Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Grevskabet Barcelona

Indeks Grevskabet Barcelona

Grevskabet Barcelona (Comitatus Barcinoncis; Comtat de Barcelona) var oprindelig en grænsemark i udkanten af Frankerriget under karolingernes styre.

Indholdsfortegnelse

  1. 34 relationer: Alfons 2. af Aragonien, Alfons 3. af Aragonien, Alfons 4. af Aragonien, Alfons 5. af Aragonien, Aragoniens krone, Córdoba-kalifatet, De facto, Ferdinand 1. af Aragonien, Feudalisme, Frankerriget, Frankrig, Jakob 1. af Aragonien, Jakob 2. af Aragonien, Johan 1. af Aragonien, Johan 2. af Aragonien, Karolingerne, Kongeriget Aragonien, Markgrevskab, Martin 1. af Aragonien, Monarki, Motto, Occitanien, Personalunion, Peter 2. af Aragonien, Peter 3. af Aragonien, Peter 4. af Aragonien, Ramon Berenguer 3. af Barcelona, Ramon Berenguer 4. af Barcelona, Spanien, Taifa, 1. januar, 10. århundrede, 1164, 1801.

Alfons 2. af Aragonien

Alfons 2.

Se Grevskabet Barcelona og Alfons 2. af Aragonien

Alfons 3. af Aragonien

Alfons 3.

Se Grevskabet Barcelona og Alfons 3. af Aragonien

Alfons 4. af Aragonien

Alfons 4.

Se Grevskabet Barcelona og Alfons 4. af Aragonien

Alfons 5. af Aragonien

Alfons 5., kaldet Alfons den Ædelmodige, (1396–27. juni 1458) var konge af Aragonien fra 1416 til 1458 og af Napoli fra 1442 til 1458.

Se Grevskabet Barcelona og Alfons 5. af Aragonien

Aragoniens krone

Aragoniens krone (Corona d'Aragón, Corona d'Aragó, Corona de Aragón) var et konfødereret, sammensat monarki, hvor en konge herskede med en personal og dynastisk union over kongeriget Aragonien og grevskabet Barcelona.

Se Grevskabet Barcelona og Aragoniens krone

Córdoba-kalifatet

Córdoba-kalifatet var et kalifat i Al-Andalus (den islamiske Iberiske Halvø) og eksisterede fra 929 til 1031.

Se Grevskabet Barcelona og Córdoba-kalifatet

De facto

De facto er et latinsk udtryk der betyder "i virkeligheden", faktisk eller "i praksis".

Se Grevskabet Barcelona og De facto

Ferdinand 1. af Aragonien

Ferdinand 1. (27. november 1380–2. april 1416) var konge af Aragonien fra 1412 til 1416.

Se Grevskabet Barcelona og Ferdinand 1. af Aragonien

Feudalisme

Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.

Se Grevskabet Barcelona og Feudalisme

Frankerriget

Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.

Se Grevskabet Barcelona og Frankerriget

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Se Grevskabet Barcelona og Frankrig

Jakob 1. af Aragonien

Jakob 1.

Se Grevskabet Barcelona og Jakob 1. af Aragonien

Jakob 2. af Aragonien

Portræt af Jakob 2. af Manuel Aguirre y Monsalbe (1851-54). Jakob 2. (10. august 1267 – 2. eller 5. november 1327), kaldet den Retfærdige, (Chaime lo Chusto, Jaume el Just, Jaime el Justo) var konge af Sicilien (som Jakob 1.) fra 1285 til 1296 og konge af Aragonien og Valencia samt greve af Barcelona fra 1291 til 1327.

Se Grevskabet Barcelona og Jakob 2. af Aragonien

Johan 1. af Aragonien

Johan 1. (27. december 1350 – 19. maj 1396), af eftertiden kaldet Jægeren (Chuan lo Cazataire, Joan el Caçador, Juan el Cazador) eller Elskeren af Elegance (l'Amador de la Gentilesa, el Amador de la Gentileza), men i sin levetid den Forladte (el Descurat), var konge af Aragonien, Valencia, Mallorca, Sardinien og Corsica samt greve af Barcelona fra 1387 til sin død i 1396.

Se Grevskabet Barcelona og Johan 1. af Aragonien

Johan 2. af Aragonien

Johan 2.

Se Grevskabet Barcelona og Johan 2. af Aragonien

Karolingerne

Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.

Se Grevskabet Barcelona og Karolingerne

Kongeriget Aragonien

Kongeriget Aragonien (Reino d'Aragón, Regne d'Aragó, Regnum Aragonum, Reino de Aragón) var et middelalderligt og tidligt moderne kongerige på den iberiske halvø, geografisk nogenlunde beliggende hvor den spanske provins af samme navn ligger i dag.

Se Grevskabet Barcelona og Kongeriget Aragonien

Markgrevskab

Markgrevskab eller grænsemark var betegnelsen for nyerobrede områder i udkanten af Frankerriget og senere det Tysk-romerske rige, der tjente som rigets sikring mod nabostaterne.

Se Grevskabet Barcelona og Markgrevskab

Martin 1. af Aragonien

Martin den Humane (29. juli 1356 – 20. januar 1410), også kaldet den Ældre og den Gejstlige, var konge af Aragonien, Valencia, Mallorca, Sardinien og Corsica samt greve af Barcelona fra 1396 til 1410 og konge af Sicilien (som Martin 2.) fra 1409 til 1410.

Se Grevskabet Barcelona og Martin 1. af Aragonien

Monarki

Monarki er betegnelsen for en styreform i en stat, hvor én person, monarken, er statsoverhoved for livstid.

Se Grevskabet Barcelona og Monarki

Motto

Et motto er en motivator eller et kendetegn, hvor man med korte, vise ord, eller et ordsprog eller valgsprog, kan indikere sit værdigrundlag og inspirere sine omgivelser.

Se Grevskabet Barcelona og Motto

Occitanien

Kort over området. Occitanien (Occitània, lo País d'Òc) er det middelalderlige navn for et område i Sydeuropa, der bredte sig over halvdelen af det nuværende Frankrig (med områder som Languedoc, Aquitaine, Drôme-Vivarais, Auvergne, Limousin, Guyenne, Gascogne, Dauphiné og Provence), Monaco, små dele af de italienske alper (de occitanske dale og Guardia Piemontese) og Aran-dalen i det nordlige Spanien.

Se Grevskabet Barcelona og Occitanien

Personalunion

En personalunion er en union af to eller flere stater med fælles regent, hvor landene i øvrigt er uafhængige af hinanden og er selvstændige, blandt andet med separat lovgivning.

Se Grevskabet Barcelona og Personalunion

Peter 2. af Aragonien

Peter 2.

Se Grevskabet Barcelona og Peter 2. af Aragonien

Peter 3. af Aragonien

Peter 3.

Se Grevskabet Barcelona og Peter 3. af Aragonien

Peter 4. af Aragonien

En sardinsk dukat (eller principat), også kalder en ''Alfonsino'', fra Peter 4.s styre. Bemærk de fire bjælker, som repræsenterer den Aragonske Krone. Peter (Pere, Pero, Pedro) (Balaguer, 5. september 1319 – Barcelona, 6. januar 1387), kaldet el Cerimoniós ("den Højtidelige") eller el del punyalet ("den med den lille daggert"), var konge af Aragonien, Valencia (som Peter 2.) og Sardinien (som Peter 1.) samt greve af Barcelona (som Peter 3.) fra 1336 til 1387.

Se Grevskabet Barcelona og Peter 4. af Aragonien

Ramon Berenguer 3. af Barcelona

Ramon Berenguer 3., kaldet Ramon Berenguer den Store (Ramon Berenguer el Gran), (11. november 1082, Rodez – 23. januar/19. juli 1131, Barcelona) var greve af Barcelona fra 1086 til 1131.

Se Grevskabet Barcelona og Ramon Berenguer 3. af Barcelona

Ramon Berenguer 4. af Barcelona

Ramon Berenguer 4. (ca. 1114 – 6. august 1162) var greve af Barcelona fra 1131 til 1162.

Se Grevskabet Barcelona og Ramon Berenguer 4. af Barcelona

Spanien

Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.

Se Grevskabet Barcelona og Spanien

Taifa

right Taifa er en betegnelse som bruges om de forskellige småkongedømmer som herskede i al-Andalus (muslimsk Iberia) i 1000-tallet fra Córdoba-kalifatet kollapsede, til Almoraviderne erobrede al-Andalus.

Se Grevskabet Barcelona og Taifa

1. januar

1.

Se Grevskabet Barcelona og 1. januar

10. århundrede

Århundreder: 9. århundrede – 10.

Se Grevskabet Barcelona og 10. århundrede

1164

---- Konge i Danmark: Valdemar den Store enekonge fra 1157-1182 ---- Se også 1164 (tal).

Se Grevskabet Barcelona og 1164

1801

Året 1801 startede på en torsdag.

Se Grevskabet Barcelona og 1801

Også kendt som Greve af Barcelona.