Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Færøernes geografi

Indeks Færøernes geografi

Kun Lítla Dímun er ubeboet Kort over Færøerne Færøernes administrative inddeling i 30 kommuner fra 2009 og i 6 ''sýslur''. Syslerne er en gammel inddeling men bruges af historiske årsager. Pr. 1. januar 2015 blev ældreområdet lagt ud i nogle andre regioner.

Indholdsfortegnelse

  1. 97 relationer: Akrar, Atlanterhavet, Ánirnar, Árnafjørður, Ørðavík, Bøur, Beinisvørð, Borðoy, Bugt, Bygd, Dalur (Sandoy), Depil, Eiði, Elduvík, Europa, Eysturoy, Fámjin, Får, Færøerne, Færøernes fiskeindustri, Færøske tunneler, Fjeld, Fjelde på Færøerne, Fjord, Froðba, Fuglafjørður, Fugloy, Funningur, Gásadalur, Gjógv, Haraldssund, Hattarvík, Húsar, Húsavík (Sandoy), Hebriderne, Hestur, Hov (bygd), Hvalba, Hvannasund, Kalsoy, Kap Enniberg, Kirkja, Kirkjubøur, Klaksvík, Koltur, Kunoy, Lítla Dímun, Leirvík, Lopra, Múli, ... Expand indeks (47 mere) »

Akrar

Akrar er en bygd på Færøerne, som ligger ved sydsiden af Lopransfjørður på Suðuroy på 61°27′20″N, 6°45′33″W Udflytterbygden blev grundlagt i 1818 af en mand fra hovedbygden Sumba.

Se Færøernes geografi og Akrar

Atlanterhavet

Atlanterhavet. urkontinentet Pangæa delte sig. Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet.

Se Færøernes geografi og Atlanterhavet

Ánirnar

Ánirnar før 2011 Ánir (dansk: Åerne) er en lille færøsk bygd på Borðoy.

Se Færøernes geografi og Ánirnar

Árnafjørður

Árnafjørður, dansk: Arnefjord) er en færøsk bygd med 75 indbyggere (2020), omgivet af høje fjelde og bugten Árnfjarðarvík på den nordlige ø Borðoy. Bygden ligger mellem Klaksvík og Norðdepil. Bygden har altid været under Klaksvíkar kommuna, der blev oprettet 1908.

Se Færøernes geografi og Árnafjørður

Ørðavík

Ørðavík (før Øravík) er en gammel færøsk landbrugsbygd, 7 km syd for Tvøroyri på Suðuroy.

Se Færøernes geografi og Ørðavík

Bøur

Bøur er en færøsk bygd 4 km vest for Sørvágur på det vestlige Vágar.

Se Færøernes geografi og Bøur

Beinisvørð

Beinisvørðs lokalisering nordvest for Sumba Beinisvørð Beinisvørð Beinisvørð 469 m på det sydvestlige Suðuroy mellem Sumba og Lopra, er et af Færøernes mest kendte fuglefjelde med tusinder af rugende fugle.

Se Færøernes geografi og Beinisvørð

Borðoy

Til venstre Borðoy med Múli, til højre Viðoy Borðoy (dansk Bordø) er en færøsk ø i Norderøernes region.

Se Færøernes geografi og Borðoy

Bugt

Udsigt over del af Århusbugten. Når en kystlinje krummer konkavt, opstår der en bugt.

Se Færøernes geografi og Bugt

Bygd

Bygd (fra norrønt bygð, at bygge eller bebygget) er et fællesnordisk ord for et bebygget eller dyrket sted.

Se Færøernes geografi og Bygd

Dalur (Sandoy)

Dalur Dalur (dansk: Dal) er en færøsk bygd, på Færøernes sydligste ø Sandoy.

Se Færøernes geografi og Dalur (Sandoy)

Depil

Depil dansk Depli) er en færøsk bygd på østkysten af Borðoy og ligger ved Klaksvík – Viðareiði-landevejen ca. en kilometer før Hvannasund. Navnet Depil (centrum) kommer muligvis af, at Depil er geografisk placeret i midten af de seks nordøer – Nordøerne.

Se Færøernes geografi og Depil

Eiði

Eiði og Eiði Kirkja Eiði er en færøsk bygd med 645 indbyggere på det nordvestlige Eysturoy.

Se Færøernes geografi og Eiði

Elduvík

Elduvík er en færøsk bygd på det nordøstlige Eysturoy.

Se Færøernes geografi og Elduvík

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Se Færøernes geografi og Europa

Eysturoy

Eysturoy (dansk Østerø) er Færøernes næststørste ø.

Se Færøernes geografi og Eysturoy

Fámjin

Fámjin set fra syd Fámjin er en færøsk bygd omgivet af høje fjelde på vestsiden af Suðuroy.

Se Færøernes geografi og Fámjin

Får

Fåret (Ovis aries), også kaldt tamfår, er et drøvtyggende pattedyr, der typisk holdes som husdyr.

Se Færøernes geografi og Får

Færøerne

Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.

Se Færøernes geografi og Færøerne

Færøernes fiskeindustri

Fiskefabrik i Vágur. Færøsk havn med fiskebåde og fiskefabrikker Færøernes fiskeindustri er med sin andel på mellem 92 og 95 procent af Færøernes samlede eksport den altdominerende industri på øerne, og derfor også største bidrag til øernes økonomi.

Se Færøernes geografi og Færøernes fiskeindustri

Færøske tunneler

Erik Christensen Erik Christensen Erik Christensen Erik Christensen De færøske tunneler har været vigtige i udviklingen med at forbinde Færøernes byer og bygder i et sammenhængende vejnet.

Se Færøernes geografi og Færøske tunneler

Fjeld

Til fjelds: Vikafjell, Norge Et fjeld (fjell, og: fjäll) er en klippe eller et bjerg i grønlandske, færøske, norske og svenske sammenhængePolitikens Nudansk Ordbog, 15.

Se Færøernes geografi og Fjeld

Fjelde på Færøerne

Slættaratindur er med sine 880 meter det højeste fjeld på Færøerne Liste over fjelde på Færøerne.

Se Færøernes geografi og Fjelde på Færøerne

Fjord

Mariager Fjord Den fraktale kystlinie i det østlige Grønland med dens mange fjorde. Nederst ses Scoresby Sund, verdens længste fjord. En fjord er et havområde med land på tre sider.

Se Færøernes geografi og Fjord

Froðba

Froðbas beliggenhed Froðba Froðba er en færøsk by, der ligger øst for Tvøroyri på den sydligste færøske ø Suðuroy.

Se Færøernes geografi og Froðba

Fuglafjørður

Fuglafjørður er med omkring 1.500 indbyggere en bygd på østkysten af Eysturoy på Færøerne, der er administrativt center for Fuglafjarðar kommuna.

Se Færøernes geografi og Fuglafjørður

Fugloy

Fugloy på kort over Færøene Fugloy set fra Viðareiði Erik Christensen Fugloy (dansk Fuglø) er Færøernes østligste ø og hører til Norderøernes region.

Se Færøernes geografi og Fugloy

Funningur

Funningur på dansk og oldnordisk Funding er en bygd på Eysturoy på Færøerne beliggende på nordvestkysten af Funningsfjørður og ved foden af Færøernes højeste fjeld Slættaratindur (882 m).

Se Færøernes geografi og Funningur

Gásadalur

Gásadalur er en bygd, der ligger på vestsiden af øen Vágar på Færøerne og støder ud til Mykinesfjørður.

Se Færøernes geografi og Gásadalur

Gjógv

Gjógv Naturhavnen i Gjógv Gjógv er en bygd på Færøerne, ved den yderste nordøstkyst af Eysturoy, 67 kilometer fra Tórshavn.

Se Færøernes geografi og Gjógv

Haraldssund

Haraldssund er en bygd på Færøerne, der ligger på østsiden af den nordlige ø Kunoy Haraldssund har en gammel bydel med 10 huse, Heimi í Hús og Suðuri á Bakka, og en ny bydel,á Leiti med 11 huse.

Se Færøernes geografi og Haraldssund

Hattarvík

Hattarvík er den østligste bygd på Færøerne og ligger sammen med Kirkja på øen Fugloy.

Se Færøernes geografi og Hattarvík

Húsar

Húsar er en bygd og fra 1931 en kommune på østkysten og den sydlige del af øen Kalsoy på Færøerne.

Se Færøernes geografi og Húsar

Húsavík (Sandoy)

Húsavík Húsavík.

Se Færøernes geografi og Húsavík (Sandoy)

Hebriderne

Kort over de Indre Hebrider (røde) og de Ydre Hebrider (gule) ved Skotlands nordvestkyst. Hebriderne (skotsk/engelsk: The Hebrides, skotsk gælisk: Innse Gall) er en skotsk øgruppe med omkring 60.000 indbyggere i Atlanterhavet ud for Skotlands nordvestkyst.

Se Færøernes geografi og Hebriderne

Hestur

Hestur (dansk Hestø) er en af de 18 øer, der udgør Færøerne.

Se Færøernes geografi og Hestur

Hov (bygd)

Hov (dansk: Hove) er en bygd på Suðuroy i det sydlige Færøerne.

Se Færøernes geografi og Hov (bygd)

Hvalba

Hvalba Hvalba (eller på gammel dansk Kvalbø) er en færøsk bygd på det nordlige Suðuroy.

Se Færøernes geografi og Hvalba

Hvannasund

Hvannasund er en færøsk bygd med 251 indbyggere (2020) på Viðoy, der er hovedby i Hvannasunds kommuna, hvis øvrige bebyggelser alle er beliggende på den vestlige naboø Borðoy.

Se Færøernes geografi og Hvannasund

Kalsoy

Kort Kalsoys sydlige øst-side set fra Borðoy Kalsoys sydlige vest-side set fra Elduvík Kalsoy (dansk Kalsø) er en færøsk ø i regionen Norderøerne.

Se Færøernes geografi og Kalsoy

Kap Enniberg

De højeste havklipper i Europa Kap Enniberg er et 754 m højt forbjerg på nordspidsen af Viðoy, Færøerne.

Se Færøernes geografi og Kap Enniberg

Kirkja

Kirken i Kirkja.

Se Færøernes geografi og Kirkja

Kirkjubøur

Kirkjubøur er Færøernes vigtigste historiske sted.

Se Færøernes geografi og Kirkjubøur

Klaksvík

Klaksvík Klaksvík (dansk: Klaksvig) er den næststørste by på Færøerne; den er Norðoyars hovedby og det vigtigste center for fiskeindustrien på Færøerne.

Se Færøernes geografi og Klaksvík

Koltur

Koltur Topografisk kort over Koltur Erik Christensen.

Se Færøernes geografi og Koltur

Kunoy

* Areal: 35,5 km² (rang 8).

Se Færøernes geografi og Kunoy

Lítla Dímun

Lítla Dímuns placering på Færøerne. Lítla Dímun, læs luitla duimun er den eneste ubeboede ø på Færøerne og ligger mellem Stóra Dímun og Suðuroy og tilhører Hvalba kommune.

Se Færøernes geografi og Lítla Dímun

Leirvík

Leirvík er en by med 898 indb.

Se Færøernes geografi og Leirvík

Lopra

Lopra er en bygd på Færøernes sydligste ø Suðuroy som ligger ved Lopransfjørður, der munder ud i Vágsfjørður.

Se Færøernes geografi og Lopra

Múli

Múli øverst Múli er en bygd på Færøerne, nord for Norðdepil på Borðoy.

Se Færøernes geografi og Múli

Miðvágur

Miðvágur er den største by på Vágar på Færøerne.

Se Færøernes geografi og Miðvágur

Mikladalur

Mikladalur er en bygd med 27 indbyggere (2016) på den nordlige færøske ø Kalsoy og var indtil 2005, sammen med Trøllanes en selvstændig kommune, og er nu en del af Klaksvík Kommune.

Se Færøernes geografi og Mikladalur

Mykines

Mykines (dansk Myggenæs) er den vestligste ø på Færøerne.

Se Færøernes geografi og Mykines

Nólsoy

lille stormsvale Fyrtårnet Borðan Nólsoy Kirke Nólsoy bygd Æresporten Havnen Havnen Nólsoy (dansk Nolsø) er en ø på Færøerne.

Se Færøernes geografi og Nólsoy

Norðdepil

Norðdepil er en bygd på øen Borðoy på den nordlige del af Færøerne.

Se Færøernes geografi og Norðdepil

Norðoyar

Norderøerne Norðoyar eller Norðoyggjar (dansk Norderøerne) med et samlet areal på 241 km² er en region på Færøerne.

Se Færøernes geografi og Norðoyar

Norðtoftir

Norðtoftir er en færøsk bygd på øen Borðoys nordøst-side, som ligger for enden af den anden tunnel efter Klaksvík.

Se Færøernes geografi og Norðtoftir

Norderøtunnelen

Norderøtunnelen (færøsk: Norðoyatunnilin) er en lang tunnel, der forbinder de to nordlige øer på Færøerne.

Se Færøernes geografi og Norderøtunnelen

Porkeri

Porkeri Porkeris kirkja Porkeri Porkeri Porkeri Porkeri er en bygd på den sydligste færøske ø Suðuroy og ligger ved nordøstsiden af Vágsfjørður mellem Vágur og Hov. Bygden udgør sin egen kommune, Porkeris kommuna. Bygden er opdelt i bylingerne Uttan Heyga, í Nýjagørðum, í Gjørðum, í Eystrum, undir Homrum, við Geil, við Á, á Klova, í Bøkkum, og á Heyggi.

Se Færøernes geografi og Porkeri

Runavík

Runavík er en færøsk bygd på det sydlige Eysturoy.

Se Færøernes geografi og Runavík

Saksun

Gården Dúvugarðar, som nu er museum Saksun Saksun er en færøsk bygd på den nordvestlige del af Streymoy.

Se Færøernes geografi og Saksun

Sandavágur

Sandavágur Sandavágur (Strandbugten) er en bygd på den sydlige del af øen Vágar, Færøerne.

Se Færøernes geografi og Sandavágur

Sandoy

Færgebyen Skopun Sandoy (dansk: Sandø) er den femte største færøske ø med et areal på 112,1 km².

Se Færøernes geografi og Sandoy

Sandur

Sandur er en færøsk bygd på øen Sandoy.

Se Færøernes geografi og Sandur

Sandvík

Sandvík (Postnummer: FO 860) 113 indb.

Se Færøernes geografi og Sandvík

Sørvágur

Sørvágur er en bygd, der ligger på vestsiden af Vágar på Færøerne i bunden af fjorden Sørvágsfjørður.

Se Færøernes geografi og Sørvágur

Skarð

Skarð er en tidligere færøsk bygd på den nordøstlige del af øen Kunoy.

Se Færøernes geografi og Skarð

Skarvanes

Skarvanes er en færøsk bygd på vestkysten af øen Sandoy Skarvanes danner sammen med bygderne Húsavík og Sandoy Húsavíkar kommuna.

Se Færøernes geografi og Skarvanes

Skálatoftir

Et hus i Skálatoftir i 1899 Skálatoftir (Skåletofte) er en tidligere bebyggelse på Borðoy på Færøerne.

Se Færøernes geografi og Skálatoftir

Skálavík

Skálavík Skálavík (dansk: Skålevig) er en bygd på Færøerne.

Se Færøernes geografi og Skálavík

Skær

Skæret i Oslofjorden. Skæret i Sverige. Et skær er en ø eller en småø (holm) bestående af sten.

Se Færøernes geografi og Skær

Skúvoy

Kort over Skúvoy Skúvoy (dansk Skuø) er en ø på Færøerne på ca.

Se Færøernes geografi og Skúvoy

Skopun

Skopuns beliggenhed Skopun Skopun dansk: Skopen) er den nordligste bygd på Sandoy, en af Færøernes større øer. Skopun ligger i Skopunar kommuna, og er den eneste bygd i kommunen. 1. januar 2009 boede der 504 personer i Skopun, mod 608 i 1985. Skopun er den eneste bebyggelse i Skopunar kommuna.

Se Færøernes geografi og Skopun

Slættaratindur

Slættaratindur. Slættaratindur om vinteren. Slættaratindur er Færøernes højeste bjerg.

Se Færøernes geografi og Slættaratindur

Stóra Dímun

Stóra Dímun er en ø på Færøerne, der ligger midt mellem Sandoy og Suðuroy.

Se Færøernes geografi og Stóra Dímun

Streymoy

Magnuskatedralen i Kirkjubøur Den gamle bydel Tinganes i Tórshavn Streymoy (dansk: Strømø), der er 48 kilometer lang og 14 kilometer bred, er den største og folkerigeste ø på Færøerne. Øen er inddelt i en nord- og sydregion. Hovedstaden Tórshavn ligger på den sydøstlige side beskyttet af Nolsoy.

Se Færøernes geografi og Streymoy

Strond

Strond for foden af fjellet Strond er en nedlagt bygd på Færøerne.

Se Færøernes geografi og Strond

Suðuroy

Suðuroy Suðuroy (dansk Suderø) er den sydligste ø på Færøerne og ligger forholdsvis afskåret fra det centrale Færøerne, som efterhånden for størstedelens vedkommende er bundet sammen med broer og undersøiske tunneler.

Se Færøernes geografi og Suðuroy

Sumba

Kort over Sumbiar kommuna Sumba er en bygd og kommune på sydvestsiden af den sydligste færøske ø Suðuroy.

Se Færøernes geografi og Sumba

Sundini

Norðskáli på Eysturoy og broen over til Streymoy Sundini (Sundene) er et 40 km langt sund mellem Streymoy og Eysturoy på Færøerne.

Se Færøernes geografi og Sundini

Svínoy

Syn fra øst mod bugten Svínoyarvík og landtangen Svínoyareiði, som deler den større sydlige del fra den mindre nordlige del. Svínoy (dansk Svinø) er en færøsk ø i Norderøernes region.

Se Færøernes geografi og Svínoy

Syðradalur (Kalsoy)

Syðradalur er den sydligste bygd på østsiden af Kalsoy, Færøerne.

Se Færøernes geografi og Syðradalur (Kalsoy)

Thorshavn

Thorshavn (færøsk: Tórshavn), blandt færinger som regel blot kaldet Havn, er hovedstaden på Færøerne og ligger på østkysten af øgruppens største ø, Streymoy, i læ af øen Nólsoy.

Se Færøernes geografi og Thorshavn

Tjørnuvík

Tjørnuvík er en færøsk bygd med indbyggere.

Se Færøernes geografi og Tjørnuvík

Trøllanes

Trøllanes er en færøsk bondebygd, som overvejende lever af landbrug, på det nordøstlige Kalsoy.

Se Færøernes geografi og Trøllanes

Tvøroyri

Tvøroyri Tvøroyrar kirkja Tvøroyri er en færøsk bygd på den nordlige side af Trongisvágsfjørður og Suðuroys næststørste bygd, der er center for Tvøroyrar kommuna, der også omfatter Froðba i øst, Trongisvágur i vest og Ørðavík i syd.

Se Færøernes geografi og Tvøroyri

Vandkraft

Krasnojarsk-vandkraftværket, 29. juli 2006. Tågen opstår fordi alle seks porte er åbne for at lette vandtrykket på dæmningen. Ved vandkraft forstås den kraft eller energi, som strømmende og/eller faldende vand udøver.

Se Færøernes geografi og Vandkraft

Vágar

Vágar (dansk Vågø) er en færøsk ø, vest for Streymoy, der bl.a. huser Færøernes eneste lufthavn, der blev anlagt af briterne under 2. verdenskrig.

Se Færøernes geografi og Vágar

Vágartunnelen

Vágartunnelen, Streymoy For åbningen af tunnelen var der en færge mellem Vestmanna på Streymoy og Oyrargjógv på Vágar. Disse færgeterminaler har ikke været brugt siden 2002. Billedet viser terminalen i Oyrargjógv i 2022. Vágartunnelen (færøsk: Vágatunnilin) er en tunnel, der forbinder Vágar med Streymoy under Vestmannasund og dermed Tórshavn med Vágar Lufthavn og var, indtil Nordøtunnelen blev åbnet, den længste tunnel på Færøerne.

Se Færøernes geografi og Vágartunnelen

Vágur

Vágur, dansk: Våg, er med sine 1360 indbyggere i 2010 den næststørste bygd på Suðuroy på Færøerne og administrationscenter for Vágs kommuna.

Se Færøernes geografi og Vágur

Víkarbyrgi

Víkarbyrgi er en forladt bygd på Suðuroys sydøstkyst, ved Víkarfjørður og nordvest for holmen Baglhólmur.

Se Færøernes geografi og Víkarbyrgi

Velbastaður

Velbastaður er en færøsk bygd på vestkysten af det sydlige Streymoy med udsigt til øerne Hestur og Koltur.

Se Færøernes geografi og Velbastaður

Vestmanna

Vestmanna eller Vestmannahavn er en bygd på det nordvestlige Streymoy på Færøerne.

Se Færøernes geografi og Vestmanna

Viðareiði

Viðareiði Viðareiði Viðareiði (dansk Viderejde) på Viðoy (dansk Viderø) er Færøernes nordligste bygd.

Se Færøernes geografi og Viðareiði

Viðoy

Viðoy Fra Viðoys østkyst med fjeldet Talvborð Viðoy (dansk Viderø) er Færøernes nordligste ø, og er med sine 41 km² den næststørste af de seks øer i regionen Norðoyar.

Se Færøernes geografi og Viðoy

1860

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1860 (tal).

Se Færøernes geografi og 1860

2006

2006 (MMVI) begyndte året på en søndag.

Se Færøernes geografi og 2006

, Miðvágur, Mikladalur, Mykines, Nólsoy, Norðdepil, Norðoyar, Norðtoftir, Norderøtunnelen, Porkeri, Runavík, Saksun, Sandavágur, Sandoy, Sandur, Sandvík, Sørvágur, Skarð, Skarvanes, Skálatoftir, Skálavík, Skær, Skúvoy, Skopun, Slættaratindur, Stóra Dímun, Streymoy, Strond, Suðuroy, Sumba, Sundini, Svínoy, Syðradalur (Kalsoy), Thorshavn, Tjørnuvík, Trøllanes, Tvøroyri, Vandkraft, Vágar, Vágartunnelen, Vágur, Víkarbyrgi, Velbastaður, Vestmanna, Viðareiði, Viðoy, 1860, 2006.