Indholdsfortegnelse
5 relationer: Den græske uafhængighedskrig, Græsk-tyrkiske krig (1897), Græsk-tyrkiske krig (1919-1922), Tyrkiske uafhængighedskrig, 1. Balkankrig.
Den græske uafhængighedskrig
Germanos fra den gamle by Patras velsigne det græske flag ved klosteret Agia Lavra ved udbruddet af opstanden mod osmannerne den 25. marts 1821. Den græske uafhængighedskrig (1821–1829), også kaldt den græske revolution eller den græske frihedskrig, var en krig grækerne begyndte for at opnå selvstændighed for Grækenland i forhold til det Osmanniske Rige.
Se Græsk-tyrkiske krig og Den græske uafhængighedskrig
Græsk-tyrkiske krig (1897)
Den Græsk-tyrkiske krig i 1897, også kaldet Tredivedages krigen og i Grækenland kendt som Sorte '97, var en krig mellem Grækenland og det Osmanniske Rige.
Se Græsk-tyrkiske krig og Græsk-tyrkiske krig (1897)
Græsk-tyrkiske krig (1919-1922)
Den græsk-tyrkiske krig 1919–1922 (krigen i Lilleasien eller det græske felttog i den tyrkiske uafhængighedskrig) var en række militære sammenstød under opdelingen af det Osmanniske Rige efter 1. verdenskrig mellem maj 1919 og oktober 1922.
Se Græsk-tyrkiske krig og Græsk-tyrkiske krig (1919-1922)
Tyrkiske uafhængighedskrig
Den tyrkiske uafhængighedskrig (Kurtuluş Savaşı "Befrielseskrigen" eller İstiklâl Harbi "Uafhængighedskrigen" eller Millî Mücadele "Nationalkampagnen"; 19. maj 1919 – 24. juli 1923) blev udkæmpet mellem den tyrkiske nationalbevægelse og medlemmerne af Ententen: Grækenland på vestfronten, Armenien på østfronten, Frankrig på sydfronten samt Storbritannien og Italien i Konstantinopel – efter dele af det Osmanniske Rige blev besat og opdelt efter osmannernes nederlag i første verdenskrig.
Se Græsk-tyrkiske krig og Tyrkiske uafhængighedskrig
1. Balkankrig
1.