Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Heliosfære

Indeks Heliosfære

Diagram over egenskaber ved heliosfæren. Heliosfæren er en slags boble i det ydre rum, som solvinden danner i det interstellare medium (den brint- og heliumgas, som befinder sig i Mælkevejen).

Indholdsfortegnelse

  1. 35 relationer: Astronomisk enhed, Balletdanser, Brint, Fart, Helium, Hypotese, Interstellart medium, Ion, Kollision, Komet, Komprimering, Korona (solen), Lyd, Magnetfelt, Magnetosfære, Mira, NASA, Neptun (planet), Oortskyen, Pioneer 10, Pioneer 11, Rød kæmpe, Rumsonde, Rumvejr, Solar and Heliospheric Observatory, Solen, Solsystemet, Soludbrud, Solvind, Stjernebillede, Supersonisk, Voyager, Voyager 1, Voyager 2, Ydre rum.

  2. Rumplasma

Astronomisk enhed

En astronomisk enhed, forkortet au (engelsk: astronomical unit) er en længdeenhed, som historisk er baseret på middelafstanden mellem Solen og Jorden.

Se Heliosfære og Astronomisk enhed

Balletdanser

En balletdanser (ballerina kvindelig, ballerino mandlig) er en person, der danser i klassisk eller moderne ballet.

Se Heliosfære og Balletdanser

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Heliosfære og Brint

Fart

Fart er et udtryk for, hvor lang distance et objekt i bevægelse tilbagelægger pr.

Se Heliosfære og Fart

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Se Heliosfære og Helium

Hypotese

Grafisk fremstilling af teorien om ormehuller. En hypotese er en antagelse om nogle kendsgerninger eller om nogle lovmæssigheder.

Se Heliosfære og Hypotese

Interstellart medium

I astronomi er det interstellare medium (eller ISM) dét stof som befinder sig imellem stjernerne.

Se Heliosfære og Interstellart medium

Ion

En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.

Se Heliosfære og Ion

Kollision

En kollision mellem to sporvogne En kollision er et sammenstød mellem to objekter i bevægelse.

Se Heliosfære og Kollision

Komet

Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.

Se Heliosfære og Komet

Komprimering

Ordet komprimering eller kompression har flere betydninger.

Se Heliosfære og Komprimering

Korona (solen)

Solformørkelse i Frankrig i 1999, hvor koronaen er ganske tydelig. Korona (efter det latinske corona, som betyder krone) er betegnelsen for det yderste lag af solens atmosfære.

Se Heliosfære og Korona (solen)

Lyd

Lydklip. Signatur Lyd er den gentagne forplantning af trykbølger gennem luft eller andre stoffer.

Se Heliosfære og Lyd

Magnetfelt

Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.

Se Heliosfære og Magnetfelt

Magnetosfære

En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.

Se Heliosfære og Magnetosfære

Mira

Mira Mira (også kaldet Omikron Ceti, ο Ceti) er en rød kæmpestjerne i stjernebilledet Hvalfisken (Cetus).

Se Heliosfære og Mira

NASA

Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.

Se Heliosfære og NASA

Neptun (planet)

3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.

Se Heliosfære og Neptun (planet)

Oortskyen

Oortskyen eller Öpik-Oort-skyen er en hypotetisk sværm af utallige små islegemer (kometkerner), som kredser omkring vort solsystem.

Se Heliosfære og Oortskyen

Pioneer 10

Pioneer 10 kort før færdiggørelsen. Pioneer 10 er et ubemandet rumfartøj, som blev opsendt 2. marts 1972 med det formål at observere planeten Jupiter fra nært hold for første gang.

Se Heliosfære og Pioneer 10

Pioneer 11

Pioneer 11 var et ubemandet rumfartøj konstrueret af NASA.

Se Heliosfære og Pioneer 11

Rød kæmpe

En stjerne som starter med en masse på fra ca.

Se Heliosfære og Rød kæmpe

Rumsonde

Juno rumsonden, der blev opsendt i 2011 En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj.

Se Heliosfære og Rumsonde

Rumvejr

''Discovery'' i maj 1991. Rumvejr er konceptet af skiftende miljøbestemte forhold i det ydre rum.

Se Heliosfære og Rumvejr

Solar and Heliospheric Observatory

Solar and Heliospheric Observatory (SOHO) er et rumfartøj som blev opskudt fra en Atlas II-raket 2. december 1995 for at studere Solen, og begyndte normal drift i maj i 1996.

Se Heliosfære og Solar and Heliospheric Observatory

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Heliosfære og Solen

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Se Heliosfære og Solsystemet

Soludbrud

Et soludbrud observeret af Hinode i G-båndet. Det ses som to snævnre, forlængede, lyse strukturer (bånd) over den sydlige del af solpletten. Et soludbrud er en voldsom eksplosion i en stjernes (som f.eks. Solens) atmosfære, som udløser en samlet energi, der kan måle helt op til 6 × 1025 Joule.

Se Heliosfære og Soludbrud

Solvind

Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.

Se Heliosfære og Solvind

Stjernebillede

''Equirectangular'' plot af deklination vs rektascension af de moderne stjernebilleder, hvor den prikkede linje viser ekliptika. Stjernebillederne er farvekodet efter familie og året de blev vedtaget. Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid).

Se Heliosfære og Stjernebillede

Supersonisk

Udtrykkene supersonisk og hypersonisk bruges om hastigheder større end lydens hastighed, 343 meter pr.

Se Heliosfære og Supersonisk

Voyager

Voyager-rumsonde Opsendelse af Voyager 2. Voyagerrumsonderne er de rumsonder, der er nået længst ud i Solsystemet.

Se Heliosfære og Voyager

Voyager 1

Voyager-rumsonden Voyager 1 (opr. Mariner 11), opsendt d. 5. september 1977 af NASA, er en af to rumsonder, som indgik i den såkaldte Grand Tour.

Se Heliosfære og Voyager 1

Voyager 2

Opsendelsen af Voyager 2 Voyager 2 er en del af NASA's Voyager rumprogram og havde sammen med Voyager 1 det formål at studere de yderligt liggende planeter i vores solsystem.

Se Heliosfære og Voyager 2

Ydre rum

Det ydre rum (også kaldet rummet i al almindelighed) er en betegnelse for de relativt tomme regioner, der findes i Universet.

Se Heliosfære og Ydre rum

Se også

Rumplasma

Også kendt som Heliopausen, Heliosfæren.