Hurtigere adgang end browser!
74 relationer: Alger, Anisogami, Archaeplastida, Autotrof, Økologi, Bestøvning, Bikonta, Biota (taksonomi), Blad (plantedel), Blomst, Botanik, Brændstof, Busk, Cellevæg, Cellulose, Charofytter, Cyanobakterier, Dækfrøede planter, Eukaryoter, Fotosyntese, Frø (plantedel), Frøplanter, Frugt, Gametofyt, Glaucofytter, Grønalger, Grønkorn, Grøntsag, Have, Heterotrof, Hornkapsler, Ilt, Jordbrug, Jordstængel, Karplanter, Karsporeplanter, Kønscelle, Klorofyl, Krydderurt, Lav (symbiotisk organisme), Lægeplante, Løg (plantedel), Levermosser, Mitose, Mosser, Planteanatomi, Planteæder, Planteøkologi, Plantefysiologi, Plantegeografi, ..., Planternes evolution, Plantesociologi, Plastid, Psilotum, Rødalger, Rod (plantedel), Skov, Skovbrug, Spore (botanik), Sporofyt, Stamme (plantedel), Stængel, Stængelplanter, Stivelse, Svampe, Tømmer, Thallus, Træ (organisme), Udløber, Urt, Vandplante, Vegetativ formering, Yngleknop, Zygote. Expand indeks (24 mere) »
Alger
Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder. Her ses hus fra Læsø med tag af tang udstillet på Frilandsmuseet i Brede. Alger kan på baggrund af deres størrelse inddeles i to overordnede grupper.
Ny!!: Planter og Alger · Se mere »
Anisogami
Anisogami (også kaldet heterogami) betegner forplantning ved gameter af forskellig størrelse.
Ny!!: Planter og Anisogami · Se mere »
Archaeplastida
Archaeplastida er det højeste taksonomiske niveau som man i dag kunne finde på at kalde Planteriget.
Ny!!: Planter og Archaeplastida · Se mere »
Autotrof
En organisme er autotrof, når den selv producerer komplekse organiske forbindelser udfra simple stoffer som f.eks.
Ny!!: Planter og Autotrof · Se mere »
Økologi
Økologi er videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø.
Ny!!: Planter og Økologi · Se mere »
Bestøvning
En bi (Panurgus pyropygus) i færd med at bestøve. Humlebi bestøver solsikke Bestøvning er overførsel af pollen fra en støvdrager på én plante til støvfanget på en anden – altså fra han til hun.
Ny!!: Planter og Bestøvning · Se mere »
Bikonta
Bikonta er en fylogenetisk gruppe indenfor Eukaryoterne.
Ny!!: Planter og Bikonta · Se mere »
Biota (taksonomi)
Biota, også kaldet Vitae eller Eobionti, er i nogle taksonomiske systemer en betegnelse for alt liv inklusive virus, selvom virus af de fleste ikke anses for at være liv.
Ny!!: Planter og Biota (taksonomi) · Se mere »
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Ny!!: Planter og Blad (plantedel) · Se mere »
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Ny!!: Planter og Blomst · Se mere »
Botanik
Klassisk udstyr for botaniske studier: Flora (bestemmelsesnøgle), mikroskop, reagensglas. Botanikken har stor, økonomisk betydning for landbruget. Billedet viser ris, dyrket i USA. Dioskorides dominerende den vestlige, botaniske forståelse i de første 15 århundreder af vor tidsregning. Linnés ''Systema naturae'' (1735). Oversigt over planteriget i Linnés ''Systema naturae'' (1735). Botanikken som begreb blev først brugt af Dioskorides.
Ny!!: Planter og Botanik · Se mere »
Brændstof
Et brændstof er en substans, som kan frigive energi, når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.
Ny!!: Planter og Brændstof · Se mere »
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Ny!!: Planter og Busk · Se mere »
Cellevæg
Planteceller adskilt af cellevægge. En cellevæg er en struktur, der ligger uden på cellemembranen i celler hos bakterier, svampe, alger og planter.
Ny!!: Planter og Cellevæg · Se mere »
Cellulose
Cellulose er et polysakkarid der består af en meget lang kæde af glukosemolekyler. Cellulose er en polymer af glukose med følgende kemiske formel: (C6H10O5)n.
Ny!!: Planter og Cellulose · Se mere »
Charofytter
Charofytter (Charophyta) er den division af Grønalgerne, der omfatter de nærmeste slægtninge til de højere planter.
Ny!!: Planter og Charofytter · Se mere »
Cyanobakterier
Cyanobacterium Stromatoliter Fytoplanktonopblomstringer i Østersøen (3. juli 2001) Cyanobakterie, cyanobacteria, cyanophyta (Græsk: cyanos.
Ny!!: Planter og Cyanobakterier · Se mere »
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Ny!!: Planter og Dækfrøede planter · Se mere »
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore. Xenophyophores are single cell animals called Protists. As benthic particulate feeders, xenophyophores normally sift through the sediments on the sea floor...", https://web.archive.org/web/20051020153006/https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html backup Eukaryoter (latin Eukaryota, fra græsk Eukarya, af eu ægte + karyon kerne) er biologiske organismer, hvis cellerne indeholder en eller flere cellekerner – i modsætning til prokaryoter.
Ny!!: Planter og Eukaryoter · Se mere »
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Ny!!: Planter og Fotosyntese · Se mere »
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Ny!!: Planter og Frø (plantedel) · Se mere »
Frøplanter
Frøplanter (Spermatophyta, Spermatopsida) er den taksonomiske gruppe af plantearter, som formerer sig ved frø.
Ny!!: Planter og Frøplanter · Se mere »
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Ny!!: Planter og Frugt · Se mere »
Gametofyt
Haploid gametofyt af druebregne; en grøn fotosyntetiserende sporofyt er ved at udvikle sig fra gametofytten. En gametofyt er den haploide flercellede struktur, der producerer kønsceller (gameter) hos planter.
Ny!!: Planter og Gametofyt · Se mere »
Glaucofytter
Glaucophyta eller glaucofytter er en lille gruppe mikroskopiske ferskvandsalger.
Ny!!: Planter og Glaucofytter · Se mere »
Grønalger
Grønalger (Chlorophyta) er en gruppe af alger, som de højere planter nedstammer fra.
Ny!!: Planter og Grønalger · Se mere »
Grønkorn
Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn eller kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.
Ny!!: Planter og Grønkorn · Se mere »
Grøntsag
Grøntsager Betegnelsen grøntsag eller grønsag anvendes indenfor ernæringslære og i kulinarisk sammenhæng om den gruppe af (dele af) planter, som bliver anvendt ernæringsmæssigt, men ikke regnes for at tilhøre grupperne blomst, frugt, nød, urt, krydderi, korn eller gryn.
Ny!!: Planter og Grøntsag · Se mere »
Have
En dansk naturhave. En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål.
Ny!!: Planter og Have · Se mere »
Heterotrof
Visning af cyklussen mellem autotrofe og heterotrofe. En organisme er heterotrof, når den henter livsnødvendigt næringsstoffer og energi fra andre organismers produktion.
Ny!!: Planter og Heterotrof · Se mere »
Hornkapsler
Hornblade el.
Ny!!: Planter og Hornkapsler · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Planter og Ilt · Se mere »
Jordbrug
Jordbrug er det at bruge jorden som middel til at fremstille fødevarer og andre produkter.
Ny!!: Planter og Jordbrug · Se mere »
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Ny!!: Planter og Jordstængel · Se mere »
Karplanter
Karplanter (Tracheobionta) er en stor gruppe af planter.
Ny!!: Planter og Karplanter · Se mere »
Karsporeplanter
Karsporeplanter er en lidt ældre betegnelse for en gruppe (Division) af karplanter, der formerer sig vha.
Ny!!: Planter og Karsporeplanter · Se mere »
Kønscelle
En kønscelle, også kaldet en gamet, er en celle (sædcelle, ægcelle, spore eller pollenkorn), som dannes ved meiotisk celledeling.
Ny!!: Planter og Kønscelle · Se mere »
Klorofyl
Molekylestruktur i 3D af klorofyl A Klorofyl er et stof, som absorberer blåt og rødt lys, hvilket derved giver planterne deres grønne farve.
Ny!!: Planter og Klorofyl · Se mere »
Krydderurt
En krydderurt er en plante, der hel eller kun let findelt tilsættes maden for at fremhæve en smag eller få maden til at smage af noget ekstra.
Ny!!: Planter og Krydderurt · Se mere »
Lav (symbiotisk organisme)
Eksempler på forskellige typer lav. En lav (eller lichen; staves også liken) er en sammensat organisme bestående af en eller flere fotosyntetiserende livsformer, der lever sammen med en eller flere slags svampe i et gensidigt afhængighedsforhold (symbiose), som også kan involvere ikke-fotosyntetiserende bakterier.
Ny!!: Planter og Lav (symbiotisk organisme) · Se mere »
Lægeplante
En lægeplante, lægeurt eller medicinalplante er en plante som indeholder et eller flere aktive stoffer der kan benyttes til at lindre eller helbrede sygdom eller benyttes i fremstilling af lægemidler.
Ny!!: Planter og Lægeplante · Se mere »
Løg (plantedel)
Tulipanløg. I det gennemskårne løg ses bladstrukturen. Et løg, er et underjordisk, lodret planteskud med omdannede blade eller bladbasis, der bruges til at oplagre næring (sukker, stivelse m.m.) til brug for plantens vækst næste forår.
Ny!!: Planter og Løg (plantedel) · Se mere »
Levermosser
Levermosser (latin: Marchantiophyta) er meget primitive planter, som på en række punkter minder om mosser, f.eks.
Ny!!: Planter og Levermosser · Se mere »
Mitose
Billedet forestiller Mitose øverst og Meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af Meiosen har halvt så mange kromosomer som dem der kommer ud af Mitosen. Mitose (Almindelig celledeling) er celledeling i f.eks.
Ny!!: Planter og Mitose · Se mere »
Mosser
Mosser (Bryophyta) er simple primitive stedsegrønne planter, som ikke har rødder.
Ny!!: Planter og Mosser · Se mere »
Planteanatomi
Plantens anatomi i oversigtsform. Planternes anatomi er meget ensartet, når man ser på de grove træk.
Ny!!: Planter og Planteanatomi · Se mere »
Planteæder
Afrikanske elefanter i et parklignende savannelandskab. Planteædere (herbivorer) er en betegnelse, der dækker alle dyr, som lever af at æde planter.
Ny!!: Planter og Planteæder · Se mere »
Planteøkologi
Daniel Schwen Planteøkologien eller vegetationsøkologien er et delområde under botanik og økologi.
Ny!!: Planter og Planteøkologi · Se mere »
Plantefysiologi
De grønkornholdige celler hos en Stjernemosart (''Mnium hornum''), hvor den vigtigste livsfunktion, fotosyntesen, sker. Plantefysiologi (eller – hvis fremmedordet skulle være konstrueret korrekt – fytofysiologi) er læren om planternes livsfunktioner.
Ny!!: Planter og Plantefysiologi · Se mere »
Plantegeografi
Kort over Europas klimazoner (efter Köppen). Plantegeografi handler om, hvor på jorden forskellige planter vokser.
Ny!!: Planter og Plantegeografi · Se mere »
Planternes evolution
Devonperioden så begyndelsen til en udstrakt kolonisering af landjorden med planter. Da store planteædende dyr endnu ikke fandtes, kunne der dannes vidtstrakte skove, som formede landskabet. Planternes evolution har bevæget sig gennem stadigt højere niveau'er af kompleksitet fra de tidligste alger via mosser, ulvefodsplanter, bregner og nøgenfrøede til de højtudviklede dækfrøede planter af i dag.
Ny!!: Planter og Planternes evolution · Se mere »
Plantesociologi
Plantesamfundet Geranion sanguinei, fotograferet i Gastertal i Kanton St. Gallen, Schweiz. Plantesociologi eller fytosociologi er studiet af vegetationer, dvs.
Ny!!: Planter og Plantesociologi · Se mere »
Plastid
Planteceller med synlige Grønkorn (farvekorn). Plastider. Et Plastid er et cellulært organel hos fotosyntetiserende eukaryoter, som f.eks.
Ny!!: Planter og Plastid · Se mere »
Psilotum
Psilotum er en slægt af små buskagtige planter (og enkelte epifytter) fra ret tørre subtropiske og tropiske områder i Amerika, Asien og på øerne i Stillehavet, nogen er epifytter.
Ny!!: Planter og Psilotum · Se mere »
Rødalger
Rødalger (Rhodophyta, fra oldgræsk: ῥόδον rhodon, "rose" og φυτόν phyton, "plante") er en division af alger, der hører under planteriget.
Ny!!: Planter og Rødalger · Se mere »
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Ny!!: Planter og Rod (plantedel) · Se mere »
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Ny!!: Planter og Skov · Se mere »
Skovbrug
Skovarbejder Skovbrug er en virksomhed, der har til formål at opelske skov for efterfølgende at udnytte de værdier, skoven kan tilbyde, på en bæredygtig måde, det vil sige sikre, at skoven ikke udryddes, men at der til stadighed sker en foryngelse og fornyelse af skoven til erstatning for de fældede træer.
Ny!!: Planter og Skovbrug · Se mere »
Spore (botanik)
Sporer set under et mikroskop En spore indenfor botanikken betegner almindeligvis en haploid mellemgeneration hos sporeplanter, dvs.
Ny!!: Planter og Spore (botanik) · Se mere »
Sporofyt
Unge sporofytter hæver sig endnu grønne over mossets gametofyt. Hos mosser er gametofytten den dominante generation, mens sporofytten består af sporehus-bærende stilke der udgår fra spidsen af gametofytterne. Hos Frøplanter udgør sporofytten hele den flercellede struktur, dvs. "planten", undtagen pollen og frøanlæg. Her ses Japansk Løn (''Acer palmatum'') strobili hos Padderokplanter og Ulvefodsplanter. Sporofytten er den sporeproducerende generation af en plante – heraf navnet.
Ny!!: Planter og Sporofyt · Se mere »
Stamme (plantedel)
På stammen af birk (her himalayabirk) ses bark og grenfæster tydeligt. Birkestamme med afkappede grene. En stamme er en forveddet plantedel, opbygget ganske som en gren, som findes hos træer, palmer og bambus.
Ny!!: Planter og Stamme (plantedel) · Se mere »
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Ny!!: Planter og Stængel · Se mere »
Stængelplanter
Stængelplanter (Embryophyta) er de planter vi almindeligvis opfatter som "planter".
Ny!!: Planter og Stængelplanter · Se mere »
Stivelse
Stivelse er et polysakkarid eller kulhydrat og omfatter to slags polymerer af glukose, hhv.
Ny!!: Planter og Stivelse · Se mere »
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Ny!!: Planter og Svampe · Se mere »
Tømmer
Tømmerhandel afbildet på skoleplancheTømmer er fældede træstammer samt halvfærdige produkter heraf.
Ny!!: Planter og Tømmer · Se mere »
Thallus
Hermann Schachner Et thallus (oprindeligt græsk thallos) kan opfattes som en "plantekrop" og bruges om vegetativt væv ved primitive planter, f.eks.
Ny!!: Planter og Thallus · Se mere »
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Ny!!: Planter og Træ (organisme) · Se mere »
Udløber
En udløber (lat. stolon) er et botanisk-morfologisk fagord for et langt sideskud i eller lige under jordoverfladen.
Ny!!: Planter og Udløber · Se mere »
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Ny!!: Planter og Urt · Se mere »
Vandplante
Sådan er syn kan de fleste glæde sig over. Her ses Hvid Nøkkerose og Kæmpe-Star. Branddammen i Beder. Vandplanter eller hydrofytter er plantearter, som er tilpasset livet i vand.
Ny!!: Planter og Vandplante · Se mere »
Vegetativ formering
Her ses en træagtig stikling af Blod-Ribs, som netop har dannet de første rødder. Vegetativ formering er fællesbetegnelsen for processer, hvor der etableres nye planteindivider ukønnet, dvs at de er genetisk identiske med deres ophav (moderplanten).
Ny!!: Planter og Vegetativ formering · Se mere »
Yngleknop
Tandrod (''Carmina bulbifera'') med yngleknopper i bladhjørnerne. Yngleknopper (også kaldet bulbils) er specielle formeringsrelaterede organer, som nogle planter danner.
Ny!!: Planter og Yngleknop · Se mere »
Zygote
En Zygote En zygote er resultatet af en befrugtning.
Ny!!: Planter og Zygote · Se mere »
Omdirigeringer her:
Chlorobionta, Grønne planter, Grønne planter (Viridiplantae), Plantae, Plante, Planteart, Plantearter, Planteriget, Planteriget (Plantae), Regnum vegetabile, Vegetabilsk, Viridaeplantae.
