Indholdsfortegnelse
27 relationer: Adenosintrifosfat, Alkaloid, Anthocyanin, Antistof (biologi), Benzaldehyd, Biokemi, Biologi, Blodtype, Celle (biologi), DNA, Enzym, Glycosylering, Glykoprotein, Glykosid, Kartoffel, Kulhydrat, Lipopolysaccharid, Neu5Gc, Nikotinamid-adenin-dinukleotidfosfat, Nikotinamidadenindinukleotid, Peptidoglycan, Plasmaproteiner, Receptor, RNA, Sialinsyre, Steviol, Sukkerplante-slægten.
- Kulhydrater
- Påbegyndte artikler om farmakologi
Adenosintrifosfat
Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Adenosintrifosfat (ATP) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som biologisk energi- og effektormolekyle og indgår i mange vigtige cellulære processer.
Se Glycoconjugat og Adenosintrifosfat
Alkaloid
Den kemiske struktur af codein kartoflens giftige alkaloid, solanin Den kemiske struktur af reserpin Den kemiske struktur af det psykedeliske alkaloid fra kaktus, meskalin Den kemiske struktur af koffein Alkaloider er en gruppe naturligt forekommende organiske stoffer, sekundære metabolitter, der ud over carbon og hydrogen indeholder nitrogen og produceres i mange organismer som bakterier, svampe, planter og dyr.
Anthocyanin
Brombær er stærkt farvet af anthocyaniner Anthocyaniner (af græsk anthos.
Se Glycoconjugat og Anthocyanin
Antistof (biologi)
Illustration af hvordan '''antistoffer''' og antigener passer sammen. Molekylstrukturen af et molekyle IgG: 1. Fab-delen. 2. Fc-delen. 3. To tunge kæder. 4. To lette kæder. 5. Sæde for antigenbinding (paratop). 6. Hængselregionen Domænestrukturen af et molekyle IgG: to variable domæner og otte konstante domæner Den overordnede molekylstruktur af de fem immunglobulinklasser A shark (left) and a camelid (middle) heavy-chain antibody in comparison to a common antibody (right).
Se Glycoconjugat og Antistof (biologi)
Benzaldehyd
Et benzaldehyd-molekyle. Benzaldehyd eller bittermandelolie (C6H5CHO) er en kemisk forbindelse, der samtidig både er en aromatisk forbindelse samt et benzeneret aldehyd og et opløsningsmiddel.
Se Glycoconjugat og Benzaldehyd
Biokemi
Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.
Biologi
Biologi er studiet af liv (organismer).
Blodtype
Blodtypen afgøres af hvilke antigener, blodet har på overfladen af de røde blodlegemer.
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Se Glycoconjugat og Celle (biologi)
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Enzym
date.
Glycosylering
Glykosylering eller glycosylering er et sammenfattende udtryk, der dækker den kemiske og biokemiske syntese af glykokonjugater, molekyler - ofte makromolekyler - der indeholder en kulhydratdel.
Se Glycoconjugat og Glycosylering
Glykoprotein
Glykoproteiner er proteiner, der indeholder kulhydrat i form af kæder af sukkermolekyler bundet til specifikke aminosyreenheder.
Se Glycoconjugat og Glykoprotein
Glykosid
Salicin, glykosid relateret til acetylsalicylsyre. I kemi er et glykosid eller glycosid et molekyle, hvor en sukker er bundet til en anden funktionel gruppe via en glykosidbinding.
Kartoffel
Kartoffelblomster. ''Solanum tuberosum''. Færøsk kartoffelmark. Dyrkede kartoffelplanter. Kartoffelmark. Kartofler. Kartofler i forskellige farver. Den kemiske struktur af kartoflens giftige alkaloid, solanin. Kartoffelplanten (Solanum tuberosum) er en 25-100 centimeter høj urt, der dyrkes for sine store, stivelsesholdige rodknolde og hører til blandt verdens mest dyrkede afgrøder.
Kulhydrat
Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.
Lipopolysaccharid
Lipopolysaccharider, LPS, lipoglycaner eller endotoksiner er glycolipider, der udgør hovedbestanddelen af den ydre membran af gram-negative bakterier.
Se Glycoconjugat og Lipopolysaccharid
Neu5Gc
Den kemiske struktur af glycolylneuraminsyre eller Neu5Gc. Andre navne er GcNeu, NGNA og NeuNGl N-Glycolylneuraminsyre (Neu5Gc) er en sialinsyre, der findes i de fleste pattedyr, men ikke i mennesket.
Nikotinamid-adenin-dinukleotidfosfat
NADP+ Nikotinamid-adenin-dinukleotid-fosfat (NADP+ eller – i en ældre skrivemåde – trifosopyridin nukleotid (TPN)) bruges i flere stofskifteprocesser, som f.eks.
Se Glycoconjugat og Nikotinamid-adenin-dinukleotidfosfat
Nikotinamidadenindinukleotid
''Nicotinamidadenindinucleotide (NAD+) NAD+ eller Nikotinamidadenindinukleotid er en organisk forbindelse, der fungerer som hjælpermolekyle for enzymer, et såkaldt coenzym.
Se Glycoconjugat og Nikotinamidadenindinukleotid
Peptidoglycan
Peptidoglycan eller murein er en polymer, der består af sukkerstoffer og aminosyrer, der danner et ensartet lag uden om de ægte bakteriers plasmamembran.
Se Glycoconjugat og Peptidoglycan
Plasmaproteiner
Plasmaproteinerne er en vigtig del af blodplasmaet og af serum.
Se Glycoconjugat og Plasmaproteiner
Receptor
En skematisk model af AMPA-receptoren, øverst de ekstracellulære domæner, nederst det transmembrane domæne En rumlig model af AMPA-receptoren Skematisk fremstilling af en transmembranreceptor, set fra membranens plan. E er det ekstracellulære rum, I er det intercellulære rum, P er membranen Model af 4-hydroxy-tamoxifen (carbon.
RNA
Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Ribonukleinsyre (RNA; engelsk: ribonucleic acid).
Sialinsyre
Sialinsyre er et generisk navn for N- eller O-substituterede derivater af neuraminsyre, et monosaccharid med ni kulstofatomer Sialinsyre anvendes også som navn på N-acetylneuramin.
Se Glycoconjugat og Sialinsyre
Steviol
Steviol er et naturligt sødestof, der findes som glycosider i sukkerplanten Stevia.
Sukkerplante-slægten
Sukkerplante-slægten (Stevia) er en slægt af stauder og buske, som er udbredt med mere end 150 arter i Syd- og Mellemamerika.
Se Glycoconjugat og Sukkerplante-slægten
Se også
Kulhydrater
- Amylopektin
- Glucosinolat
- Glukoneogenese
- Glycoconjugat
- Glycosylering
- Glykobiologi
- Glykolyse
- Glykosidbinding
- Haworth-projektion
- Kulhydrat
- Lectin
- Stivelse
- Sukker
Påbegyndte artikler om farmakologi
Også kendt som Glykoconjugat, Glykokonjugat.