botanik)
Sporer set under et mikroskop En spore indenfor botanikken betegner almindeligvis en haploid mellemgeneration hos sporeplanter, dvs.
Ny!!: Formering og Spore (botanik) · Se mere »
Sule
Sulen (Morus bassanus) er en havfugl, der i Danmark mest ses efterår, vinter og forår.
Ny!!: Formering og Sule · Se mere »
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Ny!!: Formering og Svampe · Se mere »
Ukønnet formering
Celledeling Ukønnet formering er en form for formering, der ikke indebærer meiose, haploide kønsceller eller befrugtning.
Ny!!: Formering og Ukønnet formering · Se mere »
Unge
Killinger er kattens unger En unge er et dyr, der ikke blevet voksent endnu.
Ny!!: Formering og Unge · Se mere »
Upernavik
Upernavik ("Stedet hvor man tilbringer foråret") er en grønlandsk by i Avannaata Kommune.
Ny!!: Formering og Upernavik · Se mere »
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Ny!!: Formering og USA · Se mere »
Vegetativ formering
Her ses en træagtig stikling af Blod-Ribs, som netop har dannet de første rødder. Vegetativ formering er fællesbetegnelsen for processer, hvor der etableres nye planteindivider ukønnet, dvs at de er genetisk identiske med deres ophav (moderplanten).
Ny!!: Formering og Vegetativ formering · Se mere »
Vildkanin
Vildkanin eller europæisk vildkanin (Oryctolagus cuniculus) hører ligesom hare til ordenen støttetandede.
Ny!!: Formering og Vildkanin · Se mere »
Virus
Coronavirus som set med et elektronmikroskop Diagram af celleinvasionen og replikationen af influenzavirus Baltimore-klassifikationen inddeler virus efter hvordan virus-mRNA syntetiseres Model af en Hepatitis B virus Model af HDV, hepatitis D virus, den mindste sygdomsfremkaldende virus Elektronmikroskopi af Influenza A-virus Tobacco mosaic virus på den engelske Wikipedia En model af en bakteriofag og dens replikation Elektronmikrografi af bakteriofagen Φ X174, en virus med ssDNA Illustration af de overlappende gener i Φ X174 Illustration af de overappende gener i HVB Strukturen af en plantevirus (cowpea mosaik virus) herpes virus 3D model af en filovirus En biologisk virus består af et genom af DNA eller RNA og et antal enzymer, der er indlejret i en proteinkappe (en kapsid) eventuelt omkranset af en membrankappe.
Ny!!: Formering og Virus · Se mere »
Yngelpleje
I zoologi er yngelpleje moder- eller faderdyrets pasning af afkommet.
Ny!!: Formering og Yngelpleje · Se mere »
Omdirigeringer her:
Biologisk reproduktion, Forplantning, Gå i stok, Gået i stok, Kønsmoden, Løbe i stok, Løbet i stok, Menneskelig reproduktion, Reproduktion, Stokløbning, Vertikal genoverførsel, Viviparisk formering, Yngle, Yngleområde, Yngleplads, Yngletid.
