Indholdsfortegnelse
156 relationer: Aarhus, Adel i Danmark, Admiral, Akershus slot, Anker (søfart), Ørbæklunde, Ørritslevgård, Ørslev Kloster, Århus Stift, Bandlysning, Baron, Børglum, Bidstrup, Bispestav, Bjælke, Boller, Bramming Hovedgård, Brömsebro, Carl Christian von Gram, Christian 2., Christian 3., Christian Friis til Borreby, Christian Friis til Frijsenborg, Christine Sophie Friis, Clausholm, Conrad Reventlow, Corfitz Ulfeldt, Daniel Rantzau, Dannebrogordenen, De Frisiske Øer, Det Kgl. Bibliotek, Egern, Elefantordenen, Elisabeth Sophie Friis, Engestofte, Erhard Wedel-Friis, Favrskov (herregård), Frankrig, Frederik 1., Frederik 4., Frijsenborg, Frisenvold, Fyn, Gehejmeråd, Generalløjtnant, Generalmajor, Gesandt, Greve (rang), Grevens Fejde, Grevskabet Frijsenborg, ... Expand indeks (106 mere) »
Aarhus
Aarhus eller Århus er Danmarks næststørste og Jyllands største byområde med.
Se Friis (adelsslægter) og Aarhus
Adel i Danmark
adelsheraldik Adel er en samfundsklasse, der i Danmark nød visse privilegier og særrettigheder indtil Grundlovens indførelse i 1849 og lensafløsningen i 1919.
Se Friis (adelsslægter) og Adel i Danmark
Admiral
Admiral er en søofficersgrad.
Se Friis (adelsslægter) og Admiral
Akershus slot
Akershus slot og fæstning Jomfrutårnet ved indgangen til middelalderborgen Akershus set fra vest Akershus slot (egentlig Akershus slot og fæstning) er en af de mest betydelige fæstninger i Norge.
Se Friis (adelsslægter) og Akershus slot
Anker (søfart)
Anker i Lønstrup (Mårup Kirke) Et anker er et redskab til fastgøre et skib eller en båd til et vandområdes bund.
Se Friis (adelsslægter) og Anker (søfart)
Ørbæklunde
Ørbæklunde, som maleren Thorald Læssøe så den i midten af 1800-tallet. Ørbæklunde omkring 1870 Ørbæklunde er grundlagt ca.
Se Friis (adelsslægter) og Ørbæklunde
Ørritslevgård
Ørritslevgård. 2012. Ørritslevgård omkring år 1900. Ørritslevgård er en lille herregård i Otterup Sogn, Lunde Herred, Otterup Kommune på Nordfyn.
Se Friis (adelsslægter) og Ørritslevgård
Ørslev Kloster
Ørslev Kloster set fra haven Ørslev Kloster ligger i Ørslevkloster Sogn, Skive Kommune, Fjends Herred og indtil 2007 i Viborg Amt.
Se Friis (adelsslægter) og Ørslev Kloster
Århus Stift
Aarhus Domkirke er hovedkirke i Århus Stift. Aarhus Stift er et stift i Østjylland med bispesæde i Aarhus.
Se Friis (adelsslægter) og Århus Stift
Bandlysning
Bandlysning var en kirkelig straf, som betød, at den dømte blev udelukket fra kirkefællesskabet.
Se Friis (adelsslægter) og Bandlysning
Baron
Baron eller friherre er en adelstitel.
Se Friis (adelsslægter) og Baron
Børglum
Børglum er en landsby i det vestlige Vendsyssel med.
Se Friis (adelsslægter) og Børglum
Bidstrup
Bidstrup er en gammel hovedgård i Granslev Sogn.
Se Friis (adelsslægter) og Bidstrup
Bispestav
En katolsk bispestav på et maleri af ''Isidor af Sevilla'' En bispestav er et magt- og værdighedstegn for biskoppen i de kristne kirker.
Se Friis (adelsslægter) og Bispestav
Bjælke
Træbjælker i en loftskonstruktion En bjælke er en tyk bærende enhed af træ, stål eller armeret beton, der typisk bruges i byggeri af huse og skibe.
Se Friis (adelsslægter) og Bjælke
Boller
Boller i 1870'erne Boller Slot er en gammel sædegård, som nævnes 1350, da Otte Limbek skriver sig til Boller.
Se Friis (adelsslægter) og Boller
Bramming Hovedgård
Bramming Hovedgård 2011. Bramming Hovedgård er en herregård beliggende ved Bramming i Sydvestjylland.
Se Friis (adelsslægter) og Bramming Hovedgård
Brömsebro
Brömsebro (på dansk Brømsebro) er en by på grænsen mellem Karlskrona kommune i Blekinge län og Torsås kommune i Kalmar län (Småland) i Sverige, beliggende cirka 22 kilometer nordøst for Karlskrona.
Se Friis (adelsslægter) og Brömsebro
Carl Christian von Gram
Carl Christian von Gram (28. januar 1703 – 24. januar 1780) var en dansk overjægermester og forstmand, søn af overjægermester og forstmand Friedrich von Gram (1664-1741) og bror til Friedrich Carl von Gram.
Se Friis (adelsslægter) og Carl Christian von Gram
Christian 2.
Christian 2. (født 1. juli 1481, død 25. januar 1559) var konge af Danmark og Norge 1513 — 1523 og af Sverige 1520-1521.
Se Friis (adelsslægter) og Christian 2.
Christian 3.
Christian 3. (12. august 1503 – 1. januar 1559) var konge af Danmark fra 1534 til 1559 og Norge fra 1537 til 1559.
Se Friis (adelsslægter) og Christian 3.
Christian Friis til Borreby
Christian Friis til Borreby (født 21. december 1556, død 29. juli 1616) var en dansk adelsmand og kongens kansler.
Se Friis (adelsslægter) og Christian Friis til Borreby
Christian Friis til Frijsenborg
Christian lensgreve Friis (28. januar 1691 – 23. juni 1763 på Frijsenborg) var en dansk godsejer og officer.
Se Friis (adelsslægter) og Christian Friis til Frijsenborg
Christine Sophie Friis
Christine Sophie komtesse Friis, gift lensgrevinde Wedel-Friis (22. januar 1713 på Frijsenborg - 5. oktober 1787 sammesteds) var ældste datter af lensgreve Christian Friis (1691-1763) til Frijsenborg og hustru Øllegaard Gersdorff (1687-1734).
Se Friis (adelsslægter) og Christine Sophie Friis
Clausholm
Barokhaven ved Clausholm Slot Clausholm er et dansk slot, der er beliggende ca.
Se Friis (adelsslægter) og Clausholm
Conrad Reventlow
Conrad lensgreve Reventlow (født 21. april 1644 i København, død 21. juli 1708 på Clausholm) var dansk storkansler, søn af tysk kansler Ditlev Reventlow (1660–1664) og bror til Henning Reventlow (1640-1705) og Ditlev Reventlow (1654-1701).
Se Friis (adelsslægter) og Conrad Reventlow
Corfitz Ulfeldt
Corfitz rigsgreve Ulfeldt (født 10. juli 1606 på Hagenskov ved Assens, død mellem 14. og 20. februar 1664).
Se Friis (adelsslægter) og Corfitz Ulfeldt
Daniel Rantzau
Epitafium i Westensee Kirke Daniel Rantzau (1529 – 11. november 1569) var dansk feltherre.
Se Friis (adelsslægter) og Daniel Rantzau
Dannebrogordenen
Våben for Frederik 4. fra Riddersalen på Rosenborg. Skjoldet er omgivet af ordenstegnene for Dannebrogordenen og Elefantordenen. Dannebrogordenen er en dansk ridderorden indstiftet af Christian 5. i 1671 og senere forandret og udvidet.
Se Friis (adelsslægter) og Dannebrogordenen
De Frisiske Øer
De Frisiske Øer er en øgruppe i Nordsøen, der kan inddeles i tre undergrupper.
Se Friis (adelsslægter) og De Frisiske Øer
Det Kgl. Bibliotek
Det Kgl. Bibliotek, Diamanten Gangbroen mellem det nye og gamle bibliotek. Det Kgl.
Se Friis (adelsslægter) og Det Kgl. Bibliotek
Egern
Egern (latin: Sciurus vulgaris), også kaldet rødt egern, europæisk egern eller almindeligt egern, er en gnaver i egernfamilien med en kropslængde på omkring 22 centimeter.
Se Friis (adelsslægter) og Egern
Elefantordenen
Våben for Frederik 4., fra Riddersalen på Rosenborg. Skjoldet er omgivet af ordenstegnene for Dannebrogordenen og Elefantordenen. Elefantordenens ordenstegn og kæde. Elefantordenen på et gravmæle efter familien Blome i Heiligenstedten. Elefantordenen er den fornemste danske orden og stammer fra midten af det 15.
Se Friis (adelsslægter) og Elefantordenen
Elisabeth Sophie Friis
Elisabeth Sophie komtesse Friis, gift Desmercières (1. maj 1714 - 18. juni 1799) var datter af Christian Friis (1691-1763) lensgreve til Frijsenborg og hustru Øllegaard Gersdorff (1687-1734).
Se Friis (adelsslægter) og Elisabeth Sophie Friis
Engestofte
Engestofte er en gammel kongsgård, som nævnes første gang i 1459.
Se Friis (adelsslægter) og Engestofte
Erhard Wedel-Friis
Erhard lensgreve Wedel-Friis, ved sin dåb Erhard Wedel Jarlsberg (22. juli 1710 – 10. november 1786) var en dansk greve, optaget i adelsstanden i 1743 under navnet Wedel Frijs og viet til arvingen af grevskabet Frijsenborg, komtesse Christine Sophie Friis.
Se Friis (adelsslægter) og Erhard Wedel-Friis
Favrskov (herregård)
Favrskov hovedgård ligger i Lyngå Sogn, Sabro Herred – Århus Amt.
Se Friis (adelsslægter) og Favrskov (herregård)
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Se Friis (adelsslægter) og Frankrig
Frederik 1.
Frederik 1./Frederik af Holsten (7. oktober 1471 på Haderslevhus – 10. april 1533 på Gottorp Slot) var konge af Danmark og Norge fra 1523 til 1533.
Se Friis (adelsslægter) og Frederik 1.
Frederik 4.
Frederik 4. (11. oktober 1671 – 12. oktober 1730) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1699 til sin død i 1730.
Se Friis (adelsslægter) og Frederik 4.
Frijsenborg
Frijsenborg er en herregård beliggende i Hammel Sogn, Favrskov Kommune i Østjylland.
Se Friis (adelsslægter) og Frijsenborg
Frisenvold
Frisenvold Laksegård Frisenvold er en tidligere hovedgård i Ørum Sogn i det tidligere Galten Herred, Randers Amt, nu Randers Kommune, Region Midtjylland.
Se Friis (adelsslægter) og Frisenvold
Fyn
Fyn (gl. stavemåde Fyen, latin: Fionia), er Danmarks tredjestørste øEfter Sjælland og den Nørrejyske Ø.
Se Friis (adelsslægter) og Fyn
Gehejmeråd
Gehejmeråd (af tysk Geheimrat, egentlig rådgiver, der er indviet i hemmeligheder) var på Christian 4.s tid en uofficiel betegnelse for kongens nærmeste og fornemste rådgivere uden for rigsrådet.
Se Friis (adelsslægter) og Gehejmeråd
Generalløjtnant
Generalløjtnant er en tre-stjernet general og en militær rang i hære og luftvåben mellem generalmajor og general.
Se Friis (adelsslægter) og Generalløjtnant
Generalmajor
Generalmajor, også kaldet 2-stjernet general, er en militær rang i hære og luftvåben mellem brigadegeneral og generalløjtnant.
Se Friis (adelsslægter) og Generalmajor
Gesandt
Gesandt eller minister er en diplomatisk udsending med rang lige under ambassadør.
Se Friis (adelsslægter) og Gesandt
Greve (rang)
Greve er en europæisk højadelrang.
Se Friis (adelsslægter) og Greve (rang)
Grevens Fejde
Grevens Fejde var en borgerkrig i Danmark i 1534-1536.
Se Friis (adelsslægter) og Grevens Fejde
Grevskabet Frijsenborg
Grevskabet Frijsenborg var et dansk grevskab oprettet 6. april 1672 af Mogens Friis (1623-1675), som var Hvid Ridder, rentemester og skatmester (finansminister), gehejmeråd, stiftamtmand over Aarhus Amt, lensgreve og lensbaron.
Se Friis (adelsslægter) og Grevskabet Frijsenborg
Haag
Haag (Den Haag, officielt 's-Gravenhage) er residens- og regeringsby i Nederlandene, hvor Amsterdam er hovedstad.
Se Friis (adelsslægter) og Haag
Hagsholm
Hagsholm er en herregård i Houlbjerg Sogn i Houlbjerg Herred, Langå Kommune.
Se Friis (adelsslægter) og Hagsholm
Hald Hovedgård
Hald Hovedgaard, ofte bare kaldt Hald, er en gammel herregård ved Hald sø i Dollerup Sogn ved Viborg.
Se Friis (adelsslægter) og Hald Hovedgård
Halkær Hovedgård
Halkær er en gammel hovedgård, som tilhørte den katolske kirke.
Se Friis (adelsslægter) og Halkær Hovedgård
Hans Tausen
Hans Tausen (født 1494 i Birkende ved Langeskov på Østfyn, død 11. november 1561 i Ribe) var en dansk gejstlig og reformator, senere biskop i Ribe; han oversatte Biblen til dansk og er kendt som "den danske Luther".
Se Friis (adelsslægter) og Hans Tausen
Haraldskær
Haraldskær 1857 Sinatur Hotel Haraldskær Vejle Åumiddelbart syd for Haraldskærbygningen. Haraldskær er et gods 6 km vest for Vejle på nordsiden af Vejle Ådal.
Se Friis (adelsslægter) og Haraldskær
Højesteret
| Appelmuligheder ved de danske domstole Højesteret er Kongeriget Danmarks højeste domstol og sidste appelinstans.
Se Friis (adelsslægter) og Højesteret
Herlufsholm
Herlufsholm Skole og Gods er en stiftelse der blev etableret i 1565.
Se Friis (adelsslægter) og Herlufsholm
Hesselagergård
Hesselagergård i slutningen af 1800-tallet Hesselagergård ligger ved landsbyen Hesselager (Hesselager Sogn, Gudme Herred) på Sydøstfyn.
Se Friis (adelsslægter) og Hesselagergård
Hevringholm
Hevringholm - hovedbygningen set fra gårdspladsen Herregården Hevringholm ligger på nordkysten af Djursland, ca.
Se Friis (adelsslægter) og Hevringholm
Holland
Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav.
Se Friis (adelsslægter) og Holland
Hvolgård
Hvolgård i Øland Sogn, Brovst Kommune.
Se Friis (adelsslægter) og Hvolgård
Jægermester
Jægermester var oprindelig en overordnet stilling ved det kongelige jagtvæsen i Danmark.
Se Friis (adelsslægter) og Jægermester
Jørgen Friis (biskop)
Jørgen Andersen Friis (omkring 1494-1547) var en dansk biskop.
Se Friis (adelsslægter) og Jørgen Friis (biskop)
Jean Henri Desmercières
Jean Henri Desmercières (født 8. maj 1687 i Paris, død 8. marts 1778 i København) var en dansk-fransk finansmand og godsejer.
Se Friis (adelsslægter) og Jean Henri Desmercières
Jens Krag-Juel-Vind
Jens lensbaron Juel-Vind, fra 1771: Krag-Juel-Vind (født 15. juni 1723, død 30. april 1776) var en dansk adelsmand, godsejer, amtmand og justitiarius.
Se Friis (adelsslægter) og Jens Krag-Juel-Vind
Johan Friis
Johan Friis til Hesselager. Malet i 1551 af Jacob Binck.Portrætsamlingen på Frederiksborgmuseet. Johan Friis (født 20. februar 1494 på Lundbygård, død 5. december 1570 i Køge) var en dansk adelsmand og kongens kansler.
Se Friis (adelsslægter) og Johan Friis
Johan Rantzau (1650-1708)
Johan Rantzau (1650 på Estvadgård – 17. december 1708 i Bruxelles) var en dansk officer og godsejer, bror til Jørgen Rantzau og far til Christian Rantzau-Friis.
Se Friis (adelsslægter) og Johan Rantzau (1650-1708)
Jylland
Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.
Se Friis (adelsslægter) og Jylland
Kalmar
Kalmar er hovedby i Kalmar kommune og residensby i Kalmar län, Småland, Sverige.
Se Friis (adelsslægter) og Kalmar
Kalmarkrigen
Kalmarkrigen var en krig udkæmpet mellem Danmark og Sverige i årene 1611–13 på grund af Sveriges forsøg på at bryde Danmarks monopol på handelen med Rusland og uenigheder om Finmarks fremtidige statslige tilhørsforhold.
Se Friis (adelsslægter) og Kalmarkrigen
Kammerherre
Norsk kammerherrenøgle Titlen kammerherre anvendes ved hoffet.
Se Friis (adelsslægter) og Kammerherre
Kancelli
Kancelli (latin cancelli gitter, skranke, regeringskontor) (Fremmedordbogen) er en generel betegnelse for middelalderligt skrivekontor med ansvar for produktion af officielle dokumenter.
Se Friis (adelsslægter) og Kancelli
Kansler
En kansler (latin cancellarius) er en officiel titel for personer med forskellige pligter i civilisationer, som er dannet direkte eller indirekte under indflydelse af romerriget.
Se Friis (adelsslægter) og Kansler
Kaptajn (militær)
Kaptajn (caput for 'hoved') er en officersgrad i en hær eller i et luftvåben over premierløjtnant og under major.
Se Friis (adelsslægter) og Kaptajn (militær)
Komtesse
I Danmark er en komtesse en greves ugifte datter, medens hans hustru er grevinde.
Se Friis (adelsslægter) og Komtesse
Kragerup
Kragerup ligger i Ørslev Sogn i Kalundborg Kommune.
Se Friis (adelsslægter) og Kragerup
Krastrup
Krastrup er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1468.
Se Friis (adelsslægter) og Krastrup
Landsdommer
Landsdommer var før 1805 betegnelse for et juridisk (dømmende) medlem af landstinget.
Se Friis (adelsslægter) og Landsdommer
Læsø
Læsø er den største ø i Kattegat beliggende omtrent midtvejs mellem Frederikshavn og Gøteborg.
Se Friis (adelsslægter) og Læsø
Løjstrup
Løjstrup er en hovedgård i beliggende ved Gudenåen ved Langå, i Løjstrup Skov i Laurbjerg Sogn i det tidligere Galten Herred, Randers Amt, nu Favrskov Kommune.
Se Friis (adelsslægter) og Løjstrup
Løjtved Gods
Løjtved omkring 1900 Løjtved Gods, første gang godset omtales, er i 1372; da nævnes Timme af Løjtved af en adelig slægt, som man efter våbnet har kaldt Maanestierne.
Se Friis (adelsslægter) og Løjtved Gods
Løve
Løven (latin: Panthera leo) er en af de fem store katte i slægten Panthera og et medlem af kattefamilien.
Se Friis (adelsslægter) og Løve
Lindholm (Gevninge Sogn)
Lindholm er en herregård ca.
Se Friis (adelsslægter) og Lindholm (Gevninge Sogn)
Major
Major (mellemste bøjning af: magnus for 'større') er en officersgrad i hær og luftvåben mellem kaptajn og oberstløjtnant.
Se Friis (adelsslægter) og Major
Møgelkær
Møgelkær er en gammel hovedgård, den nævnes første gang, da ridder Jep Kalv i året 1408 overdrog gods til roskildebispen Peder Jensen Lodehat.
Se Friis (adelsslægter) og Møgelkær
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Friis (adelsslægter) og Middelalderen
Mogens Friis
Mogens Friis (født 7. september 1623 på Skumstrup, død 9. juli 1675 i København), Gehejmeråd og Greve.
Se Friis (adelsslægter) og Mogens Friis
Nøgle
En nøgle til en lås bruges til at forhindre uvedkommende adgang til steder, hvor man ikke ønsker åben adgang, både i det private og det offentlige rum.
Se Friis (adelsslægter) og Nøgle
Nørrejylland
Nørrejylland er overvejende et historisk stednavn for Jylland nord for Kongeåen til Skagen, dog skal Ribeområdet og enklaver syd for medregnes.
Se Friis (adelsslægter) og Nørrejylland
Nordtyskland
Bremen Nordtyskland dannes af de nordtyske delstater Slesvig-Holsten, Hamborg, Mecklenburg-Vorpommern, Nedersaksen, Bremen, Sachsen-Anhalt og Brandenburg.
Se Friis (adelsslægter) og Nordtyskland
Oberst
Oberst (der oberste for 'den øverste') er en officersgrad i en hær og et luftvåben mellem brigadegeneral og oberstløjtnant.
Se Friis (adelsslægter) og Oberst
Prior
Prior er i den romersk-katolske kirke en titel for en leder af et munkekloster.
Se Friis (adelsslægter) og Prior
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Se Friis (adelsslægter) og Reformationen
Rentekammeret
Rentekammeret var betegnelsen for den funktion i den danske statsadministration, som varetog økonomiske og materielle anliggender under enevælden.
Se Friis (adelsslægter) og Rentekammeret
Rigsråd
Rigsrådet er et regeringsorgan Rigrådet var i middelalderen betegnelsen på de rigsorganer i Danmark, Sverige og Norge, hvor den øverste del af adelen og gejstligheden var repræsenteret.
Se Friis (adelsslægter) og Rigsråd
Rosenkrantz
Slægten Rosenkrantz' våbenskjold, som det så ud omkring år 1500. Rosenkrantz Rosenkrantz er en dansk uradelsslægt.
Se Friis (adelsslægter) og Rosenkrantz
Roskilde
Roskilde er en dansk by på Østsjælland ud til den sydøstlige del af Roskilde Fjord.
Se Friis (adelsslægter) og Roskilde
Roskilde Kloster
Roskilde Kloster Roskilde Kloster er en stiftelse i Roskilde, hvor personer med dansk indfødsret (og medlemskab af Folkekirken) kan ansøge om bolig.
Se Friis (adelsslægter) og Roskilde Kloster
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Se Friis (adelsslægter) og Rusland
Sønderjylland
Det nuværende Sønderjylland (lyserødt) og Sydslesvig (lyseblåt) Det historiske Sønderjylland Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden 1864.
Se Friis (adelsslægter) og Sønderjylland
Skåne
Skånes regionale flag er rødt med gult kors. Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af Fennoskandinavien.
Se Friis (adelsslægter) og Skåne
Slaget ved Brunkebjerg
Slaget ved Brunkebjerg blev udkæmpet den 10. oktober 1471 Brunkebergsåsen ved det nuværende Norrmalm i Stockholm mellem tilhængere af Kalmarunionen ledet af den danske konge Christian 1. og separatistister, der ville løsrive Sverige fra unionen.
Se Friis (adelsslægter) og Slaget ved Brunkebjerg
Slaget ved Gadebusch
Slaget ved Gadebusch var Sveriges sidste triumf i Den store nordiske krig.
Se Friis (adelsslægter) og Slaget ved Gadebusch
Slaget ved Nyborg
Ved slaget ved Nyborg den 14. november 1659 vandt Danmark en afgørende sejr over Sverige under Karl Gustav-krigene.
Se Friis (adelsslægter) og Slaget ved Nyborg
Slesvig (område)
Slesvig er området mellem Ejderen og Kongeåen og udgjorde tidligere Hertugdømmet Slesvig, men er i dag delt mellem Sønderjylland, der ligger i Danmark (tidligere officielt omtalt som "De Sønderjyske Landsdele", og af det tyske mindretal ofte kaldt Nordslesvig) og Sydslesvig i det nordlige Tyskland.
Se Friis (adelsslægter) og Slesvig (område)
Sophia Magdalena Krag-Juel-Vind
Sophia Magdalena von Gram, gift lensgrevinde Krag-Juel-Vind (4. januar 1734 på Frijsenborg Slot – 28. november 1810 på Boller Slot) var en dansk adelsdame, datter af overjægermester Carl Christian von Gram.
Se Friis (adelsslægter) og Sophia Magdalena Krag-Juel-Vind
Sorø Akademi
Sorø Akademi er gennem tiden benyttet som navn på forskellige institutioner med tilknytning til Sorø Klosters tidligere bygninger.
Se Friis (adelsslægter) og Sorø Akademi
Statholder
En statholder er den som på statsoverhovedets vegne står for et lands eller en landsdels styre.
Se Friis (adelsslægter) og Statholder
Stiftamtmand
værk.
Se Friis (adelsslægter) og Stiftamtmand
Stralsund
Stralsund Melchior Lorck, ''Ti kvinder fra Stralsund'', ca. 1571, Statens Museum for Kunst. Stralsund er en havneby og hansestad i det nordøstlige Tyskland med ca.
Se Friis (adelsslægter) og Stralsund
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Se Friis (adelsslægter) og Sverige
Torbenfeldt
Torbenfeldt er en herregård i Frydendal Sogn i Holbæk Kommune, Region Sjælland.
Se Friis (adelsslægter) og Torbenfeldt
Trediveårskrigen
Trediveårskrigen var en række militære konflikter i Centraleuropa, hovedsageligt i Tyskland.
Se Friis (adelsslægter) og Trediveårskrigen
Trinitatis Kirke (København)
Trinitatis Kirke ligger på Landemærket, ud mod Købmagergade, over for Regensen, i Københavns centrum.
Se Friis (adelsslægter) og Trinitatis Kirke (København)
Ulrik Adolf Holstein (storkansler)
Ulrich Adolph lensgreve (von) Holstein (14. april 1664 – 21. august 1737) var en dansk storkansler.
Se Friis (adelsslægter) og Ulrik Adolf Holstein (storkansler)
Vadskærgård
Vadskærgård er en tidligere hovedgård i Tørring Sogn, tidligere Skodborg Herred, nuværende Lemvig Kommune.
Se Friis (adelsslægter) og Vadskærgård
Vår (herregård)
Waar Hovedgård. Waar Hovedgårds rejselade til højre. På bygningen til venstre ses navneskiltet "Vaar". Vår er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1450.
Se Friis (adelsslægter) og Vår (herregård)
Vesselhorn
Vesselhorn af middelalderlig type i den tyske slægt Massows hjelmtegn Vesselhorn fra tiden efter middelalderen i den tyske slægt Metschs hjelmtegn (Siebmachers Wappenbuch) Vesselhorn (af visent europæisk bison) er to stiliserede horn og bruges som hjelmtegn i en mængde person- og slægtsvåbener.
Se Friis (adelsslægter) og Vesselhorn
Viborg
Viborg er en af de ældste byer i Danmark.
Se Friis (adelsslægter) og Viborg
Viborg Domkirke
Viborg Domkirke er domkirke i Viborg Stift og samtidig sognekirke for Viborg Domsogn, som omfatter den nordlige del af det centrale Viborg.
Se Friis (adelsslægter) og Viborg Domkirke
Vind (adelsslægt)
Slægten Vinds våben tegnet 1886 af Anders Thiset Vind er en dansk uradelsslægt.
Se Friis (adelsslægter) og Vind (adelsslægt)
Vrejlev Kloster
Vrejlev Kloster (Vrejlev Sogn, Hjørring Kommune) er et tidligere nonnekloster og hovedgård, som stammer tilbage fra 1200-tallet.
Se Friis (adelsslægter) og Vrejlev Kloster
11. marts
11.
Se Friis (adelsslægter) og 11. marts
13. april
13.
Se Friis (adelsslægter) og 13. april
1334
---- Den kongeløse tid i Danmark 1332-1340 ----.
Se Friis (adelsslægter) og 1334
1552
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1552 (tal).
Se Friis (adelsslægter) og 1552
1584
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ----.
Se Friis (adelsslægter) og 1584
1611
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 – Danmark i krig: Kalmarkrigen 1611-1613.
Se Friis (adelsslægter) og 1611
1623
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1623 (tal).
Se Friis (adelsslægter) og 1623
1645
---- Konge i Danmark: Christian 4. – 1588-1648 ---- Se også 1645 (tal).
Se Friis (adelsslægter) og 1645
1651
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1651 (tal).
Se Friis (adelsslægter) og 1651
1664
---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1664 (tal).
Se Friis (adelsslægter) og 1664
1671
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1671 (tal).
Se Friis (adelsslægter) og 1671
1672
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1672 (tal).
Se Friis (adelsslægter) og 1672
1674
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1674 (tal).
Se Friis (adelsslægter) og 1674
1675
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 – Danmark i krig: Skånske Krig 1675-1679 ---- Se også 1675 (tal).
Se Friis (adelsslægter) og 1675
1683
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1683 (tal).
Se Friis (adelsslægter) og 1683
1691
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1691 (tal).
Se Friis (adelsslægter) og 1691
1697
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1697 (tal).
Se Friis (adelsslægter) og 1697
1699
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 – Frederik 4. 1699-1730 ---- Se også 1699 (tal).
Se Friis (adelsslægter) og 1699
17. århundrede
16. århundrede – 17.
Se Friis (adelsslægter) og 17. århundrede
1713
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1713 (tal).
Se Friis (adelsslægter) og 1713
1714
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1714 (tal).
Se Friis (adelsslægter) og 1714
1715
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1715 (tal).
Se Friis (adelsslægter) og 1715
1728
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 ---- Se også 1728 (tal).
Se Friis (adelsslægter) og 1728
1734
---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1734 (tal).
Se Friis (adelsslægter) og 1734
1743
---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1743 (tal).
Se Friis (adelsslægter) og 1743
1763
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1763 (tal).
Se Friis (adelsslægter) og 1763
1775
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1775 (tal).
Se Friis (adelsslægter) og 1775
1787
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808; anden folketælling i Danmark.
Se Friis (adelsslægter) og 1787
1799
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1799 (tal).
Se Friis (adelsslægter) og 1799
1810
Året 1810 startede på en mandag.
Se Friis (adelsslægter) og 1810
25. maj
25.
Se Friis (adelsslægter) og 25. maj
3. maj
3.
Se Friis (adelsslægter) og 3. maj
6. april
6.
Se Friis (adelsslægter) og 6. april
Også kendt som Frijs.